Linux på ferie Linux på ferie
Min djelige Linux er på ferie hos mine forældre denne uge, mens vi har håndværkere til at lave vores badeværelse. Den slags kan slet ikke lade sig gøre med ham i huset, for han ville omgående begynde at kæle dem så snart de trådte indenfor døren. Og det er simpelthen ubærligt at lukke ham inde i kun ét af rummene i vores lejlighed, for når han kan høre der er nogen på den anden side af døren, begynder han at "græde" og kradse på døren som en besat. Så han er på landet hvor han oplever en masse spændende.
Blandt andet har han formået at blive væk for mine forældre, på trods af de var fuldt ud klar over hvilket rum han befandt sig i. De kunne bare ikke finde ham derinde - hvilket er imponerende når herren vejer ca 6,5 kg og ikke ligefrem er svær at få øje på, sådan farvemæssigt.
Udover at gemme sig, har han også fået et par nye venner; min fars kanin, der vist egentligt er mere interesseret i Linux end omvendt, og min mors marsvin. Det sidste billede på hans profil er af ham og marsvinet - ikke særlig god kvalitet da det er taget med en mobiltelefon, men man kan da se både kat og marsvin.
Selvom det er godt at være uden "barn" i et par dage, er det også frygteligt. Jeg savner ham helt vildt - især om natten, hvor han plejer at putte i min hoved- eller fodende. Det bliver godt at få ham hjem igen på fredag
Der er endnu ikke skrevet kommentarer
Linux på ferie