meget ked af det {{forumTopicSubject}}

freja fik 6 killinger den 4-6-09 og hun mistede to den ene var ikke udviklet sig helt den manglede pelsen den anden var vi godt klar over ikke ville overleve.. så 4 smukke blev der tilbage 2 stk hanner og 2 hunner. det var godt nok en smutter men det var hårdt at miste alligevel. nååh men vi havde valgt at beholde 2 en hunkat som var den mindste i kuldet og en hankat som var den største. da killingerne var en uge gamle ringede vi og bestilte tid til en neutralisering til de to killinger til når de var 10 uger gamle.. den 24 stod vi op kl 7 om morgenen killingerne var væk freja havde flyttet dem under sofaen i stuen (de stod før på badeværeslet) vi fik fat i dem og flyttede dem tilbage så senere på dagen ville jeg lige skifte deres underlag og sætte alle 4 killinger på gulvet men den ene kunne ikke holde balancen den væltede og var meget sløv tog den op kiggede på den kunne så se der var noget slim/noget hvidt om munden på den jeg åbnede dens mund og den var helt bleg i munden tungen var også helt bleg jeg ringede straks til dyrelægen og fortalte det hele han sagde jeg sku give den sukkervand og da jeg var ved at koge vand fik gjort det hele klar osv sku jeg have den op - men den var død.
den 25 om natten var endnu en kat død og så præcis ens ud om munden - blev rigtig ked af det men der var intet at gøre ved det kiggede de andre i munden det så helt fint ud og de spise fint men i lørdags sad den ene killing og hang med hovedet og så kastede den slim op den var også hvid i munden ringede til dyrelægen og ville have ham til at kigge på de sidste to men det ville han ikke vi skulle se riden an da kl så blev 19 om aftenen var de begge sløve og med opkast af slim vi ringede til dyrelægen og som tiden gik blev de mere og mere livløse og kolde men dyrelægen ville ikke se dem da han ikke mente de knen redes så begyndte jeg at tudbrøle for nu var vi på vej til at miste de sidste 2 ug af seks killinger jeg bad min kæreste i arrigskab gå ned og aflive dem begge for n skulle de altså ikke lide den samme smerte som de andre 2 han gjorde det så og det lettede faktisk at vide vi gjorde det bedste for de forskellige dyrelæge ville ikke engang aflive dem for os da de mente ikke de ville klare den alligevel men jeg synes jeg har fået en rigtig dårlig oplevelse med de 2 dyrelæger vi normalt bruger for selvom de ike mente de kunne reddes så kunne de være aflivet på en mer ehuman måde og det jo mig ikke dem der skal betale dyrelægeregningen så de burde da være ligeglade