Ragdoll; Har ramt muren - ved ik hvad jeg skal gøre med min kats høje energiniveau {{forumTopicSubject}}

Hej. Jeg har en ragdoll på snart 11 måneder. Jeg skriver det her mens jeg sidder og tuder og har super meget ondt af mig selv og min kat også, fordi jeg reagerer så voldsomt.
Jeg er højgravid og mine hormoner kører rundt. Jeg har virkelig brug for råd, et velmenende råd eller andet. Jeg gør mit bedste, men ved snart ikke, hvad jeg mere kan gøre. Håber folk er flinke..

Jeg har så gerne villet have både kat og barn, men pludselig bliver jeg så bange for, om det kan lade sig gøre. Skal føde om en måned. Fik kat inden jeg blev gravid, så det var altså ikke en irrationel beslutning også at få en kat, men noget, som vi tænkte kunne løse sig, da jeg så blev gravid.

Men det er sådan, at min ragdoll simpelthen har så meget energi og han er SÅ fræk- jeg ved godt, at det er ejernes "ansvar", men synes vi virkelig har prøvet det, vi kan og kender til. Jeg elsker ham enormt høj, min ragdoll, men på det seneste er det som om, at hans energiniveau er gået fra 70 - 200%.

Han miaver på livet løs og hvis jeg ignorerer det og ikke giver det opmærksomhed, hopper han op på ting, han VED han ikke må og SPURTER væk, når jeg går hen mod ham. Han får "zoomies" op til 4 timer om dagen og jeg kan snart ik følge med mere. Jeg er mere hjemme pga. barsel og ved ik, om det kan have noget med det at gøre, men er seriøst bange for at gå ned med angst eller stress over hvor voldsomt, jeg synes det er. Han har også tidspunkter, hvor han er rolig og sover osv. Men synes det er meget mindre end før-
Nu har vi fået ham kastreret og han har haft krave på, hvilket self var irriterende for ham. Han fik den af i går, og synes han er blevet meget mere vild af hele den proces. Der er også kun gået 1 uge.

Jeg "savner" bare så meget som det var før- Synes for 1-2 måneder siden, at det var lettere. Han havde stadig perioder, hvor han var vild og legesyg, som en killing er og det kunne jeg sagtens håndtere. Synes bare det er blevet alt for meget nu og ved ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv. Jeg har ikke lyst til bare at give ham til nogle andre, da jeg jo virkelig holder meget af min kat. Han er indekat, men er ude i snor en gang imellem. Han har aldrig kendt til andet. Den race har vi læst, er bedst som indekat.

Håber I kan hjælpe eller måske bare sige, at det nok skal gå. Jeg er så ked af det og magtesløs. Tror også lige, at denne aften er lidt hård.
Jeg er bange for at sige det til dyrelægen, for føler hun dømte mig lidt på, at han var en indekat og er bange for, om hun siger, han skal være ude. Min gamle kat blev kørt over, og jeg er bange for det sker igen. Vi har kradsetræ og en masse legetøj til ham og gør alt hvad vi kan for at stimulere ham selvfølgelig.

Kh