Varme hveder - tradition? {{forumTopicSubject}}

Store Bededag eller rettere hvededag, byder for mange danskere på varme hveder fra bageren.

Traditionen, der går mange år tilbage er en praktisk foranstaltning og har intet religiøst islæt over sig.

Skikken med hvederne stammer fra dengang da Store bededag var arbejdsfri bede- og bodsdag.

Kirkeklokkernes ringen betød, at alle skulle holde fri og al handel skulle ophøre. Al arbejde, rejser leg og spil var hermed forbudt. I stedet var der tvungen kirkegang for alle undersåtter, som ifølge den kongelige forordning skulle komme både rettidigt og ædru til kirke.

Forbudet mod arbejde gjaldt selvfølgelig også bageren, der derfor ikke kunne bage brød.

Derfor bagte de hvedetvebakker dagen før, så folk kunne købe dem dagen inden Store Bededag og varme dem på selve dagen.

Hveder findes i to udgaver. De bløde og de sprøde.

De bløde minder om bløde boller, der har stået tæt sammen på bagepladen. Den anden slags er samme slags boller, som efter bagning er skåret igennem, og igen har været en tur i ovnen.

De kaldes også hvedetvebakker, da de har noget længere holdbarhed, fordi de er tørret.

Hvad mener du selv om hveder?

Er det en gylden spise eller er der tale om brød, der bedst egner sig til at fodre ænder med?