{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.679 visninger | Oprettet:

Anna L
Anna L
Tilmeldt:
16. mar 2014
Følger: 1 Emner: 2 Svar: 10

Ny kat {{forumTopicSubject}}

Hej Alle
Jeg er ny her i galleriet, og ved ikke helt om det er det rette forum at stille spørgsmål i, men jeg prøver. Vi har lige fået en dejlig hankat af ubestemmelig race, 9 mdr. Gammel, og vi har kaldt ham Carlo. Vi hentede ham i går, og var hjemme ca. Kl. 13. Lige siden har han siddet under sofaen, og hverken fået vådt eller tørt. Vi har tilbudt ham alt muligt, men han nægter at indtage føde. Heller ikke vand vil han have. Vi har stillet det hele frem, så han kan se det, men lige meget hjælper det. Han har heller ikke været i bakken, og det bekymrer mig også meget.
Katte plejer, ihvertfald de få vi har haft, at være nysgerrige på deres omgivelser, men han ryster og er virkelig bange for alt. Han var en lille smule legesyg i går aftes, og viste sig, men han forsvandt hurtigt igen. Jeg går og snakker med ham, nusser ham i det hjørne, hvor han har søgt tilflugt, og forsøger at vænne ham til os og vores dagligdag.
Mine spørgsmål til jer er: Er der andet jeg kan gøre i forhold til ham? Er der nogen, der kan sige mig, ca. Hvor længe det kan tage at vænne en kat til nye omgivelser og mennesker?
Jeg er virkelig bekymret for ham, og vil ham kun det bedste, men han reagerer ikke på noget, han ryster bare.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Ny kat
  • Nicolai J
    Nicolai J Tilmeldt:
    mar 2014

    Følger: 1 Emner: 2 Svar: 8
    #1   23. mar 2014 Hej jeg har også lige fået kat samme alder, jeg fik at vide han skulle være inde i mit bryggers det første døgn. Med vand/mad og kattebakke, da den lige skulle vænne sig til de nye omgivelser! vi kunne selvfølgelig gå ind til ham ofte og kæle og snakke med ham! grunder er at så er der ikke så mange nye indtryk den kan stresse katten.
    Efter 10 timer lukkede jeg han dog ud fra bryggers og sad stille i sofaen, og lod han gå rundt i huset og snusse og se hans nye hjem.

    Hvor har du din kat fra, kender du dens tidligere ejere?


  • #2   23. mar 2014 Jeg ville prøve at stille mad og vand under sofaen til ham og bakken så tæt på som muligt og alligevel så langt væk fra mad og vand som muligt smiley
    Prøv at lægge dig i nærheden af sofaen og læs en bog eller leg med mobilen (uden lyd) prøv at trille lidt legetøj i nærheden, stille og roligt.
    Håber at han snart falder til ro!
    Hvor kommer han fra?


  • #3   23. mar 2014 Giv ham tid, han skal nok komme ud når han selv vil (:

  • Anna L
    Anna L Tilmeldt:
    mar 2014

    Følger: 1 Emner: 2 Svar: 10
    #4   23. mar 2014 Han kommer fra privathjem, hvor der var andre dyr. To hunde og tre katte. Jeg har købt ham fra sælger, her fra galleriet. Jeg kendte ham ikke i forvejen, jeg faldt bare for Carlo udfra billedet.
    Da vi hentede ham, var han godt nok også meget sky, men jeg regnede med, at det var den jagt på ham, der gjorde, at han gemte sig væk, og ikke kunne kaldes til. Det håber jeg stadigvæk at det er.
    Vi har ikke bryggers, men jeg kunne prøve et lille værelse med madskål og vand, og Bakken inde for rækkevidde indtil han var mere tryg ved situationen. Jeg kan godt forstå, at det virker fuldstændigt uoverskueligt for sådan en lille fyr, men jeg har bare aldrig oplevet det før, og jeg forestiller mig alle mulige frygtelige scenarier, hvis det her varer ved.
    Jeg siger tusind tak for de gode råd, og vil helt sikkert opdatere jer.


  • #5   23. mar 2014 I skal endelig ikke lukke ham ind i et lille rum for sig selv, lad ham bare være hvor han vil og føler sig mest tryg, han skal nok komme ude når ham føler sig mere tryg. Nogle katte, blandt andet min den ene, tager ikke forandringer og nye ting særlig godt og er længe om at falde til (:

  • #6   23. mar 2014 Min smukke pige var også meget sky og her, næsten 1,5 år efter jeg hentede hende fortsætter hun stadig med at udvikle sig. Hun bliver mere og mere tryg og selvsikker. Se lige hvad der er begyndt at ske i alle de weekender, hvor datteren er hos sin far (jeg "bor" nærmest på sofaen i de weekender) smiley

    profilbillede
  • #7   23. mar 2014 Og det er ikke fordi hun er bange for datteren, for sådan her lå hun i et par timer for en måneds tid siden smiley

    profilbillede
  • Anna L
    Anna L Tilmeldt:
    mar 2014

    Følger: 1 Emner: 2 Svar: 10
    #8   23. mar 2014 Hvor er hun bare sød, og tryg.
    Jeg giver Carlo noget tid til at falde til. Jeg har lige sat mad, vand og bakke i nærheden af ham, selv sidder jeg i sofaen og arbejder lidt, og håber så, at høre bevægelse, skraben af madskål og smaskelyde under sofaen.


  • #9   23. mar 2014 Krydser fingre og sender tålmodighed din vej smiley

  • Anna L
    Anna L Tilmeldt:
    mar 2014

    Følger: 1 Emner: 2 Svar: 10
    #10   23. mar 2014 smiley tusind tak

  • #11   23. mar 2014 Jeg hentede en kat på 8 måneder. De første 3 måneder gemte hun sig bag et skab. Hun kom kun ud om natten for at spise, drikke og gå på toilettet, og så var hun atter omme bag sit skab.

    Tid, tålmodighed og mere tid. Han bliver ikke siddende under sofaen for evigt.


  • #12   23. mar 2014 Uhh jeg må indrømme at efter din beskrivelse hos sælger liver jeg lidt bange for at du har fået dig en sky kat, du skriver han blev jagtet.. Af hundene eller de andre katte eller hvad mener du??

    Men hvor om alt er så giv ham tid til at blive tryg ved omgivelserne, lydene, duftene og særligt dig, stil evt noget velduftende dåsemad frem til ham, noget han stadig kan spise i det skjulte og se om ikke han så bliver lokket, som tiden går vil han opdage at du kommer med denne lækre mad og ikke har tænkt dig at gøre ham ondt, det første stykke tid vil han nok kun bruge bakken om natten eller når du ikke er hjemme og der er ro i huset..

    Du skal passe på med ikke at tvinge ham til at snakke med dig, så det er en balancegang med at snakke med ham og give ham fred og ro..

    Jeg håber sådan for dig at det blot drejer sig om et par uger med skyhed og han vil varme op over for dig, men du skal i hvert fald have tålmodighed..

    Et bi spørgsmål, er han kastreret??


  • Anna L
    Anna L Tilmeldt:
    mar 2014

    Følger: 1 Emner: 2 Svar: 10
    #13   23. mar 2014 Nej ikke endnu. Jeg havde regnet med at have ham indendørs i 2-3 uger, så han var vant til os og omgivelserne og var tryg, før jeg ville sende ham til dyrlæge. Nu ved jeg, at der går længere tid, før jeg kan få ham kastreret, da det bare skaber endnu mere angst for ham, men den tid må vi bare tage os.
    Når jeg skriver jagtet, mener jeg forsøgt indfanget. Det var rigtigt svært for ejer at få fat i ham, Carlo reagerede ikke på sit navn, og var ikke modtagelig for godbidder, så det forekom nærmest som en jagt.


  • #14   23. mar 2014 Ahh ok på den måde så misforstod jeg, jeg troede at det var sådan at han dagligt var blevet jagtet i sit hjem og det måske var derfor sælger formidlede ham videre smiley

    Hmm den med kastreringen, jeg er sådan lidt i tvivl om hvad der er bedst, jeg kan følge dit argument for at han skal falde på plads inden han skal stresse mere ved en kastrering, jeg kan dog blot blive nervøs for at han er så utryg at han vil begynde at strinte for at det hele skal dufte af ham, og begynder han først at strinte så for det første stinker hele hytten og den stank er nærmest umulig at blive kvit og så er der samtidig den risiko for at han ikke stopper med strinteriet efter kastrering hvis han først er begyndt..

    Så i min verden så har du valget mellem pest eller kolera smiley
    Det er ski øv for dig, for det er klart kattens bedste at falde til, men det er dig der skal leve med katten de næste 10-20 år..


  • #15   23. mar 2014 Jeg kan så godt blive lidt bekymret over, at ejer var nødt til at jagte/indfange ham. Det burde ikke være nødvendigt med en tryg og tillidsfuld kat. Man kunne vel have taget sig tid og vente til katten fik lyst til at komme og tage en godbid fx...

    Nå, jeg håber han kommer frem og bliver tryg efterhånden.
    Jeg var også bekymret de første par dage efter mine to forkælede pyllerrøvs-katte var flyttet ind her (selv om jeg godt ved at det kan kræve tålmodighed ved flytning af voksne katte). De gemte sig bag reol de første par dage, og derefter gik det ellers stærkt med at indtage huset. Dog blev de i ugevis ved med at reagere på pludselige lyde fra boldspil, skateboards, naboers smækken døre osv.
    Men knap to uger efter indflytning sad de til min store overraskelse helt roligt i haven og kiggede, mens gartnerne var i gang med særdeles larmende hækklipper hos naboen.

    Håber det går ligeså stærkt for Carlo at falde til, for det er sørme rarest for både kat og ejer, at kat er tryg ved sit hjem og tryg i det hele taget.


  • #16   23. mar 2014 Ja Tinka jeg er enig det er ikke just betryggende at høre at sælger var nød til at jagte katten for at fange den, det understreger for mig tvivlen om at det er en meget sky og utryg kat, det ikke er vokset op i de bedste rammer, håber jeg tager fejl smiley

  • #17   23. mar 2014 Ja, jeg håber det bare har været en meget utålmodig ejer.... ligesom nogle dyrlæger, der straks hiver katten ud af transportkasse smiley i stedet for lige at give et par minutter, så katten måske selv går ud af kassen.

  • #18   23. mar 2014 Sådan var det også med min smukke pige, da hun skulle fanges smiley hun var her en lille uges tid (tror jeg) før hun blev fixet. Hun var stadig meget sky og blev virkelig skidt af bedøvelsen. Det betød at hun lå på mig i laaang tid (for at holde hende varm) om natten tissede hun på mig mens hun sov, så jeg måtte vække datteren, så hun kunne hjælpe mig med at skifte tøj uden at lægge Sofie fra mig. Jeg gav hende mad og vand mens hun lå på mig og bar hende i bakken med jævne mellemrum. Jeg lagde hende kun fra mig, når jeg skulle tisse (så kom min datter og sad med hende)
    Efter et par dage var hun frisk igen og efter det blev hun mere tryg ved mig smiley
    Så det kan hjælpe, hvis du er heldig smiley


  • Anna L
    Anna L Tilmeldt:
    mar 2014

    Følger: 1 Emner: 2 Svar: 10
    #19   23. mar 2014 Jeg har selv haft de tanker, angående hjemmet, men først da jeg kom hjem, og så hvordan han reagerede. Det er trist at se ham ligge der, men jeg vil, at han skal føle sig tryg og har arbejdet hårdt på det hele dagen, og vil gøre det fremover.
    Her til natten stiller jeg rent mad og vand + hans bakke indenfor rækkevidde, så han kan benytte sig af det.
    Det er dejligt med gode råd og engagerede mennesker. Tusind tak alle sammen.
    Når Carlo er på banen, vil jeg sende billeder.


  • #20   23. mar 2014 Nårh, det gør jo helt ondt i hjertet at læse, stakkels lille fyr.
    Først tænkte jeg, at han er som min gamle kat, hun var kun rigtig tryg ved mig, og gemte sig langt inde i eller oppe på et skab, de gange hun blev passet.
    Hun gik på kassen om natten, men gemte sig så igen, og kom først frem, når jeg var tilbage.

    Men det lyder jo nærmest som om, du har fået dig en lille vildkat, når ikke engang ejeren kunne komme til ham.
    Jeg er enig i alle kommentarerne om, at gå langsomt til værks.
    Dog ville jeg ikke lade ham være i hele huset alle døgnets timer til at starte med, alt afhængigt af, hvor stort jeres hus/lejlighed er.

    Når han er så bange at han ligefrem ryster, ville jeg starte med at lade ham være i ét rum ad gangen, måske to, og sammen med jer.

    (Jeg tror han bliver hurtigere "tam" hvis I begrænser ham lidt, så han ikke har et helt hus at flygte rundt i)

    Rigtig fint, at du stiller bakke og mad indefor rækkevidde dér hvor han gemmer sig nu.

    Du kan evt. købe noget Feliway spray i morgen.
    Det har en beroligende effekt på mange katte. Brug det dér hvor du gerne vil have han skal finde ro.

    Heldigvis er han ikke så gammel, det er gode odds, men jeg ville nu også sterilisere ham hurtigst muligt.
    Han er stresset nu, men tænker bare at det ikke er bedre at vente til han er faldet til, og så stresse ham igen?

    Al mulig held og lykke smiley




  • Nicolai J
    Nicolai J Tilmeldt:
    mar 2014

    Følger: 1 Emner: 2 Svar: 8
    #21   23. mar 2014 puha stakkels kat, håber han falder til, hos dig. Det ville være dejligt at høre lidt mere når han er kommet bedre på plads. held og lykke smiley

  • #22   24. mar 2014 Hvordan går det med ham? jeg tænker lidt, du siger I har valgt at kalde ham Carlo, hvad hed han før? tænker bare om han ikke bliver forvirret af navneskift efter 9 mdr?

  • Anna L
    Anna L Tilmeldt:
    mar 2014

    Følger: 1 Emner: 2 Svar: 10
    #23   24. mar 2014 Et hvert lille bitte fremskridt, er et stort spring her. Han har været i sin kasse. Her til morgen sad han bare i den ca. 2. Min. Han lavede ingenting, bare sad og kiggede. Han gav også lyd fra sig. Der er håb. smiley

  • #24   24. mar 2014 Gav lyd fra sig, altså da han sad på kassen?
    Det lyder meget underligt at han sidder 2 minutter i kassen uden at lave noget, har han fået ormekur?


  • #26   24. mar 2014 Der skulle nu gerne komme tis eller pøller, når han sidder på kassen. Så vær obs.

    Brug gerne den slags grus, han har været vant til.


  • Anna L
    Anna L Tilmeldt:
    mar 2014

    Følger: 1 Emner: 2 Svar: 10
    #27   24. mar 2014 Jeg tror ikke, at han har fået noget som helst. Han skal hele turen igennem hos dyrlægen, så snart jeg kan finde ud af, hvad der er bedst for ham.
    Han sad bare og kiggede, forinden gav han lyd fra sig, og pev lidt mens han sad der, og forsvandt igen under sofaen.
    Jeg håbede på, at han havde spist og været i kassen igen, da jeg kom hjem fra arbejde, men det virker ikke sådan.
    Jeg har snakket med ham det meste af dagen, og prøvet at lege lidt med ham, men han er ikke interesseret.
    Jeg håber virkelig det her lykkes. Han er bare så sød, så sårbar og vi gør vores til, at han skal føle tryghed.


  • #28   24. mar 2014 Hvis han ikke har gjort noget på bakken og der ikke ligger noget andre steder, bør du ræse til dyrlægen. Han kan have urinsten eller noget smiley

  • #29   24. mar 2014 Håber der er kommet tissetår nu. En kat der sidder og piver på bakken er ikke godt smiley

    Væske skal han jo have, måske kan blandet fløde/vand friste ham til at drikke.

    Jeg krydser fingre!


  • #30   6. apr 2014 Hvordan går det med Carlo?

  • Anna L
    Anna L Tilmeldt:
    mar 2014

    Følger: 1 Emner: 2 Svar: 10
    #31   6. apr 2014 Det går fremad. Jeg bruger meget tid dagligt på, at gøre ham fortrolig med os, og vores lyde.
    Vi kan nu alle sammen kæle med ham, men han bliver let skræmt væk ved hurtige bevægelser eller ukendte lyde. Det er dejligt at se ham tumle rundt på gulvet på jagt efter fiskestangen, eller se ham trille rundt med en boldt.
    Han er bare så sød og kælen, især når jeg kommer med mad, men han bor stadig under sofaen, og enkelte gange flyder han i en stol med et tæppe under.
    Han er en kat, der er meget skræmt, og vil nok altid være forsigtig, men jo, og tak for forespørgslen, det går fremad med ham. Jeg lægger billeder ind, så snart det er muligt.


  • #32   6. apr 2014 Dejligt at høre, og jeg går ud fra at han er blevet fortrolig med potten? smiley

  • Anna L
    Anna L Tilmeldt:
    mar 2014

    Følger: 1 Emner: 2 Svar: 10
    #33   6. apr 2014 Ja da. I starten tog han badekarret, indtil vi lukkede af for det. Nu er han i kassen i tide og utide.
    Han er bare så sød. Jeg har lidt svært ved at tænke på, hvad der er blevet gjort ved ham, siden han er så skræmt. Det virker som om han aldrig har været i menneskehænder, men bare jagtet omkring af et par hunde, og så fodret lidt. Der er ikke gjort meget ud af den menneskelige omsorg for ham, og det er sølle.


  • #34   6. apr 2014 Godt at høre at det går fremad nu. smiley

    Måske et kradsetræ med hule var noget for ham ... som et alternativ til under-sofaen.

    **Nu er han i kassen i tide og utide.**
    Hvis han er unormalt meget på toilet, så vær obs på, om der kan være noget med urinvejene - stressbetingede urinvejslidelser er desværre ikke helt ualmindelige. Megen vådfoder er under alle omstændigheder godt, da katten så får megen væske.

    Jeg ved ikke om det vil have effekt, hvis hans nervøsitet skyldes dårlig socialisering, men Calmfoder var da et forsøg værd.

    Han skal nok med tiden få endnu mere tillid til sin madmor. Opdater gerne, når der er mere fremgang med ham.


Kommentér på:
Ny kat

Annonce