Top 10 over nye arter {{forumTopicSubject}}
<b>Svenske forskere har lavet en top 10-liste over nye arter. Blandt dem finder vi en minisøhest, en selvdestruktiv palme og en spøgelsessnegl.
</b>Arterne som er på listen blev udvalgt af en international komité af eksperter. Listen er en del af arbejdet for at øge bevidstheden om biologisk mangfoldighed.
Kortlægning af arter og deres attributter er en uvurderlig del af at forstå livets historie. Det er i vores egen interesse, at vi forstår dette, når vi skal møde de udfordringer der er, ved at leve på en planet som forandrer sig utrolig hurtigt.
<b>1. Den sjældne palme Tahina spectablilid.
</b>Denne palme findes der mindre end 100 eksemplarer af, i et lille område af det nordvestlige Madagaskar. Når palmen - med navnet Tahina spectablilid - blomstrer, producerer den en enorm mængde blomster, før den kollapser og dør. Der indsamles nu penge, for at hjælpe lokalbefolkningen med at bevare den.
<b>2. Verdens længste insekt, Phobaeticus chani.
</b>Ikke alene var der flest insekter på listen over nye arter - man har også fundet et meget, meget stort et. Phobaeticus chani er en vandrende pind som lever på Borneo i Malaysia. Den har en komplet længde på hele 56,7 centimeter.
<b>3. Minisøhesten Hippocampus satomiae.
</b>Denne lille krabat, som blev fundet udenfor en ø i Indonesien, måler blot 13,8 millimeter i længde, og er 11,5 millimeter høj. Søhesten, som har fået navnet Hippocampus satomiae, er opkaldt efter dykkeguiden Satomi Onishi, som fangede eksemplaret.
<b>4. Verdens korteste slange, Leptotyphlops carlae.
</b>På Barbados finner vi verdens korteste slange, 'the Barbados Threadsnake', som foreløbig ikke har fået noget dansk navn. Det officielle navn er Leptotyphlops carlae og den måler kun 10,4 centimeter.
<b>5. Spøgelsessneglen Selenochlamys ysbryda. </b>Denne nøgensnegl blev fundet i Cardiff i Wales - et område som både er tæt befolket og godt kortlagt, biologisk set. Det var derfor en overraskelse for forskerne, da de fandt en helt ny art i området i fjor. Sneglen har fået navnet Selenochlamys ysbryda.
<b>6. Hvirvelsneglen Opisthostoma vermiculum.
</b>Sneglen Opisthostoma vermiculum blev fundet i Malaysia, og er enestående i sin evolution. Dens sneglehus snor sig nemlig om hele fire akser, hvilket giver et yderst komplekst resultat.
<b>7. Fisken Chromis abyssis.
</b>Nogle kommer også med på grund af timingen. En fisk, Chromis abyssis, havnede på listen efter at have været den første art som blev registreret i 2008. Komiteen mener den repræsenterer hvor lidt vi faktisk ved om den biologiske mangfoldighed ved dybhavsrevene.
<b>8. Den fossile fisk Materpiscis attenboroughi.
</b>Det meget, meget gamle er også med på listen. Dette fossil, kaldet Materpiscis attenboroughi, er det ældste eksemplar af et hvirveldyr som føder levende unger. Fossilet viser en fiskmor midt under fødslen, som blev afbrudt for ca. 380 millioner år siden.
<b>9. Den koffeinfrie kaffe Coffea charrieriana.
</b>Denne kaffe er den første koffeinfrie kaffeart som er fundet i Centralafrika. Planten - Coffea charrieriana - blev fundet i Cameroun og kan muligvis bruges til at producere naturlig koffeinfri kaffe til verdensmarkedet.
<b>10. Bakterien Microbacterium hatanonis.
</b>Japanske forskere har også opdaget en ganske 'hårdfør' bakterie. Microbacterium hatanonis lever nemlig i hårspray. Den blev opkaldt efter en af forskerne som opdaget den.
Der er endnu ikke skrevet kommentarer
Top 10 over nye arter
Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside