{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
3.640 visninger | Oprettet:

Tinka
Tinka
Tilmeldt:
17. dec 2006
Følgere: 102 Katte: 2 Emner: 68 Svar: 9.943

Lov om overdragelse af killinger {{forumTopicSubject}}

Der er en formulering i lov om overdragelse af killinger, som jeg synes er uklar.
(jeg kan ikke huske, hvordan man laver fed skrift, så har fremhævet med store bogstaver).

"§ 1. Med bøde straffes den, der sælger eller på anden måde overdrager eller køber eller på anden måde erhverver kattekillinger, HVIS LEVERING AF KATTEKILLINGERNE SKER, inden de er 12 uger gamle"

Der står ikke:
Med bøde straffes den, der sælger eller på anden måde overdrager eller køber eller på anden måde erhverver kattekillinger, der er under 12 uger gamle.

Hmmm…. Så killingen skal altså LEVERES af nogen, før det er ulovligt at erhverve den ...:S ? og gælder altså ikke, hvis man finder den?

... eller hvordan tolker I det?




Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Vaskemaskine med vand problemer 490 kr.
  • Ophænging af 80’ tv og væg reol 1.299 kr.
  • 2x Radiator der skal genstartes 1.200 kr.
  • Hjælp til at samle skab 490 kr.
  • Reparation fuge i bruser mellem flise og afløbsrist. 1.500 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Lov om overdragelse af killinger
  • #1   1. jun 2010 Jeg synes, du skal stille spørgsmålet (formuleret som her) til Justitsministeriets Dyreværnsråd.

    (link fjernet)

    Deres mailadresse står nederst på siden.
    Jeg skrev selv til dem i går, og fik i dag mail om, at min mail var læst.


  • #2   1. jun 2010 Det var da en god ide smiley Jeg har fluks sendt mail.

  • #9   1. jun 2010 Heidi N Der sker aldrig en skid. Jeg har lige anmeldt at der blev solgt/bortgivet killinger på 8 uger. Og ???? sagde politiet, hvad vil du have vi skal gøre ved det ???

    Så den lov er ikke det papir værd, den er skrevet på.


  • #10   1. jun 2010 sådan som det ser ud nu er det politiet man kontakter, så sender de det viderer til offentlig anklager, der så tager stilling til om det er noget man vil bruge tid på. Og det er så de 2 steder "fejlene" sker. Jeg kan ikke mindes at loven nogen sinde er blevet effektueret på det punkt. Kun i de tilfælde hvor man snakker om virkeligt alvorlig misrøgt og mishandling.

  • #11   2. jun 2010 Mit spørgsmål gik nu ikke på salg af killinger. Jeg er helt med på, at man må sælge killinger, inden de er 12 uger gamle, hvis man venter med at overdrage/levere dem til nyt hjem.

    Dét, jeg har i tankerne, er de småkillinger, som folk selv finder. Jeg synes ikke, det er klart formuleret, at det er ulovligt at tage dem til sig. Det, der gør det uklart er ordlyden ”hvis levering sker”.

    Hvis det var formuleret således:
    ”Med bøde straffes den, der sælger eller på anden måde overdrager eller køber eller på anden måde erhverver kattekillinger, der er under 12 uger gamle.” så ville det være klart, at man ikke må tage en fundet killing under 12 uger til sig. Men som § 1 er formuleret, kan jeg ikke se andet, end at der skal finde en overdragelse sted - altså der skal være en person, der LEVERER killingen til en anden person.


  • #12   2. jun 2010 Felis **Det betyder kort og godt, at enhver afhændelse eller overtagelse af killinger under tolv uge, der er uden deres mor, er ulovlig.**

    Det er sandsynligvis det, der er hensigten, men det er ikke det, der står i § 1.
    Der står ”….. HVIS LEVERING SKER …”. Og der er ikke tale om nogen levering, hvis man finder en killing i en grøft for eksempel.

    Hvis meningen er, som du selv formulerer det, at ENHVER AFHÆNDELSE ELLER OVERTAGELSE AF KILLINGER UNDER 12 UGER, er forbudt, så burde det være formuleret sådan. Alternativt burde ”hvis levering sker” fjernes fra teksten, så formuleringen i stedet var:
    ”Med bøde straffes den, der sælger eller på anden måde overdrager eller køber eller på anden måde erhverver kattekillinger, der er under 12 uger gamle.”

    Men eftersom der i stk. 2 videre står: ”Reglen i stk. 1 finder ikke anvendelse, når der er tale om en samlet overdragelse, erhvervelse eller indførsel af moderdyr og killinger, eller når moderløse killinger indleveres til dyreinternater eller overdrages til en ammekat” , fremgår det - mere eller mindre indirekte - at det er forbudt at beholde fundne killinger (da ”moderløse killinger” må gælde ALLE moderløse killinger - også de fundne killinger, der vel ellers ville være nævnt som undtagelse).
    Men som §1, stk 1 er formuleret fremgår dette ikke, men kan derimod tolkes således, at fundne killinger er undtaget.




  • #15   4. jun 2010 Felis **hvis levering sker inden de er 12 uger** tolker jeg kun , at det er ok at aftale en handel når killingen er yngre, men at den først må effektueres når dyret er 12 uger.…**

    Ja, det er nok det, man har haft i tankerne, da man forfattede lovteksten.

    Felis **og der står jo ellers klart og tydeligt **der sælger eller på anden måde overdrager eller køber eller på anden måde erhverver ****

    Narh, så klart og tydeligt synes jeg ikke det er, for efter ”erhverver” følger jo en betingelse i og med at der står ”HVIS levering af…”..
    Uanset det er nævnt i stk. 2, at ”reglen i stk. 1 ikke finder anvendelse, (….) når moderløse killinger indleveres til dyreinternater eller overdrages til en ammekat”, så gør formuleringen ”hvis levering sker” det uklart, om det også gælder de killinger, som ingen personer leverer/overdrager til nogen.

    Meningen fra lovgivernes side, kan sagtens være, at det gælder alle killinger under 12 uger (inklusive hitter), men det undrer mig bare, at det så ikke er formuleret så præcist, at det ikke er til at misforstå.
    Efterhånden er jeg mest tilbøjelig til at tro, at den ringe formulering må skyldes, at det udelukkende er køb og salg af killinger, man har haft i tankerne, da man forfattede lovteksten…. At man simpelthen ikke har tænkt på hittekillinger.


  • #16   4. jun 2010 Tinka D:
    "Efterhånden er jeg mest tilbøjelig til at tro, at den ringe formulering må skyldes, at det udelukkende er køb og salg af killinger, man har haft i tankerne, da man forfattede lovteksten…. At man simpelthen ikke har tænkt på hittekillinger. "

    Og det har du sikkert ret i!


  • #17   4. jun 2010 Min mening om den lov:
    Jeg synes signalværdien er god, men ellers er jeg ikke særlig imponeret, og jeg tvivler også på, hvor megen effekt den vil få i praksis.

    Mht. under 12 uger gamle fundne killinger/ tilløberkillinger / herreløse killinger/ hittekillinger /vilde killinger (hvad man nu kalder dem), så synes jeg, det er uhensigtsmæssigt, at de alle skæres over én kam.
    IMO er der meget stor forskel på, om killingen er fx 3 uger eller 10 uger.
    Jeg ser ikke noget problem i, at man tager en 10 uger gammel hittekilling til sig (selvfølgelig efter at man har fremlyst den, og forudsat man kan give den gode forhold). Men det gør ondt i mit hjerte, når en lille killing på 3 uger ikke kommer til en amme - eller i det mindste til killingekyndige katteejere, der ved, hvad de har med at gøre.
    Men som jeg læser den lov, så er man lige kriminel om man tager den på 3 uger til sig eller den på 10 uger.

    Og så burde den lov forresten være citéret alle de steder, hvor man kan annoncere killinger til salg! (er den forresten det her på KG?) Hvis man ikke lige færdes på kattefora eller er medlem af KV, hvordan skulle man så vide, at loven findes?

    Og hvordan skal den lov i øvrigt håndhæves?…
    Og bør den i alle tilfælde håndhæves?…


  • #19   5. jun 2010 Felis ** Der er brugt uanede ressourcer på at få udfærdiget og behandlet og vedtaget love**

    Hvis der er brugt uanede ressourcer på udfærdigelsen af denne lov, så står det godt nok grelt til :S. Som før nævnt tvivler jeg på, at man har tænkt tingene ordentligt igennem. IMO mangler denne lov både nuancer og en mere præcis formulering.

    Mht om loven altid bør håndhæves. Tja, man kan jo mene at love er til for at overholdes til punkt og prikke, uanset hvad. Jeg har en anden holdning til det spørgsmål.
    Betingelserne for killingers velfærd ændrer sig ikke pga. en lov…. som vel er lavet netop med kattevelfærd for øje.
    En tænkt situation: Hvis jeg stod og manglede en kat, og fandt en 10 uger gammel hittekilling (og fremlyste uden held osv.), så ville jeg ikke udsætte killingen for at skulle sidde to uger på et internat - lov eller ej. Kender jeg mit lokale dyreinternat ret, ville de også mene, at det var bedst at undgå to uger i bur, smitterisiko, en ekstra flytning osv. Jeg ved ikke, om internatets praksis har ændret sig, efter loven er trådt i kraft, men førhen har man i visse tilfælde udleveret killinger under 12 uger (bl.a. mine egne katte), først og fremmest af hensyn til killingerne selv.

    I eksemplet med den 10 uger gamle killing vil jeg da også tro, at der ville blive givet dispensation. (Men gud ved hvor lang tid dét så ville tage…. )


  • #21   5. jul 2010 Så fik jeg svar fra justitsministeriet på mit spørgsmål om, hvorvidt der virkelig skal være tale om LEVERING af killinger, før det er ulovligt at erhverve sig dem. Det skal der åbenbart.

    citat fra mailen: "Justitsministeriet kan oplyse, at det ikke er i strid med bekendtgørelsens regler at opfostre vildtlevende eller efterladte moderløse kattekillinger, der er under 12 uger gamle"

    Jeg skrev tidligere: **Efterhånden er jeg mest tilbøjelig til at tro, at den ringe formulering må skyldes, at det udelukkende er køb og salg af killinger, man har haft i tankerne, da man forfattede lovteksten…. At man simpelthen ikke har tænkt på hittekillinger.**

    Og nu er jeg sikker på, at det er sådan det forholder sig.




  • #22   5. jul 2010 "Justitsministeriet kan oplyse, at det ikke er i strid med bekendtgørelsens regler at opfostre vildtlevende eller efterladte moderløse kattekillinger, der er under 12 uger gamle"

    Jeg ville nu gerne have haft, at der var tilføjet *af privatpersoner*, men jeg har selv fået en mail fra dem, hvor de beder mig ringe til dem - eller give dem mit tlf.nr. - da mine kommentarer og spørgsmål bedst egner til telefonisk besvarelse.

    Så tager jeg lige denne med også.

    MEN jeg vil bede dem efterfølgende bekræfte deres svar skriftligt, da jeg ikke kan bruge en telefonisk besvarelse til ret meget.


  • #24   5. jul 2010 "af privatpersoner" må vel være underforstået, for internater må jo. Men spørg endelig mere ind til det.

    Jeg vil også skrive til dem igen omkring det med at sælge mormisser, der har killinger, der er under 12 uger gamle
    (hedder mormisser moderdyr? :S).

    Sidst jeg mailede (andet dyrevelfærdsspørgsmål) til justitsministeriet fik jeg samme svar, som du har fået denne gang. Jeg ringede dog ikke til dem. Men det er da en god ide at gøre det, og efterfølgende selv skrive hvordan man opfatter deres svar, og bede dem bekræfte skriftligt smiley
    Så må de jo rette - skriftligt smiley - hvis de mener man har misforstået noget.


  • #26   6. jul 2010 Det er rigtigt nok Felis, men det fremgår IKKE af lovteksten, at man ikke må skille killingerne og morkatten, kun at killinger ikke må osv. før de er 12 uger, hvilket de heller ikke gør, hvis de bliver i hjemmet indtil dá.

Kommentér på:
Lov om overdragelse af killinger

Annonce