{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.652 visninger | Oprettet:

Vild killing/gode råd søges {{forumTopicSubject}}

Min kæreste og jeg er kommet i besiddelse af en lille kat. Jeg vil nok skyde den til 4 måneder. Den er uden vild/uden et hjem og har strejfet lidt rundt om vores hus i noget tid. Vi den kattemad men den ville ikke røres osv (men mad ville en godt have). Vi tog (ind på badeværelset) indenfor i går omkring kl 18.00. Den har ikke rørt sin mad eller drukket vand mens den har været derinde. Jeg har selv haft 3 katte og en disse var også en vild killing. Denne killing vi har fundet er dog meget anderledes end jeg har oplevet før. Den er meget stille. Den sidder nærmest som forstenet. Den gør ingenting hvis jeg går ind til den. Det halve af dagen har den siddet oppe i kattebakken. Den har dog tisset på en pude smiley

Jeg er meget bekymret over den bare sidder det samme sted uden at rører sig ud af stedet. Hvad tænker i?

På nuværende tidspunkt er den som sagt ude på badeværelset. jeg har lagt håndklæder ud, kattebakke, vand + mad. Også kigger jeg til den og sidder lidt i rummet. Snakker lidt til den så den kan vænne sig til min stemme og sådan.

Vi har et andet rum vi kan flytte den men kan næsten ikke nænne at løfte den nogen steder, når den i forvejen er bange.

Jeg ringer selvfølgelig til dyrlægen eller et kattens værn og får hjælp, hvis det bliver bekymrende.

Har i erfaringer i kan dele?
:):)<3<3


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Vild killing/gode råd søges
  • #1   20. jan 2021 Brug så meget tid derude som I kan
    uden dog at forvent noget af den. tag en bog eller andet med og så lad den vænne sig til at I kommer derud

    det er helt normalt at nogle katte ikke ville spise/drikke i det første tid
    find noget lækkert som lugter godt. Tun er somregle godt til at lokke.

    de opfører sig ikke ens. For det hele afhænger af hvordan deres mor og deres opvægst er/har været
    har selv flere som tilløbere eller fundet rundt omkring
    og har været hos KV i flere år.

    det vigtigste er at man har tålmodighed, så skal det nok gå


  • #2   20. jan 2021 Først, så er jeg glad for, at du giver den et hjem.
    Tålmodighed er alfa og omega.
    Måske har den det skidt med lukkede rum, når den har løbet rundt i det fri? Jeg siger ikke, at du skal lukke den ud, men alle de "vildkatte" jeg har taget til mig, der har det været en meget langsom tilvænning til indendørslivet. Det at den forstener i kassen kan altså være angst. Det er jo ikke godt at vide, hvad den har oplevet på sin færd.
    Andersen på min profil har nok været et års tid undervejs, men han er så også en ældre herre.
    I har ikke et bryggers hvor den kunne starte med at komme lidt ind og så ude igen så snart den vil?


  • #3   20. jan 2021 @Anja n

    Tusind tak for rådende Anja. Dem tager jeg til mig smiley heldigvis har den spist sin mad, så det er jo glædeligt!



  • #4   20. jan 2021 @husk vildkattene

    Uha ja det kan jeg sagtens forstå. Det ikke fordi jeg ikke gerne vil, men faktisk har vi ikke så mange døre i huset pt. Vi har nemlig være i gang med at renovere og åbne mere op og vi har ikke fået sat nye i endnu. Jeg har et stort og fint værelse jeg kan sætte den ind i men jeg har ikke kunne nænne at tage fat i den og bære den derhen. Hvad tænker du? Bør jeg bare bære den derhen?


  • #5   20. jan 2021 .. Og jo kunne jeg godt sætte den ud så snart den vil. Men hvis den ikke vil os inden så. Altså?

  • #7   20. jan 2021 jeg ville ikke pt lade den komme ud
    for dels er den alt for ung til at gå ude
    og du risikere at den smutter igen

    så hold den inde. når den acceptere at I er der og ikke bliver bange for jer, så begynder I at lukke mere og mere op i huset. Når den nu er begyndt at spise, så tænker jeg ikke at der går lang tid. den skal jo lige finde ud af at I er ok
    jeg har selv fået en som er smidt af. Og i de første 3 dage boede han på vores ekstra værelse. han ville hellere ikke snakke. men det kom ret hurtigt. så efter han var blevet tjekket hos dyrlægen, fik han lov til at gå i hele huset. Nu har jeg så i alt 13 katte, og 3 kitter i alt så han havde jo nogen at lege med. I dag 2 mdr efter er han over alt. en værre kælepot. Men er hammer bange når vi tager ham op - har en mistanke om at folk har smidt ham af.
    så at den til sidst har frit adgang til hele huset
    når den så er neu så kan I overveje om den skal have lov til at komme ud lidt, eller I måske overvejer en løbegård/lukket have.


  • #8   20. jan 2021 Hvis den ikke er fortrolig med hænder, så skal du nok ikke flytte på den endnu.
    Det er gode tegn, at den er begyndt at spise.
    Jeg håber, at den finder ud af, at man skal lave i kassen og sove på puden.
    En kat er meget renlig, så det bør komme.

    Men vær sammen med den så meget du kan og lad den komme til dig - godbidder er sommetider vejen frem smiley



  • #9   21. jan 2021 Hvad var hensigten med at tage killingen ind?

    Eftersom den har holdt til ved huset et stykke tid, og har fundet ud af at der er mad, har den næppe grund til at forlade matriklen. Adgang til bryggers, garage eller andet ly og læ kunne nok have været at foretrække.
    Men jeg ved ikke, nu er killingen jo taget ind og sidder stiv af skræk så måske den kan finde på at smutte, hvis I lukker den ud nu smiley .... tænker dog, den vil komme tilbage til sit madsted.


  • #10   21. jan 2021 Fandt lige eksempler på ly til katte i denne tråd:
    https://www.kattegalleri.dk/forum/generel-diskussion/431215-udedoers_ en mulighed hvis den ikke kommer til at trives med at være inde.
    (Eller kattelem, så bestemmer den jo da i hvert fald selv, hvad den vil).


  • #11   22. jan 2021 @tinka jamen hensigten er at give den et permanent hjem. Har altid været glad for katte og har haft kat før. Vi har faktisk endda snakket om at anskaffe en kat inden denne kom så hvis den falde til ville det være perfekt. smiley

  • #12   22. jan 2021 Pt. Har den så været her i to dage. Den er installeret ude på badeværelset med håndklæder og putte ting. Den spiser godt, men den drikker ikke rigtigt vand. Dog har jeg givet den en smule killingemælk. Måske er det derfor ?

    den forstår ikke helt kattebakken tror jeg og har derfor besørget vores håndvask. Det tænker jeg også godt for det må være et tegn på den er interesset i at besørge et andet sted end hvor den skjuler sig plus den så har bevæget sig rundt på badeværelset. Hvis i har gode råd til hvordan jeg gør opmærksom på bakken må i sige til.

    Jeg har i rummet og bare sat og slappe af for mig selv.

    Den har spist lidt tun og nogle godbidder fra min hånd lige for lidt siden og den sidder op i sit skjul og kigger lidt nysgerrig frem for at ligge ned og være forstenet smiley så det er jo fantastisk som en start!


  • #13   22. jan 2021 @tinka og selvfølgelig mht til at tage den ind tænke jeg personligt det var bedst. Ellers tror jeg aldrig den ville komme ind eller være interesseret i at kæle. Hm. Desværre har det ikke rigtig været muligt at lukke den ud i bryggers (vi har lidt mangel på døre pt pga renovation). Garagen ligger ret fra huset (fordi huset er på en høj/skrænt). Vi så heller ikke de som en mulighed.

    På sigt vil vi selvfølge gerne lukke den ud, hvis den er interesseret. En kattelem er en genial ting smiley


  • #14   22. jan 2021 Jeg synes da, det er fint, at I tager jer af killingen! Hvis det er en kælekat I ønsker, er det dog nok tvivlsomt, at det bliver en succes, for måske har killingen slet ikke været i hænder i den vigtigste prægningsperiode... Kan også være, at den har, men har oplevet noget slemt siden, og derfor er bange.... Det er jo ikke til at vide.

    Selv om garagen ligger lidt fra huset, tænker jeg, at det kunne have været en udmærket løsning til en start. I det hele taget en mere langsom tilvænning til mennesker ville efter min overbevisning have været bedre. Nu er det, som det er, i den aktuelle situation, men generelt mener jeg, at tilvænning til mennesker må ske på kattens betingelser.
    Jeg kender da til dårligt socialiserede tilløberkillinger, der længe blev fodret udendørs, som fik tillid til deres fodervært, og som af sig selv søgte ind i huset (.... og blev énmandskatte).

    Praktisk: Hvis det er vådfoder den spiser (?), så kan det være derfor, den ikke rigtigt drikker vand. Men den vil jo så få væske gennem foderet. Hvis det er tørfoder, så fortsæt gerne med killingemælk (iblandet vand) så den får væske. Vådfoder er altid godt.

    Hvad angår grusbakke. Først anskaf en ny, der er anderledes end den nuværende, som åbenbart er blevet indtaget som hvileplads. Og så dur det jo ikke at besørge i den.
    Killing har næppe set en grusbakke før, så aner ikke, hvad den skal bruges til.
    Jeg vil tro, det kan hjælpe at fylde noget jord/sand/grus fra haven i (en ny og anderledes bakke) , så det ligner det toiletunderlag, den har været vant til.


  • #15   22. jan 2021 Jeg forstår hvad du siger men kommer ikke til at sætte den derud. Garagen er ret faldefærdig og er sikker på katten kat stikke af. Det er en håndværker tilbud og vi er ikke færdige med det hele endnu. ????

    Men ærlig må jeg også spørge om jeg burde gøre noget andet med den? Det lyder virkelig som om der bliver spået her at jeg ligeså godt kunne afskaffe den. smiley

    Tak for rådende jeg tager dem til mig og ser hvad der sker. smiley


  • #16   22. jan 2021 I er faktisk bedste mulighed for et hjem, så jeg kommer IKKE til at foreslå, at du "afskaffer den". Som før nævnt kender jeg da også til eksempler på vilde killinger, der er blevet tamme.

    Synes bare det må nævnes, at der ikke er garanti for, at man får den kælekat, man ønskede. Men alene glæden ved at sørge for at få en kat til at trives på sine egen betingelser er jo også meningsfyldt.

    Og så lufter jeg (måske irrelevant for den konkrete situation) mine tanker om, hvad JEG mener ville have været bedre i sådan et tilfælde - generelt og til "anden gang".

    Tilfældet her vil så også, at det er et uheldigt tidspunkt med renovering og håndværkerstøj, der risikerer at skæmme killingen. Men den er jo kommet til jeres hus, hvor den oplever, at der er mad, så mon ikke det hele nok skal gå.
    Og I havde ovevejet kat, så måske er der en mening med, at den er kommet til jer.... . Man ved aldrig med katte smiley

    Held og lykke i hvert fald smiley . Opdater gerne hen ad vejen.


  • #17   22. jan 2021 Karlas katte hjem på Sjælland laver ikke andet end at få vilde katte tamme og få dem ud i nyt hjem
    Og når de kan, så kan du også.
    Du er jo allerede i gang med at gøre den tam.
    Har selv prøvet det både med killinger og halvgamle hankatte. Og alle er da endt med at blive tamme.
    Ja det kræver tålmodighed og MASSER af det
    Men du er nået langt på 2 dage, så hæng i. Du skal nok få en god kat ud af det



  • #18   23. jan 2021 Når nu forholdene er som de er, så tror jeg også på, at du får en kælekat.
    Elvis er født vildkat og var kun menneskevant da han flyttede ind. Han var 16 uger.

    Det undrer mig bare, at den ikke er renlig! Måske hjælper det med jord i bakken, men det kan også være tegn på, at den
    1) Aldrig har set en bakke og måske smidt ud før at den kendte til en bakke
    2) Født ude og har mistet sin mor i tidlig alder
    Når man bakketræner en killing, så skal bakken være tæt på - og det er den jo allerede smiley
    Man kan (når den kan håndteres), prøve at sætte den op i bakken og skrabe lidt i underlaget.
    Bag mit profilnavn gemmer der sig et utal af "vilde" katte igennem tiden og den eneste der er en "Tissetrold" er Andersen - men jeg er bange for, at det er betinget af sygdom, så den tager jeg med dyrlægen.
    Andersen var hos dyrlægen allerede imens han ikke var sådan rigtig tam.
    Det var en opgave for dyrlægen, men vi snakker altså også om en 6-7 årig der så en dyrlæge for første gang.
    Elvis har altid været nem - han forstener når han ser dyrlægen og det samme gør din nok, så jeg ville faktisk lige bestille tid til et sundhedstjek og den første vaccine.

    Så vil jeg da også gerne høre fortsættelsen smiley


  • #19   23. jan 2021 Har du en åben eller lukket bakke?

  • #20   23. jan 2021 Både og. Jeg har købt en ny som der blev foreslået som så er lukket og satte den så op på bordet ved håndvasken. Jeg tænkte måske den var mere tryg ved at det var lidt oppe i højden når nu den har brugt håndvasken. Den har brugt bakken, men også valgt at blive i den efterfølgende. Dog forlod den bakken da jeg fyldte madskålen og gik smiley så ved ikke hvad det betyder at den bliver siddende i bakken efterfølgende?

    Indtil videre går det ellers roligt for sig. Den spiser, drikker og tillader og nyder at vi nusser den på hovedet, nakken og under hagen (lukker øjnene og ligger sig helt afslappet). Den virker generelt langt mere afslappet men stadig nervøs for at bevæge sig rundt mens vi er tilstede. Så det har vi til gode at opleve. smiley

    Vi hænger i! Indtil videre er det jo kun tre sølle dage. Så der er ikke noget at sige til at den stadig er lidt nervøs smiley

    Med hensyn til kattebakken så tror jeg ærligt ikke den har set en katte bakke før. Den virker oprindeligt til den ikke aner hvad det er og derfor har besluttet sig for at håndvasken er det bedste/renligste sted ift. Til dens skjul. Jeg kan kun gisne om m, hvad der er sket men kunne godt forestille mig at noget har smidt den ud eller at den er født ude og forladt tidligt som du skriver @huskvildkattene . Det sker desværre ofte jeg ser i facebookgrupperne for vores by at der bliver fundet herreløse killinger kælne som menneskevsnte og ikke. Folk burde få steriliseret deres katte, hvis de ikke ønsker killinger!! Men det kan man snakke om til evig.


  • #21   23. jan 2021 Og for øvrigt tak for jeres opbakning, gode råd og erfaringer som i deler. Det sætter jeg stor pris på. smiley :)

  • #22   23. jan 2021 mange katte når de er utrygge ligger i deres bakker fordi den lugter af dem, og det gør dem tryg
    sådan var det også på internatet. de finder ud af det efterhånden

    men det lyder til at gå rigtig godt


  • #23   24. jan 2021 Det giver selvfølgelig mening!

    Men ved i hvad? Jeg har netop tjekket kattebakken og kan konstatere at den lille kat har benyttet sig af den efter jeg har tømt den og smuttet tilbage i sit skjul frem for at ligge i den! :):) Det jo helt utroligt! :):)


  • #24   24. jan 2021 smiley smiley

  • #25   24. jan 2021 Så skal han bare fatte, at når man har været i bakken, så forlader man den smiley

  • Lena G
    Lena G Tilmeldt:
    mar 2014

    Følger: 1 Følgere: 4 Svar: 2
    #26   27. jan 2021 Har ikke læst alle komentarene, men jeg ville give den en hule, papkasse eller dyligt, som den kan gemme sig i, og kigge frem når den tør ( typisk om natten når der er stille

  • Lena G
    Lena G Tilmeldt:
    mar 2014

    Følger: 1 Følgere: 4 Svar: 2
    #27   27. jan 2021 Jeg har haft en vildt fød killing som også lå i kattebakken, selv om det fandtes meget hyggelige sted at sove...

  • #28   27. jan 2021 Mht den ikke drikker vand . Prøv at at stil vandskålen langt væk fra madskålen . Flere katte drikker kun vand på den måde . Blandt andet min . Da jeg adskilte skålene begyndte hun at drikke . Nu står maden i køkkenet og vandskålen i stuen og en på et værelse og det fungerer her . Måske er det et forsøg værd at prøve smiley

  • #29   30. jan 2021 Den lille kat både spiser, drikker og har virkelig forstået det med kattebakken.
    Jeg har valgte at flytte katten ind på et værelse, hvor jeg har indrettet hyggelig aflang papkasse hule med et meget blødt tæppe. Detvirker til den har været glad for det ??

    Den har dog ikke på noget tidspunkt været ude af nogen af de skjule steder den bruger, mens en af os har været i rummet. Kun en enkelt gang har jeg set det ligge et andet sted (kiggede ind om natten). Ej heller ej har den på eget initiativ søgt opmærksomhed men nyder det dog hvis vi stikker en hånd ind i skjulet og nusser roligt.

    Jeg tror der går rigtig længe. Vi hvor jeg også har været mere sammen med Katten mistænker jeg den for at ære ældre end hvad jeg troede. For den virker lidt større nu hvor den ikke er helt forskræmt og gør sig "lille". Jeg er dog meget tvivl. Min tidligere hunkat var også meget lille og forblev det. ??
    Nuvel. Vi må se. Om ikke andet tror jeg der går meget længe får katten kommer og bevæger sig mens vi er der ??

    I får lige lidt billeder. Det billede hvor den lille ligger under skabet er fra første dag. ??


    profilbillede
  • #30   30. jan 2021

    profilbillede
  • #31   30. jan 2021

    profilbillede
  • #32   30. jan 2021

    profilbillede
  • #33   30. jan 2021 Alle de 2 x spørgsmål tegn er for øvrigt smiley. Ikkw lige hvad det sket med teknikken der smiley

  • #34   30. jan 2021 man kan godt se en tydelig forskel på det første og de andre billeder
    katten virker meget mere afslappet på de sidste. Øjnene på det første ligner virkelig en skræmt kat
    så det går den rigtige vej

    sød er den smiley
    ved du om det er en dreng eller pige?


  • #35   31. jan 2021 Det er en tilfreds mis på sidste billede smiley
    Jeg kunne dog også godt mistænke at det er en voksen kat omend den er lille af vækst.

    Der er også mange lyde den skal vænne sig til. Hvis I er ved at renovere, så kan det jo være, at der hamres og bores indimellem - og det gør det ikke nemmere.

    Men jeg synes at det ligner, at det går den rette vej.


  • #36   7. feb 2021 @husk vildkattene @Anja N det ser ud til at det er en hunkat smiley
    ved et uheld glemte glemte jeg at lukke døren til værelset hvilket har resulteret i at katten sneg sig ud og nu har adgang til huset. Det har desværre medført at vi er tilbage ved "starten" . Den hvæser hvis jeg forsøger at nærme mig den medmindre jeg har tun i hånden. Derudover tør den ikke bruge kattebakken mens vi er i rummet hvilket har gjort den har besørget i vores stue (som vi ikke bruger pt pga den er nulstillet). (tænker hellere jeg må få fat i lækker kattebakke mere). I de her uger har vi alligevel sat renovering på minimum fordi ellers er jeg bange for den bliver endnu mere skræmt.

    Den finder dog tilbage til værelset om natten og benytter sig af kattebakke, spiser og benytter sig af sit hule.

    Vi forsøger at lade den være så meget som muligt men uden at være helt usynlige. Jeg håber dog den bliver lidt mere afslappet snart igen. Jeg synes det er rigtig synd for den at den er så bange smiley selvom det er forventeligt af en kat der ikke er menneskevant. Jeg har fremlyst katten i diverse grupper på fb og i mit nærområde for at være sikker på ingen savner den. Men det gør ingen så vi tager os selvfølgelig af den og hvis den efter nogle måneder og et dyrlægebesøg for at få styr på dens helbred stadig er meget skræmt vil vi give den muligheden for at komme ud men stadig selvfølgelig tage os af den. Hvad tænker i om det?


  • #37   7. feb 2021 Prøv at køb noget DR Bach rescure
    Det kan sikkert hjælpe hende en del til at slappe mere af

    Selvfølgelig bliver hun nervøs når hungår fra et værelse til et helt hus. Det hele er nyt for hende
    Så tålmodig tålmodig tålmodig

    Og en ekstra bakke er en god ting


  • #38   7. feb 2021 " hvis den efter nogle måneder og et dyrlægebesøg for at få styr på dens helbred stadig er meget skræmt vil vi give den muligheden for at komme ud men stadig selvfølgelig tage os af den. Hvad tænker i om det?"

    Jeg tænker (stadig), at det er det bedste for katten at få udeadgang og at have jer som foderværter.
    Der er selvfølgelig ikke garanti for, at hun bliver ved jeres hus, hvis hun kommer ud. Men jeg tror det, for det er jo hendes madsted. smiley

    Og så tænker jeg, at dyrlæge vil blive for meget for hende, så i dette tilfælde kan det være bedst at vente med neutralisation, og i en periode - indtil hun falder til - give p-piller.

    (Kan ikke huske om det er nævnt, men evt. feliway-diffusor eller spray kan måske hjælpe lidt på hendes angst).


  • #39   7. feb 2021 Altså...
    Både Elvis og Andersen er startet som "vildkatte" med fodervært og jeg fik kun Andersen til dyrlæge ved magtanvendelse, men kastration og blodprøve for FIV og FeLV var altså en nødvendighed.
    Det kan godt være, at den endnu ikke er gearet til at være inde, men måske have et hus udenfor og mad og vand. Det kan desværre også være, at den er syg og derfor ikke lader sig berøre.
    Sådan startede Andersen og jeg tror, at der er gået ca. 4 år inden han er kommet ind som kælekat - men aftensmaden kan han stadig kun finde ud af, at spise ude.
    Han er stadig ikke ufarlig - så sent som i går snappede han efter mig, men dog ikke mere.


  • #40   17. feb 2021 Tak for jeres råd!

    Jeg har talt med dyrlægen og har besluttet mig for at tage katten med derned på tirsdag i næste uge. Jeg synes godt nok det har været en svær beslutning, for vild helst ikke udsætte den for mange ubehageligheder, men kan godt mærke at det ville give ro i maven at få afklaret om den har det godt fysisk og mht. Til med at sterilisere den har jeg aftalt med dyrlægen at de sættet tid af til det men vurderer på dagen om det er hensigtsmæssigt at tage det i samme omgang som kontrol, tester og øremærkning. Det ville de nu gerne men jeg selv er nervøs for om det bliver for meget., smiley

    I min fremlysninger på diverse Facebook sider i min by har jeg fået flere inaverende beskeder om at jeg ikke kan tillade mig andet end at få overstået de dyrlægemæssige ting. Faktisk er nogle deciderede vrede over jeg ikke har Gjort det endnu og mener jeg bare burde ringe til et internat. Så er nok også blevet påvirket af det.
    Jeg har jo aldrig haft til hensigt at skulle gøre den ondt eller bare at lukke den ud uden at fodre den osv eller give den mulighed for at komme ind. smiley

    Udover det går det meget langsomt og i bølger. Der har været en mange dage med nul kontakt og angst på højt niveau. Samt at ja.. Den har i de sidste par dage hoawlet? Den lyder nærmest som en ulv hehe. Er meget forbavset over at den lyd kan komme ud af så en lille kat. Jeg har prøvet at observere den sidste nat (ja jeg går meget op i det. Min kæreste synes jeg er helt vild). Umiddelbart ligger den ned/eller sidder og slapper af, gaber, sikker sig lidt og så går den ellers i gang. Det totalt underligt for det lyder virkelig voldsomt. Jeg har oplevet min tidligere kat i løbetid og det lød ikke sådan. Jeg har derfor i forbindelse med den selv er gået derind lukket døren til værelset og stolt dens fornødenheder derind??

    Jeg er gået i gang med prøve zylkene og er spændt på virkningen.

    Men aftenens nyhed og ugens højde punkt er en den lille kat har indvilliget i at dele sofaen med mig:) smiley så selvom det går langsom frem af og den bestemt ikke er fan af særligt meget så gemmer den sig ikke 100 procent af tiden længere.



  • #41   17. feb 2021

    profilbillede
  • #43   17. feb 2021

    profilbillede
  • #44   17. feb 2021 Jeg tænker at damen er i løb så det er godt at få dyrlægebesøget overstået
    Det vil også give hende mere ro og dermed lidt nemmere at få ordentlig kontakt med hende
    Der er meget forskel på deres lyde og opførelse når de er i løb

    Men super dejligt at se billederne. Hun ser ud til at trives


  • #45   17. feb 2021 Dejligt at se katten i møbler smiley
    Jeg har ikke erfaring med katte i løbetid, men jeg tænker at måske kan hormonkulleret flytte hendes fokus, så hun bliver lidt mindre sky overfor jer... ?
    Det ville være dejligt hvis Zylkene virker på hende.

    Tag dig ikke af de der facebookfascister smiley . IMO kunne dyrlæge sagtens vente, men nu er tiden jo så bestilt, og jeg håber det vil gå ok. (Sjovt bliver det næppe).

    Klart at katte bør neutraliseres .... før eller siden, men det er da noget sært noget at harcelere over, at en kat, der ikke er syg, ikke er taget til dyrlæge. Hvad sker der da i folks hoveder? :-S


  • #46   17. feb 2021 FB' s politi kan være grove, så tag dig ikke af det.
    Det er udelukkende min erfaring, at jeg få "nye" katte til dyrlægen snarest muligt. Jeg havde på et tidspunkt en meget angst langhårskat ( Trold ) der var meget vild og havde diarré mv. Først efter 9 måneder fandt vi ud af, at den både havde FIV og FeLV. Derfor knytter jeg mig ikke inden en negativ test, for det er grusomt for både mig og katten.

    Synes at det lyder som en god idé at få det hele ordnet på én gang, så er det overstået og du kan i ro og mag fortsætte socialiseringen.
    Jeg gjorde det samme ved Andersen og han er blevet en god kat smiley

    I øvrigt er hun da rigtig fin smiley


  • #47   23. feb 2021 @tinka ja det er så dejligt. Hun er blevet meget glad for det her rum. Hm ja det ved jeg heller ikke men man kan håbe på at det giver noget smiley


    Ja i har ret med det Facebook politiet. De er simpelthen utrolige! smiley men sådan er det.

    Men om ikke andet er dyrlæge besøget overstået. Hun er sund, rask, vaccineret, testet for sygdomme, tatoveret og steriliseret, hvor der lavet indvendige sting. Dog blev hele livmoderen fjernet da der var noget med den. Og estimeret til at være 2-3 år gammel. Hun skal til kontrol om 10 dage og om en måned skal revaccineres. Hun dælme ikke glad da hun kom hjem, så har helt stress over at tage hende med to gange mere. Den bløde krave de gav hende på fik hun af efter en time. Så det er lidt træls for hun er ikke til at komme til pt og er også nervøs for at gøre noget der giver smerter. Heldigvis har hun ikke slikket eller lignende, så må vi lige se hvordan vi får den kringlet. Nu ligger hun bare og slapper af smiley

    @husk vildkattene. Det er dejligt at høre en god historie. Det giver mig virkelig en ekstra spand tålmodighed.

    Hun er så fin smiley smiley













  • #48   23. feb 2021 Det er godt at hører at du har fået dig en sund og rask dame
    også selvom at alderen var lidt ved siden af smiley

    nu kan I kun gå fremad nu hvor hun ikke går i løbe ind imellem
    de fleste plejer at begynde at slappe mere af og blive mere kontaktsøgende til nus og kæl


  • #49   23. feb 2021 Det var da en SKØN update smiley
    Det kan jo være, at hun har haft ondt eller at det har været noget hormon-halløjsa når der var noget galt med livmoderen.

    Så kan det kun gå fremad - men tålmodighed er en dyd smiley


  • #50   19. mar 2021 Hvis nogen stadig føler med så følger der lige en update her på opfordring.

    Jeg har navngivet den lille kat Tikha og oprettet hende her i galleriet. I næste uge skal hun til dyrlægen for sin revaccination og skal have tjekket hendes tandkød. De sagde det var lidt rødt sidste gang og anbefalede mig at børste hendes tænder. Ville jeg gerne men den lille vilddame bliver næppe begejstret for dette. Vi snakkede mere om livmoderen og de mente det var en slem livmoderbetændelse. Men håber lidt det her dyrlæge besøg bliver det sidste i et stykke tid så hun kan få lidt fred.

    Hun har det ellers godt! Vi har mere åbnet op så hun har adgang til hele huset udover vores store rum der er under renovation. Det betyder at hun går på opdagelse, leger og spiser kattegræs osv.
    I morges da jeg skulle tisse sad hun og ventede i døren indtil soveværelset (døren står åben). Min kæreste fotælte mig at hun hver morgen nu sidder klar ved soveværelset og kigger når han står op. Det er meget sødt. smiley

    Hun er stadig ikke til nærkontakt og det er svært at komme tæt på. Hun bliver hurtigt bange især om dagen. Tikha er aktiv om natten og det er også der hun er mest social. Her kan vi lege og jeg kan gå forbi hende uden hun løber væk. Om dagen ligger hun og gemmer sig, sover og er meget på dupperne/irriteret hvis man kommer hen til hende. Hun tør heller ikke helt at gå forbi os og dagen for at gå hen til sit værelse. Jeg vil gerne socialisere hende på hendes præmisser men det er lidt på af bakke men det først er fra 23-24 stykker så har nogle Lange nætter engang i mellem smiley

    Jeg ved ikke helt, hvor vi er i processen. Hun vil ikke for tæt på men virker alligevel nysgerrig. Hun vælger at lægge sig ind under min side af sengen efter min kæreste er taget på job hvor jeg sover videre som den corona arbejdsløse person jeg er smiley Jeg tvivler på hun forstår konceptet med at nusse. Det virker virkelig som om hun ikke forstår det., men hun forstår godt at jeg er en hun kan lege med. Hun virker dog mere bange for mig end min kæreste på trods af jeg fodrer og giver godbidder så jeg søger ikke kontakt med hende som min kæreste gør. Mon det er dyrlægebesøgene?

    Det er ikke til at vide, hvad hun tænker. Men sød er hun da smiley hun kradser ikke eller bider rigtigt hvis min kæreste kommer tæt på. Hun kan finde på at hvæse og lægge poten på hånden (uden kløer). Hun har "bidt" min kæreste for at sige stop et par gange. Altså hun har forsigtigt taget fat uden at klemme. I den situation virkede hun ikke bange men bare som om hun høfligt sagde "jeg gider ikke mere. Stop tak".

    Det er vidst det for nu. Hvis nogen har gode råd til tankødet som ikke er tandbørstning så tager jeg i mod med Kyshånd:) smiley








  • #51   19. mar 2021 Det var da dejligt at høre, at det trods alt går fremad - men er hun ikke blevet steriliseret, nu hvor der i forvejen var livmoderbetændelse?


  • #52   19. mar 2021 Det går laaangsomt, men trods alt fremad smiley Nussekonceptet kommer hun måske aldrig til at kunne forstå.
    JEG kommer aldrig til at forstå, hvordan en dyrlæge kan anbefale tandbørstning på en kat, der er så nervøs og ikke vil nærkontakt smiley .
    Ja, det er da skidt med rødt tandkød, men overgreb dur altså ikke, når der skal opbygges tillid.

    Giv hende noget råt kød med brusk og sener. Det er naturlig tandbørstning for katte. smiley

    Om tandstenskontrol-tørfoder eller oral-diæt virker godt på tænder og tandkød ved jeg ikke, men det må være det, det er beregnet til.


  • #53   19. mar 2021 @husk vildkattene. Jo altså. Den kom ind for at blive steriliseret og de valgte så at fjerne livmoderen helt da de mente den var meget medtaget. Så jo den er steriliseret smiley

  • #54   19. mar 2021 @Tinka du har nok ret at det nok ikke er sikker at hun kommer til at forstå det med nus! Jeg håber dog vi når så langt at hun føler sig trygt ved at bevæge sig frit rundt i huset på trods af vores tilstedeværelse smiley

    Jeg synes generelt den dyrlæge jeg er hos ikke har taget så meget hensyn til at det ikke er en tamkat. Men kan være jeg overtænker den del.

    Tak for rådet. Jeg har prøvet at købe noget kylling. Både over og underlår så vil jeg give det et skud med råt. smiley


  • #56   20. mar 2021 Jeg tror ikke, du overtænker den del. Så vidt muligt må der tages hensyn til kattens psyke, og især når hun (endnu) ikke har tillid til mennesker. Det er selvfølgelig svært i praksis, men det er da værd at undgå fx unødig håndtering og ventetid.

    Kan lige nævne at vaccination, som mange dyrlæger indkalder til årligt, ikke er nødvendigt hvert år - tværtimod. (se evt. tråde om vacciner herinde).

    PS: Hvis hun ikke er vant til råt kød, så start med ganske lidt af hensyn til maven.


  • #57   20. mar 2021 Jeg vil sige, at når jeg har indleveret en kat der ikke var til at håndtere for andre, så har jeg sagt det på forhånd og den senest ankomne måtte de håndtere med handsker og ty til et injektionsbur til sidst.
    Det er hård kost, men har ikke været traumatiserende for min - som i øvrigt skal afsted i næste uge smiley


  • #58   6. maj 2021 https://www.kattegalleri.dk/video/diverse-kat/12342-breakthrouh

    Jeg vil rigtig gerne dele den her med jeg. Her godt 3 en halv måned senere skete der noget her til aften. Helt ud af det blå tog Tikha initiativ til at komme til. Det betyder ikke jeg kan tage initiativ til at røre men hun gjorde det selv i dag. Jeg er så glad og er meget overrasket.

    smiley


  • #59   7. maj 2021 Sikke en dejlig video smiley Med den adfærd, hvor du må røre hende over det hele, ja så går det bare stærkt fremad smiley

  • #60   7. maj 2021 Så fantastisk smiley Jeg må stadig kun røre Theo fra nakken ned over ryggen. Og han siger fra ved at give mig et dask med sin pote (uden klør), hvis det bliver for meget. Men det er også fremskridt. I starten flygtede han så snart min hånd var inden for 10 cm fra hans krop.

    Jeg håber, Theo og jeg kommer lige så langt og glæder mig til at høre mere om udviklingen med Tikha. Hun er simpelthen så kær på den video smiley


Kommentér på:
Vild killing/gode råd søges

Annonce