{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
633 visninger | Oprettet:

Godt råd.!!! {{forumTopicSubject}}

Mangler et godt råd.!!

Det handler om min elskede niece.
Min bror og hendes mor gik fra hinanden for omkring 3 år siden.
Min niece har en kronisk blodsygdom, hvor hendes blodprocent falder og skal tankes med nyt blod 1 gang om mdr. Hun har arvet den fra hendes mor.
Hendes mor har sådan set fået en dødsdom her for nylig og inden for de næste år vil hun måske dø af sygdommen og har sagt mange gange at hun vil bruge så meget tid sammen med min niece som overhovedet. Men i de weekender hun har hende vil hun hellere i byen eller fester, og ringer rundt til andre veninder, hendes familie, min bror, vores forældre og mig for at vi skal passe hende og ofte får hun min niece på 4 år til ringe om hun må sove her/min forældre..
Jeg synes det er helt vildt svært for jeg elsker hende over alt på jorden og vil gerne være sammen med hende, men min bror har bedt os om at sige nej, da hun har mulighed for byturer osv den weekend hun ikke har hende og det at hun modsiger sig selv ifh. til at hun vil bruge så meget tid som muligt med hende.

Det er fortalt kort.!
Men er det okey at sige nej.? Uhh det er svært.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Godt råd.!!!
  • #3   23. jan 2016 Jeg ville nok også lytte til din bror, også selvom jeg godt kan se, at hans x nok desperat forsøger, at leve et helt liv på kort tid, så priotere hun ikke som jeg ville i samme situation, og jeg har været der smiley

  • #5   24. jan 2016

    Hun bor hver anden uge hos min bror.
    Ifh. Til at blive passe af andre, er hvem der nu siger ja til at ha hende.
    Det der er at C (min niece) efter min mening har brug for ro efter som hun ofte er til undersøgelser, får taget blodprøver, skal have blod osv. Udover det så er moderen en selskabs papegøje som i hverdagen helst skal ud og besøge veninder mm. Hele tiden og de faktisk ikke er hjemme. Men det er en helt anden historie.
    Både min mor og jeg har prøvet at tale med hende men det ryger bare ud af det andet øre.
    Hvis det stod til mig boede hun fast hos min bror, da han ser det på min måde ifh til at hun skal ha ro til at lade op osv og ikke har behov for selskab hele tiden og godt kan være alene med sin datter.


  • #6   24. jan 2016 Tænker lidt på nogle samtaler med en psykolog, til moren. Hun ved at hun skal dø fra sit barn. Måske er det en måde at beskytte sig på, ved ikke at blive for knyttet til barnet eller noget helt andet.
    Men at det er noget forsvarsmekanisme hun sætter op, ved ikke at være alene med barnet?


  • #7   24. jan 2016 Sådan var hun også inden hun fik den dårlig nyhed.
    Men ja en psykolog ville nok hjælpe, men det tror jeg helt ærligt ikke hun gider eller kan tag sig sammen til.


  • #8   24. jan 2016 Hvis din bror er af den mening, at det skader hans barn, har han også er ansvar. Han kan tage en snak med mor om, at han som den anden forældre tager pigen mere, vil mor ikke lytte, så kan han kontakte amtet, tale med skolen om hvordan barnets trivsel ses der, og i sidste ende kan han muligvis få datteren det meste af tiden, og så kan hun have samvær med mor, når mor har tid til, at det er dem og det at være sammen som er vigtigt.
    Barnet skal også høres, gerne af andre end forældrene, og nogen som kan se igennem eventuelle forsøg på, at tale forældrene efter munden.

    Jeg tror faktisk din bror skal tage ansvar, hvis han ikke tager pigen når moren vil noget andet, så er det barnet som det går ud over.
    Din bror kan sige ja til, at have hende så meget, at det til sidst vil være en naturlig ting, at hun flytter hen til ham, i sær i betragtning af, at han jo ender med det fulde ansvar når mor ikke kan mere, så han kan jo bare starte nu, og ikke gøre det til en kamp, men en glidende overgang.


  • #9   24. jan 2016 Et eller andet sted tror jeg at moren er meget ked a det og godt ved hun snart skal dø så det er måske meget svært for moren at acceptere det, og uden hun mener noget ondt med det så kan det være at hun ikk vil have at hendes barn skal knytte sig for meget til hende når moren er så syg, jeg tror hvis jeg var din bror så havde jeg taget en stille og rolig snak med moren og spurt hvorfor datteren altid skal passes også om det ikke bare var bedre at din bror havede datteren hvor der var ro når datteren også er syg i stede for at hun skal passes af alle,

  • #11   24. jan 2016 Det er sgu svært at forklarer... Jeg kan ikke rigtig finde ud af om C reagere på det ene eller det andet, altså om det er hun flytter frem og tilbage mellem dem.. Eller om det er alt det der sker omkring hende, nu er hun kun 4 år, men hun er knaldende dygtig til alt, lærenem og mere end alderssvarende..
    Jeg vil heller end gerne ha hende hos mig, men i bund og grund ærger det mig vildt meget at moderen sætte sine egne behov først både i hverdagen og weekenden fremfor sin datters..
    Jeg forstår slet ikke hendes valg og i min optik er det vigtigt at være sammen med sine børn..


  • #12   25. jan 2016 Ja jeg er enig i at børnene er vigtigst, for forældrene, og derfor foreslår jeg, at far skal tage hende når mor ikke kan/vil uden diskusion, så er hun et trygt sted og er ikke vandrepokal,,, med mindre han ikke kan eller vil, fordi han ikke har tid til sin datter og betragter de weekender som sin fritid.
    Men han har ikke fri weekender, den dag han står alene med hende.
    Mor tager måske ikke de rigtige beslutninger? Men bare far så gør det skal barnet nok klare sig.
    Selvfølgelig er mor da påvirket af, at vide at hun ikke har uanede mængder af tid, og yder mere har hendes datter fået sygdommen i arv, det er ikke sjovt, at vide at ens barn skal det samme igennem.
    Det første jeg gjorde, da jeg fik at vide, at jeg havde en tumor i hovedet, og skulle opereres, var at lave testamente, ikke for gods og guld, men for mine børn, og da de ikke så deres far og han ikke havde del i forældremyndigheden, og ikke kunne give dem et ordentligt liv, så sørgede jeg for at han blev helt udelukket fra, at få dem, og min søster sat ind som den ansvarlige, både hvis jeg ikke klarede det eller jeg overlevede uden, at kunne tage vare på dem.
    Denne mor ved forhåbentligt at hendes barn vil have det godt ved far, men tumler nok med mange andre tanker, og er måske ved at tage afsked med livet i etapper, og dermed også sit barn.


Kommentér på:
Godt råd.!!!

Annonce