arrgh hvornår fatter de det? {{forumTopicSubject}}
Det her handler ikke om katte, men jeg trænger til lige at få lidt luft.
Jeg har gennem mange år haft en dårlig skulder efter en skade som teenager.
For 2 år siden havde jeg desværre endnu et uheld, der nu efter yderligere 2 operationer(5 i alt) betyder at min skulder er permanent ødelagt og jeg skal til og i arbejdsprøvning for at finde ud af hvor meget arbejdsevne jeg har tilbage.
Men det der irritere mig er at det er som om at andre, specielt svigerfamilien slet ikke forstår at min skulder er ødelagt.
Jeg kan stort set aldrig sige at det går "fint nok" med min skulder, for straks tror de at så må jeg være smertefri og rask, og kan bruge min skulder uhæmmet -- WRONG 
Jeg er altid nød til at fortælle dem at jeg altid vil have smerter, at jeg altid vil skulle døje med at min skulder hopper af led, bare man ser forkert på den. At jeg altid vil have problemer med at bruge armen.
Det er bare så frustrerende altid at skulle forklare at "fint nok" ikke betyder at jeg er rask, men bare betyder at omstændighederne taget i betragtning, går det pt ok - altså at den ikke er af led og jeg lige den dag måske ville kunne vaske mit hår uden store smerter.
Og når man så har været nød til at forklarer dem det(for 117 gang), så får man lige smidt " arrh, det går sikker snart over og bliver bedre" i hovedet.
Ja, jeg ved godt at de sikkert mener det godt. Men det virker bare på mig som om at de ikke acceptere eller anerkender at jeg faktisk har en ødelagt skulder og at jeg har smerter hver dag og vil have det resten af mine dage.
Jeg er så træt af at jeg altid føler jeg skal forsvare mig selv og min skade, for at folk ikke bare tror jeg er "rask" og kan alt.
Bare fordi jeg har en god dag, betyder det ikke at de dårlige er ovre. Og at jeg vælger at deltage i noget som belaster min skulder, som fx at spille lidt wii med min nevø, ikke betyder at der ikke er problemer - jeg kan "bare" ikke bruge armen resten af dagen for smerter.
Det er Ikke fordi jeg vil stemple mig selv som syg, men det har bare betydning for alt hvad jeg foretager mig. Jeg kan ikke bare lige løfte noget eller bære noget, og jeg er nød til at være opmærksom på hvor meget og hvordan jeg bevæger armen, hvis jeg også vil fungere resten af dagen og de næste 2-3 dage.
I det mindste er jeg da så heldig at min egen familie forstår det. Men man snakker jo også med andre mennesker og jeg er så træt af at skulle bruge energi på at forklare det hver eneste gang.
jan 2012
Følger: 9 Følgere: 111 Katte: 3 Emner: 132 Svar: 11.550
Du kan ikke ændre din svigerfamilie desværre, men overvej at i stedet for at svare "fint nok" når de spørger hvordan det går, så svar " som det plejer/som sædvanligt" altså at tilstanden er uændret i forhold til sidste gang de spurgte, det handler nok om at du skal vænne dig til ikke at give dem en anledning til at sige at det nok skal blive godt igen.
Jeg tror egentligt ikke de gør det i en ond mening, men fordi de ikke kan sætte sig i d i hvordan du har det og de smerter du har, og deres sætning at det skal nok gå, det det nok skal blive bedre nok nærmere er for deres egen skyld fordi de ikke rigtig vil tænke tanken at det meget vel kan risikere at blive værre og du helt mister funktionen i din arm.
Nogle mennesker nægter at se realiteter hvis de er af negativ art, måske er det der problemet ligger, de vil fokusere på det positive og håber måske at det kan give dig håb.
jul 2015
Følger: 30 Følgere: 304 Katte: 5 Emner: 87 Svar: 995
Tit og ofte opstår der misforståelser, fordi de mennesker du ikke taler med til daglig desværre ikke kan få det samme antal oplysninger som din nærmeste familie. Jeg tror du, ligesom alle andre, ikke ville tage ud til svigerfamilien hvis du havde uudholdelige smerter - de ser dig nok aldrig i den dårligste tilstand.
Jeg har også en kronisk tilstand - og min egen far har stadig, dybt nede, en idé om, at jeg kan blive "rask" et sted i fremtiden (inden for 1-2 år). Det er en kamp at få ham til at forstå at det ikke er noget der går væk.
Din svigerfamilie, og for den sags skyld også venner, har slet ikke de fornødne oplysninger til at kunne se "hey, det her går ikke over". Der vil altid være dem du møder som desværre vil gøre næsten alt for at tegne et billede af, at du er/eller kan blive/ en helt normal person. Hvis folk ikke selv kender til det, så kan de fleste slet ikke greje hvad kronisk smerte og kroniske tilstande (om de er psykiske eller fysiske) går ud på.
Min bedste veninde gennem hele min barndom sagde til mig "Jeg elsker dig, og jeg tror på dig, men jeg kan ikke hjælpe dig - jeg har aldrig oplevet den form for smerte du beskriver og jeg kan simpelthen ikke forstå den."
Jeg ville foreslå du sætter dig ned med dem og får en ærlig snak om hvad det er de FORVENTER fra dig, hvilke spørgsmål de har og etc. Mange gange går folk rundt med et indtryk som de har stykket sammen af misforståelser, kropssprog og fortolkninger på det man siger. Sæt dig ned og tag en snak - det eneste du ikke må gøre er at hidse dig op, også selvom de måske vil sige at de slet ikke tror på at du har så mange smerter. Man skal holde hovedet koldt og konfrontere det, ellers bygger de bare videre på det indtryk de har, og det kan aldrig føre til noget konstruktivt.
Jeg tog snakken, og det gjorde forfærdeligt ondt at høre deres opfattelse af tingene - men det har været meget bedre siden. Hvis du kan så få en du stoler på til at lytte med, det er rigtig godt for moralsk support, men det er ikke godt at lade dem forsvare dig.
I min familie havde vi problemer med at jeg altid blev set som Negativ og i en offerrolle. Andre havde den opfattelse at jeg altid forsvarede mine handlinger i stedet for at gøre noget ved tingene selv. Det ledte til mange frustrationer på begge sider, og forhindrede en god forståelse mellem os. Man er ligesom hele tiden i en defensiv position hvor det andre uger altid bliver fortolket i et negativt lys. Hvad der for dem lyder som opmuntring og skal være en slags hjælpende hånd, bliver i ens eget hovedet til at folk ser ned på en, ikke forstår ens begrænsninger. Man ska bare huske at det virkelig er de færreste mennesker som siger og gør ting for at du skal få det dårligere. Hvis man prøver at se det positivt og måske siger stille og roligt "jeg ville hellere have i ikke gav de her råd, for de hjælper mig ikke særligt" så tror jeg man kommer langt længere.
dec 2009
Følger: 5 Følgere: 29 Katte: 5 Emner: 118 Svar: 844
Heidi - det var et godt forslag med "som det plejer/som sædvanligt", den vil jeg nok prøve at bruge i stedet. Så kan jeg måske slippe for at forklare at min tilstand ikke bliver bedre.
Jeg ved godt at de helt sikkert ikke mener det skidt, det føles bare som om det slet ikke trænger ind hvad jeg fortæller.
Den eneste som jeg nok vil have en chance for at trænge igennem til er svigermor, som er rimelig fornuftig. men jeg synes bare at jeg har forklaret det til hende mange gang uden det rigtig synker ind.
Svigerfar hører kun det han selv vil - det gider jeg ikke kæmpe med, både min kæreste og mig selv har haft mange diskussioner med ham gennem de 11 år vi har været sammen.
svigerinde og svoger, tja, svigerinde vender al samtale til at handle om hende efter 30 sek. uanset hvad man prøver at tale med hende om. fx en anden i selskabet spørger til min skulder, så svare hun omkring hendes dårlige knæ, eller den gang jeg fik min bachelor og en siger til mig at jeg jo nu har fået en "titel", så bryder hun straks ind og fortæller at hun skam også har en titel (praktikvejleder) og snakker om det i stedet. Sådan er det stort set med alt, så for det meste siger jeg næsten ikke noget når vi er sammen, Jeg kan jo alligevel ikke få et ord indført.
Svoger blander sig ikke ret meget og er flink nok. han er ikke noget problem.
Så hvor meget jeg lige kan ændre på dem ved jeg ikke. Jeg synes nu ikke jeg har skånet svigerforældrene for ret meget omkring når jeg er dårlig. Vi plejer ikke at aflyse noget af den grund. Så må min kæreste skære maden ud for mig, hvis jeg ikke selv kan. Jeg løfter altid glas med venstre hånd,(eller venstre hjælper højre med at løfte) og så må vi tage tidligt hjem hvis jeg ikke kan mere.
Det er nok mest bare for at få luft jeg skriver. Jeg er glad for jeres indput, så måske kan jeg bruge nogen af dem, når vi skal i sommerhus med svigerfamilien i næste uge.
jan 2012
Følger: 9 Følgere: 111 Katte: 3 Emner: 132 Svar: 11.550
Din svigerinde lyder som min fætters kone hun kan også bedst lide at snakke om sig selv og høre sig selv, hun er mester i at få drejet samtalen hen så den handler om hende, der er bare nogle mennesker der evner sådan en kunst og jeg tror ikke man kan gøre andet end at holde afstand hvis man ikke gider høre på dem.
Det er rigtig svært, og jeg tænker at din svigerfamilie nok også syntes det er svært fordi de ikke rigtig ved hvor ondt det gør, hvilket du jo ikke kan fortælle dem, for hvad skal du sammenligne med??
Jeg har en veninde som har ødelagte nerver i sin højre arm, en skade der jo ikke kan ses med det blotte øje, for hun kan jo bruge den og hun har vænnet sig til at tunge ting m.m. løftes med venstre så man lægger slet ikke mærke til det, når det ikke er en selv så tænker man ikke over hvorfor personen bruger mere sin venstre end sin højre for de får det jo til at se naturligt ud, det er sådan lidt en evne vi mennesker har, at skjule de svagheder vi har, og jeg tænker at du nok heller ikke går og piger eller siger av hele tiden fordi det gør ondt, du rykker nok lidt nå dig og ømmer dig i dit stille indre, din mand kan sikkert godt se det på dig, måske bliver du mere stille eller noget i den du. Jeg kender det fra min veninde hun siger intet før man går hende rigtigt på klingen, men det afhænger meget af hvem man er, nu er vi ret gode veninder så hun i drømmer hurtigere til mig end andre også fordi hun ved jeg forstår og ikke pylre om hende, hun hader pyller
Jeg har desværre ikke den gyldne løsning, jeg kan kun sige at jeg godt forstår dig at du syntes det er træls at du skal forklare dig gang på gang, jeg kender situationen fra andre sammenhænge og man bliver let irriteret og så kommer man til at Snerre, og ja så bliver man også bare hende den sure der altid farer op, og det er jo i virkeligheden ikke det det handler om, man er bare træt af at skulle svare på samme spørgsmål igen og igen uden rigtigt at have et nyt svar og det gamle virker bare som om det ikke er tilstrækkeligt for modtageren.
Jeg håber du trods alt kan få en god ferie i sommerhus, måske en uge sammen med dem kan få dem bedre til at se de udfordringer du har i hverdagen.
dec 2012
Følger: 21 Følgere: 231 Katte: 2 Emner: 77 Svar: 2.879
Kan godt forstå at det er træls at have det skidt og blive misforstået når man siger noget :-\
jul 2015
Følger: 30 Følgere: 304 Katte: 5 Emner: 87 Svar: 995
aug 2010
Følger: 51 Følgere: 359 Katte: 4 Emner: 176 Svar: 7.196
Nej, nej og atter nej!
Det koster så mange kræfter, så det kræver lige en tur på sofaen... "Sover du nu igen"???
Du må have nogle ar efter disse operationer - det kan ses og på min arbejdsplads skal de nok tage mine smerter alvorligt, for de kan jo se arrene!
Har du vist din skulder frem en varm sommerdag med en stroptop?
Smerter er en træls ting at forklare, for når den skal måles på en skala fra 1 - 10, så vil din svigerfamilie måske udmåle det anderledes end du vil.
*Hvis du jævnligt bruger morfin, så sig, at jeg har det okay, men jeg har også taget morfin... Det har folk sgu respekt for!
Nej det med de usynlige sygdomme, det kan være en pestilens at få folk til at fatte det.
Og svigerfar samt svoger er da under tøflen - hvis du ved hvad det betyder
dec 2009
Følger: 5 Følgere: 29 Katte: 5 Emner: 118 Svar: 844
Det der så er "problemet" her, er at svigerfamilien er vant til at se de store ar og har været vant til dem i mange år, hvor det ikke har haft den store betydning for min "funktion" som det har nu. Så for dem er der ikke den store synlige forandring i forhold til tidligere, hvilket nok også har noget at sige, når de har svært ved at forstå at det er anderledes nu end de sidste 3 operationer.
Svoger er ganske rigtig under tøflen, men bestemt ikke svigerfar - det er nærmer svigermor der er under tøflen - svigerfar er "bare" uden for pædagogisk rækkevidde.
Desværre har de den holdning til smertestillende at det er noget frygtelig gift at fylde sig med
Så hvis jeg nævner at jeg tager smertestillende, så får jeg læst og påskrevet hvor faaarligt den slags er at tage
Godt nok tager jeg ikke ret meget smertestillende, da jeg hellere bruger andre metoder til at lette smerter. Jeg har stadig smerter hver eneste dag, men der kan godt gå 1 uge i mellem jeg tager noget for det. Men når det er slemt, så vil jeg også tage mit smertestillende uden en forlæsning.
Morfinen tager jeg helst ikke, da jeg så ikke må køre bil(og jeg har svært ved at tåle det) og det er ret upraktisk når man bor i en lille by ude på landet og jeg skal køre 16 km for at komme til træning(3-4 gange om ugen)
jul 2016
Følger: 13 Følgere: 16 Katte: 1 Emner: 5 Svar: 99
Og det er det vigtigste.
Svigerfamilier kan være noget fanden har skabt i vrede på en sindsyg dårlig dag, men de følger desværre med som en del af pakken, når man ramler ind i en person man godt kan lide og gerne vil være sammen med. Så du er nødt til at leve med deres stædige uvidenhed og være den der bærer over.
Du har intet at skulle stå til ansvar for - over for dem.
Det du kan gør er, at næste gang de spørger. så bruger du 30 minutter (minimum) på at tegne, fortælle udførligt om din skulder - næsten så det grænser sig til det manisk hypokondriske - og det bliver du ved med, indtil deres ører er lange og de ligner nogen, der hellere vil kaste sig ud fra en klippeskrænt, end høre mere om den skulder. Og den taktik bruger du igen og igen, indtil din skulder og dit helbred aldrig mere er et issue hos svigermekanikken. Men KUN hvis de spørger. Du må ikke selv bringe den på bane.
Blot et forslag - jeg ved hvordan det er med lidt forstokkede forældre, der ikke er i stand til at sætte sig ind i kone/kærestens sygdom. Nu er jeg så skilt, men det var ofte et diskussionsemne mellem dem og mig, når jeg skulle forklare hvordan min ekskone kunne være syg, når man nu ikke kunne se det.
Tilmeldt:
okt 2006
Følger: 17 Følgere: 151 Katte: 6 Emner: 163 Svar: 3.365
Undskyld Betina, håber det er ok.
dec 2012
Følger: 21 Følgere: 231 Katte: 2 Emner: 77 Svar: 2.879
Det er også en mulighed, Jesper nævner der
dec 2009
Følger: 5 Følgere: 29 Katte: 5 Emner: 118 Svar: 844
Der var ingen der myrdede hinanden og kom i totterne, så det var jo helt fint. (kæresten og hans far har et lidt anstrengt forhold)
Svigermor spurgte til min skulder den første dag, så der brugte jeg den "som det plejer" + lidt uddybelse(hun skulle lige have uddybet hvad "som det plejer" indebærer)
men ellers så var der ikke noget større problem. Jeg tror egentlig det var godt til dem at se lidt af hvor mange ting min kæreste hjælper mig med og selvom jeg ikke gør et større nummer ud af min skulder, så fik de jo lidt mere "syn for sagen" omkring hvilke daglige udfordringer der er.
Selvom svigerinde jo straks benytter enhver lejlighed for at tale om hendes dårlige knæ. gud forbyde at andre skulle have noget der var værre/bedre end hende
Så jeg håber det bliver lidt bedre fremover - jeg fortsætter nok med at bruge "som det plejer" i stedet for "fint nok/Ok"
Jesper -
Så summasumarum, så gik det bedre end forventet, så det kan vi være glade for. Og så håber jeg at svigermor måske har fået en lidt bedre forståelse af mine udfordringer. Ellers må jeg ty til Jespers forslag
jan 2012
Følger: 9 Følgere: 111 Katte: 3 Emner: 132 Svar: 11.550
arrgh hvornår fatter de det?