{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.048 visninger | Oprettet:

Kan katte ændre adfærd efter en sygdomsperiode? {{forumTopicSubject}}

Min lille Birma Oskar på snart tre har igennem de sidste 3-4 uger været igennem en større omgang hos dyrlægen. Det viste sig at han havde en kæmpe komprimeret hårbolle i tarmen som havde givet store smerter. Og der kom flere af slagsen. Det har betydet dyrlæge besøg stort set hver anden dag, røntgen, blodprøver, skånekost, klyx, katte malt, parafin, Emperal mv. Og meget har jeg måtte tvinge i ham. Det hele endte i fredags med et løveklip for at skåne hans system for alle de løse kattehår. Han fælder utrolig meget og er ikke glad for børsten desværre. Mit spørgsmål er, om der er nogen herinde der ved om katte kan ændre adfærd efter sådan en omgang? Han drikker fint, men han kommer ikke længere hen til madskåken af sig selv. Jeg skal ligge tørkosten på stolen hvor han sover, så gider han godt tage det til sig. Han er fint på Bakken hver dag - så ingen forstoppelse længere. Det er bare det at han ikke “snakker” mere som han plejer, og kommer ikke op i min seng længere. Han virker absolut ikke forpint mere - men mere betuttet og indelukket og sover bare hele tiden. Nogen der har prøvet noget lignende? Savner så meget min lille glade Oskar igen.

Kh Fie


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Kan katte ændre adfærd efter en sygdomsperiode?
  • A. I
    A. I Tilmeldt:
    jul 2012

    Følger: 2 Følgere: 8 Svar: 326
    #1   27. feb 2019 Han skal have en masse kærlighed og absolut INGEN jokes om hans udseende! Han lyder som om han er blevet krænket og ikke føler sig godt tilpas uden sin pels. Den vokser jo heldigvis ud igen - Hvis han er vant til at blive snakket fornuftigt med kan han måske forstå, at Du trøster ham og at alt bliver ok igen.

    Jeg har lige læst en faglig artikel om malkekøer, der viste sig at have en fødselsdepression 3-4 uger efter kælvning. De kom sig heldigvis igen efter et par uger med lidt ekstra opmærksomhed.

    Man kan i øvrigt købe kattemad, der modvirker dannelsen af hårboller - har I prøvet det?

    De allerbedste hilsener


  • #2   27. feb 2019 Det lyder som om, at han stadig ikke er helt rask. Syge katte holder sig for sig selv som oftest.

  • #3   27. feb 2019 Ja du skal være sikker på, han er heeelt rask.
    Men jeg har også oplevet ændringer efter længere tids sygdom, også at de tager lidt afstand den første tid.
    Det er hårdt at blive udsat for noget som ikke er rart og som man ikke forstår, det er en af grundene til, at man nu og da må træffe den sidste beslutning for sine katte.
    Jeg tror du skal regne med, at du må fortsætte med løveklip, hvis du ikke kan få lov til, at børste tit nok.
    Jeg klipper selv min bimse, den har nærmere pels som en perser, jeg har ellers haft 2 som faktisk kunne passe deres pels selv, og en som bare skulle børstet rigtigt tit.
    Du har været heldig, at han kunne blive rask igen, og nu skal han have kærlig efterpleje, lad ham komme til dig, lok ham, du har jo længe skulle gøre dumme ting, og det husker han.
    Min tidligere kat var syg rigtigt tit, skulle tit have behandlet øre, det kunne han ikke lide, og have medicin, det var heller ikke sjovt, og så kunne der være en periode bag efter, hvor han hele tiden troede, at nu skulle han have medicin igen, selvom jeg prøvede, at gøre det ret ens hver gang, og var hurtig, og sagde slut bagefter og gik væk fra ham.
    De 2 drenge jeg har nu, har været igennem 5 operationer hver, Mitti lod sig ikke mærke med noget, og har bare haft det fint efter hver operation, Røde var meget mærket af operationerne, og særlig de 2 sidste, og jeg var ved, at tro han aldrig skulle have været igennem det, men efter ca 1/2år blev han sig selv igen, bortset fra, at ham kan jeg se, han har svært ved, at samle mad op fra gulvet, og har ikke samme styr på sin tunge som Mitti har.


  • #4   27. feb 2019 ud fra det du skriver så tror jeg at han forbinder dig med pres/sygdom/tvang mm

    og jo det gør nogle katte. har selv prøvet at måtte tvangsfodere katte, og i en periode efter er de ikke helt så glade ved mig som før. det kommer igen. man skal bare selv huske på at man ikke skal presse katten til noget som helst
    ren kærlighed, og ikke andet - hvis det kan lade sig gøre

    så du skal i gang med at være fedte-røv smiley overfor ham.
    for jeg tænker at det er det som er problemet. tænker at der er styr på hans sygdom. Og ja man får en ny frits, men man skal jo bare huske man ikke må moppe smiley hellere ikke sin kat.
    på internattet havde vi flere gange langhårskatte inde, og stort set alle fik en løvefrits. de havde jo gået uden pleje i længere tid. vi havde også en som var faldet ned i en malerbøtte. han var korthåret men måtte også klippes. Ingen af dem reagerede på at de havde fået ny frits.


  • #5   27. feb 2019 Jeg tænker så i helt andre baner. Hvis han har haft så kraftig forstoppelse, er det vel ikke utænkeligt, at han stadig har smerter? Får han stadig smertestillende?

  • #6   27. feb 2019 Kære alle. Tusinde tak for jeres omsorg og gode råd. Jeg kan sige at han kun får foder der modvirker hårboller. Royal Kanin skin and hairball samt digestive. Alt kun købt ved dyrlægen. Nej, han får ikke smertestillende mere. Dyrlægen sagde jeg skulke stoppe fordi de er for hårde ved hans mave. Han virker heller ikke til at have smerter for ser ikke forpint ud og gemmer sig ikke. Han ligger bare i stolen og virker nedstemt. Han spiser også - men tørkosten kun når jeg kommer med den. Mht. vådfoderet varierer det meget. Nogen gange spiser han lidt af det - andre gange slikker han kun sovsen op. Jeg lover at jeg ikke på noget tidspunkt har hverken grint eller gjort nar af ham efter klipningen. Men mht pelsen så kan man se han virker undrende når han slikker sig, for han slikker ud i luften. Sikkert pga den manglende pels. Jeg vil give ham ekstra nus og kærlighed og håber han snart bliver lidt mere kærlig. Jeg er i kontakt med dyrlægen hele tiden - som iøvrigt har været hel fantastisk. Hun mener også han skal have tid til at komme sig mentalt ovenpå den omgang han har været igennem. Endnu engang - tak for jeres kommentarer.

    Kh Fie


  • #7   5. mar 2019 hvordan går det med Oskar?

  • #8   6. mar 2019 Oskar har det meget bedre nu:-) Han er hel klart på retur til sit gamle jeg - men vi er der ikke helt endnu. Jeg er ikke i tvivl om længere, at hans tristhed har været efterveerne efter den omgang han var igennem. Han løber rundt nu og kommer hen til mig og vil nusses. Appetitten er også blevet meget bedre - men det mærkelige er at han nægter at spise tørkosten nu fra madskålen. Den skal jeg ligge på stolen i stuen hvor han lå meget (og stadig gør) da han var hel nedstemt.
    Tak fordi du spurgte:-)


  • #9   6. mar 2019 Jeg er ret sikker på, at han har haft/har smerter. Og dyrlægen kan ligesom ikke mærke, hvordan katten har det. Nogle tager længere om at blive smertefri end andre. Det har vi set/hørt flere gange herinde. smiley

  • #10   6. mar 2019 Hhhmmm... du kan sagtens have ret. Her til morgen har han ikke rigtig spist noget og i går aftes var han i fuld vigør og spiste rigitg godt. Jeg hører lige dyrlægen i dag om jeg evt. skal prøve at give ham en smertestillende nu hvor maven ellers fungerer igen. Tak for din kommentar.

  • #11   6. mar 2019 De er desværre rigtig gode til at skjule, når de har ondt. smiley

  • #12   6. mar 2019 Ja - det har du helt ret i. Får kontaktet dyrlægen - vi skal alligevel tales ved i dag om hvordan det går med ham.

  • #13   6. mar 2019 Jeg håber, at han snart er helt frisk. smiley

  • #14   6. mar 2019 godt at hører at han har fået det bedre. det har da også været noget af en omgang for jer

Kommentér på:
Kan katte ændre adfærd efter en sygdomsperiode?

Annonce