{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.387 visninger | Oprettet:

Afføringsprøve {{forumTopicSubject}}

Hej alle kattevenner

Jeg har i septemper fået en lille ny killing, da vi fik hende var der noget hoste i det hjem hun kommer fra, men hun hostede ikke. Hun havde dårlig mave da hun kom, og efter 3 dage begyndte hun så at hoste, vi fik hende til dyrelægen og der fik hun medicin både for dårlig mave og for hoste. Hosten gik heldigvis væk men den dårlige mave fortsatte, hun kom på Skåne kost, som da også virkede lidt men da der var gået nogle dagen kom det igen, vi ringede igen til dyrelægen og aftalte at vi skulle komme med en afførringsprøve. Vi fik svar efter ca 10 dage, og hun er positiv i :
Feline Coronavirus RNA,
Cryptosporidium sp. (DNA),
Clostridium perfringens,
Sidst men ikke mindst Giardia sp. (DNA) denne har hun fået behandling for efter behandlingen var afførringen god, men her de sidste 2 dage har afførringen været helt tynd, hun skal til dyrelægen igen på mandag, men jeg ville lige høre om der er nogen af jer som kender til disse virusser, og hvilken kvalitet kan en kat havde på den lange bane.
På forhånd tak


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Afføringsprøve
  • #3   19. dec 2021 Giardia er en grim sygdom som kan være meget svær at komme af med.

    Det er noget med at hjemmet skal hoved-rengøres hver dag og kattebakker tømmes og sprittes osv før helt nyt grus puttes i.

    Har heldigvis ikke selv haft det sygdomsforløb, men har hørt om folk der har.
    Men hvis du ikke har været hysterisk med rengøring mens katten fik medicin kan den have gensmittet sig selv.


  • #4   19. dec 2021 Tak for jeres svar.
    Lotte du skriver aflivning hvis dårlig mave fortsætter da det kan være smertefuldt, men hvordan ved man det, for hun virker til at have det meget godt.
    LaLuna du kan tro der er blevet og bliver gjort hovedrent hver dag grundet Giardia, men hold da op det er sku ved at være hårdt og dyrt ??


  • #5   19. dec 2021 Jeg har også liget googlet og som jeg læser det, så går de 2 bakterier i sig selv igen alternativt kan der gives antibiotika ved den ene.
    Felin Corona - Lotte beskriver det rigtigt godt.

    Om det ligefrem er smertefuldt ud over en ende der svier... det ville ikke føre til aflivning her.
    Masser af Zoolac eller lignende.
    Skånekost
    Så er det godt at den skal til dyrlæge i morgen for der nævnes også væskebehandling - og i øvrigt kan man få en elektrolytblanding til at hælde over foderet.

    God bedring til "den lille".


  • #6   19. dec 2021 Så kan et andet bud herfra være IBD.

    Har selv en kat der startede sit liv med dårlig mave.
    Fuldstændig som vand.

    Hver gang han fik antibiotika så blev maven normal. Når vi så gik af det så blev han syg igen.
    Vi var enda helt oppe på 3 måneders antibiotika for at prøve på at komme det til livs men uden held.
    Vi prøvede virkelig mange ting uden held.

    Til sidst blev Gastro vores livsredning.
    Men det holdt desværre kun i knap et år så vendte symptomerne tilbage. Han fik antibiotika igen og fortsatte på Gastro, som han lever på.
    Efter yderligere et år fik han tilbagefald igen.
    Antibiotika igen. Uden held.
    Nu får han halv Gastro og halv Hypoallergenic. Og så får han binyrebarkhormon hver anden dag.
    Det er blevet hans redning.
    Det har han så fået i 1,5 år. Og nu har jeg forsøgt at køre ham af det for et par uger siden. Og det fungere indtil videre. Men jeg ved aldrig hvornår han får et tilbagefald og så skal han på binyrebarkhormon igen.

    Min blev diagnostiseret med IBD i forbindelse med at han så kom på binyrebarkhormon.


  • #7   19. dec 2021 Guardia kan overleve i omgivelserne, så både du og katten kan blive inficerede igen og igen.
    Grundig rengøring er nødvendigt, men brug nu ikke Rodalon, det er giftigt for katte og kan ødelægge nyre og lever.
    Jeg ved at flere behandles flere gange i træk, og ikke alle får en god afslutning.


  • #8   20. dec 2021 IBD har jeg ikke hørt om på killing - der skal lang tids ubehandlet dårlig mave til

    Vi anbefale ar gå til den - giardia kan man slippe af med ved ihærdighed. Kan du læse linket - hvis ikke kan jeg kopiere teksten ind her

    Coronavirus - glem det, de to andre har jeg ikke erfaring med


  • #10   20. dec 2021 Hej Lis
    Jeg kan desværre ikke se teksten

    Takker for svar alle sammen


  • #11   20. dec 2021 Af Lis Dahlstrøm,
    Sundisk Abyssinere

    Giardia er den mest almindelige tarmparasit – zoonose (udtryk for at det smitter til mennesker) – i kat. Den overføres oftest gennem forurenet vand, foder/mad eller via smitte fra et andet værtsdyr, katteafføring den største smittekilde. Den findes i hele verden og er en af de hyppigste årsager til diarré hos katte, især katterikatte er udsatte, da de smitter hinanden. Symptomer vil være til stede fra en til tre uger efter indtagelse af smittekilden (cysten). Der er i dag klarlagt fem arter af Giardia, Giardia Lamblia er den art pattedyr, og altså også mennesker, kan blive inficeret med.Sunde og raske dyr med et godt immunforsvar har sjældent problemer med holde parasitten nede med mindre smittepresset er meget stort. En kat der holder infektionen nede kan være smittebærer. Killinger, syge og ældre katte er især modtagelige, også ved et lavt smittepres.
    Giardia har to former: den svømmende dråbeformede trophozoite, der lever af glucose fra tarmen, har en slags sugekop hvormed den klæber til tarmvæggen. Den indeholder to cyster der igen indeholder to nye trophozoiter.

    Hos kat findes Giardia i hele tarmsystemet, når trophozoiten når til tyndtarmen er den moden og deler sig i to cyster. Det er cysten der smitter når den bliver udskilt med afføringen eller ”drypper” fra katten og en anden kat samler den op (træder i afføring, og slikker poter). Nogle trophozoites går ikke videre til cyste stadiet, disse kan ikke leve udenfor katten og ikke smitte en anden kat. Cysterne udskilles tilfældig mere eller mindre løbende fordi parasitterne er af forskellig alder. Cysterne, der har en kraftig beskyttelseshinde, kan overleve i normale omgivelser, især i jord og vand har de lang levetid, da de trives godt i et fugtigt miljø.

    Kliniske tegn
    Ildelugtende diarré der lugter sur/sød, vandig med slim og bleg i farven ofte karrygul. Efter den første fase af infektionen vil diarré ofte gå fra vandig til grødet som tegn på, at værten har fået smitten nogenlunde under kontrol. Nogle dyr kan tabe vægt, men de fleste vil stadig vil have en god appetit. Parasitten er sjældent livstruende, men killinger kan dehydrere. Afføring på smittede små killinger ligner gul candyfloss.

    Diagnose
    Der findes et antigen snap test kit for Giardia, som de fleste klinikker har – og det finder med langt større sikkerhed om katten har parasitten end mikroskopi. Der følger ofte en tarminfektion med, især hvis katten har gået længe med parasitten. Dog kan der også være anden årsag til diarré, derfor er det bedre at få laboratoriekørt en PCR afføringsprofil, der oftest udover giardia omfatter påvisning af sygdomsfremkaldende bakterier og ormeparasitter - dermed kan sættes den helt korrekte behandling i gang. Til dyrlæge med katten, og så frisk en afføringsprøve som mulig, der anbefales afføring fra dag 1-3-5 for at øge sikkerheden på testen (spredning). Nogle få dyrlæger laver måske selv en mikroskopi test, problemet er hvis katten lige præcis ikke i den prøve har udstødt cyster, så findes der ingenting (derfor 1-3-5 modellen). Antigentesten kan efter endt behandling vise positiv, også selvom katten klinisk er negativ, idet der i en periode stadig klæber antigener til tarmvæggen. Tarmen har en ret hurtig turnover af sit ”betræk” og dermed bliver antigenet også udskilt. Problemet er at det umiddelbart efter endt behandling ikke er muligt at sige, om der er tale om en falsk positiv. Der bruges i ligeså høj grad det kliniske billede, som indikator for hvordan behandlingen virker. Da det altid er en god ide at holde pause ved flere behandlinger kan man ligeså godt vente 8-10 dage efter endt behandling, og så tage testen inden en eventuel ny behandling.

    Behandling
    Fenbendazol i tabletform som er et almindelig ormemiddel, har vist sig at være effektiv i behandlingen mod Giardia. Metronidazol er et alternativ. Begge midler kan også gives i komplicerede tilfælde.

    Der er forskellige måder at løse problemet

    - 8 dages behandling med Fenbendazol, effekt vurderes/testes, er der stadig problemer behandles i nye 8 dage.

    - Er der fortsat problemer efter de 2 gange 8 dages behandling, behandles med Metronidazol i 8-14 dage.

    - De virkelig sejlivede tilfælde behandles i 8 dage med både Fenbendazol og Metronidazol.

    Metronidazol er ofte det dyrlægen udskriver da det både bekæmper Giardia og en eventuel tarminfektion.

    Fenbendazol = Panacur, ormemiddel
    Metronidazol = Flagyl

    Dyrlægen bør vurdere om alle katte der har kontakt til de samme bakker skal behandles!
    Drægtige katte bør ikke behandles med hverken Fenbendazol eller Metronidazol, da der ikke er undersøgt for eventuelle bivirkninger. Drægtige katte isoleres for at mindske smittepresset og behandles efter endt fødsel.

    For at få bedre konsistens i afføringen er det rigtig godt at fodre med et fiberholdigt foder mens behandlingen står på og indtil der ses bedring. Det og intet andet foder før afføringen er helt stabil. Bruger man et andet foder kan stivelsesindholdet nemt øges ved at drysse en teskefuld HUSK (loppefrøskaller) over foderet. Tolereres godt af katte og samler afføringen godt. Det er vigtigt med væske i forbindelse med HUSK - vådfoder, der indeholder meget væske, er fint at drysse det i.

    Forebyggelse
    For at kattene ikke skal reinficere sig selv under behandlingen, er det nødvendigt at holde en meget høj hygiejne:

    - Vand og foderskåle afvaskes daglig – nyt vand og nyt foder.

    - Kattebakken bundskiftes og skoldes, eller afvaskes i Rodalon eller Klorin daglig – rengør også grusskovlen.

    - Katten bades et par gange i behandlingsforløbet da der kan sidde cyster i pelsen.

    - Omgivelserne støvsuges daglig.

    - Alle vaskbare flader vaskes af med Rodalon eller Klorin daglig.
    En damprenser kan erstatte kemikalierne med 140 grader varm damp – hurtigere, nemmere, renere og mere sterilt – og kun med postevand. Der bør altid damprenses, da cysterne er resistente overfor lavere koncentrationer af rengøringsmidler selv parvocid. Det eneste cysterne ikke kan tåle er høje temperaturer og udtørring.
    Kattene må ikke have adgang til der rengjorte areal før alle flader er helt tørre, da eventuelle cyster har særlig gode forhold i vådt miljø. Vær forsigtig med at katten ikke får Rodalon på sig, slikker katten sine fødder eller pels kan der ske ætsninger i halsen – og det går stærkt.

    Giardia smitter voldsomt, dyr som flytter i nyt hjem vil være stressede og chancen for udbrud væsentlig forøget. Har den nye ejer katte vil disse blive smittet. Har du jævnligt problemer med Giardia er det en god idé at isolere katte der sælges i et totalt rengjort værelse og give dem otte dage på Fenbendazol (Panacur) – levér killingerne direkte fra isolationen til deres nye hjem.

    Mindre redigering af Giardia artikel fra KatteMagasinet Nr. 4 December 2008
    Tak til Dyrlæge Stig Feldballe, AniCura Dyrehospitalet Skovlunde - https://www.anicura.dk/skovlunde-dyrehospital - for professionel assistance til denne artikels tilblivelse.



  • #12   21. dec 2021 Tak for alle jeres svar, hun har fået medicin igen, igen også skal hun til dyrelægen igen efter nytår

  • #13   22. dec 2021 Hvilken medicin?

    God jul


    profilbillede
  • #14   22. dec 2021 Panacur og kesium

    God jul til dig også


Kommentér på:
Afføringsprøve

Annonce