Kattesorg {{forumTopicSubject}}

Mistede min skønne Selma i mandags. Vi havde været på weekend og da vi kom hjem søndag aften, var det tydeligt at hun havde det skidt. Hun var slatten, og havde problemer med vejret. Vi kørte til dyrlæge med det samme og fik en rigtig ufin behandling. Vi tog hende med hjem igen. Anede simpelthen ikke hvad vi skulle stille op. Kl 04 måtte vi afsted igen. Fandt en anden dyrlæge og er meget taknemmelige for det. Han var så rar, en rigtig gammeldags dyrlæge. Desværre var der ikke noget vi kunne gøre for hende, det vidste jeg jo egentlig også godt. Vi ved ikke hvad der var sket. Vores vanlige dyrlæge ringede op af dagen, de kunne se i journalen at Selma havde det rigtig skidt og ville høre om der var noget de kunne gøre. De var meget kede af den behandling vi havde fået på den klinik som der henvises til i vagten, og de overvejede meget at afslutte samarbejdet, det var ikke første gang de havde hørt dårligt om klinikken. Selv om det ikke giver mig Selma tilbage, er jeg glad for at jeg tog hende med hjem. Vores egen dyrlæge mener, at hun er blevet påkørt eller faldet ned fra høj højde. Jeg tror de har ret.
Det er bare så svært at komme videre. Hun ligger nu ude i haven under æbletræet. Dyrlægen rullede hende sammen så hun lå som om hun sov. Præcis sådan rullede hun sig sammen når hun havde det allerbedst. Vi puttede hende i sit tæppe og hun fik sin lille legetøjsmus med, som har fået nogle ordentlige tæsk gennem tiden.
Men jeg savner hende virkelig meget. Hun var med mig overalt. Sad og ventede på mig om morgenen når jeg stod op. Tog imod mig i døren når jeg kom hjem fra arbejde. Lå ved siden af mig i sofaen om aftenen. Var altid ved min side. Det er så skrækkeligt tomt.
Hun blev 9 år. Vi fik hende da hun var 4. Hun havde ikke haft det godt der hvor hun var. Hun bed og rev da hun kom her, men hun endte med at blive en social, kælen og meget hengiven kat.
Har det sådan at jeg ikke vil have nogen anden kat. Eller dyr overhovedet. Jeg knytter mig for meget. Håber snart at kunne komme videre. Jeg gider ingenting. Jeg gider ikke spise. Jeg gider ikke de almindelige dagligdags ting. Sidder i min sofa og drikker kaffe. Fridagene er hæslige. Før var de så hyggelige fordi vi gik og snakkede sammen, nu er de alt for lange. Har næsten hele tiden en klump i halsen af gråd, det er virkelig hårdt. Min mand er videre for længst og forstår slet ikke at jeg reagerer så voldsomt. Det gør ikke noget godt for mig, føler jeg er nødt til at skjule min sorg og tænker at det måske kan hjælpe mig, at skrive lidt.