{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
951 visninger | Oprettet:

Hvorfor valgte du katten? :) {{forumTopicSubject}}

Ja, jeg har tit tænkt lidt på hvorfor andre har valgt katten som det dyr de er faldet for. smiley

Jeg er personligt selv både katte og hunde menneske, men lige nu har jeg kun katte, og 2 skønne af dem endda. smiley

Grunden til jeg kan lide katte, er nok at jeg godt kan lide det at de er så selvstændige men alligevel afhængige af os mennesker. Man kan føre lange samtaler med dem, hvor man aldrig for et svar man ikke vil have, jeg føler at katte er trofaste og de giver mig en speciel tryghed. Kan også godt lide når de laver deres "dumme" ting. Jeg kan få timer til at gå med bare at kigge på hvad de laver, da mine 2 tit dummer sig. Jeg kan også godt lide, det med når du vil putte hos en, de viser på en hel speciel måde at de er glade for en synes jeg, og det med at de er med en over alt, de elsker at være med til at lave det du laver. smiley

Hvorfor er du faldet for katten som dit dyr?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hvorfor valgte du katten? :)
  • #1   19. jun 2013 Jeg valgte kat da alternativet for mine var staldkatte og sandsynligvis aflivning når de begyndte at strinte/få killinger..
    Selv er jeg mest hunde-menneske, mens min kæreste er katte-menneske.. Jeg har dog aldrig været i tvivl om at jeg også skulle have kat.. Det var bare ikke planlagt at det skulle være nu, da vi egentlig gerne ville have været lidt ude at rejse i det kommende år.. Det må vi så bare ændre lidt på..
    Jeg elsker mine katte og jeg elsker de vaner de har og den måde de bare er der.. Jeg ELSKER dyr omkring mig og fungerer bare bedst sådan.. Up coming crazy catlady xD..


  • #2   19. jun 2013 Forstår dig fuldt ud! smiley Folk har altid sagt til mig, at jeg ville blive en enlig kvinde med utrolig mange katte. smiley Fordi jeg elsker katte så meget.

  • #4   19. jun 2013 Jeg (eller vi) valgte at få kat, da vi begge er vokset op med dyr i huset (min kæreste katte og hund, og jeg selv med katte). Jeg er en dyreelsker, så det kunne sikkert også have været en hund vi havde valgt, men jeg har altså bare tabt mit hjerte lidt mere til katten.

    Jeg kan godt lide, at katten er sin egen, og at den selv vælger hvornår den vil have opmærksomhed, og hvornår den ikke vil. smiley Det er et skønt dyr, med sin egen mening.. Og så er den smart! Overvej lige, hvor meget en kat kan opdrage dig til? Jeg synes efterhånden, at alle vores vaner er tilpasset vores missepige. smiley Uh, selv om vores liv som katteejer allerede har bragt os rigtig meget bekymring, så har vi godt nok fået lige så meget tilbage i sjove, hyggelige og kærlige stunder.

    Nej, jeg kan slet ikke forestille mig en hverdag uden vores skønne misling..


  • #5   19. jun 2013 Jeg har egentlig ikke valgt kat, den har valgt mig!

    Har altid været hundeperson, men da den her lille killing pludselig dumpede ned i min periferi, måtte jeg bare redde den fra at sidde på et internat eller aflivning.

    Nu kan jeg slet ikke undvære hende. Og overvejer endda at få en til, hvis dronningen her ellers vil være med til det! Til gengæld er planer om hund lagt helt væk.
    Kan godt lide at katten er mere selvstændig end hunden. Hun passer for så vidt sig selv, skal ikke luftes og alt det der. Jeg får utrolig meget kærlighed fra hende, og vi fører også alen lange samtaler:) Det er lidt svært at få et svar fra en hund, uden det larmer helt vildt;)
    Synes også at en kat på mange måder er smukkere end en hund. Mere elegant og jeg kan bruge laaaaang tid på at sidde og betragte hende, når hun leger eller strækker sig eller sådan.
    Og så er jeg vild med hendes rundstrikkede tabby pels. Den er så symmetrisk, at jeg er fascineret over, at naturen kan lave sådan et perfekt mønster:) Min lille zebra-mis:)


  • #6   19. jun 2013 Jeg har nok også altid haft noget til katte, er også altid vokset op med dem. smiley Synes bare det er rigtig spænende og høre hvorfor andre er faldet for katten. Jeg ville heller ikke selv undvære mine 2. Jeg har da også fået vendt min kæreste en smule, han er hunde menneske med stort H, men han kan heller ikke undvære de to her hjemme. Så de katte må kunne et eller andet. smiley

    Karina K: Du lyder lige som mig, jeg sidder også nærmest og studere mine katte, når de laver noget. Men jeg elsker bare og se den måde de gør tingene på. smiley


  • #7   19. jun 2013 Jeg gik specifikt efter en race der var stille og rolig af natur, og da jeg så så Frankenstein var jeg bare helt solgt smiley

  • #9   19. jun 2013 Jeg har ikke valgt. Jeg er opvokset med Sally og Simba fra jeg var 1½ år gammel.
    Sally er 19 år idag, og Simba måtte vi desværre få aflivet sidste september...

    MEN, grunden til at jeg elsker katte, er:
    1. Jeg er opvokset med to dejlige katte, som har givet mig alt det man kunne ønske sig, men vigtigst af alt - ubetinget kærlighed.
    2. De er selvstændige, kærlige, hyggelige og over skønne at iagttage.
    3. Fordi det simpelthen er det dyr der fascinere mig allermest.
    smiley


  • #10   19. jun 2013 Jeg har altid haft min kærlighed kastet på to slags dyr - hunde og heste! Og som yngre var jeg faktisk lidt bange for katte. Men da jeg mødte min venindes familie inkl. 6 katte, fandt jeg ud af hvor skønne skabninger de er.
    Min kæreste er 100 procent kattemenneske, så det var let at bestemme at vi skulle have en kat til at berige vores liv. Nu har vi to smiley Og jeg elsker deres selvstændighed og ikke at være bundet til "åh nej, jeg skal jo hjem og lufte hunden" smiley


  • Bertas mor
    Bertas mor Tilmeldt:
    jul 2012

    Følger: 1 Emner: 1 Svar: 12
    #11   19. jun 2013 jeg er enlig mor til 2 katte , og det er dem der sætter dagsordenen, Bertha 7 år , haft hende 11/2 år , hun er brite , tidligere avlskat , jeg ville have en rolig kat , hun har et helt vidunderligt sind, da jeg syntes hun skulle have en bofælle , aftog jeg en hittekilling , fra mit dyrehospital , Alfred var en sølle killing , på 12 uger og vejede kun 1200g,han er nu 1år. jeg har meget glæde af dem. og de har glæde af hinanden.ville ikke undvære dem. jeg er KATTEMENNESKE. min datter er også alene mor til til en 9 mdr gl, killing .
    vi hjælper hinanden , med at passe kattene , så der er ikke noget problem med at de skal være alene for længe .


  • #12   19. jun 2013 Jeg er både katte og hundemenneske, men lige nu er tiden der bare ikk til en hund. Det jeg godt kan lide ved katte er at de er lidt mere selvstændige, de er fasinerende væsner og så snakker mine altid tilbage til mig når jeg nakker til dem smiley
    off topic: min kæreste derimod er hundemenneske, jeg tror faktisk slet ikk han har haft kat før. nogen gange er han så underlig, det er som om kattene underholder ham mere end han underholder dem. tit hvis katten gør et eller andet så er han sådan helt "se skat, se hvad katten gør", hvilket faktisk er ret tit, der er jeg bare sådan lidt, come on har du aldrig set en kat før eller hvad? men det bliver nok lidt mere naturlig for ham nu når vi flytter sammen og de bliver hverdag for ham. inden jeg fik mitte neutraliseret var hun i løbetid en enkelt gang, og som bekendt ter katte sig jo lidt i den tid smiley men jeg lyver ikk når jeg siger at i den uge var min kæreste værre end katten! hele tiden var han sådan helt"se skat, ej hvor er den sjov" "se skat den opføre sig underligt". come on menneske, har du ikk set en kat i løbetid før!? smiley


  • #13   19. jun 2013 Hahahaha. smiley God historie!

  • #14   19. jun 2013 mine forældre havde hund da jeg blev født, og et par efter hunden blev aflivet, løb den samme kat altid rundt på vores grund. den var lidt bange af sig, men da jeg var lille og dyreelsker, var den jo meget fascinerende. så jeg prøvede at kalde den til mig. det lykkes ikke rigtig første gang, men jeg blev ved med at prøve og nogen uger efter var den nærmest som vores egen. vi snakkede med den, fodrede den og begyndte lige så stille at lukke hende indenfor. vi fandt så ud af at den tilhørte vores nabo, men han havde ikke selv tid til at passe den, og var kun glad for at den var faldet godt til hos os. så han besluttede sig for at nu var hun vores. eller rettere sagt min. hun døde så af alderdom som 13-årig, her for to-tre år siden.
    jeg havde kort inden tiden fået hund, men da jeg flyttede i lejlighed anskaffede jeg mig en ny kat. jeg var nemlig ude ved nogen på en gård, hvor de havde fem staldkatte. de ville gerne af med nogen af dem og jeg begyndte at savne at have kat, og forelskede mig straks i lille Berta, så hun kom hjem til mig og bo.

    det jeg godt kan lide ved katte er at de er selvstændige, kærlige, fascinerende dyr. man knytter et helt andet bånd til dem end ved hunde synes jeg, for de er lidt mere nærgående (på den positive måde) og kærlige på en anden måde end hunden. og da jeg mistede Berta kunne jeg godt mærke at jeg slet ikke kan undvære at have kat. de er bare dejlige.


  • #15   20. jun 2013 Hmm jeg ved ikke rigtig om jeg har valgt katten......
    På en eller anden måde har der bare altid været kat i mit liv og jeg forelskede mig meget tidligt i dette smukke egenrådige dyr, jeg har altid været glad for næsten alle dyr, men særligt katten føler jeg nok er speciel tilhørsforhold til, jeg syntes de er nemme at læse, og man kan glemme tid og sted når man se i deres øjne, ja jeg er blot dybt forelsket i dem, deres temperament passer ret godt til mit, jeg er også selv ret selvstændig, og gør helst også kun ting der passer mig, og hvis det ikke passer mig knurre jeg også lidt smiley

    Så jeg ser det faktisk ikke som at jeg har valgt katten men at katten og jeg har et fælles tilhørsforhold smiley jeg tror det er medfødt smiley


Kommentér på:
Hvorfor valgte du katten? :)

Annonce