Erfaringer med fremmedlegemer {{forumTopicSubject}}

Har haft en forfærdentlig slem uge. Tirsdag begyndte Walther at kaste meget op og blive meget sløv - han orkede ikke engang at gøre sig ren efter han havde kastet op på sig selv. Onsdag da jeg kom hjem fra arbejde, var det slet ikke blevet bedre, så jeg tog ham ind til dr. dyr. Han undersøgte ham fra a-z - tog en blodprøve og vi blev enige om at han hellere måtte overnatte der til torsdag, så han kunne få drop mv. da han var dehydreret. Torsdag ringede lægen og sagde jeg godt kunne komme og hente ham, da de mente han havde fået en infektion i tarmene, som kunne helbredes med antibiotika. Imens han var indlagt havde han ikke kastet op - havde endda lavet på bakken uden problemer. Jeg var meget lettet over der ikke var noget alvorligt i vejen med ham, så det var bare dejligt. Fik Walther hjem, men han var stadig meget sløv og kastede op i stide strømme igen - vil ingenting drikke eller spise (ikke engang hans livretter). Var oppe med ham hele natten, da han bare var så sølle. Ringede grædende til dyrelægen kl. 01.15 og vi blev enige om at de skulle kikke på ham igen fredag kl. 08.00. De 7 timer føltes som 70 år!. Vi kom ind til dr. dyr igen og fik ham indlagt. De tog røngten og scanning af hans mave og de kunne se noget, som de desværre ikke helt kunne definere. Dyrelægen ringede og fortalte det enten kunne være tarmslyng eller et fremmedlegeme. Bedste råd til at finde ud af det var at åbne ham. Det gjorde de - og heldigvis for det - fordi Walther havde spist et stykke plastic, som havde sat sig fast, fordi de hår han har slugt havde dannet en stor klump omkring oå 12 cm lang og en "risiko for tarmbrist" bred. De fik det fjernet. Dyrelægen ringede og forklarede det hele og de vil beholde ham weekenden over. Det mærkligste af det hele var at da dyrelægen mærkede ham på maven - både onsdag og fredag gav Walther ikke en lyd fra sig. Katte vil normalt pibe, fordi et fremmedlegeme eller tarmslyng gør vandvittig ondt - men Walther han har lidt i stilhed. KAN IKKE BÆRE DET!
Og nu ligger han jo så der med et stor ar over bugen - lampeskærm over hovedet og får drop og morfin - det bette pus - og jeg er der ikke...! Nu er der gået snart 24 timer efter operationen og lægen ringede i morges kl. 09.00 for at fortælle at Walther havde klaret natten fint og nu vil han gradvist tage ham ud af morfinen og give ham lidt mad. (Det bette pus har ikke kunnet holde noget mad i sig siden mandag - forestil jer hvor sulten han må være). Dyrelægen vil ringe igen i aften med en statusopdatering - og igen i morgen formiddag og i morgen aften.

Er der andre af jer der har prøvet noget ligendene - jeg kunne godt tænke mig at høre alle de historier der ender godt. Jeg er et følelsesmæssig vrag indtil jeg får Walther hjem igen og han får det godt igen!!!

Den bekymrede mor