Bier og hvepse - lær at kende forskel! {{forumTopicSubject}}
At hvepse er blevet til bier i mange medier viser, at de færreste kan kende forskel på bier og hvepse. Ofte får bierne skylden for de gener som hvepsene forårsager. Bisværme er ikke onde, de går ikke til angreb. Men bliver bier angrebet kan de stikke. Det er ikke bier, som sværmer om syltetøjet, frokostbordet eller i bagerbutikken. Det er hvepse, som kan stikke såfremt man klemmer dem. Så der er god grund til forsigtighed.
<b>Hvepse
</b>Der findes 7 arter af gedehamse i Danmark. Den almindelige gedehams også kaldet hveps (latin Paravespula vulgaris eller Vespa vulgaris) og f.eks. Skovgedehams (Dolichovespula sylvestris).
Hvepse er sociale dyr ligesom myrer og bier, da de passer deres afkom og bor sammen.
Gedehamse lever af mange forskellige ting; syltetøj, råddent kød, andre dyr og nektar. Må ikke forveksles med honningbier, der aldrig ses i den rolle.
<b>Et gammelt husråd mod hvepse i køkkenet er at placere et krus syltetøj i det åbne vindue. Så holder gedehamsene sig her og går ikke længere ind i køkkenet eller huset.
</b>Hvepse kan stikke som forsvar. Stikkebrodden er glat, så hvepsen kan trække den ud efter stikket. Hvepsen kan derfor, i modsætning til honningbien, overleve efter at have stukket. Hvepsens stik anses normalt for at være mere smertefuldt end biens.
Hvepsen anses oftest som et skadedyr, da mennesket bliver generet af dem, i deres søgen efter mad eller bolig. Hvepsen er dog en effektiv jæger og holder bestanden af andre skadedyr kraftigt nede.
<b>Bier
</b>Honningbier (Apis mellifera) er sociale insekter, der lever i familier med en kompliceret og effektiv, social struktur.
Som hos andre sociale insekter styres samfundet af en "dronning", som dels er den eneste bi i hele boet der forsyner familien med afkom og dels styrer familien ved hjælp af de feromoner, som hun udskiller.
Der findes fra få tusinde og op til 80.000 individer i en bifamilie. I bikuben (bistadet) findes mange opgaver. Arbejderbiernes opgaver er bestemt af biens alder:
1.Rengøringsjob, larvepasning, dronningeopvarter. Disse unge bier har bestemte fødekirtler.
2.Byggekonstruktørerne har vokskirtler.
3.Soldater og lagerarbejdere
4.Indsamlere, der mangler kirtlerne. Nogle bier fortsætter dog som soldater hele livet.
I nutiden har man indset, at bier er væsentlige ikke bare som honningproducenter, men også som bestøvere for økonomisk betydningsfulde afgrøder, raps og frugttræer først og fremmest.
<b>De brune bier</b> (Apis mellifera mellifera) er betegnelsen for de oprindelige bier i det nordlige Europa. Disse bier forekommer stadig i stort antal i hele Nordeuropa, selv om der gennem de sidste hundrede år er indført andre biracer, f.eks. Apis mellifera carnica (der også har et brunt ydre) og Apis mellifera ligustica, der er gulbrun.
<b>Dræberbi</b> er betegnelsen på en race af bier i Amerika, der spredet hurtigt og som står bag flere dødsfald.
Dræberbien er en krydsning mellem den europæiske - og den tanzianske bi (A. m. scutellata). Bien blev skabt af biolog Warwick E. Kerr, eksperimenterede med at få en krydsning mellem bierne, som var bedre egnet til det tropiske klima i Sydamerika og Nordamerika.
<b>Sammenlignet med den europæiske bi, har den afrikanske bi mere tildens til:
</b>Sværmer mere hyppigt.
Er bedre til at forsvare sig.
Kan ikke tåle hårde vintre og meget varme somre.
Meget mere agressive vagter omkring kubben til at alarmere.
Har mange flere vagter end den euræpæiske bi.
<b>Humlebien</b> (Bombus) er en slægt af de årevingede insekter.
En af de mest citerede videnskabelige påstande er den om, at humlebien ikke kan flyve, men den ved det ikke, og derfor flyver den bare alligevel.
Det var franskmanden A. Magnan, der i 1934 publicerede beregningen af biernes ikke-flyvning i sin bog om dyrenes bevægelser: "La Locomotion Chez les Animaux". Hvad var der galt? Det var selvfølgelig forudsætningerne i den matematiske model, der var totalt "skæve".
Altså kan vi konkludere følgende :
(link fjernet)
(link fjernet)
Det øverste billede er en hveps og det nederste en bi. Læg mærke til hvepsens advarselsfarver. Skarpt afgrænsede sorte og gule områder. Bien er mere brunlig og udflydende i konturerne.
Hvepse og bier er meget forskellige i levevis. Hvepsen er et rovdyr som fanger andre insekter, medens bien kun samler nektar og pollen fra blomsterne.
Hvepsene bygger et nyt bo hver sommer, medens bierne opholder sig i samme stade år efter år.
Bien overlever vinteren ved at spise af sit forråd i stadet. Hvepsen samler ikke forråd.
Kilder / sakset fra Nordsjællandske Bivenner, Danmarks Biavler Forening, Hvepseeksperten og Wikipedia
Der er endnu ikke skrevet kommentarer
Bier og hvepse - lær at kende forskel!
Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside