{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.439 visninger | Oprettet:

etik vedr begravelse/død {{forumTopicSubject}}

hejsa

ved ikke om overskriften er rigtig, men det var det jeg lige kunne komme på.
det sagen drejer sig om er at jeg har en moster som desværre ligger for døden, hun har iflg lægerne kun få dage tilbage, hun er gået mere el mindre i konstant dvale tilstand og ka ikke længere åbne øjne,snakke,el bevæge sig ret meget.
hun har kræft som er gået i hjertet og derfor osse alle blodårer. lægerne har allerede bedt nærmeste familie om at være der, jeg kørte min mor til odense i onsdag så hun kunne få de sidste dage med hendes søster .
jeg har ikke selv haft meget kontakt med min moster de sidste 12-15 år og har derfor valgt ikke at tage på hospicet på at sige farvel til hende, jeg vil hellere huske hende som den glade tosse hun nu engang er.
samtiddig har jeg så osse valgt ikke at deltage i begravelsen når den tid kommer og det har gjort min mor ked af det, jeg ved min lillebror vil deltage.
spørgsmålet er så om jeg er helt afsporet her og om det er meget forkert af mig.
jeg er meget anti kristen og alt hvad angår det kirkelige siger mig ikke en pind, det er osse derfor jeg ikke ønsker at være med.samtiddig er min fynske del af familien ikke nogle jeg som sådan kender osv osv
undtagen lige min moster og min fætter
jeg sender selvfølgelig bårebuket osv


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  etik vedr begravelse/død
  • #1   18. jan 2008 Jeg var ikke til min morbrors begravelse.. både fordi jeg ikke havde et godt forhold til ham, og faktisk var en lilel smule bange for ham og så fordi det var sidste skole dag..

    Han døde meget hurtigt (14 dage fra "dom" til død) af kræft, lægerne havde først troet det var brokm så stortset alle indre organer havde det..


  • #2   18. jan 2008 har så lige fået den sørgelige meddelse at min moster døde inat kl 02.45, hun sov ganske stille ind

  • #3   18. jan 2008 Jeg synes det er helt op til en selv om man ønsker at deltage eller ej, men da min venindes mor døde som ja jeg kendte men ikke rigtig kendte kendte... der tog jeg med alene for min venindes skyld, fordi jeg vidste det ville betyde noget for hende at jeg var der.


  • #4   18. jan 2008 var lidt for længe om at skrive mit svar der..
    er ked af det med din moster, men må være rart at vide at dem der ønskede at få sagt farvel, fik gjort det.


  • #5   18. jan 2008 Husk på at når du vælger at (ikke) deltage i en begravelse er det af hensn til de pårørende og ikke den afdøde. Den afdøde er jo af gode grunde ligeglad med om du kommer. Men hvis man dukker op, viser man de efterladte at man tænker på dem. Og det varmer. Så jeg synes ikke at du skal tænke så meget på hvilket forhold du havde til din moster, men snarere til hendes pårørende (herunder din mor).

    Det er selvfølgelig op til en selv, hvad man synes er rigtigt osv., man skal jo ikke gøre det af pligt. Men tænk på hvor meget det varmer de pårørende hvis du dukker op og viser din medfølelse.

    Min far døde for et par år siden, og det, som gjorde mest indtryk på mig, var alle de af mine venner/bekendte der dukkede op, som ikke engang kendte min far, men som var der for min skyld. Det varmede at vide at folk tænkte på en i den tid...


  • #6   18. jan 2008 sabrina: det er lige præcis de tanker jeg har, men som sagt, jeg har det meget meget skidt med det kirkelige og det kristne, jeg vil hellere end gerne møde op for min mors og min fætters skyld, men det vil så gå imod mine egne principper og det er det jeg ikke ka hitte ud af

  • #7   18. jan 2008 Jeg kan sagtens følge dig i at du ikke vil se hende som en (meget) syg person, men vil huske hende som den hun var da hun var rask.

    Det gør mig ondt at høre at hun er sovet ind smiley Men tænk på hende, hun har fået fred nu...


  • #8   18. jan 2008 jeg er skam meget glad for at hun har fået fred, det har jeg ønsket for hende siden hun blev indlagt for alvor for ca 3 uger siden og fik dødsdommen.
    som sagt har jeg ikke haft kontakt med hende i 12-15 år og derfor berører det mig ikke voldsomt, selvom man da lige tænker lidt over det


  • #9   18. jan 2008 med hensyn til det kirkelige... det er det sidste du skal tænke på.. jeg er selv opvokset som jehovas vidne... sidenhen er jeg så blevet lidt af en blanding.. jeg tror på det der nu en gang passer bedst ind i mit liv smiley
    var første gang jeg var i kirke , til min venindes mors begravelse,.. tænkte også sådan lidt uhrl :-s, men det er jo ikke det man skal tænke på, men derimod at man med sig selv føler man gør det rigtige..
    Så vil sige det er en tam undskyldning... Men du virker som om du ikke har lyst til at tage med, og så synes jeg heller ikke du skal gøre det, man skal gøre det man føler for og nytter ikke noget du dukker mut og utilpas op til en begravelse hvor der i forvejen er så mange følelser i luften.
    Så tag en snak med din mor... jeg er sikker på hun vil forstå. det gør mødre som regl


  • #10   18. jan 2008 Det med at man skal gøre det for sin egen skyld er da noget fis. Der er da ikke nogen der tager til begravelse fordi de synes om det. Nogle gør det måske af pligt (hvilket jeg ikke synes man skal gøre) andre gør det for at vise de pårørende at de føler med dem og tænker på dem.

    Sådan som jeg ser det, handler begravelser ikke om den afdøde.


  • #11   18. jan 2008 Carina - Ja, jeg skriver jo netop også at det er op til en selv at afgøre. Men jeg ved ikke hvordan du har det, men hvis jeg gør noget for at glæde andre mennesker, gør jeg det bestemt ikke af pligt!!! Det ville da være utroligt falsk at være. Jeg mener at man skal møde op til en begravelse for at støtte/glæde de efterladte - ikke af pligt - men fordi det er mennesker man holder af. Hvis man er ligeglad med de efterladtes følelser (og ville tage med af pligt) bør man blive hjemme....

    Jeg har svært ved at forholde mig til udsagnet med at man 'tager afsked med den døde'. Han/hun er jo for pokker død - så det er altså lidt for sent. Derfor har begravelser - i mine øjne - intet med de døde at gøre - men kun med de efterladte....


  • #12   18. jan 2008 jeg synes du skal møde op og vise de pårørende respekt, det er jo ikke til at vide for os andre hvad der ligger til grund for at du ikke har haft kontakt til din moster i så mange år, men med alt ære og respekt så viser du at du tænker på dem

  • #13   18. jan 2008 Johnny, jeg kan desværre ikke fortælle dig hvad der er rigtigt og forkert for dig. - Det er noget kun du kan mærke, og som du selv må gøre op med dig selv.

    Men siden du nu spørger om du er helt afsporet, så vil jeg vælge at komme med min mening, sådan som jeg ser det.
    Jeg ville vælge at komme til den begravelse alene fordi din mor ønsker at du deltajer. Fordi din mor har brug for at have dig dér som støtte, og fordi det vil glæde din mor at se dig give den sidste respekt til din moster.
    Det er sådan noget, man i min verden, gør for dem man elsker. Man støtter dem, og nogle gange indebærer det at gøre ting man ikke kan lide, eller som man ikke har lyst til/behov for.

    Jeg er selv ikke kristen, men da min mormor døde (min mormor som jeg ikke havde noget sundt forhold til, og som jeg ikke sørgede over, da hun sov ind) der kom jeg til hendes bisættelse af én eneste grund. - Min mor havde brug for mig!! Og jeg kan love dig for at det blev påskønnet. Jeg var der til at holde min mor i hånden, og så hun havde en skulder at græde ud ved.

    Netop som Sabrina siger, så gør det et enormt indtryk på de tætte pårørende, når folk man ikke regnede med dukkede op, alligevel kommer for at kondolere og bare være støtte for dem som har mistet.

    Men for at opsummere, så ja.. Jeg havde gjort det - og jeg synes lidt at det er af egoistiske årsager, hvis ikke man tager afsted.
    OG, jeg kan også godt sætte mig ind i, hvis du vælger ikke at tage afsted. Det er som sagt noget du selv må mærke efter i dig selv.. :0)


  • #14   18. jan 2008 ganske ening
    både respekt for de pårørende, og et sidste farvel til den afdøde, det er et uigenkaldeligt farvel


  • #15   18. jan 2008 Tror blot, at jeg vil tilføje, at uanset hvilken beslutning du træffer, så vil du aldrig få chancen for at gøre det om, hvis du bliver hjemme.

  • #16   18. jan 2008 Carina - Nej det ved jeg godt. Men for mig er det bare meget abstrakt at 'sige farvel' til en død person. Man ser jo normalt ikke personen under begravelsen, så hvis man har lyst til at se liget, og 'sige farvel' kan man jo gøre det i kapellet.

    Vi behøver ikke blive enige her :o) - Jeg prøver bare at fortælle hvad jeg personligt synes. Og som sagt, så er begravelser - i mine øjne - kun for de efterladtes skyld. Når man ved begravelser taler om den afdøde handler det jo også om at mindes denne, altså igen en handlig der udføres for de efterladte.

    Men for at vende tilbage til emnet - Johnny, jeg synes at det skal være op til dig selv at vurdere om du vil med. Du skal ikke gøre det af pligt. Men tænk over hvor meget det varmer dem du holder af hvis du møder op.. Og gør det - hvis du tager afsted - for at støtte dem...


  • #17   18. jan 2008 Synes at folks forhold omkring død/begravelse er så forskelligt og personligt, så det er 100% op til den enkelte hvad der vejer tungest! Nogen kan have meget svært ved at sige det sidste farvel ved kisten (som du selv siger vil du huske hende som en "glad tosse" og måske helst "glemme" hun er død. Andre tager mest hensyn til hvad "de andre" vil tænke. Var selv til begravelse hos min mands Farmor i sommers; Han er sømand og kunne ikke selv deltage, så jeg tog med på "hans vegne". Jeg havde kun mødt hende én gang og kendte kun meget få mennesker, men dér tog jeg med af hensynet til andre og min mand, selvom jeg ikke havde lyst.
    Prøver egentlig bare at sige, at det er så personligt med begravelser, så jeg tror ikke der er nogen der vil have "ondt i røven" om du er der eller ej...


  • #18   18. jan 2008 Tror nu heller ikke folk får 'ondt i røven' smiley
    Men måske bliver de kede af det.


  • #19   18. jan 2008 tror mu ikke der er nogle der får ondt i røven hvis jeg ikke er der, jo måske min anden moster, men hun har nu osse ondt i røven over alt, så det er lige gyldigt.
    jeg tager en snak med min mor når hun lige er kommet over de første par dage, så tager jeg den derfra, hvis hun inderligt gerne vil ha jeg er med tager jeg selvfølgeligt med, men ellers tror jeg jeg bliver væk


  • #20   18. jan 2008 Jeg synes, det er en klog beslutning, du skriver her til sidst Johnny. Måske din mor har brug for din støtte under begravelsen. Det er din mor, jeg i denne sammenhæng tænker på.

  • #21   18. jan 2008 Johnny.. det gør mig ondt med din moster..

    jeg skal selv til begravelse på onsdag, hos en grantante, og jeg vælger at deltage udelukkende for de pårørende..


  • #22   18. jan 2008 har lige talt med min lillebror og vi kører til odense sammen til begravelse, deltager så kun i selve begravelsen, det der så bliver bagefter bliver uden os.
    min lillebror har det lidt på samme måde som mig, det blir vistnok onsdag hun skal begraves


  • #23   18. jan 2008 Lyder som en god beslutning, hellere ingen grund til i bliver bagefter hvis i alligevel ikke kender de andre.

  • #24   18. jan 2008 Jeg ville tage med for at støtte min mor. Der vil du måske have evnen til at være den stærke der kan samle hende op. Så kan man altid tage hjem bagefter som du selv skriver, for festlighederne der skal fejre hendes liv, men som stadig er dyster da hun jo ikk er der kan virke påtaget hvis man ikk føler sig knyttet tilhende. Men i kirken for mors skyld det er ihvertfald den rigtige beslutning syns jeg.

Kommentér på:
etik vedr begravelse/død

Annonce