{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.416 visninger | Oprettet:

Og han bliver ved ... {{forumTopicSubject}}

God aften smiley

Det er ved at være noget tid siden jeg har skrevet herinde, fik nogle gode råd og god vejledning, men intet hjælper.

Jackson kradser og river stadig i vindueskarme, dørkarme og har nu også revet stort set en hel væg med tapet i stykker. Det eneste han ikke bruger til at kradse i, er den million kradsebræt og træer vi har alle vegne.

Vi har forsøgt os med Feliway, kattemint, Gå-væk-kat og dyrlægen har observeret ham i nogle uger vha. besøg hvor vi har været til stede, besøg hvor vi ikke var til stede, og han er sundhedstjekket.

Han er ikke stresset, er en sund og rask kat, og selv dyrlægen er ved at fortvivle.

Er der måske nogen der har et godt råd?
Ved at det er meget at forlange, men vi ved simpelthen ikke længere hvad vi skal stille op.

Der er forsøgt med kradsebræt på de steder hvor han kradser i tapet og vindueskarme, men hey - kattemissen finder da bare et nyt spot på tapeten eller en ny vindueskarm at kradse i. smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Og han bliver ved ...
  • #1   9. dec 2013 Vi har samme problem og er nu bare begyndt at male over hvor vores den ene gør det. smiley Vi har også prøvet mange ting, men sådan er det nu bare en gang. smiley

  • #2   9. dec 2013 Vi kan også sagtens komme nyt tapet på, men han smadrer det jo igen kort efter. Det er ikke rart at bo i en så ødelagt bolig, men jeg er ved at være gået tom for idéer. smiley

  • #3   9. dec 2013 Væggene kan du prøve at sætte stanniol på.
    Nogle katte er bange for stanniol, andre er frygtløse.

    Det du beskriver er til at blive gråhåret af, men jeg kan fortælle dig at Freddie gør det samme og der er noget med at de afsætter markeringer der hvor de gør det.

    Jeg har også adskillige kradsemiljøer som ikke bliver brugt smiley


  • #4   9. dec 2013 Et "Ah, Ah!" med en løftet pegefinger kan dog stoppe ham hvis man tager ham på fersk gerning imens han er ved at flå vinduet.

  • #5   9. dec 2013 Er han kastreret?
    Kan han komme ud?


  • #6   9. dec 2013 en ven til ham der vil lege med ham??

  • #7   9. dec 2013 Staniol er forsøgt, han er den frygtløse smiley

    Han er kastreret, har altid været indekat, dog med få besøg ud på altanen, hvis han selv har haft lyst. Han afskyr dog at være ude, og holder sig langt væk fra altandøren i al almindelighed.

    Han har en legekammerat - vores kat Kiwie, på ca. samme alder (1 år). smiley


    profilbillede
  • #8   9. dec 2013 Det er lidt påfaldende, at han ikke bruger træerne overhovedet. Måske kan han ikke li sisal under poterne (?) , og hvæsse kløer skal man jo.
    Måske kan I ofre en enkelt væg (del af væg) til krads, og så lære ham kun at kradse der vha. klikkertræning.


  • #9   9. dec 2013 Tinka - Tak for rådet, men det er også allerede forsøgt. smiley
    Tømrermanden blev sat til at bygge en lille væg, og sætte tapet op på, og stille den de steder som han typisk er i nærheden af.
    Niks. Den blev ikke rørt. Vi har købt forskellige træer og bræt, og selv bygget træer der er beklædt med både stof og forskellige former for reb.

    Kiwie mæsker sig i alt det klatre- og kradsehalløj. Han ELSKER det. Men Jackson har ikke så meget som rørt det én enkelt gang.


  • #10   9. dec 2013 **Tømrermanden blev sat til at bygge en lille væg, og sætte tapet op på, og stille den de steder som han typisk er i nærheden af. **

    Det skal nok stå HELT stabilt, det han kradser i (og måske er det også problemet med kradsetræerne?..)
    Jeg tænkte mere på simpelthen at give ham et stykke væg - evt ramme det ind med 4 trælister, og så må I mennesker se det som en permanent kunstinstallation og lade Jackson være udøvende kunstner smiley

    Det kan godt være at han er så fikseret på at kradse i det materiale (tapet), at der bare ikke er noget at gøre. Men jeg tror på, at man med overtalelse - evt klikkertræning - kan begrænse det til en enkelt væg ..... eller to ;-).


  • #11   9. dec 2013 PS: Er det ved yderdøre og vinduer, han kradser i tapetet?

  • #12   9. dec 2013 Hmm.. det er vel forsæget værd. Vi har ikke andet valg efterhånden, end at forsøge!
    Tak for rådet, Tinka! smiley


  • #13   9. dec 2013 Tapetet han kradser i er sjovt nok ved den aller inderste væg, uden dør og vinduer i, i stuen.
    Vi har kun én væg med tapet, og den er som sagt helt smadret.

    Vindueskarmene er i køkkenet, på soveværelset og i stuen.


  • #14   9. dec 2013 IDE IDE smiley (ok, lidt omstændelig ide). Tapetser det hele om med en tapettype, der ikke er interessant at kradse i. Og tapetser så et stykke væg med savsmuldstapet til Jackson.

  • #15   9. dec 2013 Det med at kradse i vindueskarme, kan jeg altså ikke lade være med at tænke, kan have noget med udetrang at gøre. Er der mulighed for at han kan komme ud - evt. indhegne et stykke have til ham?

    **Vi har kun én væg med tapet, og den er som sagt helt smadret.*

    Jamen så har i jo faktisk allerede den løsning, jeg foreslog oven for. Det er værre med vindueskarmene smiley


  • #16   9. dec 2013 Vi vil forsøge de idéer du kommer med.
    Han er hunderæd for at være udenfor. Vi bor i Kolding midtby, så have har vi desværre ikke.Vi har derimod som sagt en altan, som vi har forsøgt at præsentere ham for.

    Her er Kiwie igen med på den. Han nyder at være med ude om sommeren, mens Jackson render rundt indenfor.
    Selvom altandøren står åben (selvfølgelig under opsyn), kradser han i vindueskarmene. smiley


  • #17   9. dec 2013 Vi har samme problem med Nunu, dog gider han godt bruge vores kradsetræer, men da vi bor til leje, vil jeg ikke lade dem ødelægge en væg som du kommer med Tinka. smiley

    Men vi maler over hver gang, så kan man ikke se det mere. smiley
    Vi giver det god tid inden vi maler over, så er det store stykker der skal males. smiley


  • #18   9. dec 2013 Vores kat winston fik den ide at kradse i gardinet i soveværelset og det larmer helt vildt og på den måde får han os til at reagere når vi prøver at sove, og især mig som sætter mig op i sengen og når jeg gør det, løber han over og tager min plads.

    jeg stoppede med at reagere på det og han stoppede helt efter en uge.

    når vi lukker døren til soveværelset, kradser han på døren, ignorere-metoden tog 3 uger den her gang.

    har han måske fundet ud af det er sjovt at kradse på væggene/vinduer pga jeres reaktion?
    det kan godt være det er helt tosset men man ved jo aldrig.


  • #19   9. dec 2013 # 16 )
    Tja, ideelle løsninger er det jo ikke, men jeg kan ikke lige komme på, hvad man ellers kan gøre.
    Måske det med vinduerne er fordi, han kan se fremmede katte derude, og dem kan man jo ikke forhindre.
    Lurer lidt på, om det med tapetet kan være en form for "mani" eller "OCD" - altså at han har fundet ud af at det giver en superfed fornemmelse at kradse i det ...

    Hvis han er stresset, kunne Zylkene måske forsøges (eller et Calm-foder der indeholder samme naturlige stof som Zylkene (det er noget colostrum - råmælk, som skulle virke afstressende) MEn jeg aner ikke om det vil have effekt.


  • #20   9. dec 2013 # 17) Sanne - så ville jeg nok foretrække at lade kattene kradse, og så tapetsere om og male, når jeg engang skulle flytte smiley

    #18 )
    Mel **Vores kat winston fik den ide at kradse i gardinet i soveværelset og det larmer helt vildt og på den måde får han os til at reagere når vi prøver at sove, og især mig som sætter mig op i sengen og når jeg gør det, løber han over og tager min plads.**

    JEg har også døjet med gardin-støj smiley og lå nat efter nat og udtænkte en anordnig, der kunne forhindre dem i at komme til det gardin. Og jeg fik da også lavet en løsning (en slags ekstra gardin med en pind forneden og fastgjort i siderne. Så bliver jeg da ikke vækket længere af dén larm.

    og haha, det med at narre en væk fra sin plads, kender jeg også til. Her er det Bjarne, der narrer mig ved at stå ved døren og forlange at komme ud, og når jeg rejser mig, og vil åbne døren for ham, så snupper han min stol. Frække fyr.


  • #21   9. dec 2013 Stresset skulle han netop ikke være. Hvad er OCD?
    Hvis det er en form for mani, mon ikke dyrlægen havde reageret så? smiley

    Der er ingen fremmede katte i nabolaget, og da vi bor øverst oppe (3.sal) er det endnu mere usandsynligt at han ville kunne se andre katte, da det ikke er mulig for en kat at bevæge sig på det tag... hmm..


  • #22   9. dec 2013 Tja, vi kan bare ikke lide at se på det Tinka. smiley Det er så grimt! smiley

    Jen - OCD er en slags tvangstanker, jeg har en smule af det. Fx skal mine penge sedler vender rigtigt i min pung ellers bliver jeg sur. Tv'et skal helst stå på lige tal med volume. smiley Sådan nogle ting, dog er der værre ting.


  • #23   9. dec 2013 # 21) Det var også bare et løst skud i tågen. OCD (tvangshandling), ses typisk ved katte som hypersoignering hvor de slikker sig så meget , at de bliver skaldede. Og det kan være pga. stress.



  • #24   9. dec 2013 Ah, okay. Også em mulighed (eller risiko), men ville han så ikke også anvende kradsebræt og træer? smiley

  • #25   9. dec 2013 Vi har fundet ud af, at vores ikke bryder sig om at kradse i glasvæv.

  • #27   10. dec 2013 Jeg kan da se på profilen, at han ikke har total aversion mod kradsetræ. Måske kan han fristes til at kradse i dem, hvis du leger med ham, og fører noget legetøj op i træet, så han kommer til at klatre og kradse i det i den vilde jagt på legetøjet.

Kommentér på:
Og han bliver ved ...

Annonce