{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
784 visninger | Oprettet:

Studieskifter... - Hvad gør jeg?? {{forumTopicSubject}}

Jeg er i 7 sind... - Læser pt på 1 semester til pædagog... men vil helst være noget helt andet, nemlig SSH...
Mit store problem er at grunden til jeg læser til pædagog, er mest pga pres fra min familie, navnligt min far....

De (han) synes at jeg egner mig godt til at ha med børn at gøre.... Det er meget muligt sandt, men jeg føler ikke at det er det jeg vil, men jeg bukkede under og søgte ind og kom så også ind... - Nu har jeg været der siden sept 06 og jeg er så ked af mit valg... Har ondt i maven hver morgen inden jeg skal afsted, og det ender næsten altid med at jeg ingen steder kommer....

Inden jeg startede på Seminariet, var jeg sygemeldt ½ år med en depression, pga. voldeligt forhold og deraf var jeg sygemeldt fra mit gamle job, nemlig som hjemmehjælper... - Jeg var altid glad ved det job.. Nogen vil måske sige ADWR... Kunne du godt vaske de gamle mennesker i røven... - Ja det kunne jeg.. Selvfølgelig var det hårdt ind imellem og Ja gu lugter det, men jeg elskede den feedback jeg fik fra de ældre...

Nu vil jeg så gerne starte på SSH uddannelsen... og komme tilbage til mit gamle fag...

Men hvordan filen får jeg sagt det til min familie.. - igen navnligt min far... - Er jo skide bange for deres reaktioner.....

ØVØVØV!!!

-Undskyld hvis der er stavefejl... - det går lidt stærkt når jeg skriver...


Kommentarer på:  Studieskifter... - Hvad gør jeg??
  • #1   19. jan 2007 Tak Christina... Det er jo lige det ikk??? Jeg prøver også at overbevise mig selv om det... At jeg er voksen og at han ik skal bestemme min uddannelsesretning... - det er bare hårdt at føre det ud i livet.....

  • #2   19. jan 2007 Hej Vibeke... Ja ved godt ens forældre vil en det bedste... men føler mig nærmest pacet frem af min far.... og nu er jeg jo bange for at gøre ham ked af det når han er så glad for at jeg endelig er startet på skolen....

    Men som du siger, man kommer til at skuffe mennesker igennem sit liv... men tror nu også at når han har vænnet sig til det, vil han også blive gladere i det lange løb...


  • #3   19. jan 2007 Det var da vist den eneste rigtige måde at sige det på Christina... Tak for det.... :o)

  • #4   19. jan 2007 Hej Majse,

    som de andre synes jeg også, at du skal følge dit hjerte. Hvis din far alligevel skulle blive skuffet, fortager det sig højst sandsynligt, efterhånden som han ser sin datter blomstre op og stortrives med sit valg. For det er jo i bund og grund det, man ønsker for sine børn.
    Jeg kender den alt for godt, den der følelse i maven, når man skal afsted om morgenen, og den er bestemt ikke sund, når man har tendens til depression! Så du er nødt til at melde fra, hvis ikke det skal gå for hårdt ud over dig selv; for det er jo så vigtigt, når du har sådan en lille gut, som selvfølgelig også kan mærke, når du er ked af det.

    Held og lykke med det :o)


  • #5   19. jan 2007 Jeg er uddannet so.su.assistent og hvis jeg skal sammenligne so.su.hj.udd. og pædagogudd.,
    så har du langt større muligheder med pædagogudd.
    Lønnen er også højere(men ikke alt ! ) og du kan arbejde mange flere forskellige steder.
    Som so.su.hjælper er arbejdet "begrænset" til hovedsaglig hjemmeplejen og enkelte afdelinger på sygehusene.
    Men...følg dit hjerte og bliv glad,du skal være mange år på arbejdsmarkedet og kan altid senere tage en anden uddannelse.
    Tal evt. med en studievejleder på både so.su.skolen og der hvor du læser nu,de er jo til for at hjælpe dig smiley
    Så held og lykke fremover,uanset hvad du vælger ;-)))


  • #6   19. jan 2007 Kære Mejsepigen. Det er altid svært at vælge, hvad man vil bruge resten af sit liv på. Men jeg tror, at du kommer længst, hvis du vælger med dit hjerte og det fag, der gør dig glad. Man skal ikke gå på arbejde/studie med mavepine inden, ej heller have mavepine når du kommer hjem. Jeg har to voksne børn, den ene har valgt en uddannelse, hvor han har betalt alt selv - ingen SU/betaling for studiet - men det var hans valg, og han stod ved. Vores datter tog en HF sent, først da hun var motiveret for det, og blev færdig for to år siden. Hun arbejder i dag som lagermedarbejder, stortrives og motivieres til at gøre noget mere ud af det inden for det fag. - De er begge på vej mod de 25 her i foråret. Det er vi stolte af som forældre, og vi forsøger at bakke op om og støtte dem i deres valg af fag. Du har en depression bag dig, en balast som er en del af dig, så du skal også passe på dig selv. Men du skal i det omfang, du magter det, sige hvad netop du ønsker og føler for at gøre dig glad. Det bliver sikkert svært at tage kampen op med forældrene, når du vil argumente for og i mod, for det du ønsker lige nu.
    Pas godt på dig selv og følg dit hjerte - stort knus herfra.


  • #7   19. jan 2007 Hej Majse.

    Jeg har selv haft det sådan mht. til min far. Især fordi han måske selv ville ønske han havde haft flere valg dengang han skulle have en uddannelse. Der skulle man bare ud og tjene penge med det samme. Jeg altid været enormt bange for at skulle skuffe ham. Men jeg har efterhånden lært at sige fra og så følge mit hjerte..

    Jeg har også taget en snak med ham om det, som har hjulpet meget. Vi kom faktisk frem til at meget af det ikke var så slemt overhovedet som jeg troede. Altså at det måske er lidt mig selv der har gjort det værre end det var.. Fordi jeg selvfølgelig har fået af vide at det var godt med en studentereksamen osv osv Men det var jo bund og grund kun fordi han ville mig det bedste.

    Jeg skulle have startet på universitetet som kemiingeniør eller farmaceut efter htx.. Men da jeg skulle til at søge ind havde jeg bare ikke lyst til at skulle læse 5 år på universitet. Jeg er glad for at læse, men det ville bare været for meget for mig.. Var ret stresset på htx nemlig. Det endte så med at jeg fulgte mit hjerte og valgte at læse til bioanalytiker. Nu har jeg lige været i praktik og er bare super glad for det!! Det er virkelig det jeg vil.. Så kan det altså været fløjtende ligemeget om lønnen ikke er så god på sygehusene osv. Hvis det er det man brænder for skal man gøre det! Ved især nu at jeg ville have fortrudt hvis jeg ar startet på universitet..

    Har forresten en veninde der er ssh og hun brænder virkelig også for det.. Hun fortæller så meget om hvor glade de ældre bliver og hvad det giver hende.

    Men pøj pøj med det.. Håber du vælger hvad der er rigtigt for dig.. Husk at hvis man vinder i lotto er man måske lykkelig i et år, men hvis man vil være lykkelig resten af livet skal man elske det man laver smiley


  • #8   19. jan 2007 Kære allesammen... Rigtig mange gange tak for de støttende ord.. Det varmer virkeligt...
    Jeg har nu besluttet at søge ind på ssh uddannelsen. - For mig er det ikke et pengespørgsmål, men et spørgsmål om at lave noget jeg er glad for... Jeg er også glad for at passe børn, men de giver slet ikke det samme feedback som Gamle Hr. Mortensen på 93 år, der kan fortælle de mest fantastiske historier, og som virkelig værdsætter at man kommer og støvsuger, handler ind eller giver ham et bad... Det er så rart og når jeg er kommet hjem fra mit gamle job, var jeg altid glad...

    Så nu skal jeg så lige ha taget konfrontationen med familien... - Der har jeg heldigvis verdens dejligste kæreste, der er så rolig at hvis jeg sparker ham i r**** siger han undskyld... ( :oD ) Ej gas... Men han er så fattet, så hvis jeg kommer lidt ud af fatning og bliver ked, vil han støtte mig uanset hvad....

    Endnu engang mange tak for alle jeres støttende ord.... Det er dejligt at have KG at støtte sig til... :o)


  • #9   20. jan 2007 Du skal da følge dit hjerte... det nytter ikke at tage en uddannelse grundet pres eller forventninger fra andre - det kommer der intet godt ud af.
    Hvis man vælger sin vej, hvor man føler at det er det rigtige... så bliver det også desto bedre... og det vil din far da også kunne forstå.
    Hvad du allerede har studeret er heller ikke gået til spilde, for det har jo givet dig erfaring på et område... og erfaringer bliver ens liv jo ikke ringere af, vel .
    Held og Lykke med din beslutning smiley


Kommentér på:
Studieskifter... - Hvad gør jeg??

Annonce