Aggressiv kat, aflivning? :'( {{forumTopicSubject}}

God aften kære Kattegalleri.
Dette er en af de sidste muligheder for at redde vores elskede hunkat, Don Ø.
Det bliver meget langt, men jeg håber, at du stadig vil læse med.

Selve problemet er, at Don Ø er blevet meget aggressiv -som i en tikkende bombe, jeg er bange for.

Hun har altid været en stille og rolig kat, enormt kærlig, utrolig kælen og tillidsfuld ved selv fremmede personer.
Første gang hun var aggressiv var i dec 2013. Vores dengang 6 måneder gamle søn faldt ned af sengen. Mens jeg trøster ham, angriber hun os begge, og jeg er nødt til at slå hende væk for at beskytte os, mens at jeg flygter.
Dengang skrev vi herinde, og vi fik at vide, at hendes reaktion kunne skyldes hans voldsomme gråd og den lyd, som babyer kan lave.
Vi gav hende chancen, og det skete ikke igen.

Vi flyttede i marts. Da vi flyttede i 2009 (der var hun et år), var hun meget utryg i starten. Denne gang var der intet -som i seriøst intet. Denne lejlighed minder også meget om den gamle, og vi havde stillet tingene på plads i den nye lejlighed først således, at de (vores to katte) ikke skulle finde sig til rette i rod.
I april bliver hun pludselig meget aggressiv. Det starter med, at min kæreste åbner sengeskuffen, hvor hun springer på ham Ligeledes oplever jeg, at hun kommer løbende efter mig og springer på mit ben. Hun angriber også vores hankat og knurrer og hvæser ofte af ham. Han gør dog intet.
Min kæreste tog hende til dyrlægen, hvor han desværre kom ind til en inkompetent dyrlæge. Vi køber dog feliway efter råd herinde fra, men to dage efter ser vi, at hun har en knækket tand. Jeg ringer til dyrlægen og klager over den anden dyrlæge samtidig med, at vi får en tid næste morgen, da hun skal være fastende.
Ved røgten ser denne dyrlæge, at der sidder et stykke tilbage fra den knækket tand plus, at hun har en tandbyld ovenover. Begge dele bliver bortopereret, men derudover bliver der testet for stofskiftesygdomme og der bliver taget blodprøver. Alt ser fint, vi får klam med hjem og hun får loxicom til at tage smerter fra operationen.

Da hun er kommet sig over det, får vi vores gamle kat tilbage. Hun er igen rolig, kærlig, kælen og sød ved Mogens (vores hankat).
Vi tænkte, at alt var fint, og at aggressionerne havde skyldes smerterne i munden. Men, men, men.. For halvanden uge siden går det galt igen...

Da jeg kommer ned om morgenen ligger kattene i hver sin sofa. Jeg er henne og kæle ved hende, men hun virker anderledes. Hendes pupiller er store, og hun virker særlig agtpågiven.
Jeg leger med min søn, hvor hun pludselig kommer løbende efter os, mens hun knurrer. Jeg kæler for hende, og jeg tror, at jeg har fået hende beroliget. Hun ser dog vores hankat, hopper ned fra mig (jeg kan ikke holde hende) og jagter ham. Jeg følger efter og råber på min kæreste, som ovenpå følger efter dem ind på kontoret, hvor han redder Mogens. Mogens fik en rift på øret (heldigvis intet alvorligt), og der er blod på vindue, gulv, bord og vægge. Hun har simpelthen jagtet ham ind i et hjørne
Da hun kommer nedenunder igen, får hun noget mad med kalm. Bagefter ser jeg, at hun ikke går på venstre bagpote, og vi tænker, at aggressionerne igen kan være pga. smerte. Hun kommer til dyrlægen igen. Røgten viser, at det bare er en forstuvning, så hun skal have loxicom i to uger..
Selvom hun får loxicom, angriber hun flere gange Mogens. Hun reagerer på høje lyde. I haven kunne vi høre en anden kat et godt stykke væk, men hun bliver bange og går i psyko-mode, hvor jeg dog kun lige når at få hende ind inden, at hun angriber mig.
De sidste dage har hun ikke haltet eller virket til at have smerter, men i morges glemte jeg at give hende loxicom
Hertil eftermiddag ligger hun stille og roligt, da vores hankat går forbi halvanden meter fra hende. Hun jagter ham op ad trappen, hvor han sidder i hjørnet på det øverste trappetrin og kryber sig helt sammen. Min kæreste tager Mogens, og jeg vil forsøge at tage hende, men det udvikler sig til det mest sindsyge, jeg nogensinde har oplevet. Hun miaver, knurrer, rejser børster, mens hun prøver at kravle op ad væggen for at skade Mogens. Der er ingen tvivl om, at hvis katte kan angribe hinanden for at dræbe, så var det dét.
Vi snakker med dyrlægen (en ikke adfærdsspecialist), som får os overbevist om, at hun bare skal have loxicom og komme en tur i haven.
Vi gør, som han siger. Hun gider dog ikke være i haven. Indenfor holder vi dem adskilt indtil, at vores søn bliver puttet. Forinden har vil ligget med Don Ø i vores seng, hvor hun var helt rolig. Da Mogens er på børneværelset, flytter min kæreste ham ind i modsatte side og ende af sengen. Don Ø går over og snuser til ham, men angriber ham pludselig igen, hvor min kæreste endnu engang må redde Mogens.

Vi er dybt ulykkelige over den her situation. Vi håber, at der er en forklaring og råd for, hvad vi kan gøre, så vi ikke skal aflive hende.

Tusinde tak, hvis du nåede hertil. Endnu mere tak, hvis du har nogle råd.