{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
710 visninger | Oprettet:

Vi har kat - og har fået hvalp {{forumTopicSubject}}

Hej,

Vi har jo vores 1-årige dejlige Shigamis (ragdoll), som vi elsker uendeligt højt. Han følger én over alt, og vi snakker rigtig meget sammen (han er indekat). Han plejer at putte i fodenden om natten og hver eneste morgen omkring kl. 4.30 (jeg står op kl. 5), hopper han op i sengen og putter sig ind til mig. Sådan ligger vi og nusser indtil, jeg skal op.

Da både min kæreste og jeg er rigtig dyreglade, besluttede vi også at købe os en hvalp (chihuahua/dansk/svensk gårdhund). Hvalpen har nu boet hos os i tre dage og Shiga er meget betænksom, når hvalpen nærmer sig ham. Vores problem ligger i, at vi føler, at Shiga har ændret sig. Han har trukket sig, spinder ikke, når vi kæler for ham, miauer ikke ret meget, kommer ikke om morgenen osv. Vi er meget opmærksomme på at give ham lige så meget opmærksomhed, som han altid har fået. Handler dette om tilvænning?

Håber der er nogen, der vil komme med deres besyv, da vi er ret bekymrede for vores misser.

Kærlig hilsen
Mads og Madeleen


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Vi har kat - og har fået hvalp
  • #1   23. feb 2009 Vær I glade for, at han nøjes med at trække sig tilbage, når hvalpen nærmer sig.
    Det er jo en gevaldig ændring i hans trygge hverdag, at der er kommet sådan en fyr i huset, der ikke siger det samme og heller ikke har samme kropssprog, som han har.
    En hund logrer, når den er glad, mens en kat er ophidset, hvis den pisker med halen.
    En hun søger øjenkontakt, mens et direkte blik på kattesprog er lig med øretæver i luften.
    Og så lugter den sikkert også "modbydeligt", synes han, og det gør I forresten også, når I har rørt ved vov-dyret.

    Der er altså mange ting, han skal vænne sig til, og det sker ikke i løbet af et par dage.

    Gør det, at I sætter hundens numse hen til ham, så han kan få lov til at snuse til den. Det er nemlig sådan, at numser er interessante, mens ansigter er væmmelige. (Det gælder også katte indbyrdes, når der kommer en ny kat i huset).

    Overfør kattens lugt til hunden ved at ae den og siderne og derefter hunden. Så går det hurtigere med sammenføringen.

    Held og lykke - Det skal nok lykkes, men der kan skam godt gå nogen tid, før katten "tilgiver" jer.


  • #2   23. feb 2009 PS:
    Nu ved jeg ikke, hvornår din kæreste står op, men er det ikke muligt, at han tidligt om morgenen tager sig af hunden? (Den skal vel også ud og tisse). Så kan du imens tage katten med under dynen, så han beholder sit morgenritual og ikke føler sig svigtet.


  • #3   26. feb 2009 Hej Mega
    Tusind tak for dit fine svar. Det første vi gjorde da vi vågnede var at prøve det du havde beskrevet, og det har vi også gjort et par gange om dagen de seneste dage. Det har hjulpet helt vildt og Shiga er tæt ved at være den gamle Shigamis igen, så vi er utroligt glade og lettede. Nu tumler de lidt sammen og er så småt ved at begynde at lære hinanden at kende. Endnu engang rigtig mange tak:)
    God dag til dig.

    Mvh Mads og Madeleen.


  • #4   26. feb 2009 Det er altid rart at få en tilbagemelding på de råd, man har givet. Tak for det!
    Også dejligt, at det virkede :-))

    PS: Sæt også Shiga's madskål op på et bord, så han kan spise i fred!


Kommentér på:
Vi har kat - og har fået hvalp

Annonce