{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Huskat Jytte 2013

328 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen kat er oprettet og stemt ind. Opret din egen kat

Ann
Ann
Kvinde | 39 år | Oprettet: 29. okt 2012


Huskat Jytte

Fødselsår:
2013
Temperament
Har fået et dejligt temperament. Hun er jo nok en ungkat, så det afspejler nok en del af energien. Snakker meget - og svarer når man spørger om noget ;) Læs mere i selve beskrivelsen om Tykke-Jytte.
Tricks
Er god til at svare på spørgsmål - er god til at fange kryb og kravl i hjemmet
Stævner
-
Stamtavle
-
Køn
Hun
Beskrivelse
Jytte fandt jeg for et år og nogle måneder siden. Jeg havde den ved dyrlægen, der fandt orm og øremider, men ingen mærkning. Jeg satte sedler op, lagde dem i postkasser etc., der hvor jeg fandt hende. Vi skulle ikke have haft en til kat, men da hun havde været fremlyst i en måned via adskillige medier, hjemmesider, kiosker, dyrlæger osv, ringede jeg til dyrlægen og spurgte - hva så nu? Han sagde han havde ringet til diverse internater og de havde ikke plads, desuden mente han også hun var 12-14mdr, så det var ikke noget de skulle. Han foreslog aflivning.
Jeg fik Jytte steriliseret, mærket, vaccineret og fik hende ind i mit hjem. En meget sky og livlig kat. Umiddelbart glad for kontakt, men ville bestemt ikke løftes (vil hun stadig ikke) og kun aes når hun kom. En diametral modsætning til vores hankat Buller. Jytte var meget "belastende" i starten, som en ungkat, men alligevel ikke som Buller. Det var som om, hun havde oplevet noget tidligere, som vi ikke kunne hjælpe den med. Men det går heldigvis meget bedre nu, og hun er til at leve sammen med igen.
Hun blev fundet ude, så jeg troede det ville være naturligt hun blev inde/ude kat som Buller. Der gik dog meget meget lang tid, før hun gik ud af døren, også selvom den stod åben. Hun virkede panisk!! Der har altid været kattelem i mens hun har boet her, som Buller bruger flittigt. Jytte har bare stadig ikke lært det! Hun trives fint med at blive lukket ud/ind af døren - og helst ikke for lang tid af gangen. Bliver altid i nærheden, så hun kan kaldes ind.

En dejlig kat med en kæmpe personlighed, snakker meget og vil rigtig gerne have opmærksomhed!

Man skulle tro det hele var godt, men det gør ondt i mit hjerte at indrømme, at Buller næsten aldrig er hjemme mere. Det var tydeligt pga Jytte flyttede ind. De havde nogle magtkampe i starten, ikke alt for vilde, men dr var der. Nu leger de heldigvis bare... For det meste. Men Buller mister hurtigt tålmodigheden og forlader hjemmet. Heldigvis ved Buller, den har et "Helle" i soveværelset - det ved Jytte også... For det meste :)
Kommentér på:
Huskat Jytte
Annonce