Afslutning {{forumTopicSubject}}

Blot lige en meget ulykkelig opdatering, og afslutning på tråden, til jer der har fulgt med.

Og tak for det.
Det betyder meget når man er meget ulykkelig.

William har netop fået fred.
Det hele gik pludselig meget meget stærkt.

Det var ingen infektion, ikke epilepsi - men dyrlægernes vurdering (min dyrlæge har konfereret både med Lanbohøjskolen og dyrehospitalet i Kbh) var at det måtte været noget medfødt.

Vurderingen om aflivning gik på, at han ville skulle igennem mange meget både dyre og ubestemmelige undersøgelser - CT scanninger af hjernen mm. for at kunne undersøge hvad han fejlede - og MÅSKE kunne stille en diagnose.
Og de tilbageblivende mulige diagnoser var umiddelbart heller ikke behandlingsmulige.

Derfor, i samråd med opdrætter var vores alle sammens holdning, at et så ungt dyr, der var så sygt (Det blev værre og værre for hver time - og til sidst hang hans hoved ned til den ene side helt) måtte få fred.

Aldrig har jeg følt en så ubeskrivelig magtesløshed over en så hurtig lykke og hurtig ulykkelighed.

En eftertanke herfra om livets skrøbelighed, og en tanke til William der har ro nu.
Han var så afkræftet at han hurtigere end normalt gav efter så snart de bedøvede ham.