Jeg forærer min datter væk {{forumTopicSubject}}

<b>Det er en ganske særlig sommerferie for fire-årige Silja fra Helgenæs på Mols. For første gang i sit liv har hun været på ferie hos sin biologiske mor, 41-årige Sanne Nielsen, i Lystrup ved Århus.

</b>Lige efter fødslen gav Sanne sin lille datter bort til en anden kvinde, som hun i forvejen kendte identiteten på. Da Sanne uventet var blevet gravid for fem år siden, var hun sikker på, at hun ikke skulle have barnet, men så havde hun set et tv-program om Mona Lillelund, som halvandet år tidligere havde fået en lille datter af en kvinde fra Horsens, der ligesom Sanne heller ikke magtede at blive mor igen.

- Jeg så tv-programmet 'Når lynet slår ned' på TV2 og forelskede mig straks i Mona. Det var en fantastisk måde, hun havde adopteret den lille pige på, og jeg tænkte egentlig med det samme: "Hun skal også være mor til mit barn", fortæller Sanne.

Det var naturligvis en speciel situation for Sanne, men hun har aldrig fortrudt sin beslutning. Da hun blev gravid, var hun lige blevet forladt af faderen til hendes to sønner, Danni og Simon, som i dag er henholdsvis 17 og 20 år.

- På det tidspunkt var jeg alenemor til to drenge på 12 og 15 år, og jeg var endelig kommet i gang med en uddannelse til bygningsmaler. Mit liv var et helt andet sted, og det passede ikke ind i billedet at blive mor igen, fortæller Sanne.

Efter at have kontaktet Mona, blev hun endnu mere sikker i sin sag.
- Selvfølgelig tænkte jeg, at det kunne være rart at beholde Silja, men det, jeg kunne tilbyde hende, var ikke godt nok, fortæller Sanne.

I dag er det Mona, der har forældremyndigheden over Silja, men adoptionen lader vente på sig. Mona Lillelunds alder i betragtning, hun er 48, og det faktum, at hun allerede har adopteret et barn, Mette Marie på seks, betyder, at spørgsmålet om adoption er trukket i langdrag hos myndighederne.

For Sanne er der deriomod ingen tvivl om, at Mona er Siljas mor. Hun er samtidig lykkelig over, at Silja får mulighed for at kende sin baggrund, fordi Mona ønsker at opretholde kontakten til Sanne.

- Hvis det ikke havde været sådan, havde jeg måske aldrig bortadopteret Silja. Det ville være forfærdeligt ikke at vide, hvor hun var, og hvordan hun havde det. Alle de spørgsmål, man aldrig ville få svar på, siger Sanne.