Anderledes ture {{forumTopicSubject}}

Gustav og jeg plejer jo at gå tur mindst 2 gange om dagen. Han er meget begejstret for dette, markerer tydeligt når han gerne vil have mig med. Han plejer at gå efter mig, løbe op i træer, gemme sig og lave skinangreb på mig osv.
Vi har meget øjenkontakt og når jeg siger kom stikker han halen op og går rundt om mine ben. Kommer han ud af syne fløjter jeg og han kommer straks løbende.
Men nu hvor græsset kommer op er turene helt anderledes. Det var det samme sidste år.
Han vil gerne ud at gå men såsnart vi kommer afsted virker han nervøs og meget årvågen. Han kikker ned i jorden til højre og venstre, scanner terrænet, stopper op når han hører lyde fra fugle eller lign. Han kommer ikke så snart jeg siger kom eller fløjter. Det varer et stykke tid fordi han er opmærksom på alt muligt andet. Men når han så kommer stikker han stadig halen op og "truller" begejstret. Det er tydeligt at uopmærksomheden (på mig) er adledt af dufte for hans næse kører hele tiden og han hæver hovedet for at snuse.
Summa summarum. Jeg er i tvivl om jeg skal gå mere eller mindre med ham. Hvis jeg går mere er jeg bange for han bliver stresset. På den anden side gør træning det måske bedre.
Hvis jeg går mindre sidder han i haven eller lige nede på marken men kommer hele tiden til døren hvor han står og miaver fordi han vil have mig med og så får jeg dårlig samvittighed. Turene er ikke så sjove for mig når hans opmærksomhed er andre steder og de varer også længere men det er tydeligt at HAN gerne vil dem.
Så jeg tænker hvad mon der er bedst for katten.
Lægger lige en lille video op hvor man kan se hvordan han "scanner" omgivelserne.
Dyrlægen sagde sidste år at det er naturligt og fordi det vælter frem med alle mulige smådyr, mus og fugle unger.
Hvad siger i og er der nogen som har oplevet det samme.
Mvh. Morten og Gustav