{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
604 visninger | Oprettet:

Janne.*
Janne.* Hjælpe-administrator

Tilmeldt:
11. okt 2006
Følger: 17 Følgere: 151 Katte: 6 Emner: 164 Svar: 3.367

Tankevækkende..Ikke om kat {{forumTopicSubject}}

Jeg sidder med tårer i øjnene, det kunne også have være en kat, der her bliver beskrevet om. smiley

---------------------

Af Kirsten Overgaard

Jeg døde i dag. Du blev træt af mig og afleverede mig på en kennel. Det var overfyldt og jeg trak det korte strå. Jeg ligger nu i en sort plastikpose. En anden hvalp vil få min næsten ubrugte snor. Mit halsbånd var beskidt og for lille, men damen tog det af mig før hun sendte mig til regnbuebroen.

Ville jeg stadig være hjemme, hvis jeg ikke havde bidt i din sko? Jeg vidste ikke hvad det var, den var lavet af læder og den lå på gulvet. Jeg legede bare, og jeg havde ikke fået noget legetøj.

Ville jeg stadig være hjemme, hvis jeg havde været renlig? At putte min snude ned i det gjorde mig bare flov over at jeg skulle lave noget overhovedet. Der findes bøger og trænere, der kunne ha lært dig hvordan jeg blev renlig.

Ville jeg stadig være hjemme, hvis jeg ikke havde taget lopper med ind i huset? Uden loppehalsbånd eller andre former for loppebekæmpelse kunne jeg ikke komme af med dem efter du havde efterladt mig i gården i flere dage.

Ville jeg stadig være hjemme hvis jeg ikke havde gøet? Jeg prøvede bare at fortælle dig; "Jeg er bange, jeg er her, jeg føler mig alene, jeg vil være din bedste ven".

Ville jeg stadig være hjemme, hvis jeg havde gjort dig lykkelig? At slå mig lærer mig ikke hvordan. Ville jeg stadig være hjemme, hvis du havde lært mig hvordan jeg skulle opføre mig og taget dig tid til mig? Du brugte ingen tid på mig efter den første uge, men jeg brugte alt min tid på, at vente på at du ville elske mig. Jeg døde i dag.

Kærligst din hvalp.

Del den gerne, det er tid til at stoppe misbrug af dyr.....


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Tankevækkende..Ikke om kat
  • #1   23. sep 2011 Puha jeg får det helt skidt indeni ved at læse den tekst, men det er jo desværre hverdag for rigtig mange skønne dyr! smiley

  • #3   23. sep 2011 Meget tankevækkende.. en tåretrækker

  • #5   23. sep 2011 Jeg vil gerne tillade mig at dele en anden meget tankevækkende fortælling med jer... Håber det er ok med TS!

    Som hvalp underholdt jeg dig med mine narrestreger og fik dig til at le.
    Du kaldte mig dit barn, og på trods af en del gennemtyggede sko og et par ødelagte pyntepuder blev jeg din bedste ven.
    Når jeg havde været "uartig" sagde du til mig med løftet pegefinger "hvordan kunne du gøre det?", men så lod du dig formilde og kløede mig på maven.

    Det tog lidt længere tid end forventet for mig at blive renlig, fordi du havde frygtelig travlt, men vi arbejdede sammen på sagen.
    Jeg husker de nætter i sengen, hvor jeg trykkede næsen ind mod dig og lyttede til dine betroelser og inderste tanker, og jeg var overbevist om, at livet ikke kunne blive bedre.
    Vi gik lange ture og løb i parken, kørte i bil og holdt ind for at spise is (jeg fik kun vaflen, fordi "is er dårligt for hunde", sagde du), og jeg tog lange lure i solen, mens jeg ventede på, at du skulle komme hjem sidst på dagen.

    Lidt efter lidt begyndte du at bruge mere tid på dit arbejde og din karriere og mere tid på at lede efter en menneskeven.
    Jeg ventede tålmodigt på dig, trøstede dig i kærestesorg og skuffelser, skældte dig aldrig ud for dårlig dømmekraft, tumlede mig af glæde, når du kom hjem, og da du blev forelsket.

    Hun, som nu er din hustru, er ikke et "hundemenneske" - alligevel bød jeg hende velkommen i vores hjem, prøvede at vise hende hengivenhed og lystrede hende.
    Jeg var lykkelig, fordi du var lykkelig.

    Så kom menneskebabyerne, og jeg delte din begejstring.
    Jeg var opslugt af de små lyserøde væsener og deres lugt, og jeg ville så gerne også tage mig af dem.
    Men hun og du var bange for, at jeg kunne komme til at gøre dem noget, og jeg tilbragte størstedelen af tiden forvist til et andet værelse eller et hundebur.
    Åh, hvor jeg dog længtes efter at elske dem, men jeg blev hurtigt en "kærlighedsslave".

    Efterhånden som de voksede op, blev jeg deres ven.
    De klyngede sig fast til min pels og trak sig op på vaklende ben, de stak fingrene i mine øjne, undersøgte mine ører og kyssede mig på næsen.
    Jeg elskede alt ved dem og deres kærtegn - for dine kærtegn var nu så sjældne - og jeg ville have forsvaret dem med mit liv om nødvendigt.
    Jeg plejede at liste mig ind i deres seng og lytte til deres bekymringer og inderste tanker, og sammen ventede vi på lyden af din bil i indkørslen.

    Der havde været en tid, hvor du - hvis nogen spurgte dig om du havde hund - tog et billede af mig ud af din pung og fortalte dem historier om mig.
    Gennem de senere år har du blot svaret "ja" og skiftet emne.
    Jeg er gået fra at være "din hund" til "bare en hund", og du brød dig ikke om at have udgifter i forbindelse med mig.

    Nu har du fået et jobtilbud i en anden by, og du og din familie flytter til en lejlighed, hvor der ikke er husdyrtilladelse.
    Du har truffet den rigtige beslutning for din "familie", men der var en tid, hvor jeg var det eneste familie, du havde.
    Jeg var begejstret over køreturen, indtil vi ankom til internatet.
    Det lugtede af hunde og katte, af frygt og af håbløshed.
    Du udfyldte papirerne og sagde "Jeg ved, du vil finde et godt hjem til hende".
    De trak på skulderen og kiggede pinligt berørt på dig.
    De kendte virkeligheden for en midaldrende hund, selv en med "papirer".
    Du var nødt til vriste din søns fingre fri fra mit halsbånd, mens han skreg "Nej, far! Du må ikke lade dem tage min hund!"
    Og jeg blev bekymret for ham og for, hvad du netop havde lært om venskab og loyalitet, om kærlighed og ansvar og om respekt for alt levende.
    Du klappede mig på hovedet til farvel, undgik mine øjne og afslog høfligt at tage mit halsbånd og line med.
    Du havde en deadline, du skulle nå, og det har jeg også nu.
    Da du var gået, sagde de to rare damer, at du sikkert havde kendt til din forestående flytning måneder i forvejen, men ikke havde gjort noget forsøg på at finde et andet godt hjem til mig.
    De rystede på hovedet og sagde "Hvordan kunne du gøre det?"

    De er så opmærksomme overfor for os her på internatet, som deres travle hverdag tillader.

    De fodrer os selvfølgelig, men jeg har mistet appetitten for flere dage siden.

    I begyndelsen, når nogen gik forbi min løbegård, sprang jeg hen til forsiden i håbet om, at det var dig - at du havde skiftet mening - at det hele bare var en ond drøm … eller jeg håbede, at det i det mindste ville være nogen, som brød som om mig, en eller anden som ville redde mig.
    Da jeg indså, at jeg ikke kunne konkurrere med glade hundehvalpe, der - uvidende om deres egen skæbne – boltrede sig for at få opmærksomhed, trak jeg mig tilbage til et fjernt hjørne og ventede.

    Jeg hørte hendes fodtrin, da hun kom efter mig sidst på dagen, og jeg traskede efter hende hen ad gangen til et andet rum.
    Et velsignet stille rum.
    Hun satte mig på et bord og nulrede mine ører og sagde, at jeg ikke skulle være bange.
    Mit hjerte bankede i forventning om det, der skulle ske, men der var også en følelse af lettelse.
    Kærlighedsslavens dage var talte.
    Som det er min natur, var jeg mere bekymret for hende.
    Den byrde, hun bærer, vejer tungt på hende, og det ved jeg på samme måde, som jeg altid vidste, hvordan du havde det.
    Forsigtigt lagde hun en årepresse om mit forben mens en tåre løb ned ad hendes kind.
    Jeg slikkede hende på hånden på samme måde, som jeg plejede at trøste dig for så mange år siden.
    Professionelt stak hun nålen ind i min åre.
    Da jeg mærkede stikket og den kølige væske løbe gennem min krop, lagde jeg mig søvnigt ned, kiggede hende ind i hendes venlige øjne og mumlede "Hvordan kunne du gøre det?"
    Måske forstod hun mit hundesprog, for hun sagde "Undskyld".
    Hun krammede mig og forklarede hastigt, at det var hendes job at sørge for, at jeg kom et bedre sted hen, hvor jeg ikke ville blive tilsidesat eller mishandlet eller forladt eller ville skulle klare mig selv – et sted med kærlighed og lys så meget anderledes end dette jordiske sted.
    Og med en sidste kraftanstrengelse forsøgte jeg med et haledunk at udtrykke, at mit "Hvor kunne du gøre det?" ikke var møntet på hende.
    Det var dig, min elskede herre, jeg tænkte på.
    Jeg vil tænke på dig og vente på dig for evigt.
    Må alle i dit liv altid vise dig så stor loyalitet.


  • #6   23. sep 2011 Lotte - for pokker sådan noget kan du ikke være bekendt og poste, det er simplethen så tankevækkende! smiley Misserne får en ekstra krammer af mig når jeg kommer hjem idag! smiley

  • #7   23. sep 2011 Det er uhyggelig læsning!

    Men jeg synes også det er vigtigt at minde hinanden om det!

    Især med tanke på den overproduktion der er af hvalpe og killinger!


  • #9   23. sep 2011 **DK Ankicoon** Åhhh altså.... Den fik da tårerne til at trille mindst lige så meget...
    Men bare med en helt anden følelse...
    Hold da op...

    Jeg skal snart stoppe for i dag med at læse alle de beretninger, mine øjne er snart helt hævede smiley


  • #10   23. sep 2011 Eiiii Lotte for sa***... Savner bare SÅÅÅÅÅÅÅÅÅ meget min skønne hund, som bor hos mine forældre stadig, og jeg er flyttet hjemmefra.
    Ihh altså min dådyr øje snutling smiley

    Men Hector får en kæmpe mysser og krammer NU! :-))


  • #11   23. sep 2011 hvor er det bare trist, fik virkelig tårer i øjnene af at læse teksterne smiley
    Hvorfor skal nogen folk absolut være så onde mod de dyr, de anskaffer sig? Hvorfor anskaffer de sig dem overhovedet, når ingen viden har om pasning af dyret?

    Har læst et sted herinde om, en ide om et kørekort til dyr, men kan ikke huske, hvem der kom med ideen. Hvorfor kan vi ikke få det gennemført? Man kunne da også sagtens få det ind i folkeskolen, når de alligevel skal have pc-kørekort, symaskine-kørekort, og hvad der ellers er smiley Så ved børnene i det mindste, hvordan man tager sig af dyr.


  • #12   24. sep 2011 Please hold op ! Sidder og tuder big time her smiley Har så ondt af alle de mennesker , og nu sidder jeg og siger til Asti : bare rolig musen. Du kommer aldrig væk fra mig! Og det kan jeg sige så sikkert som min mor hedder Jytte! Og hvis jeg en dag skulle finde en fyr der ikke brød sig om katte, var det ikke Asti der røg .. Asti har givet mig så megen glæde at jeg kun ønsker at hun skal leve hos mig , til den dag hun (forhåbentlig) stille sover ind smiley
    Jeg elsker dig Asti! smiley Piv smiley


  • #13   24. sep 2011 * Mennesker = Stakkels dyr!

    Ved da ikke lige hva jeg tænkte på , er jo mennesket der kan være synderen


  • #14   30. sep 2011 gosia J

    Så børn skal lære hvordan man er en ansvarlig katte/hunde/heste/marsvin/kanin/hamster/rotte/mus/slange/gekko/edderkoppe osv ejer på lige fod med knallert kørekort?

    Hvor mange timer med mange forskellige eksperter ville der ikke skulle til, hvor mange penge ville sådan et kørekort ikke koste?

    næste problemstiling, der var end ikke nok ressourcer til at politiet kunne få den gamle hundelov til at virke, det er blevet endnu værre med den nye! Hvem skal så sørge for at tjekke op på "dyrekørekortet" når det gælder alle dyr?

    synes ideen er fin, men ikke realistisk smiley


  • #15   30. sep 2011 Heidi B: jeg tror vist lige du skal læse mit indlæg igen. Nu er det også lige over 5 år siden jeg gik i folkeskole, men har hørt fra andre med yngre søskende, at de da stadig får symaskine-kørekort i håndarbejde, og skal tage pc-kørekort i IT, eller hvad det hedder på de forskellige skoler.
    Jeg nævner intet om knallert-scooter eller bil kørekort.

    Jeg synes, man sagtens, kunne tage det op i natur/teknik eller biologi eller måske et helt tredie fag. Studere selv til lærer, og der er vi faktisk ret opfindsomme smiley
    Men der er nok nogle gamle sure folkeskolelærer, som så ikke vil gå med til det.


Kommentér på:
Tankevækkende..Ikke om kat

Annonce