975 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 3 Svar

Kattefrustrationer Kattefrustrationer

Hej KG,

Der er så mange af jer herinde der er professionelle katteejere (læs - som har stor erfaring), så jeg vil gerne fortælle min historie og bede om et råd eller to.

Jeg har en ældre hunkat på ca. 11-12 år. Hun er hentet fra et kattehjem som to årig.
Det var mig der oprindeligt ville have katten, men med tiden har hun valgt min kæreste som "the only man in the world".

Allerede det første år, havde vi problemer med, at hun tissede i vores lejlighed i gangen hver gang der kom post samt i vores sko. Dengang havde ingen af os før haft kat og vi tog hende til dyrlæge - ingen sygdom eller andet. Vi læste så problemet med at sætte en kurv op til reklamer og fjerne skoene.

Da jeg blev 20, flyttede vi for alvor sammen og dette i en større lejlighed. Her begyndte hun at gå i skabe og skuffer og tisse. Samtidig begyndte hun også at skide uden for kattebakken. Igen - dyrlæge og intet var der galt.

4 år efter flyttede vi på landet og her gik alt galt. Hun sked i stuen, tissede i stort set alle vores møbler inkl. seng, kastede al mad op, begyndte at plukke sig og har faktisk ikke haft pels på maven siden da. For ca. to år siden kulminerede det, da hun angreb mig en eftermiddag hvor jeg ville kæle hende.

Spørgsmål: Hvorfor har I ikke aflivet hende?
Svar: Fordi det er kærestens kat og han kan ikke give slip på hende.

Jeg er nået derud, hvor jeg helst vil af med hende. Det lyder måske hårdt, men efter at have udholdt snart 10 år med pis, lort, madstjæleri, diverse "angreb" på både jegselv og gæster kan jeg snart ikke mere.
Vi er flyttet igen - denne gang i hus - og i de første to uger var det som om "tingene gik i sig selv". Ingen problemer. Men nu begynder det forfra.
Pis i sko, gang, hundelegetøj, madstjæleri.

Jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre mere. Det bedste ville være, hvis problemet kunne løses så jeg kunne få ro for den frustration det er dagligt at skulle lugte til sine sko inden man tager dem på, strategisk gå rundt i stuen inden man går i seng og fjerne evt. puder og tæpper fra sofaen og lægge dørmåtten udenfor for at undgå "overraskelser".

Hun har kostet +20.000 i dyrlægeregninger for alverdens undersøgelser. Vi har prøvet 4 forskellige dyrlæger, adfærdsbehandling, feliway, foder med beroligende middel i (stress factor control), flere kattebakker - jeg har bare ikke flere kort på hånden nu og står tilbage med "hvad skal jeg gøre nu?".

Er der nogle erfarne katteejere herinde, der har prøvet denne trædemølle? Og kunne det løses?

På forhånd tak for alle svar.


Play video
Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Hylde mursten 500 kr.
  • Rådgivning støbning gulv 205 kr.
  • Rengøring af hel lejlighed 900 kr.
  • Hand curtain rail on ceiling 400 kr.
  • Afhente mindre fældet nåletrå 1.000 kr.
  • Ophæng af ting 400 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Kattefrustrationer
  • #1   27. apr 2011 Hun er forresten naturligvis sterilliseret.

  • #2   27. apr 2011 Jeg har ikke prøvet det, men katten er helt sikkert stresset smiley Jeg ville nok give hende fred, da alt jo er prøvet og så er der ikke mere at gøre.

  • #3   27. apr 2011 Jeg kan kun tilslutte mig og sige stress og jeg ville være lige så frustreret som dig. Det er tydeligt at katten i hvert fald ikke tåler forandringer.
    Hvis hun ikke havde angrebet dig, ville jeg have sagt at i skulle prøve Feliway til stikkontakt. Men jeg synes bestemt at når hun angriber, så er det en helt anden og ganske uacceptabel problemstilling. Kattebid er ikke ufarlige, så jeg håber at du har din stivkrampevaccination up to date.

    Jeg kan desværre osse kun se en udvej, især med den alder hun har, få hende aflivet. Der er gjort meget og det har ikke hjulpet plus at hun osse kan mærke dine frustrationer. Lad hende få fred.


Kommentér på:
Kattefrustrationer

Annonce