{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.394 visninger | Oprettet:

Silke A
Silke A
Tilmeldt:
28. jul 2019
Følger: 1 Emner: 2 Svar: 9

Sundeste katterace + temperament, tanker om ny kat efter at have mistet {{forumTopicSubject}}

Min kæreste og jeg er blevet katteløse, har måttet aflive vores 2 elskede huskatte med 3 præcis måneders mellemrum, de blev heldigvis gamle hhv. 16 og 17 år, men der var meget med dem, bla tandsygdom, atopisk allergi, "dum blære" så de måtte leve af hhv. RC Urinary og Hills Zd, sidenhen aldersrelaterede ting som ckd, blodtryk og øjenlidelse, det sidste kunne holdes nede med medicin og specialdiæt i flere år, men ja til sidst måtte vi have dyrlægen ud smiley har fået begge kremeret og i urner med deres navne og lavet mindeperler.

Det er en kæmpe sorg, havde aldrig forestillet mig, at skulle miste mine elskede katte, med så kort mellemrum, de er mine første katte, og jeg lagde intet arbejde i at finde dem, det skulle bare være sådan, de kom til mig, på et tidspunkt, hvor der lige præcis var plads. Især min hankat endte med at blive min soulmate ret hurtigt. En menneskefølsom, snakkende kat, der kunne aflæse mig, og jeg ham, et utroligt bånd. Uerstatteligt.

Nu er der 2 katteformede huller i mit hjerte...og jeg er blevet ældre, mere bekymret. Mere forsigtig. Mere fornuftig. Savner helt sindssygt at have kat. Vores lille hund savner kattene.

Har overvejet at hente en kat på et internat. Men er bange for at det er en kat, der har været for lidt i menneskehænder. Tanken om at "redde" en kat tiltaler mig, men samtidig så ved jeg også godt, at det kan ende ulykkeligt, har læst meget blandede erfaringer, og jeg vil ikke købe en kat af medlidenhed. Min kæreste hælder til dette trods vores forløb, og det er også ædelt. Han er ikke meget for racekatte, finder dem personlighedsløse (?).

Jeg har tænkt over, at finde en speciel race og lede efter de træk som min hankat havde. Social, kærlig, snakkende, robust temperament, tog imod gæster i entréen, sprang op i skødet på gæsterne, hjalp med pligter/madlavning, fræk, impulsiv, en ekstrem kælekat. Men det bliver jo aldrig ham. Det ved jeg jo godt. Har kig på burmeseren.
Det er vigtigt for os at det er en sund race og korthåret. Kiggede også på briten på et tidspunkt, da jeg finder den så fin, men læste så at den ikke bryder sig om at blive løftet på/komme op i højden, og vi har et næsten nyt No.1 Vilbert miljø der nu står tomt, og vil jo også gerne have en skødekat/krammekat.

Har tænkt mig at tage til udstilling i Vamdrup og kigge rundt.

Bare en masse tanker...


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Sundeste katterace + temperament, tanker om ny kat efter at have mistet
  • #1   3. nov 2019 Trist at du har mistet begge dine katte med så kort mellemrum.
    Kan godt forstå dine tanker om, hvorvidt det skal være internatkat eller ej. Jeg havde præcis samme overvejelser inden vi købte Tinka, som er British Shorthair. Jeg ville også vide, hvor hun kom fra, og være så sikker som man kan være på socialiseringen de første uger. Inden Tinka havde vi nemlig prøvet at købe en næsten 2 år Bengal, som enten ikke var socialiseret eller som dyrlægen sagde, var svært psykisk syg. Det tog mega hårdt på os, vi knyttede os jo til katten, selvom den var ved at æde os, så vi var omhyggelige i vores valg. Det har jeg ikke fortrudt. Det er rigtigt med Britten, at de ikke er vilde med at blive båret på, ligger heller ikke på skødet, men ved siden af. Vores Tinka er dejlig kælen - ikke på den klistrede måde, men hun er altid lige ved siden af os og holder øje med, hvad vi laver. Hun er godmodig og vi kan gøre alt med hende. Hun bliver aldrig sur/vred på os. Skubber os bare væk med bløde poter, hvis der er noget hun ikke gider, men alligevel ikke sur, hvis man fortsætter, når fx hun skal have klippet kløer.
    Jeg så en masse videoer med Turbo og Jet på YouTube imens vi ventede på at hente Tinka. Det kan anbefales, hvis man overvejer at købe en Britte smiley ... og Burmesere lyder altså også som et godt valg.
    Udstillingen lyder som en god idé. Evt. også tage kontakt nogle opdrættere af begge racer, og tag på besøg, også selvom de ikke har killinger lige nu, men oplev deres voksne katte smiley
    Held og lykke med at finde din kommende soulmate. Er sikker på det lykkes smiley


  • #2   3. nov 2019 burmeser kan du kigge på i Vamdrup. jeg ved nemlig at der er to fra min ven katte i odense som har deres med.

    men kender godt de tanker. nu har jeg så haft nogle flere katte hele tiden. så jeg er aldrig løbet tør - pænt sagt. men man vil gerne have lov til at beholde dem i lang tid.
    har selv 13 katte og der er en på 17 år, 1 på 15, 1 på 13 og 1 som vi ikke kender alderen på men han er også derop af.
    nu har jeg så huskatte og så en maine coon. og er da også mest til huskatte.
    har selv arbejdet på kv i flere år, og har taget flere katte med hjem derfra, og kan helt klart anbefale en internatskat - hvis man altså husker at købe et ordenligt sted. for der er internater som bare ikke burde have lov til at sælge katte. så man skal være ups på hvordan det er på de forskellige internatter. lad være med at købe en kat som kun sidder i bur hele tiden. for der er internater som faktisk har dem gående løs hele dagen - så er man også sikker på at få en kat som faktisk kan lide en.

    ja så har jeg så en racekat. Men også her skal man passe godt på. Her kan man dog altid spørger sig for herinde . de fleste kender steder som er helt i orden
    for jeg kender da også flere som har købt katten i sækken når de køber racekat.
    men sørg for at det er et godkendt sted som tester for nødvendige ting.
    lad være med at køb for billigt. en kat er kun en racekat når den har stamtavle med, så mange af dem som sælger billigere end de fleste har oftes ikke stamtavlen med. selvfølgelig kan man få billige racekatte, og især hvis man ikke har noget imod at de er ungkatte/voksne katte.det har jeg selv gjort. faktisk begge gange jeg har haft racekatte

    nu er jeg nemlig fr modsat. jeg elsker at få en voksen kat som er opdraget. ja killinger er søde og sjove, men når man har arbejdet på internat med perioder med vel op til 40 killinger af gangen, så går det sjove lidt af.


  • #3   3. nov 2019 Der er racekatteudstilling i Albertslund d.3.11.-1.12. Her kan du møde mange racer og snakke med opdrættere og ejere.

  • #4   4. nov 2019 Sørgeligt det nu er slut, men hvor har du været heldig med dem, godt forhold og lang levetid er bare heldigt.
    Så heldig har jeg ikke været, men det har ikke været på grund af deres race, for andre med samme racer har haft enkelt individer til en alder på 15-18 år.
    Jeg tror at ligegyldigt hvilken kat du vælger, så kan du være heldig som du har været, eller som jeg der har måttet sige farvel til 4 katte i alderen 2.4 år til 9 år og med mega mange dyrlægeregninger.
    De 2 jeg har nu, har endnu ikke haft en sygedag, de er 6,6 og 8 år, men de har haft FORL, og det har kostet 17500 kr pr kat, at få fjernet deres tænder, men de trives og jeg håber de bliver gamle ??
    Mit råd til dig er, at du/I vælger den kat i falder for, og tag jer god tid, måske skal det være en killing? Eller måske en voksen ? Jeg har prøvet begge dele, og har elsket dem lige meget smiley


  • #5   5. nov 2019 Da jeg skulle ud og vælge gik jeg på udstillingen og så kattene. Der kan man også blive klogere på hvilke opdrættere der er og møde dem smiley helt klart det værd for nogle er rigtig søde og hjælpsomme

  • #6   10. nov 2019 Det gør mig ondt at I har mistet begge jeres to katte inden for så kort tid smiley Jeg synes dog det er en flot alder de havde nået. Desværre er katte generelt tilbøjlige til at få problemer med tænder og nyre/blære uanset hvilken race man vælger (incl. huskat). Man kan gøre meget med fornuftig fodring og lidt forskellige tiltag, emn jeg tror ikke du finder en seriøs opdrætter af nogen race, som vil give garantier mht. tænder og blære/nyre. Dermed ikke sagt at alle katte er nogle skravl på det punkt, man kan bare ikke sige med sikkerhed hvilke det vil ramme.
    JEg synes at din kæreste skal tage med ud og besøge nogle racekatte inden han sætter sig fast på at "de er uden personlighed" smiley Der er lige så mange forskellige personligheder som der er katte. For racekattene får man nok bare nogle lidt mere sammenlignlige personligheder inden for racerne. Der er bestemt en del racer som har lige rigeligt personlighed for min smag. Jeg vil for eksempel ikke kunne bo sammen med nogle af de orientalske racer. De fylder alt for meget for min smag. Og jeg vil på den anden side heller ikke have en kat der er alt for stille og rolig, så en Ragdoll eller Perser ville nok heller ikke finde ind i mit hjem. (der er også for meget pels på dem smiley )
    Da jeg læste din beskrivelse af din hankat, var det som at læse en perfekt beskrivelse af min ene Europé killing. Så hvis det ikke er en race du/i har overvejet, så synes jeg at i skal prøve at kigge på den. Det er nogle skønne katte smiley


  • Silke A
    Silke A Tilmeldt:
    jul 2019

    Følger: 1 Emner: 2 Svar: 9
    #7   11. nov 2019 Tak for alle jeres indlæg.

    Det er en svær tid med mange tanker...frem og tilbage. Mht. at få en ny kat.

    Selvom kattene blev så gamle som de blev, har det været et kæmpe chok, selvom vi jo har været forberedte med deres sygdom de sidste par år, så kan man jo ikke forberede sig. Har altid været totalt i barnlig benægtelse af det der med den korte levetid for katte, i forhold til mennesker, og sagt til dem at de skulle blive 35 år. Mindst smiley

    Mht. sygdomme, mener jeg sådan set bare hvilken race, der er mindst disponeret for arvelige ting udover "det normale", ved godt blære, nyre og forl er alm. kattesygdomme, uanset race.

    Vi har været ude og se på internatkatte, og det var virkelig svært, fordi der var umiddelbart 2 killinger vi syntes var rigtig søde, især den ene var rigtig social og fremadbusende og kælen, og lignede vores afdøde hankat i farverne (måske lidt et minus...har tænkt over, at jeg gerne vil have en, der ikke ligner ham, så det ikke bliver en dårlig copycat, men helt sin egen, hvis det giver mening) men de var i behandling for en parasit, hvilken sagde de ikke. Det kan jo fint være noget harmløst. Men et kriterie for os er i hvert fald, at katten er rask fra start, da vi jo nærmest har haft katte-hospice herhjemme med flere års allergi, øjensygdom og nyresygdom.

    Derudover har vi allerede en hund med nedsat immunforsvar pga. flere allergier, netop fremkaldt af en uidentificerbar maveinfektion som hvalp, der gør at han bla. har foderallergi også. Så vi spurgte om vi kunne tænke over det, og evt. reservere killingen (her ville jeg så gå hjem læse om det og få ro på med det), men det kunne vi ikke, det var her og nu vi skulle tage stilling, og sådan en "shotgun køb katten nu” metode fungerer jeg ikke med.
    Kan godt forstå at det ikke dur, hvis folk i tide og utide, reserverer katte, som de ikke vil have, og det forhindrer en kat i at få et godt hjem. Men vi havde faktisk en splinternyindkøbt transportbox med derud i bilen. Så ja vi var jo seriøse. Men nu har vi droppet internater. Vi er nok for bekymrede, til at det skal foregå på den hu-hej måde, og når der er nogle ting oveni som sygdom, man ikke kan nå at reflektere over/undersøge i dybden.

    Men vi kørte da hjem med sådan en klump i maven, om vi nu var nogle dårlige mennesker, fordi vi havde sagt nej pga. det, det var jo ikke sikkert at det var ‘noget', og en opdrætter kan jo i og for sig vel også få parasitter i sit kattehold, men det var metoden med “nu og her” fra internatlederens side, der føltes pressende “så kan det jo være den er væk i morgen”.

    Nu reflekterer vi lige over det, og kommer katten, vi besøgte til at sidde længe på internatet, kan det da være vi tager ud og ser den igen. Jeg ved det ikke.

    Men ellers har jeg mere fidus til racekatte lige pt., også pga. den anderledes tilgang til købet.

    Jeg har faktisk tænkt på europé. Jeg har også kigget på orientalere (fordi deres meget sociale adfærd, snakkeri og autonomi tiltaler mig) smiley , men min kæreste kan ikke lide deres udseende, og der er vist noget med kortere levetid ?

    Men er spændt på udstillingen, så jeg kan blive klogere på det hele...


  • #8   11. nov 2019 https://minvenkatten.dk/odense/odensekatte/
    hvis I har tid til at besøge odense -DET kan anbefales. har selv arbejdet der
    du kan evt hører mere om dem hvis du tager til udstillingen i Vamdrup. de har en stand med
    her er de til for at kattene finder det rigtige hjem


  • #9   11. nov 2019 Det er en rigtigt god ide at tage på en udstilling for at møde en masse forskellige racer. Langt de fleste udstillere vil rigtigt gerne vise og fortælle om deres race. Men det er nu engang ikke en hverdagssituation for hverken katte eller mennesker at være på udstilling, så når du har indsnævret feltet af interessante racer lidt, så er det en god ide at tage hjem og besøge racerne i deres vante omgivelser. Så har både kattene og deres mennesker også lidt bedre tid til at sludre og hygge, når de ikke samtidig skal holde øje med hvornår de skal op til dommeren osv.
    Jeg har selv flere gange haft fornøjelsen af at have besøg af folk der gerne ville møde européer på hjemmebane. Jeg prøver også at tage mig tid til at snakke med besøgende når jeg har kattene med på udstilling, men tiden er bare ikke altid til de længere samtaler smiley


  • #10   11. nov 2019 Ja det med manglende tid, kan jeg kun nikke genkendende til, den ene gang jeg har besøgt en udstilling smiley det var ikke så mange som havde tid til snak, og jeg ramte vist spisetid, hvor mange stod i kø til mad, men jeg fik set racer jeg var nysgerrig på, som jeg ikke har set live.
    Jeg har altid hørt, at det var godt, at besøge opdrætter, når der ikke var killinger, så man ikke tager for hurtige beslutninger,,, det har jeg så ikke helt selv overholdt smiley


  • #11   15. nov 2019 Ja, jeg kan jo kun anbefale européen, elsker selv racen meget højt.
    Har du lyst til at læse mere om racen generelt, så er her en racebeskrivelse i forrige nummer af Kattemagasinet smiley
    http://www.felisdanica.dk/wp-content/uploads/2019/02/KM1_2019_web.pdf


  • Silke A
    Silke A Tilmeldt:
    jul 2019

    Følger: 1 Emner: 2 Svar: 9
    #12   21. nov 2019 Der er sket noget helt spontant i dag. Vi har adopteret en internatkat, vi så ham, og vidste, dér er vores kat!. En lille sort/hvid hankilling. Han hedder Timian. Vi fandt ham på Min Ven Katten i Hobro (Handest). Han har allerede fundet sig til rette, har suset rundt og besigtiget hans nye revir, indtaget hele huset med høj haleføring, spist godt, leget med mus osv. Vores hund er så lykkelig for ham - love at first sight, det er bare ren smiley

  • #13   21. nov 2019 Tillykke med ham smiley

  • #14   21. nov 2019 Tillykke med ham smiley - det lyder som det helt rigtige, og hvor er det bare herligt, at jeres hund allerede er glad for ham smiley

  • #15   21. nov 2019 Tillykke med ham smiley
    man ved bare når den rigtige bare lige er der smiley


  • Silke A
    Silke A Tilmeldt:
    jul 2019

    Følger: 1 Emner: 2 Svar: 9
    #16   22. nov 2019 Tak for lykønskninger smiley
    Må også hellere vise ham frem, her har han indtaget kattemiljøet i går da han blev træt smiley


    profilbillede
  • #17   22. nov 2019 hvor er han bare sød smiley smiley
    ham skal I nok blive rigtig glade for


  • #18   25. nov 2019 Hvor er han da nuser smiley

Kommentér på:
Sundeste katterace + temperament, tanker om ny kat efter at have mistet

Annonce