{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
462 visninger | Oprettet:

Heidi C
Heidi C
Tilmeldt:
21. apr
Følger: 1 Emner: 1 Svar: 8

Den svære overvejelse ... {{forumTopicSubject}}

Hej med jer.
Jeg søger måske... råd? Tanker? Meninger?

Jeg har altid været af den holdning, at når man anskaffer sig kat, er det til den dør. Og det er jeg sådan set stadig, og har derfor lidt svært ved de tanker, jeg har fået om min gamle misser.

Jeg er begyndt at overveje, om det liv vi lever/er på vej til at leve, er det rigtige for min kat, eller om hun bør leve sin senior-tid i et mere passende hjem til hendes forsigtige personlighed.

Jeg fik Mew, da jeg var 20 år og lige flyttet hjemmefra. Det er 9 år siden.
De første 8 år af hendes liv har hverdagen været “den samme”, hvor hun har levet som lejlighedskat, sammen med mig, min kæreste og vores anden kat Gizmo, men eftersom at jeg bliver ældre, sker der store forandringer.
For et år siden flyttede vi i hus, hvor hun er blevet udekat (når hun gider, hvilket kun er, når vejret er godt). For tre uger siden fik vi hvalp. Og om 4 måneder kommer vores første barn.

Hvis jeg skal beskrive Mew, så er hun MEGET forsigtig og bange af sig. Derfor er hun heller ikke udpræget fan af husets nyeste beboer, og holder sig primært i husets sekundære rum (hele huset er opdelt af børnegitter, som kun kattene kan hoppe over)
Hendes personlighed nedenfor, har altid eksisteret, men er blevet “værre” med alderen.
Hun er ikke god til nogen pludseligt høje lyde (grydelåg der tabes, dør bliver åbner for hurtigt, nys.... rækken af lyde, der skræmmer hende er lang).
Når vi får mange gæster, trækker hun sig ind på et værelse. Særligt hvis der er små børn, der farer rundt. Hvis det er stille og rolige gæster, kommer hun dog ud og hilser, men bliver aldrig hængende.

Om aften, når vi skal sove, er hun dog først til at komme ind og putte med os i sengen. Hun har altid sovet i sengen med mig og hun er en kæmpe kælepotte, så længe der er stille og roligt i rummet.

Hvis jeg skal være HELT ærlig på hendes vegne, tror jeg hun ville foretrække at bo alene hos ældre mennesker, hvor der kun kommer større børn/børnebørn på besøg ind i mellem.

Men... hvornår/hvordan tager man den beslutning, hvis den overhovedet skal tages?

Jeg er hverken ved halvt, helt eller bare det mindste ved at overveje, at finde nyt hjem til hende. Men er begyndt at gøre mig tankerne om, hvor langt ud man kan/bør/må presse sin livsstil ned over sine dyr? Særligt hvis katten skal leve et liv, hvor den konstant trækker sig ind i andre rum eller hellere vil være ude end inde (selvom hun har været indekat hele sit liv)

For som sagt, så kommer der om 4 Måneder et lille, larmende menneske. Som med tiden vil udvikle sig til et lille, larmende nysgerrigt menneske, der i langt tid ikke vil kunne forstå at lade katten være, og føler derfor allerede nu, jeg er nødt til at gøre mig de svære overvejelser.


Kommentarer på:  Den svære overvejelse ...
  • #1   27. jun For mig kommer kattens trivsel i første række, også selvom det kan gøre ret så ondt. Jeg har måtte omplaceret en kat et par gange, fordi den ikke havde det godt i min flok. Det er det mest rigtige at gøre. Alternativt hvis man er bange for at katten kan blive en kastebold, er der den hårdeste vej - at sige farvel hos dyrlægen. smiley

  • Heidi C
    Heidi C Tilmeldt:
    apr 2020

    Følger: 1 Emner: 1 Svar: 8
    #2   27. jun Den sidste tur til dyrlægen er slet ikke en mulighed. Hun er sund og rask og er ikke bekymret for, om hun bliver en kastebold. Selv hvis jeg en dag tager beslutningen om, at hun skal videre, ville jeg sikre hende med kontrakt og bruge den tid, det kræves, at finde det rigtige hjem.

    Men det svære er, at beslutte, hvornår en kat ikke længere trives. Skal de være synligt stresset, skal deres adfærd ændre sig 180 grader. Er det ok at have en kat, der trækker sig til den anden del af huset, hvis den ellers bruger bakke, spiser og gerne vil putte i sengen om aften? Eller i hvor høj grad må katten lære at tilpasse sig de ændringer, der sker i menneskets liv?

    Synes det er de overvejelser, der er sværest.


  • #3   27. jun Selv sunde og raske katte kan blive kastebold, og en kontrakt sikrer en desværre ikke i den henseende. Katte der skal tages hensyn til kan være meget svære at finde gode hjem til. Det har jeg prøvet et par gange, men heldigvis er det lykkedes efter længere tid.

    Katte gør alt for ikke at vise svaghedstegn, så derfor ville en kat hos mig ikke skulle vende 180 grader, før jeg vurderede det bedre med et andet hjem. Når først katten når derud, er det oftest næsten for sent. Selvom jeg har en nylig succehistorie med at omplacere en sur hankat. smiley


  • #4   28. jun Ja det er meget din kat har skullet vende sig til, og trives den ikke, eller kan du mærke at den slet ikke vil få nok opmærksomhed, når den lille ny kommer, fordi den trækker sig, eller måske vil du ikke have den i sengen, når baby skal være det under amning, og det er ellers den tid, hvor Mew vil have opmærksomhed, så er den nok bedre tjent med nyt hjem, men nyt hjem til gamle katte, hænger ikke på træerne smiley og kan du ikke finde et hjem, så kan den sidste rejse være noget du bør overveje.
    Jeg ved at mine to ikke kan komme til nogen i min familie, der er optaget af andre katte, og mine er tandløse, så hvis der sker mig noget, så jeg ikke længere kan tage mig af mine katte, skal de på den sidste rejse sammen, de skal ikke skyldes ad og ikke ud til fremmede.


  • #5   28. jun Altså med så forsigtig en kat, så fatter jeg slet ikke, at du overhoved anskaffede hund smiley
    Der er i hvert fald ikke blevet tænkt ret meget på katten i den sammenhæng :3


  • Heidi C
    Heidi C Tilmeldt:
    apr 2020

    Følger: 1 Emner: 1 Svar: 8
    #6   28. jun Hippie

    Måske...
    Men hvad så med fremtiden? Skulle jeg så også vente med at få børn, til hun ikke er her mere?

    En hvalp er en ‘belastning’ i nogle måneder, til den forstår at katten er kedelig.
    Børn er en belastning i et par år, og når barn 1 endelig forstår det, kommer barn 2.

    Bare lige ... det der hjælper mig ikke rigtig


  • #7   28. jun Heidi C.
    Hvad havde du forventet når du skriver i et forum bestående af katteelskere.
    Jeg giver både Susanne *.* og Hippie ret her.
    Man kan godt lige tænke sig om inden man handler smiley
    Når det så er sagt så synes jeg du snarest muligt skal finde en som kan give den stakkels kat noget kærlighed nu og i fremtiden.
    Al den snak om principper og bla bla kan katten ikke bruge til en skid.


  • #8   28. jun Nu er det jo ikke en ung kat og spørgsmålet er, om det nu gå så galt når "det lille larmende menneske" kommer til Verden smiley

    Barnet kan sagtens lære, hvornår det er no-go at lege med katten og det kan også godt lære at stryge katten med hårene og lade være med at trække den i halen - men det kræver jo at I er obs på barnet så snart de er sammen. Hvis katten kradser - så er det ikke kattens skyld, husk det. Husk også at det er ammestuehistorier den med at katten kvæler barnet i barnevognen osv. smiley
    Så hvad baby angår ville jeg tage det helt stile og roligt - det er værre med hunden...

    Katten var der først!
    Der er jo mange der har sammenført hund og kat, men hvis hunden jager katten, så skal den da opdrages til at lade katten være!
    Husk så også lige at give katten ligeså meget opmærksomhed som før den sjove hvalp flyttede ind.

    Da du fik hunden vidste du jo hvordan jeres liv kommer til at se ud om 4 måneder. Ikke for at give dig dårlig samvittighed, men var det nu også gennemtænkt? Det er jo også kun 3 uger siden, de har knapt nok lært hinanden at kende.



  • Heidi C
    Heidi C Tilmeldt:
    apr 2020

    Følger: 1 Emner: 1 Svar: 8
    #9   28. jun Husk vildkattene

    Vi har været skrevet op til hvalpen i et halvt år og da parringen fandt sted, var der ikke en baby på vej, så nej, det vidste vi ikke smiley det er en speciel race, der er særligt god sammen med børn og andre dyr... men en hvalp er en hvalp og nogle hvalpeting forsvinder hurtigt med tiden og opdragelse.

    Mew får naturligvis fortsat masser af opmærksomhed, og huset er som sagt spærret af med mange babygitre.
    Hvalpen er vokset op med kat og egentlig ikke bekymret for, at han nok skal lade dem være en dag igennem opdragelse. Jeg er faktisk overbevist om at hvalpen hurtigere lærer at lade katten være, end børn gør.


    Med børn er jeg ikke kun bekymret for Mew grundet deres eventuelle behandling af hende, men også støjniveau. For larmende børn er tæt på det værste hun ved..... og det kan man jo ikke gøre noget ved.


  • Heidi C
    Heidi C Tilmeldt:
    apr 2020

    Følger: 1 Emner: 1 Svar: 8
    #10   28. jun Bare lige for at få det på det rene.
    Jeg er ikke bekymret for, at det ikke kommer til at fungere med hunden, fra hundens side.. overhovedet.

    Børn giver mig større bekymringer i forhold til hendes trivsel, også selvom at hunden ikke var flyttet ind.


  • #11   28. jun Jeg tænker bare...… det er jo ikke andres børn.
    Men du kender din kat bedst.


  • Heidi C
    Heidi C Tilmeldt:
    apr 2020

    Følger: 1 Emner: 1 Svar: 8
    #12   28. jun Men det kan katten vel ikke kende forskel på i starten?... altså jeg ved det næsten heller ikke, da det er vores første barn. Så har 0% ide om, hvordan hun reagere, er blot begyndt at tænke i disse baner for at forberede mig på, hvad jeg bør gøre, hvis hun ikke trives

  • #13   28. jun Jeg siger altid gerne, er du i tvivl om katten trives, så trives den ikke, og så skal der handles. smiley

  • Janne.*
    Janne.* Hjælpe-administrator
    Tilmeldt:
    okt 2006

    Følger: 17 Følgere: 123 Katte: 6 Emner: 145 Svar: 3.474
    #14   28. jun Jeg synes det er synd for din dejlige guldklump og jeg siger stakkels pus, først kommer der en hund og så en baby og din kat er i forvejen MEGET forsigtig og bange af sig, som du skriver. Jeg synes i skal vente med at få hunden, Selv om I er skrevet op til hvalpen i et halvt år, så kan man godt aflyse det og vente til bedre tiden at få hund og så nyd katten, det fortjener det lille pus i høj grad. smiley

  • #15   28. jun TS: At få børn er noget som er mere uundgåeligt, hvis man gerne vil have det. Men hvalpen havde jeg nok ikke valgt at få. Mest fordi man ikke rigtig tager hensyn til katten ved at få den. Så der synes jeg, at du har fejlet lidt. Hvis jeg skal være helt ærlig, så ville jeg med en kat med et sådant sind ikke finde nyt hjem med aflive.

  • Heidi C
    Heidi C Tilmeldt:
    apr 2020

    Følger: 1 Emner: 1 Svar: 8
    #16   28. jun Susanne

    Det er jeg så ikke helt enig i, særligt da hun er gået fra “voksen” til “senior” over de sidste par år og generelt har holdt sig tilbagetrukket om dagen, siden vi flyttede for 1 år siden.


    Janne

    Hunden er her allerede, men som sagt, så er den ikke min største bekymring, da jeg ikke er i tvivl om, at vi får opdragelsen på plads.

    Min bekymring går på, om den ene forandring efter den anden (og de vil fortsætte... der kommer flere børn, flere familiefester mv.) og hvornår man på kattens vegne skal sige nok er nok (som jo helst gerne skulle opdages inden vi er ude i Mistrivsel)


    Vil gerne understrege, at jeg tror ikke på hun mistrives nu.
    Hun spiser, bruger bakke, vil gerne snakke og putte.
    Vil bare gerne være sikker på, jeg opdager det, inden det sker, hvis det overhovedet vil ske


  • Heidi C
    Heidi C Tilmeldt:
    apr 2020

    Følger: 1 Emner: 1 Svar: 8
    #17   28. jun Er lidt i chok over, at så mange forslår aflivning .... det skræmmer mig lidt, at kattegalleriet er blevet et sted, der så hurtigt vil slå katte ihjel smiley

  • Ida H
    Ida H Tilmeldt:
    mar 2019

    Følger: 1 Emner: 1 Svar: 14
    #18   28. jun Har ikke læst alle kommentarene igennem, men det eneste du kan gøre er vel at se tiden an og se om det bliver så slemt som du frygter. Hvis katten ikke trives og har flere dårlige dage end gode så må man vel finde et nyt og roligt hjem til den. Hvis den er 9 år gammel så kan den jo stadig leve en del gode år endnu.
    Vores gamle kat, som desværre døde i vinters, var også noget af en introvent kat. Han var kælen mod os, men havde vi gæster på besøg eller skete der andet i huset han ikke lige kunne kapere så så vi sku ikke så meget til ham desværre. Det er jo ikke et liv for en kat, hvis det er sådan hele tiden eller meget ofte, men er det kun en gang imellem så overlever jeres kat det nok.

    Og ja, jeg er enig med de andre at man måske skulle have taget noget mere hensyn til katten, og ikke skaffe sig en kat hvis man ikke kan tage sig optimalt af den i de mange år den lever - men med det sagt så fik du katten da du var ung og imens livet stadig kunne føre mange steder hen, så jeg kan sagtens forstå din situation smiley .


  • #19   28. jun Hvornår har hun sidst været ved dyrlægen? Katte trækker sig normalt ikke, heller ikke selvom de er 3 år, 8 år eller 18 år.

    Jeg ser normalt ikke mine trække sig, og hvis de gør, står de omgående hos dyrlægen.

    Iøvrigt synes jeg ikke, at kattens tarv bliver sat særlig højt. Og jo, nogle gange - ikke altid, kan kattens tarv være at få fred, fremfor at den flytter i nyt hjem med stress til følge.

    Jeg har haft aflivet en sund og rask kat - rent fysisk i hvert fald, fordi han var så bange for alt og alle. Så han kunne ikke komme til dyrlægen, håndteres ret meget eller knap nok aflives, da dagen oprandt.


  • #20   28. jun JEG synes det er det bedste for katten at blive aflivet, fordi det vil være meget stressende for den at komme til et helt nyt hjem. Især når den er så gammel.

  • Heidi C
    Heidi C Tilmeldt:
    apr 2020

    Følger: 1 Emner: 1 Svar: 8
    #21   28. jun Susanne

    Hun var ved dyrlæge for en måned siden.
    Fin og rask, en lille smule tandsten.
    Hun har aldrig været syg.

    Det lyder også som om, hun lider af panikangst. Sådan er det altså heller ikke, hun kommer stadig trofast ind i sengen til os hver aften. Og så snart hvalpen putter (han får ro i et lukket rum, af andre årsager) så kommer hun ind i stuen.

    Hippe
    Der er jeg så bare helt uenig, heldigvis.
    Min kat skal naturligvis ikke aflives, det er en absurd tanke.


  • #22   29. jun Der var engang en der sagde til mig: Tag ikke sorgerne på forskud, så får du dem bare 2 gange".
    "Vil gerne understrege, at jeg tror ikke på hun mistrives nu. "
    Hvis hun ikke mistrives nu, så slap af!
    Barnet lugter af dig - det gør de rollinger der kommer på besøg da ikke!
    Sæt en Feliway Freinds i stikkontakten og sørg for at opdrage hunden - og hvis hun tager sig sammen til at stikke den et par lussinger, så har vovse overtrådt hendes grænser.
    Kæl med hende som du plejer og hvis du er bange for, at hun stikker af hjemmefra, så indhegn haven - det er der rigtig mange herinde der har gjort.

    Jeg synes ikke at situationen er vel planlagt. Den reservation kunne vel have været annulleret, så katten kun skulle vænne sig til barnet.



  • #23   29. jun jeg bliver faktisk ked af det på kattens vejene.
    undskyld jeg siger dette, men hvorfor i alverden skulle det blive et problem?
    lad være med at male fanden på væggen allerede nu. Babyen er slet ikke kommet til verden endnu, og så allerede nu ja så er katten næsten på vej ud af døren.

    slå koldt vand i blodet - og vent med at overveje det igen om xx antal år.
    Katte er altså bedre til at finde ud af tingene når det foregår stille og roligt.

    ja de bryder sig ikke om fremmede - det gør min altså hellere ikke. Men baby er jo IKKE en fremmede. Det er en kommende beboer i huset. Lige som du vælger at få en hund, ja så er der i kattens øjne ikke den store forskel på at der kommer en baby.
    Hun skal nok vænne sig til småbørn - bare lad være med at forvent at hun vil elske den.

    det er faktisk bedre at lade katten vokse op med børn, end at lade andres børn komme på besøg. For det er noget uventet som lige pludselig kommer ind af døren og larmer i 3 timer og forsvinder igen. det er der jo ingen dyr som forstår en pind af
    men når man starter med en baby som stille og roligt kommer ind af døren. spiser og sover og endelig ikke laver ret meget andet, så vil der være en anden ro i hjemmet - også selvom at der bliver grædt (katten har faktisk en beroligende virkelig på babayer, da katten nogen gange se dem som være deres barn)

    når baby begynder at kravle rundt, så sørger du for at katten kan komme op i højden, og dermed væk fra babyen.

    en ting er bare vigtigt, det er at man også har tid til sine dyr når baby kommer. man må aldrig glemme dem - de var der også før. så når baby sover så tager man sig lidt mere af dyrene.

    og så skulle jeg så lige hilse fra min mor og sige:
    I skulle have overvejet at få en hvalp MEGET kraftigt INDEN.
    jeg er nemlig født i dec og i januar købte de en hvalp. Og det GØR DE ALDRIG MERE. For man får sin sag for sig.
    en hvalp er meget mere krævende end en hvalp

    på internatet hvor jeg var i 6 år, kom der faktisk et ungt par ind en dag. De havde en lille pige med på bare 2 uger, og nu skulle de til at have en killing, fordi de nu gik hjemme.
    men efter at have snakket os i lidt tid, ja så kunne de godt se at de IKKE skulle have en killing (den er jo allervejende og i alt mm). så de endte faktisk med at købe 2 katte på 1 år. efter en mdr tids ringede de og fortalte at de var meget lykkelige for at vi havde lokket dem væk fra den ide, for nu kunne de jo godt se fordelen i at have et voksen dyr frem for et baby-dyr. For man har altså bare ikke overskud til til både at have en baby og et baby-dyr.

    jeg har faktisk også solgt en kat som vi fik ind, som værende bange for børn. en smuk voksen dreng. Han blev solgt til et ung par hvor hun var gravid. Og her blev vi faktisk enige om at det var en god løsning fordi han fik lov til at vokse op sammen med babyen. Og også de ringede vel ½ år efter og kunne fortælle at han jo slet ikke var så bange endna.
    der er jo forskel på babyer og større børn. Og der er meget forskel på børn

    Så slå koldt vand i blodet. Hun skal nok klare sig. Bare lad være med at tvinge hende til noget hun ikke gider
    det er altså også helt normalt at en kat går når der kommer fremmende i dens hjem. jeg har 12 katte, og når min lillebror kommer med hans 4 drenge i alderen fra 2 til 13 ja så har jeg mærkelig nok kun 1 kat.
    men så har jeg nogen gange 1 barn med inde og se kattene (har loppebod og ind imellem kommer der børn som gerne vil se kattene) og her har jeg så lige pludselig vel 10 katte.

    så jeg tror ikke på at katten bliver et problem. Men desværre bliver det nok mere det at I har fået hvalp på samme tid, som kan give jer lidt problemer


  • #24   29. jun Og husk du har en hunkat.
    hunkatte er mere sig selv, med egen mening om tingene. smiley


  • #25   30. jun Jeg opfatter bekymringen om baby som helt reel smiley man kan blot håbe, at det vil gå ok! Heldigvis bor du i hus nu, så Mew i det mindste har muligheder for at gå ud eller til en anden ende af huset og være i fred for barnet.

    Som jeg ser det, beskriver du problematikken som selve dette at tage beslutningen om omplacering. Men du bliver nødt til at tage med i dine overvejelser, at den beslutning er en usikker udvej.... Hvad hvis det går ad helvede til når der kommer baby, og der måske IKKE findes et nyt, godt hjem?... Hvis du hverken vil vise hensyn (fx undlade at holde familiefester, anskaffe flere hunde smiley ) eller få hende aflivet, så bliver problematikken jo uløselig.

    Jeg tror, at det, du skal overveje og beslutte er, hvilke hensyn vil du vise Mew, og være ærlig overfor dig selv om, hvor hun befinder sig på din prioriteringsliste. Eller jeres... For der må vel være en mand her, der har haft en hel del at skulle have sagt, siden forsigtige seniormis partout skulle belemres med hund i huset. smiley


  • #26   3. jul Hej Heidi,
    Jeg synes det er dejligt at du spørger efter råd fremfor bare at afskaffe Mew eller være ligeglad. Du er oprigtigt bekymret og det der gør forskellen for mig er, at du starter med at skrive at “du anskaffer og beholderen dyr til det dør ....“.

    Jeg er af samme holdning - og jeg ved også hvor tit mennesker tror de har fundet et godt hjem til fx sin gamle kat, men så blev den væk eller givet videre. Med mindre du kender nogen personligt som vil overtage Mew, hvor du kan følge hende, så lad være. At blive en kastebold kan være svært for en kat.

    Husk, Mew er en ældre kat nu og sover meget, hun har ovenikøbet adgang til udelivet når hun vil samt en ejer der elsker hende. Hun har en anden kat, som jeg går ud fra hun kan sammen med siden du ikke skriver andet.

    Jeg synes personligt ikke at du skal skille dig af med hende, men planlæg at du fx 3 gange dagligt fremover giver hende hendes kæle/nussetid med godbidder. I fred og ro uden barn og hvalp. Giv hende indimellem en rigtig brugt t-shirt med dine dufte på, hun kan putte med, leg med drillepind og aktivering.

    Sørg for at hun altid har adgang til et værelse/bryggers med kradsetræ, huller, tissebakke, vand og mad. En krog på døren og et mellemrum så kun kattene kan komme derind/ud. Det er deres Helle smiley

    Husk Feliway kan hjælpe!

    Det kræver overskud fra dig med hvalp og snart nyt barn ... men det er til at gøre. Stor respekt hvis du vælger det!!! Og tænk, hvis du bliver positivt overrasket!!!


Kommentér på:
Den svære overvejelse ...

x