Øv hvor er de sørgeligt... :'( {{forumTopicSubject}}

Så kom dagen hvor min lille killing, som jeg fandt for tre måneder siden, efterladt ude i en skov helt alene, skulle hjemmefra. Øv hvor var det bare hårdt... Har haft ondt i maven hele dagen af tanken om, at han nu blev hentet. Tror bestemt ikke jeg bliver opdrætter på noget tidspunkt, hehe, så vil jeg simelthen bare aldrig komme af med de små pus.
Heldigvis viste det sig at være en virkelig sød kvinde, som interesserede sig for at katte - og selvfølgelig også andre dyr, har det godt. Hun havde i forvejen en anden killing på ca. 6 måneder som manglede selskab, og det var bare rigtig dejligt at vide, at min misser ikke blev alene. Desuden bor de i et stort hus på 170kvm, så han kommer helt sikkert til at hygge sig med masser af spænen frem og tilbage... Alligevel så savner jeg ham bare super meget, men er ikke i tvivl om det var det bedste da min kæreste og jeg allerede har tre andre katte, og "kun" bor i lejlighed. Men øvøvøv, hvor er det bare en trist dag i dag...