Hvordan kan man være så dum {{forumTopicSubject}}

Hej alle...

Jeg ved godt at ingen af jer kender mig særlig godt - men jeg har bare brug for at ærge mig lidt højlydt, og håber nogen af jer kan komme med lidt opmuntrene kommentarer!

Åhh ja, så var mig og vennerne på en lææænge ventet bytur her i fredags og der røg bare masser af sjusser ned!

Jeg skulle rigtig i byen og ud og have det sjovt - jeg er jo blevet single for en måneds tid siden, og det skulle bare udnyttes, havde jeg aftalt med mig selv...

Og vi kom afsted og vi var i højt humør, og vi sidder så i ribe til en privat fest. Jeg kendte ikke rigtig andre end dem jeg kom sammen med, men pyt skidt...

Vi tog så senere videre i byen og festede det meste af natten, men jeg var så utroligt forvirret over, at jeg ikke fandt mig en fyr, synes det var uretfærdigt, og tog hjem ved 3 tiden...

Men så her igår og idag, hvor jeg er blevet mere ædru, så er det jeg kommer i tanke om hvem jeg egentlig har talt med, og jeg bliver klar over, at ham fyren med det mørke hår, og de brune øjne (utrolig cahrmerende) - egenlig hele tiden var der hvor jeg var - og egentlig kiggede mig ret dybt i øjnene, og egentlig talte ret meget til mig...

Og ja... så spørger jeg mig selv - hvordan kunne jeg lige undgå at ligge mærke til det. da jeg havde chancen????

Kan det være en gammel vane, nu eftersom jeg i tiden lige siden jeg var 13- mere eller indre har haft fast kæreste, og aldrig rigtig haft brug for at læse disse signaler??

Jeg ærger mig bare så meget, for nu sidder jeg og bliver helt vamr indeni ved tanken om de her blikke han sendte mig - de der varme brune øjne...

Han har sikker givet op til sidst og synes jeg var en rigtig snob fordi jeg bare ignorerede ham...

æv bæv....