{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.489 visninger | Oprettet:

Gaveindpakning med din kat... {{forumTopicSubject}}

Her er en lille genpostning fra den tråd, jeg skrev sidste år... det er jo den tid på året igen... *g*
****

Til alle jer katteelsker... her er en "enkel" og "nem" brugsvejledning til hvordan man kan få en hyggelig og sjov dag, med at pakke gaver ind, med hjælp fra den dejlige kat... hvis du har flere katte, kan det jo kun blive sjovere... smiley


Gaveindpakning med kattens hjælp:

1.) Ryd plads på bordet til indpakning af gaver.
2.) Hent en pose med en gave i et skab og luk døren til skabet.
3.) Åben skabsdøren igen og fjern katten.
4.) Gå hen og hent gavepapiret i chatollet.
5.) Gå tilbage og hiv katten ud af chatollet.
6.) I en skuffe hentes tape, saks, kuglepen, bånd, mærkesedler, mm.
7.) Læg gaverne og de andre gaveindpakningsremedier på bordet, inden du går i gang med at pakke gaverne ind.
8.) Hent en snor i skuffen og fjern katten fra denne.
9.) Åben skuffen een gang til og fjern katten, der lige nåede at smutte derned igen.
10.) Tag en pakke op af posen.
11.) Hiv katten op af posen.
12.) Åben æsken med gaven, for at kontrollere den - fjern katten og læg gaven tilbage i æsken igen.
13.) Læg gavepapiret på bordet, så du kan klippe et tilpas stykke af.
14.) Forsøg at glatte gavepapiret ud og fjern katten, som nu har lagt sig nedenunder det.
15.) Klip et stykke af gavepapiret af så lige som muligt.
16.) Kassér det første stykke gavepapir, for katten jagtede saksen og ødelagde det.
17.) Klip et nyt stykke gavepapir - ved at smide katten ned i den pose, som gaven blev købt i.
18.) Læh gaven på papiret.
19.) Løft op i enderne på papiret, for at pakke gaven ind. Overvej hvordan det kan gå til at papiret ikke når rundt om gaven. Find katten liggende sammen med gaven underpapiret. Fjern katten og prøv en gang til.
20.) Læg noget tungt oven på gaven, for at holde papiret på plads, mens du klipper et stykke tape af.
21.) Brug 20 minutter på at befri katten for tape - forsigtigt med et par neglesakse.
22.) Kom tape på gaven - forsøg at lave hjørnerne rigtigt pæne.
23.) Kik efter gavebåndet. Jag katten rundt i huset, for at få rullen tilbage.
24.) Prøv at binde gavebåndet på kors over gaven.
25.) Rul gavebåndet op på rullen igen og fjern papiret, som katten nu har revet i stykker, fordi den skulle jagte gavebåndet.
26.) Gentag punkt 13-20 indtil du kun har et enkelt stykke gavepapir tilbage.
27.) Beslut at droppe punkt 13-17 for at spare tid og minimere risikoen for at få ødelagt det sidste stykke papir. Find en gammel papkasse, som passer i størrelsen til det sidste stykke papir.
28.) Læg gaven i papkassen og bind den sammen med en snor.
29.) Tag snoren af igen - åbn kassen og fjern katten.
30.) Put gaven og alle pakkeremedierne i en pose og find et rum der kan lukkes.
31.) Lås døres efter dig og find alle tingene frem fra posen.
32.) Find katten i papkassen - tag den i nakken og smid den uden for døren. Luk døren - og lås den igen.
33.) Gentag de foregående punkter så mange gange det er nødvendigt (indtil du kan høre at katten hyler uden for døren).
34.) Bred det sidste stykke papir ud på WC-gulvet. Der er ikke meget plads, men gør dit bedste.
35.) Opdag at katten allerede har ødelagt papiret. Lås døren op igen og gå ud og led efter julepapir fra sidste år i skabe og skuffer. Husk på du ikke havde noget tilbage... sidste år hjalp katten dig også med at pakke gaver ind.
36.) Vend tilbage til dit aflukke og forsøg at reparere det sidste stykke papir, så det ser nogenlunde præsentabelt ud.
37.) Luk papkassen, kom papiret om og reparer revnerne forsigtigt med tape. Bind med gavebåndet og dekorer med sløjfer, for at skjule de værste steder.
38.) Kom en mærkeseddel på. Læn dig tilbage for at beundre dit værk og glæd dig over at du har fuldendt et besværligt job.
39.) Lås døren op og gå ud i køkkenet for at få en drink og give katten mad.
40.) Brug 15 minutter på at lede efter katten - og kom til sidst til en indlysende konklusion...
41.) Tag papiret af gaven, åben papkassen og fjern katten.
42.) Find alle de kasserede stykker papir. Giv katten mad. Vend tilbage til dit aflukke og gør det sidste forsøg på at få gaven pakket ind - vær sikker på at katten er UDENFOR og LÅS døren.
43.) Saml de mest hele stykker papir og sørg for at mønstret ser nogenlunde ens ud.
44.) Pak gaven ind i dette patchwork af papir. Bind med det lasede bånd og pynt med de slatne sløjfer. Kom et gavemærke på og gem gaven i en pose - sæt nogen skulle se denne katastrofe...
45.) Når du overrækker gaven, så smil af modtagerens ansigtsudtryk, som prøver at skjule afsky for så dårlig en indpakning.
46.) Sværg for dig selv at du vil få forretningen til at pakke den forbandede gave ind for dig til næste år.
47.) Smil selvtilfreds - modtageren KUNNE ha' fået en kat med i pakken!


GOD JUL - og god fornøjelse med gaveindpakningen!


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Gaveindpakning med din kat...
  • #3   6. dec 2007 Det kunne ligeså godt foregå hjemme hos mig :oD
    Jeg ved at jeg skal give mig god tid til indpakningen, så vi lige kan bruge lidt tid på og lege med gavebåndende :o)


Kommentér på:
Gaveindpakning med din kat...

Annonce