Blodigt sår under snuden Blodigt sår under snuden

Puha, hvor er det bare ikke rart, når ens lille pus (læs: kat) ikke er helt på toppen.
Tirsdag var min kæreste og jeg hos besøg hos nogle venner. Da vi kommer hjem tirsdag aften, får Frigg sit vådfoder som hun plejer om aftenen. Hun gider dog ikke spise det, hvilket vi faktisk ikke rigtig tænker over, da hun ikke altid gider det. Hun er heller ikke helt vild social, men igen - det er ikke videre usædvanligt. Set i bakspejlet, kan vi dog godt se, at hun var noget mindre social end hun plejer.
Vi tænker ikke nærmere over det..
Men onsdag morgen og formiddag er hun overhovedet ikke sig selv - hun har gemt sig helt væk, og hun har desuden sovet i et klædeskab, hvilket ikke ligner hende. Vi kan mærke, at der er et eller andet helt galt og opdager at hun faktisk mangler hud og har noget der ligner et halvstort sår lige over munden. Op til snuden er hun helt mørk og blodig. Det ser virkelig ikke rart ud. Vi ringer til en dyrlæge jeg har hørt meget godt om med det samme, som giver os en tid 14.30 (puuuha, det er lang tid at vente).
Frigg er mildt sagt ikke glad for dyrlæger, og han kan ikke få lov til at tage temperatur og lignende. Men han undersøger hende så godt han kan - og mener at hun har haft snuden i noget hun ikke skulle have haft. Heldigvis er der ikke noget i munden på hende. Hvis ikke det er det, mener han at det kan være starten på en autoimun (husker jeg mon rigtigt?) sygdom eller stærk allergi. Han mener dog, at det højest sandsynligt er en kraftig reaktion på noget hun har haft snuden i (Frigg kan gå ude som hun vil). Han giver hende en indsprøjtning med cortisol og en med antibiotika. Han gav os desuden noget medicin med hjem til hende. Vi fik besked på at holde øje med om det blev værre, hvis det blev værre eller hun ikke blev friskere indenfor et par dage, skulle vi komme igen og få hende bedøvet så han kunne lave en mere grundig undersøgelse. Hvis hun blev friskere, skulle vi vente 7-10 dage og så kontakte ham igen.
Hun er heldigvis meget en del mere frisk og er nærmest næsten sig selv, hun har også fået nemmere ved at spise og vasker sig selv lidt. Såret er stadig grimt, men dyrlægen sagde også, at der ville gå et stykke tid fr det blev pænt.
Puha, det er ikke sjovt.

Er der nogle der ude, der har prøvet noget lignende? Såret er altså mellem snude og mund, hun har været meget sløv, har ikke ville spise (vi tænker, at det nok har noget og gøre med, at det gør ondt)..
Vi har søgt på en del på nettet, men uden rigtigt at kunne finde noget. Og dyrlægen var som nævnt ikke helt sikker. Derfor vil vi rigtig gerne høre erfaringer, hvis nogen derude har prøvet noget lignende...
Jeg ligger et billede i et fotoalbum..