Hvordan kom I igennem sorgen? {{forumTopicSubject}}

Jeg i søndags måtte jeg hente min elskede hankat Muddi oppe i motorvejsnødsporet.

Jeg er fuldstændig ødelagt over det, har ingen "rigtige" børn, så mine katte har fået al min kærlighed.

Savner ham ubeskriveligt og tænker ikke på andet, jeg har ikke sovet i en uge og trætheden er sikkert også med til at forværre tingene.

Jeg kan ikke fatte han er væk, det kom så uventet og det er simpelthen så ufatteligt at han ikke kommer hjem igen.

Han var sådan en dygtig kat som altid kom hjem, forstår slet ikke hvordan han har forvildet sig så langt og ud på sådan en farlig vej.

Han var min i 8½ år og jeg havde - nok naivt - troede at vi havde mange gode år tilbage, så det er virkelig kommet som et chok.

Jeg har meget svært ved at se mig ud af det og jeg hader lidt mig selv for at knytte mig så meget til et væsen hvis gøre og laden er ude af mine hænder så snart han er udenfor. Muddi elskede at være ude i naturen, det kunne jeg ikke tage fra ham.

Hvordan er I kommet videre efter at have mistet en kat?

Venner, bekendte og kolleger synes selvfølgelig det er synd for mig, men de kan nok ikke helt forstå at jeg reagerer så voldsomt - det er jo "bare" en kat.

Men det er ikke bare en kat for mig.

Jeg skal ikke have flere katte, har 2 andre og den ene hader andre katte, og jeg vil heller ikke knytte mig til flere som jeg risikerer at miste. For snart 3 år siden løb en 4. kat jeg havde væk og det har redet mig som en mare at jeg ikke ved hvor han er.

Søger nok bare lidt forståelse fra folk der har det på samme måde med dyr som jeg selv har

Se svar (62) >>

Andre forumemner med "Hvordan kom I"

Hvordan kom i på jeres stamnavn?
Jeg går og vrider hjernen pt. for at finde på et stamnavn... Hvordan kom du på dit???

Skrevet af: Randi K - 26. jul 2010

Kattenavne - Hvordan kom I på jeres kattes navne...
Min ældste kat Pusser fra internat hed Pjevs på papirene. Jeg skulle vælge navn, da jeg underskrev papirene. De sagde, det var en tortie. Det havde jeg aldrig hørt før, så da jeg var sulten, så fik h...

Skrevet af: Lonnie (Husk internatkattene - De har også brug fo - 28. jul 2012

ADHD - Hvordan gør I?
Kære KG Jeg fik konstaterer ADHD i januar og kom i medicinsk behandling en måned senere. Jeg har efterhånden fået en rimeligt fungerende hverdag til at hænge sammen, men for pokker, hvor er de...

Skrevet af: Charlotte *Gråmis, min egen skønnemis, love you B - 18. aug 2015

Se alle forumemner med "Hvordan kom I"

Spar penge på din forsikring

Gå til sidste svar

Kommentarer på: Hvordan kom I igennem sorgen?

DK Shonto's Tilmeldt:
jan 2011
Følger: 10 Følgere: 9 Katte: 7 Emner: 17 Svar: 415

#1 20. apr 2012 Det er rigtig hårdt at miste vores kære dyr, nu har jeg ikke været så gammel da vi mistede vores kat til trafikken, men efter at have mistet to katte til udelivet besluttede vi ikke at skulle have kat mere, vi fik så hund istedet og hele den proces med at skulle anskaffe sig et nyt dyr og få det hjem det skubber jo lidt det savn der er til ens afdøde dyr i baggrunden.

Jeg har så for ca. 2år siden måtte sige farvel til min hund hotson, og det var supe svært, han Bode delvis ved mig og mine forældre da han var familiens hund, men kunne ikke helt undvære ham da jeg flyttede hjemmefra.
Det lyder nok plat men han var som en bedste ven, de sidste af hans tid boede han mest ved mine forældre fordi han havde svært ved at holde på vandet de timer jeg var på arbejde, så jeg havde ikke brugt så meget tid på ham som jeg egentlig gerne ville, og følte en enorm skyld overfor ham da vi måtte aflive ham, jeg sad med ham da han fik sprøjten, og Holte ham indtil han var helt væk, jeg var også rigtig ked af det i rigtig længe efter og kunne slet ikke tænke på ham uden at græde, puha bliver os helt ked nu hvor jeg skriver det her.
Jeg har stadig hans Halsbånd og har da han stadig var ved os lavet en Halskæde med hans fødselsdato og navn på den ene side og mit på den anden side, jeg har den stort set altid på.
Det som hjalp mig rigtig meget med at komme vidre var os at jeg besluttede at jeg skulle have kat, og det fik mig til at bruge min energi på det istedet, og nu kan jeg mindes hotson uden at stortude - han vil altid være i mit hjerte.

Jeg er ked af på dine vejen at du må igennem denne sorg, og håber at du med tiden kommer til det punkt hvor du kan mindes muddi og tænke på alle de dejlige tider i har haft sammen.
Yvonne *coon-amore.dk* * Tilmeldt:
nov 2009
Følger: 55 Følgere: 55 Katte: 24 Emner: 58 Svar: 1.708

#2 20. apr 2012 Føler med dig og kan som en ringe trøst kun sige at med tiden, så lærer du at leve med sorgen og savnet... Jeg kan stadigvæk sørge over at min elskede Tyson også mistede livet pga trafikken og savner ham hver dag, men har dog lært at leve med det Det er nu knap halvanden år siden han blev ramt af en bil

Du skal prøve at fortælle dig selv, at han trods alt døde på stedet og ikke led nogen smerter... Prøv at fremhæve det positive og accepter det du ikke kan ændre alligevel.... Så vil du få nemmere ved at komme videre....

Stor trøstekram til dig
Thilde *Magnacat* Tilmeldt:
apr 2011
Følger: 24 Følgere: 21 Katte: 2 Emner: 42 Svar: 2.770

#3 20. apr 2012 Åh at miste et af de skønne kræ er bare ulideligt! Har lige netop selv måtte desværre drage konklusionen at vores næsten 6 mdr gamle killing måtte aflives pga for dårligt immunforsvar til at bekæmpe selv små ufarlige sygdomme som netop gjorde dem farlige for hende og for vores anden kat ved smitte.
Ved ikke rigtig hvordan jeg kom/kommer mig over det, men at have en anden kat har nok været en stor del af det. En masse trøsteshopping og at snakke meget om det med ligesindede - altså folk herinde og veninder, der kan følge mine følelser.
Det var/er især hårdt da det var AL for tidligt hun skulle fra os.
Lisbet J Tilmeldt:
okt 2011
Følger: 2 Følgere: 2 Katte: 3 Svar: 22

#4 20. apr 2012 Jeg mistede min dejlige kat for godt 4 år siden. Jeg bor i lejlighed og hver dag når jeg kom hjem fra arbejde, kunne jeg være sikker på at han stod lige inden for døren og tog imod mig. Men en fredag eftermiddag stod han der lige pludselig ikke og med et vidste jeg at der var noget galt. Han lå i sin kurv og var død, han havde ikke været syg på nogen måde, havde lige været til det årlige læge tjek hvor han blev gennem tjekket og fik at vide at alt var som det sku være. Jeg kørte ned til dyrlægen med min døde kat og han kunne fortælle mig at det var noget som var kommet helt uventet imens han sov. enten en blodprop eller en hjerneblødning. Det var sådan et chock for mig, jeg savner han stadig og han er i mine tanker hver dag. Han vil altid være i mit hjerte.
Trine H Tilmeldt:
okt 2009
Følger: 2 Følgere: 2 Emner: 25 Svar: 167

#5 20. apr 2012 Puha det er nogle triste historier men også rart at vide man ikke er alene.

Jeg synes det der med at det var for tidligt trækker tænder ud, jeg var slet ikke forberedt på det, hvad får en gammel kat til at gå nye veje.

Folk siger at jeg jo reelt ikke kan vide om han er gået derop før, men så har han godt nok været heldig, for man kunne se at han havde krydset en vejbane og så blev stoppet med det samme han var kommet til næste.
Tinka Tilmeldt:
dec 2006
Følgere: 102 Katte: 2 Emner: 68 Svar: 9.950

#6 20. apr 2012 Åh, Trine :’(.
Jeg forstår, hvordan du har det, og det gør mig så inderligt ondt for dig!

Når nu det skulle være, at du mistede Muddi, så gudskelov at du i det mindste har fået vished. Uvished om en kats skæbne er det eneste, der må være værre i længden, end sorgen over at ens elskede kat dør. Jeg er virkelig ked af at høre, at Snudeberg er smuttet igen og åbenbart blevet væk denne gang. Håber han kommer hjem nu!

**og jeg vil heller ikke knytte mig til flere som jeg risikerer at miste**

Jeg havde det på nøjagtigt samme måde, da jeg mistede en helt speciel og højtelsket kat - var vitterligt ikke sikker på, at jeg ville kunne klare at skulle gennem det en gang til.
Efter nogle år kom jeg alligevel til at få en kat igen - og kom med møje, besvær, sygemelding og tårer gennem det, da hun døde.

Og nu har jeg (store torsk!) så knyttet mig alt, alt, alt for tæt til Bruno og Bjarne. Verdens vidunderligste katte. Mit livs to lys. Jeg gruer for den dag, hvor jeg mister dem. Magter ikke den dybe sorg. At græde så man knapt kan se ud af sine svidende, ophovnede øjne. At vågne gentagne gange ved at ”der er noget helt galt” og være fyldt op af en sort fornemmelse af sorg i maven og brystet. At være helt syg af sorg, have drønende hovedpine, være kvalm og svimmel, og noget så KED. Skal jeg være ærlig, kan jeg slet ikke overskue, hvordan jeg skal klare den sorg, det bliver at miste netop dem.

Der noget ensomt over at sørge over en kats død. Var det et barn man havde mistet, ville enhver forstå, at man var i sorg, men er det ens elskede kat, der er død, kan man ikke forvente almen forståelse eller accept. Jeg tænker, at det vel heller ikke er meningen at skulle sørge så dybt og længe over en kat, for det er da for hårdt at skulle sørge, som havde man mistet et barn, flere gange i sit liv. Men det er jo sådan det er for nogle af os - uanset hvad andre tror, synes, mener og tænker.

Altså, desværre ingen gode råd fra mig til, hvordan man kommer gennem sorgen. Jeg håber bare, at du kan finde en smule trøst i at vide, at du ikke er den eneste der knytter sig så tæt til sine katte, og derfor - selvfølgelig - sørger dybt, når de dør.
Trine H Tilmeldt:
okt 2009
Følger: 2 Følgere: 2 Emner: 25 Svar: 167

#7 20. apr 2012 Tak Tinka, det er rart med noget trøst og forståelse for situationen, og du beskriver rigtig godt hvordan jeg har det.

Snudeberg har jeg i den grad sørget over, det har ædt mig op indefra, og netop som jeg synes jeg var sådan nogenlunde ovenpå - så meget som man nu kan blive sker dette.

Det er hårdt og brutalt, og føles meget uretfærdigt og som en forbandelse at det jeg frygter allermest - nærmest hver eneste gang jeg lukker dem ud, sker, og igen nu.

Jeg har nu 2 dejlige hunkatte tilbage, Bella og Trolde, de giver mig stor trøst. Jeg ved ikke om hankatte er mere eventyrlystne en hunner, det virker sådan da det er dem jeg har mistet.

Midt i al min tristhed må jeg lige sige at jeg synes Bruno og Bjarne er nogle super sjove navne Man skal helst ikke gå at bekymre sig om den da de skal herfra for det ved man og det kan æde en op, men det er godt nok svært at lade være.
anne w Tilmeldt:
aug 2008
Følger: 13 Følgere: 12 Katte: 1 Emner: 2 Svar: 863

#8 21. apr 2012 Puha... jeg kan sagtens føle mig ind i, hvordan det må være, at miste et dyr...
Jeg kan blive helt syg indvendig, hvis jeg tænker på det - selvom jeg bestemt mener, at der er forskel på dyr og mennesker.

Man knytter sig jo fuldstændig til dyret, og det er hele tiden en del af ens bevidsthed, hvordan det har det, om det nu har det godt...
På den måde ER det som ens barn

Jeg syns egentlig ikke, det er så mærkeligt, og jeg tror de fleste som har dyr, føler på samme måde:
Min venindes 16 årige søn havde to undulater, hvoraf den ene skrantede mere og mere. Tilsidst blev det besluttet, at den skulle aflives.
Min veninde, hendes mand, storesøster på 19 og sønnen var alle med til dyrlægen. Ren tragedie...
Og den stakkels ensomme undulat derhjemme i buret..
Trine H Tilmeldt:
okt 2009
Følger: 2 Følgere: 2 Emner: 25 Svar: 167

#10 21. apr 2012 Heller ikke i nat kan jeg sove, 20 min er det blevet til indtil videre. Udover sorgen har det nok rippet op i nogle gamle ting, og så er mine katte nok blevet en slags sutteklud. Jeg ryster over det hele og kan mærke adrenalinen pumpe på fuld drøn. Jeg ringede til vagtlægen fordi jeg var desperat efter et råd, for har nu gået en uge med 3-4 timers søvn i gennemsnit, max. Men han grinede nærmest af mig, tak for lort siger jeg bare. Hva sker der for sådan en mand...
Lisbet J Tilmeldt:
okt 2011
Følger: 2 Følgere: 2 Katte: 3 Svar: 22

#11 21. apr 2012 Kender du ikke en der har et par sovepiller så du kan få noget søvn. jeg tror det ville gøre dig godt at få sovet godt igennem. normalt tager jeg ikke sovepiller men det ville jeg gøre i din situation.
Trine H Tilmeldt:
okt 2009
Følger: 2 Følgere: 2 Emner: 25 Svar: 167

#12 21. apr 2012 Jeg har fået nogle af min egen læge i går men de hjælper overhovedet ikke, er slet ikke i tvivl om at manglede søvn gør det hele meget værre.
Husk vildkattene Tilmeldt:
aug 2010
Følger: 51 Følgere: 360 Katte: 4 Emner: 176 Svar: 7.207

#14 21. apr 2012 Trine det gør mig ondt!
Jeg ved hvordan du har det. nden for 2 år mistede jeg 4 katte pga. sygdom og den sidste sorg kunne jeg snart ikke komme igennem.
Jeg var dog sikker på at jeg skulle have en ny - hurtigst muligt, også af hensyn til den anden kat. Jeg kan dog godt se at når du har en "hidsigprop", kan det være svært.
Noget der hjalp mig, som lyder totalt åndssvagt var, at finde et godt billede af ham, stille det ved sengen og sige godnat til ham hver aften. Jeg talte også sommetider med ham om oplevelser m.m. og så bad jeg ham altid om at hilse deroppe - og så kunne jeg sove!
Stop med sovepiller, det er noget stads. Giv dig selv lov til at sørge og har du behov for at tude under bruseren, så gør det. Det tager tid. Det gør så frygtelig ondt, men som en anden skriver, du ved hvor han er. Du ved at du ikke kunne gøre noget. Du har intet at bebrejde dig selv - heller ikkke at du elskede ham som et barn.
Jeg ved at du rejser dig igen, men det er ubeskriveligt hårdt og for andre er det jo bare en kat, men det er det jo ikke for os, det er en del af familien.
anne w Tilmeldt:
aug 2008
Følger: 13 Følgere: 12 Katte: 1 Emner: 2 Svar: 863

#15 21. apr 2012 Som Jesper, tror jeg ikke, at sovepiller er vejen frem: specielt da ikke, når de ikke hjælper dig til at få ro...
De piller, du har fået er givet det, man betegner som "indslumringspiller" og virker kun meget kort tid.

Du har en voldsom reaktion i forbindelse med missers død.
Meget voldsom synes jeg - men godt du skriver herinde, så du kommer af med dine tanker.
Nu er det meget kort tid siden, at det er sket, og det var en rigtig grim måde, det skete på, så det er klart, at du er i chok.
Men hvis ikke du meget snart begynder at komme lidt mere til dig selv, må du igen ha fat i din læge og tale tingene igennem med ham.

Du burde meget snart være så udmattet, at du simpelthen sover en helt vidunderlig og lægende søvn..
Jeg håber det bliver i nat

Da Thildes lille Chloé døde sov hun sammen med store bløde Hector og blev meget trøstet af ham...
Kunne du ikke prøve at finde en krammemis og putte med i nat ?

jeg håber virkelig, at du får en rolig nat. Det er forfærdelig udmattende, når man ikke får sin gode søvn.
anne w Tilmeldt:
aug 2008
Følger: 13 Følgere: 12 Katte: 1 Emner: 2 Svar: 863

#16 21. apr 2012 Og så syns jeg det med et billede af ham er en rigtig fin ide: da min mor døde havde jeg billeder af hende overalt i lang tid efter - hvorend jeg vendte mig, kiggede hun ned på mig :))

Det var utrolig trøstende.
Trine H Tilmeldt:
okt 2009
Følger: 2 Følgere: 2 Emner: 25 Svar: 167

#17 21. apr 2012 Biller gør mig bare endnu mere ked af det, kan ikke holde ud at kigge på dem.

Jeg kan ikke sove og jeg har fået kørt mig selv meget langt ud - jeg er også en meget følsom person og en tænker, og når man kan mærke adreanalinen pumpe løs som om man skulle flygte for at overleve, så kan man ikke sove uanset hvor meget man prøver at trække vejret dybt og putte med misser - som heldigvis er rigtig go' til at putte.

Jeg er godt nok træt så føler det er ren tortur.
anne w Tilmeldt:
aug 2008
Følger: 13 Følgere: 12 Katte: 1 Emner: 2 Svar: 863

#18 21. apr 2012 Hvis du har det SÅ skidt, må du have fat på din læge mandag.

Sådan kan du ikke blive ved....

Men jeg håber stadig, du pludselig ikke kan holde dig vågen mere...
Måske sovepillen kan gi det sidste skub i aften, hvor du er endnu mere udmattet..
Jeg kan godt høre, at du lyder helt desperat...
Tinka Tilmeldt:
dec 2006
Følgere: 102 Katte: 2 Emner: 68 Svar: 9.950

#19 22. apr 2012 Det er rædselsfuldt med den onde cirkel: At være så ødelagt, at man ikke kan sove ... og søvnmanglen kører en endnu længere ned

Jeg aner ikke, om det ville virke på dig, men vil lige fortælle, at dengang jeg havde det sådan, fik jeg et par behandlinger hos en kranio chakral terapeut. Og natten efter første behandling sov jeg i 7-8 timer i træk!

Akupunktur kan også hjælpe en til bedre søvn.

Og melatonin har en god effekt på mange søvnforstyrrede (googl evt.).

Får du noget motion af en slags? Hvis ikke, så prøv om du kan få noget motion - hver dag. En hvilken som helst fysisk aktiviet er godt - fra havearbejde til at gå lange ture - og gerne sammen med gode venner.

Sørg for at få noget ordentligt at spise. Suppler gerne med fiskeolie, multi B-vitamin og D vitamin ...og vistnok også magnesium. (denne ”cocktail” skulle hjælpe på stress og sånt - og skader i hvert fald ikke).

Psykologsamtaler (forudsat det er en dygtig psykolog) kan også være en god ide, når man er så fuldstændig udkørt, og der er blevet rippet op i gamle ting og sager.

Jeg krydser fingre for, at du snart får noget søvn!

(... og den inkompetente klaphat af en vagtlæge skulle skamme sig!)
anne w Tilmeldt:
aug 2008
Følger: 13 Følgere: 12 Katte: 1 Emner: 2 Svar: 863

#20 22. apr 2012 Mon hun sover ?
Husk vildkattene Tilmeldt:
aug 2010
Følger: 51 Følgere: 360 Katte: 4 Emner: 176 Svar: 7.207

#21 22. apr 2012 Håber at du søger lægehjælp i morgen, for du er da vist så langt ude, at der skal en prof. ind over denne sag.
Tror du på en religion? Ikke sådan så du beder, men sådan at du kan forestille dig at der nu er en der passer på den sammen med alle de andre som du i dit liv har elsket og mistet?
Skriv et brev til den. Betro den dine minder og følelser. Fortæl om alle de sjove ting som den gjorde.
Husk det gamle ordsprog: Tiden læger alle sår.
Jeg vil gå så langt som til at ønske dig god bedring, for du skal have hjælp.
Tinka Tilmeldt:
dec 2006
Følgere: 102 Katte: 2 Emner: 68 Svar: 9.950

#22 22. apr 2012 Søgte og fandt dette:
http://www.psykologeridanmark.dk/Home/Psykologens%20arbejde/Praktiserende%20psykolog/Offentlige%20tilskudsordninger

Du er ung nok til at kunne få en henvisning. Din læge må kunne henvise på "moderat depression”.
Trine H Tilmeldt:
okt 2009
Følger: 2 Følgere: 2 Emner: 25 Svar: 167

#23 22. apr 2012 Sovepillen hjalp, har sovet næsten 8 timer hvilken befrielse. Er taget ud af huset for at få noget andet at tænke på
Tinka Tilmeldt:
dec 2006
Følgere: 102 Katte: 2 Emner: 68 Svar: 9.950

#24 22. apr 2012 Hvor er jeg glad for at gøre, at du endelig har fået noget tiltrængt søvn Også godt, at du er taget ud af huset, så dine tanker kan få noget adspredelse.
Trine H Tilmeldt:
okt 2009
Følger: 2 Følgere: 2 Emner: 25 Svar: 167

#25 22. apr 2012 Jeg har et meget veludviklet koge suppe gen som ødelægger mig mere end det gavner. Jeg gør nu noget ved sagen, det blir en lang proces, men mon ikke det bliver det hele værd. Tak for al jeres omsorg og gode råd. Der har været meget jeg kan bruge.
anne w Tilmeldt:
aug 2008
Følger: 13 Følgere: 12 Katte: 1 Emner: 2 Svar: 863

#26 22. apr 2012 Dejligt at høre, at det lykkedes dig, at give slip og få nogle timers tiltrængt ro: man blir fuldstændig bims, når man ikke får sovet...

Og, ja det lyder som om, du kunne bruge lidt hjælp udefra... Det kan ikke nytte, at du slider dig selv helt op. Vi kan jo ikke undgå sorger, men skulle nødig gå helt i stykker på dem...
Held og lykke..... Og jeg syns stadig du skal prøve at sende nogle positive tanker til Muddi.
Prøv at forestille dig, at han er omkring dig.....et eller andet sted.... det gjorde jeg, da min mor døde. Min søster syns, at min mor sad i en lille fugl,som sang uden for vinduet...
De døde forsvinder jo ikke - de er stadig en del af os...
Trine H Tilmeldt:
okt 2009
Følger: 2 Følgere: 2 Emner: 25 Svar: 167

#27 22. apr 2012 Muddi får masser af positive tanker og lidt skænd fordi han ikke hørte efter...

Men jeg har tænkt meget over det med at fx et billede af ham gør han holder øje med mig, og det er faktisk en god tanke og så generelt vide at han er med mig på en eller anden måde. Lige nu hvor det stadig er så nyt er det svært at acceptere at han ikke er her fysisk, men mon ikke jeg på sigt kan lære at acceptere det.
DK Got a Point? Tilmeldt:
mar 2012
Følger: 7 Følgere: 8 Katte: 8 Emner: 14 Svar: 243

#28 22. apr 2012 Mistede for 6 år siden verdens skønneste kat, min dejlige røde hankat Helmar. Helmar døde pludseligt af en boldprop d. 19 december og var meget ked af det i lang tid, men med tiden bliver savnet mindre.
Kan dog ikke lade hver med hver gang jeg ser en rød kat sammenliger jeg den med Helmar og jeg tænker tit på ham og kigger på billeder af ham. Nu minderes jeg alle de gode timer vi havde sammen og for mig vil han altid være katten over dem alle
anne w Tilmeldt:
aug 2008
Følger: 13 Følgere: 12 Katte: 1 Emner: 2 Svar: 863

#29 22. apr 2012 Selvfølgelig tar det tid, Trine.... det har jo været et chok, og man ka da ikke erstatte et levende væsen med et billede.
Men jeg syns godt man må "dyrke" savnet lidt netop ved at sætte billeder op, sove med han yndlingslegetøj, tale med ham. Hvadsomhelst, der gør, at man føler, at de ikke er helt væk....
Selvfølgelig osse græde, men det er jo meget forskelligt, hvordan man har det med det. Måske du endnu er for "sammenknuget" til, at det rigtig hjælper...
Trine H Tilmeldt:
okt 2009
Følger: 2 Følgere: 2 Emner: 25 Svar: 167

#30 23. apr 2012 Jeg tror og håber at jeg kan mindes ham med stor glæde, men lige nu er det lidt svært for det var en brutal afslutning. Det heldige er at jeg fandt ham hel og fin, det er jeg taknemmelig for.
Tinka Tilmeldt:
dec 2006
Følgere: 102 Katte: 2 Emner: 68 Svar: 9.950

#31 23. apr 2012 **Lige nu hvor det stadig er så nyt er det svært at acceptere at han ikke er her fysisk, men mon ikke jeg på sigt kan lære at acceptere det. **

Jo, det skal nok komme. Heldigvis havde Muddi lige til sidste sekund et dejligt katteliv, som du kan tænke tilbage på, og som du kan glæde dig over, at du har givet ham.
Selvfølgelig er det svært nu, for man er jo i chok, når man mister en nærtstående så pludseligt. Det er svært nok overhovedet at fatte, at det er sket - at en elsket er væk og borte for altid. Det er almindelig kendt og accepteret, at sådan er det, når man mister et menneske, der står en nær. For mig er der ingen forskel, når det er ens elskede kat, der pludselig bliver revet væk fra en.
Accepten kommer, når chokket har lagt sig. Savnet vil sikkert være der længe, men efterhånden bliver der længere tid mellem sorg- og savn-nedturene…. Og efterhånden begynder man at mindes sin kat med glæde.

Hvor er det godt, at Muddi så fin ud, da du fandt ham - det tror jeg trods alt hjælper på at bevare erindringen om din smukke kat, uden at det forstyrres af slemme billeder.

Og Trine, trods forfærdelig trist anledning, så synes jeg, det er en modig, ærlig, rørende og fin tråd, du har oprettet.
anne w Tilmeldt:
aug 2008
Følger: 13 Følgere: 12 Katte: 1 Emner: 2 Svar: 863

#32 23. apr 2012 Ja, det var godt, han var hel, så du ikke behøver tænke på, at han har ligget og lidt
Trine H Tilmeldt:
okt 2009
Følger: 2 Følgere: 2 Emner: 25 Svar: 167

#33 23. apr 2012 Nej han har i hvert fald ikke lidt, heldigvis, så tør jeg slet ikke tænke på hvordan jeg havde reageret.

Har jo altid vidst det var risikoen, men man tror jo på det bedste.

Tak Tinka - lidt for ærlig vil jeg nok selv synes jeg har været når jeg kommer ud på den anden side, så vil jeg sikkert føle mig en smule til grin at jeg har krænget min sjæl ud på den måde, men det er jo hvad jeg har brug for lige nu, og man skal række ud når man er i nød - der er jo heldigvis gode mennesker der vil lytte til ens kvaler.
anne w Tilmeldt:
aug 2008
Følger: 13 Følgere: 12 Katte: 1 Emner: 2 Svar: 863

#34 23. apr 2012 Tjahh... du er i krise og reagerer, og det tror jeg såmænd ikke, du fortryder..

Det kommer vi vist alle ud for... nogen holder så mere tilbage.

Jeg tør heller ikke tænke på, hvordan jeg vile reagere, hvis det var Pjevsen, men jeg ved i hvertfald, at det ville være langt værre, hvis jeg vidste, han havde lidt.

Hvordan går det i øvrigt med nattesøvnen ?
Tinka Tilmeldt:
dec 2006
Følgere: 102 Katte: 2 Emner: 68 Svar: 9.950

#35 24. apr 2012 Trine **lidt for ærlig vil jeg nok selv synes jeg har været når jeg kommer ud på den anden side, så vil jeg sikkert føle mig en smule til grin at jeg har krænget min sjæl ud på den måde**

Man skulle dælme nødig blive til grin for at udtrykke sin sorg, men forstår udmærket hvad du mener, og synes, som nævnt, det er modigt af dig. Det er lidt risky at krænge sit inderste ud fx på et forum, hvor man ikke kan vide, hvordan man bliver mødt. Her i tråden har alle vist medfølelse og forståelse - og det, tror jeg, må være fordi du skriver så præcist og ærligt, at enhver kan fornemme din sorg.

**man skal række ud når man er i nød **

Nemlig.
Trine H Tilmeldt:
okt 2009
Følger: 2 Følgere: 2 Emner: 25 Svar: 167

#36 24. apr 2012 Synes faktisk også alle har været rigtig søde og støttende, det sætter jeg stor pris på. Jeg har nok også bare haft brug for at komme ud med det et sted hvor det findes mennesker der også har et meget nært forhold til deres dyr for man føler sig ikke forstået ude i verden. Det går bedre med at sove, håber det holder
Husk vildkattene Tilmeldt:
aug 2010
Følger: 51 Følgere: 360 Katte: 4 Emner: 176 Svar: 7.207

#37 24. apr 2012 Det lyder da godt. Kan fortælle dig at mit allerførste indlæg herinde handlede om sorg og at det blev skrevet med Kleenex ved min side, så hvad det angår bliver du mødt med åbne arme herinde:)
Tinka Tilmeldt:
dec 2006
Følgere: 102 Katte: 2 Emner: 68 Svar: 9.950

#38 24. apr 2012 **Det går bedre med at sove, håber det holder**

Rigtig godt at høre, det går bedre med at sove :-).
Thilde *Magnacat* Tilmeldt:
apr 2011
Følger: 24 Følgere: 21 Katte: 2 Emner: 42 Svar: 2.770

#39 24. apr 2012
Vi har i hvert fald billeder rundt omkring af vores lille Chloe. Et i hvert rum, og det hjælper faktisk. Så kan man lige snakke lidt med hende og kys på hende (med frygt for at lyde bims).
Havde ikke rigtig lagt mærke til at jeg havde gjort det, inden det blev nævnt herinde, men det hjælper her
Held og lykke, og godt med bare en lille smule fremgang.
anne w Tilmeldt:
aug 2008
Følger: 13 Følgere: 12 Katte: 1 Emner: 2 Svar: 863

#40 26. apr 2012 Ja, jeg bruger det meget, det med billeder alle vegne og at snakke med dem...Har osse mistet min lillebror, og min mand bev svært hjerneskadet og døde.
Alt det blir selvfølgelig mindre som tiden går, men på et tidspunkt kan jeg huske, at jeg så mig omkring og tænkte " alle mine døde".
Ikke som en ubehagelig tanke men trøstende at være omgivet af dem både konkret i form af billeder, i tankerne og at ha dem "svævende omkring mig"...

Jeg tror slet ikke på det der med, at man bare skal "videre, videre, videre": videre skal man nok komme. Det sørger livet for, men man skal ha lov at sørge.
I gamle dage havde man sørgeår, hvor man gik i sort og på den måde markede over for omverdenen, at man var i sorg og at man havde behov for hensyn...

Og Trine, du er osse kommet videre nu og ind i en anden fase, hvor du igen er i stand til at passe på dig selv og få din nattesøvn....
Det store umiddelbare chok lader du til at være over, nu kommer
sørgetiden.... Savnet...
Det er der Thilde er nu, når hun går og kysser billeder af den lille..
Anja J Tilmeldt:
sep 2008
Følger: 4 Følgere: 4 Katte: 3 Emner: 34 Svar: 682

#41 26. apr 2012 Øv hvor trist. Det er desværre den risiko man tager, når man har fritløbende katte. Jeg har selv mistet en kat, på samme måde, da jeg boede hjemme.

Det ville jeg ikke igen, og nu hvor jeg ikke længere bor hjemme, har jeg tre katte, som alle er indekatte. Jeg kommer aldrig til at have fritløbende katte igen, da jeg simpelthen ikke tør. Hører konstant om katte der bliver ramt af biler, stjålet, forgiftet af sure naboer osv.

Jeg er lige pt igang med at bygge en løbegård til misserne, så de kan komme med i haven. Det kunne jo også være en mulighed for fremtiden, for dig. Altså at have indekatte, der kun kommer ud i løbegård.
Thilde *Magnacat* Tilmeldt:
apr 2011
Følger: 24 Følgere: 21 Katte: 2 Emner: 42 Svar: 2.770

#42 26. apr 2012 Anja J - måske dit indlæg er ment på en god måde, men jeg tror ikke det hverken er tiden eller tråden til at belære om inde/udekatte nu.
Trine H Tilmeldt:
okt 2009
Følger: 2 Følgere: 2 Emner: 25 Svar: 167

#43 26. apr 2012 Jeg flyttede på landet udelukkende for mine kattes skyld for at de kunne komme ud og jeg har nu betalt prisen - en meget høj pris og havde jeg tænkt så langt og ikke være så naiv havde jeg nok handlet anderledes.

Mine 2 tilbageværende missepiger er heldigvis ikke særlig meget ude, de kan godt lide at agere stueplanter. Men når de er ude elsker de det, og det vil jeg ikke tage fra dem når de har prøvet det. Jeg har ikke mulighed for at hegne haven ind da jeg deler med 3 andre.

Når de engang ikke er mere er jeg nok den der er færdig med kæledyr, det er forfærdeligt at miste dem og det kommer man til uanset om de er ude eller inde.

Jeg er ikke i chok mere, men jeg fatter det stadig ikke og hold op hvor jeg savner min store bamse, han betød så meget for mig
Husk vildkattene Tilmeldt:
aug 2010
Følger: 51 Følgere: 360 Katte: 4 Emner: 176 Svar: 7.207

#44 26. apr 2012 Selvfølgelig savner du ham, det er helt naturligt.
Så har jeg jo den naive tro, at èn gang kæledyrsejer - altid kæledyrsejer.
Du overvinder det med tiden.
Jeg mistede 4 på 2 år og jeg skal altså bare have kat i huset.
Anja J Tilmeldt:
sep 2008
Følger: 4 Følgere: 4 Katte: 3 Emner: 34 Svar: 682

#45 27. apr 2012 Thilde> Det skal jeg nu nok selv afgøre. Skrev ikke for at belære, men blot for at huske ts på, at det ikke nødvendigvis behøver at betyde at hun ikke skal have flere katte.
anne w Tilmeldt:
aug 2008
Følger: 13 Følgere: 12 Katte: 1 Emner: 2 Svar: 863

#46 27. apr 2012
Du kan jo altid oprette en tråd, der omhandler emnet udekatte kontra indekatte, Anja
Men i denne tråd er emnet en smule malplaceret, idet den omhandler sorgen ved at miste: Det er, hvad overskriften indikerer, og det er hvad trååden handler om..
anne w Tilmeldt:
aug 2008
Følger: 13 Følgere: 12 Katte: 1 Emner: 2 Svar: 863

#47 27. apr 2012 Trine !
Du gav ham et godt liv; et dejligt hankatteliv.
Livet er risikabelt, og han var uheldig. HAN er i hvertfald ikke vred på dig. Så lad du være med at bebrejde dig selv noget....selvom osse det er en helt normal reaktion:" bare jeg dog ikke, og bare jeg kunne skrue tiden tilbage og bare det ene og det andet"
Efter min mand var kommet til skade, havde jeg decideret drømme, hvori jeg vidste at jeg skulle passe på ham indtil det tidspunkt, hvor jeg i drømmen vidste, at han ville komme til skade.... Frygtelig frustrende for jeg vidste jo, at jeg ikke kunne stoppe tiden at det ville ske...

Hvordan går det med dine drømme ?
Trine H Tilmeldt:
okt 2009
Følger: 2 Følgere: 2 Emner: 25 Svar: 167

#48 27. apr 2012 Ja mine tanker kredser også meget om hvad nu hvis jeg havde handlet anderledes, og jeg skulle have. Jeg ved han havde et godt liv, han var møg forkælet. Jeg drømmer hverken om Muddi eller uhyggelige ting såvidt jeg husker. Lige nu er der ingen der kan erstatte dem jeg har eller har haft, men det er selvfølgelig ikke til at vide om det ændrer sig.
anne w Tilmeldt:
aug 2008
Følger: 13 Følgere: 12 Katte: 1 Emner: 2 Svar: 863

#49 27. apr 2012 Der er da heller ikke nogen, som kan erstatte Muddi

Men det betyder ikke, at du ikke på et tidspunkt, pludselig opdager, at du må ha en ny misser; måske en tilløber, måske en killing du falder for..... hvem ved ?

Lige nu er du stadig ved at bearbejde både det, at han ikke er der mere, og den tragiske og meningsløse og uventede måde, han døde på.
Ligesom Thilde, som mistede en sin lille Chloé - osse helt meningsløst og uventet med så ungt et dyr..

Det med at drømme om ham kommer nok lidt senere; lige nu er hele din dag jo fyldt med tanker om ham Så om natten slapper du nok af
Thilde *Magnacat* Tilmeldt:
apr 2011
Følger: 24 Følgere: 21 Katte: 2 Emner: 42 Svar: 2.770

#50 27. apr 2012 Lige nu er vi heller ikke klar til at anskaffe os en ny, for vil nemlig ikke <b>erstatte</b> Chloe, men med tiden finde en ny plads til den nye i hjertet
Du skal ikke tænke på det som at en ny en dag vil erstatte de gamle, for det vil ingen kunne Man skaber et nyt rum til en ny.
Anja J Tilmeldt:
sep 2008
Følger: 4 Følgere: 4 Katte: 3 Emner: 34 Svar: 682

#51 27. apr 2012 anne w> Har sagt hvad jeg ville sige om indekatte/udekatte og hvis du/I mener at det er malplaceret, så er det altså ikke mit problem, men dit.
Jeg har skrevet det på en pæn måde og har ikke skrevet for at belære nogen om det ene kontra det andet. Men hvis man opgiver at have kat fordi at man mister dem i trafikken, så er det da oplagt at mine ts om at muligheden for indekat med adgang til løbegård er en mulighed. jeg ville da nødig selv opgive at have kat, fordi at jeg har mistet dem til den trafikerede vej.
Trine H Tilmeldt:
okt 2009
Følger: 2 Følgere: 2 Emner: 25 Svar: 167

#53 27. apr 2012 Tak, tror det har været godt for mig at komme ud med det, men ingen tvivl om at jeg knytter mig alt for meget til de dyr, jeg vidste godt jeg ville blive så ødelagt. Jeg har 2 hunkatte tilbage og den ene har stor tortietude og hader andre katte, så ska i hvert fald ik ha mens jeg har hende. Synes heller ik vi ska diskutere ude/inde katte, man tager det valg man mener tjener dyret bedst og vi er jo alle forskellige.
anne w Tilmeldt:
aug 2008
Følger: 13 Følgere: 12 Katte: 1 Emner: 2 Svar: 863

#54 27. apr 2012 Jeg tror såmænd, vi alle knytter os præcis så meget som du gør, Trine
Det har du jo osse i denne tråde set mange eksempler på, at fok gør.

Måske du bare reagerer lidt voldsommere og lidt mere udadrettet på at miste....

Jeg selv reagerer meget "handlende"; jeg "handler" og "handler" og "handler".

Men det med "at handle" indebærer for mig osse, at jeg, hvis det blir for svært søger hjælp udefra...
Trine H Tilmeldt:
okt 2009
Følger: 2 Følgere: 2 Emner: 25 Svar: 167

#55 27. apr 2012 Føler stadig at jeg drømmer eller går rundt i en glasklokke og han er det når jeg kommer hjem. Jeg har meget svært ved forståelse og accept af situationen, det er så surrealistisk, han plejer jo at være der. Han var der altid, ej synes det rigtig træls. Undskyld jeg gentager mig selv...
anne w Tilmeldt:
aug 2008
Følger: 13 Følgere: 12 Katte: 1 Emner: 2 Svar: 863

#56 27. apr 2012 Det er helt ok. Du skal endelig tale om det.
Har du et job, du passer - eller andet fast du laver ?
Tinka Tilmeldt:
dec 2006
Følgere: 102 Katte: 2 Emner: 68 Svar: 9.950

#57 28. apr 2012 Trine **Føler stadig at jeg drømmer eller går rundt i en glasklokke og han er det når jeg kommer hjem. Jeg har meget svært ved forståelse og accept af situationen, det er så surrealistisk, han plejer jo at være der. Han var der altid, ej synes det rigtig træls. Undskyld jeg gentager mig selv...**

Der er bestemt ingen grund til at undskylde! Gentagelser er ok, og øvrigt er det ikke bare en gentagelse, men beskrivelse af endnu nogle (i hvert fald for mig velkendte) detaljer om hvordan tiden efter en elsket kats død kan være.

Trine **Når de engang ikke er mere er jeg nok den der er færdig med kæledyr, det er forfærdeligt at miste dem og det kommer man til uanset om de er ude eller inde.**

Jeps, ude- eller indekat er irrelevant, for det er nemlig det, man gør - mister dem. Og heldigvis for det, forstået på den måde, at alternativet (at de mistede os) var værre.

Nye katte eller ej, laaaangt ude i fremtiden, kan man nok ikke beslutte på forhånd. Men klart at man, for at beskytte sig selv, knapt tør tænke tanken at knytte sig til flere, især når man er i sorg over just at have mistet en, man var så tæt knyttet til.
Husk vildkattene Tilmeldt:
aug 2010
Følger: 51 Følgere: 360 Katte: 4 Emner: 176 Svar: 7.207

#58 28. apr 2012 Trine:
Det er ganske naturligt. Samtlige mine afdøde katte "forventede" jeg også at de tog imod mig når jeg kom hjem i de første dage. Man skal lige vænne sig til tanken og jeg tror faktisk at det er godt at du får sat ord på. Hvis du kan lide at skrive, så skriv hele hans historie - bare til dig selv. Det gjorde jeg og jeg har læst den maange gange. Du skal også huske at fylde din tid ud, hvis du har en hobby, så kast dig over den med stor iver - du kan godt! Det er så naturligt hvad du oplever. Sorg er en helt naturlig smertende proces og du kommer over det. Du bevarer også minderne.
Trine H Tilmeldt:
okt 2009
Følger: 2 Følgere: 2 Emner: 25 Svar: 167

#59 28. apr 2012 Ja, har et fuldtidsjob som skal passes og det er både rigtig hårdt men nok også godt at have noget at tage sig til og være ude blandt nogle mennesker. Jeg kan godt li at skrive men for det første vil det gøre ondt og for det andet er jeg lidt bange for at komme til at sidde fast i sorgen for det er tærende. Jeg sover kun fordi jeg får hjælp til det, ville i går prøve uden hjælp og håbede det gik efter en 16 timers arb dag, men har alligevel kun sovet 2 x 2 timer. Det er virkelig belastende.
anne w Tilmeldt:
aug 2008
Følger: 13 Følgere: 12 Katte: 1 Emner: 2 Svar: 863

#60 28. apr 2012 Som alle sir er det en helt naturlig sorgproces, du er midt i. Sådan en tar tid.

Osse godt, at du klarer dit fuldtidsjob, selvom det må være hårdt - specielt når du sover så skidt..
Har du sagt til nogen på arbejde, at du er ked af det ?
Kirch L Tilmeldt:
sep 2006
Følger: 4 Følgere: 4 Katte: 4 Emner: 84 Svar: 584

#61 28. apr 2012 Selv om det bare er en kat, er det at miste meget svært ....For nogle mere svært end for andre....Hvordan du skal komme igennem din sorg kender jeg dig ikke nok til at svare dig på....Men ud fra mig selv, vil jeg tro, at du også har nogen skyldfølelse, fordi han blev trafikdræbt.....Hvis jeg skal råde dig til noget som helst, så søg ind til hvorfor det for dig er så svært at miste, som du skriver det er???? Har du mistet mange og hvornår og hvordan, Her tænker jeg både dyr og mennesker...Prøv at tænke på den måde, at det at sige farvel er en naturlig del af det at leve...
Tinka Tilmeldt:
dec 2006
Følgere: 102 Katte: 2 Emner: 68 Svar: 9.950

#62 28. apr 2012 Trine **Jeg sover kun fordi jeg får hjælp til det, ville i går prøve uden hjælp og håbede det gik efter en 16 timers arb dag, men har alligevel kun sovet 2 x 2 timer. Det er virkelig belastende.**

Hvor er det synd for dig, at du skal døje med de søvnproblemer. (Går ud fra at hjælp til søvn = sovemedicin). Håber du vil overveje at forsøge med akupunktur eller andet, der kan hjælpe på søvnen uden risiko for afhængighed. Det tager længere tid end et par uger at komme gennem sorgen over en kats død, men kun et par uger at blive tilvænnet sovemedicin.
Trine H Tilmeldt:
okt 2009
Følger: 2 Følgere: 2 Emner: 25 Svar: 167

#63 28. apr 2012 Ja det kunne være der var alternative behandlinger som skulle undersøges. I dag har jeg fået af vide at nikotin kan være opkvikkende, og jeg har ikke holdt igen, normalt ryger jeg meget lidt men i kriser... Måske en nedtrapning vil hjælpe lidt på uroen. Jeg kan godt li sætningen at sige farvel er en naturlig del af at leve, det giver mening. Jeg har frygtelig dårlig samvittighed, men havde jeg holdt ham inde havde jeg også haft det. Så en lose lose ...
Husk vildkattene Tilmeldt:
aug 2010
Følger: 51 Følgere: 360 Katte: 4 Emner: 176 Svar: 7.207

#64 29. apr 2012 Bare fordi man har indekatte, så kan man altså også være uheldig, så lad være med at bebrejde dig selv, det får du kun besvær ud af!
Det eneste vi er sikre på i dette liv er, at vi også skal forlade det igen og du har jo ikke jaget ham ud foran bilen vel?
Måske var det en idé at få et par samtaler med din læge istedet for at få sovemedicin. Han har altså nogle værktøjer til hvordan man kommer ud af en sorg.
Trine H Tilmeldt:
okt 2009
Følger: 2 Følgere: 2 Emner: 25 Svar: 167

#65 29. apr 2012 Jeg løber snart tør for medicinen så det kommer af sig selv. Og jeg gør også noget ved min mentale tilstand med en prof, så er forhåbentlig på vej til bedring.

Gå til toppen

Kommentér på:
Hvordan kom I igennem sorgen?

Ny
{{recommendation.headline}} Byd velkommen Bruger: {{recommendation.userName}} Kr. {{recommendation.price | thousandNumberSeperatorFilter}} Byd!

Andre tjenester

Tjekbil: Indtast nummerplade og se bilens historik, synsrapporter og restgæld
Findmåltidskasse: Sammenlign leverandører af måltidskasser i dit område
Bilhandel: Indryk gratis salgsannonce og bliv vist på en lang række af Danmarks største sites

Ny
{{recommendation.headline}} Byd velkommen Bruger: {{recommendation.userName}} Kr. {{recommendation.price | thousandNumberSeperatorFilter}} Byd!

{{ group.groupName }}

Hvordan kom I igennem sorgen? {{forumTopicSubject}}