{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
771 visninger | Oprettet:

Udekat pga allergi? Går det? {{forumTopicSubject}}

Vi er en børnefamilie med børn der elsker dyr, men en forælder med allergi.
Nu er der kommet en stor killing til i vores store have. Vi har efterlyst ejere og fået at vide at der på nærliggende fabrik har været en kat med killinger som andre også har fundet nogle af. Så måske den kommer derfra.
Vi har nu haft den i vores have nogle dage. Fodrede den ikke i starten for ikke at hindre den i at finde hjem men har givet den lidt de sidste dage så den ikke dør af sult.
Planen er at indlevere den på et kattehjem.
Men - vores børn er blevet ret vilde med den kælne kat som kommer rendende hver gang vi går udenfor og gerne vil nusses.
Så nu overvejer vi forældre - som absolut intet kendskab har til katte - om det er en mulighed at beholde den i familien. Som udekat. Indekat er ikke en mulighed pga allergi.
Vi vil i så fald tage forbi en dyrlæge og få den neutraliseret, vaccineret o.l.
Lige nu virker den til at have valgt vores have som dens hjem. Men vil den forventeligt søge andre steder hen når den er ældre hvis den bor alene i haven - selvfølgelig med selskab af børnene om eftermiddagen en del af tiden.
- hvordan er reglerne for en chippet kat der er udekat. Vi har stor have men kan jo ikke forhindre den i at gå andre steder hen (har selv haft en del katte rendende). Kan vi få bøde for ikke at holde katten på egen grund. E.l. på anden måde problemer? Vil det være bedst at den ikke er mærket hvis den ikke er "spærret inde"?

Er det realistisk at lære den at bruge en kattebakke så det ikke går udover sandkassen...

Hvad er jeres holdning til forsikring?

Hvor meget pleje skal den have - se et sted noget med at tjekke for flåt, klippe negle mv.

Andre ting vi skal overveje?

På forhånd mange tak
De katte-uerfarne forældre


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Udekat pga allergi? Går det?
  • #1   31. aug 2023 Som ejer og opdrætter af rene indekatte ligger dette meget langt fra mit hjerte. Jeg syntes alle katte fortjener en lun seng at sove i.

    Men hvis jeg skal prøve at sige noget i forhold til jeres situation så er det første og absolut vigtigste. At hvis i vil beholde den som udekat så SKAL i give den et sted at være indenfor. Byg et skur til den. Åben garangen til den. Lige om lidt kan det blive minus 15 til 20 grader om natten. Og det kan en kat altså ikke sætte pels til.

    Ja chip er en god ide, for hvis nogen indfanger katten kunne det godt være den gerne vil hjem igen. Og ja neutralisering selvfølgelig.

    Jeg ville ikke undvære forsikringer på mine katte, men kommer nok an på jeres økonomi og jeres forhold til katten. Vil i ofre div behandlinger på den, ja så er en forsikring en god ide. Men hvis den ikke må fejle mere end hvad den næsten selv lige kan fixe så giver det ikke mening med en forsikring.

    Nej i kan ikke få en bøde for at lade jeres kat rende frit. Hvis nogen er trætte af den kan de indfange den og indlevere den på et internat. Så kan i hente den der og sådan kan de så gøre igen dagen efter hvis i slipper den fri igen. Og så har i et problem. Men det er de færreste der gider det besvær og nok også de færreste internater der gider tage imod den samme kat igen.

    Og så syntes jeg i skal gøre jer nøje overvejelser. Hvis jeres børn er glade for den nu er det jo fint. Men hvad med om 2 år? Får den stadigvæk opmærksomhed hver dag, bliver tilset og tjekket får sår på maven og i armhulerne osv. eller opgiver man så lidt på den igen fordi nu er den ikke spændende mere.

    Syntes måske ønsket om at beholde den kat kommer fra det forkerte grundlag.

    Det er et levende væsen som i knytter jer til i forhåbentlig 15 år. Også selvom i ikke tager den ind. Beholder i den først, så er den jeres og jeres ansvar. Og så skal i ville den og elske den i hele dens levetid.


  • #2   31. aug 2023 Og nej det er ret urealistisk at lære den at bruge kattebakke når i ikke har den indenfor hvor i kan bakketræne den og den er vokset op med ideen om at hele verden er dens kattebakke. Men sandkassen kunne nok findes med et net/låg eller andet på når i ikke bruger den.

  • #3   31. aug 2023 Hvor gammel er killingen?

    Hvis i hegner jeres have ind kan det vel gå an, hvis katten vel at mærke har adgang til et opvarmet rum og lune steder at sove.

    Jeg ville så aldrig selv gøre det, da jeg mener, at dyr kun fortjener det bedste. Og spørger du katten, så vil den 1000 gange hellere ligge i en varm sofa end ude i et skur for sig selv.

    Selvfølgelig skal sådan en kat mærkes og neutraliseres. Uden mærkning er den reelt ikke nogens kat og kan beholdes af enhver. Og ja, der er regler for, at katte skal holdes på egen matrikel, og der kan gives bøder for ikke at gøre det, samt man kan risikere erstatningskrav, hvis katten ødelægger noget hos naboen.

    En kat SKAL tilses mindst en gang dagligt. Dvs. at den skal nusses og pusles om minimum 15 minutter om dagen. Den skal holdes loppe- og flåtfri, og den skal tjekkes for skader. Derudover skal den have adgang til et opvarmet rum ifølge den nye lovgivning fra 1. Juli 2023.

    Forsikring eller en opsparing til dyrlægen er altid en god idé.

    For at man kan lære en killing at bruge kattebakke, skal den holdes inde i et mindre rum med adgang til flere kattebakker, indtil den har forstået pointen. Og selv da vil den kunne finde på at lave i jeres blomsterbede, potter og sandkasser, når den færdes ude.

    Hvad hvis den bliver syg? Hvordan vil i kunne holde den indenfor og passe og pleje den?


  • #4   31. aug 2023 Jeg er selv allergisk over for både hunde, katte og 1000 andre ting, når der kommer ny kat her ( altid indekatte) betyder det ekstra medicin i op til 2 måneder, og så trappe ned til normal dosis.
    Jeg er nok også farvet af at have indekatte, ude/indekatte kan være nødvendigt nu og da, men en kat som aldrig må komme ind, er ikke ideelt, med mindre de er på en gård, med adgang til varme stalde/ rum.
    I skal også vide, at hver gang børnene eller den anden voksne, har rørt ved katten, slæbes der allergener ind i hjemmet, selvom man har en bestemt jakke, som er katte jakke ( har prøvet med kaniner da mine børn var små) så hvis allergien er slem, og ikke bliver bedre, så giv katten en chance for at få et hjem, hvor den må komme ind og putte, den kan leve mange år, så kan et rent udeliv være hårdt, selvom der er en fodervært som sørger for mad og dyrlæge, og hvad hvis den bliver syg, skal have medicin og være inde, katte kan også få lungebetændelse og den slags, og har da brug for varme og ekstra omsorg.
    Jeg håber i finder en løsning, som tager hensyn til alle aspekter.


  • #5   31. aug 2023 bare et spørgsmål: kan I mærke allergien på denne kat?
    spørg fordi der er mange som har allergi overfor en type kat men godt kan tåle en anden.


    Men ellers jo en kat kan godt bo udenfor.
    Men jeg ville nok vælge at lave et sted hvor den ville have mulighed for at komme ind, i en garage eller skur. har selv haft en ældre hankat som boede i vores garage. havde ikke mulighed for at tage ham ind, da der ikke var nogen dyrlæger som ville neu ham pga hans alder. Han havde kattebakke, en dejlig varm seng, med varmpude (købt hos zooplus) og så mad og vand. han var lukket inde hver nat. Og det var ok med ham. Han gik kun lige på vores grund og ind til naboerne

    men vælger I at beholde den, så få den øremærket/chippet så I ikke risikere at den bliver taget som værende herreløs. Få den neu, så der ikke kommer flere uønsket killinger

    og nej I får ikke en bøde for at den går frit.
    men man kan blive uvenner med naboerne. men sørger man for at begrænse udetiden fx ved at lukke den ind om natten, så er der også større change for at den ikke render over det hele


  • #6   31. aug 2023 Jeg synes ikke det er en ok måde at have kat på smiley
    Hvad hvis den bliver syg og har brug for pleje, når I ikke kan/vil have den inde? Og derudover er grundlaget for at beholde katten (at børnene er glade for den) helt forkert...
    Jeg ville indlevere den til dyreværnet i stedet for, så den kan få et godt hjem, hvor den kan være inde og varm og glad!


  • #8   1. sep 2023 Reglerne er blandt andet.

    profilbillede
  • #9   1. sep 2023 Jeg har jo gennem årene haft en hel del herreløse katte til at bo udenfor, men det er fordi de har været semi-sky til at starte med og så er de (næsten) allesammen endt med at flytte ind på et eller andet tidspunkt.
    Det kræver dog at de har et varmt og tørt sted de kan være for efterår og vinter er hård.

    Jeg er desværre tilbøjelig til at sige, at en tamkat endda en stor killing er nok bedre tjent med at blive omplaceret via et internat.
    Selvfølgelig er børnene glade for den, men det er kattens tarv I skal varetage og det er ikke nemt at have en 100 pct. udekat når denne er syg eller bare skal til dyrlægen i forb. med vaccine. Det er jo også en ting I skal have i baghovedet. Når den er ude 24/7 er der større risiko for, at den bliver syg og I bør derfor også vaccinere den mod leukæmi udover hvad den ellers skal have. Det er en sygdom der smitter via spyt og afføring og det kan den ikke undgå at komme i kontakt med.
    Jeg har også haft tamkatte hvor det ikke er lykkedes at finde ejeren - eller også har ejeren smidt den ud.. og de er altså blevet videreformidlet med succes.

    Det korte af det lange:
    Det kan lade sig gøre under de betingelser Anja peger på men bestemt ikke noget jeg vil anbefale, når man taler om en ung tamkat. Den skal have adgang til en sofa i et varmt hus smiley



Kommentér på:
Udekat pga allergi? Går det?

Annonce