1.325 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 11 Svar

Killing spiser mad til steriliserede katte??? Killing spiser mad til steriliserede katte???

Hej KG'er.

Jeg har en kat på 9 måneder og en killing på 15 uger.
Min kat på 9 måneder er steriliseret og jeg har hele tiden givet hende killingefoder, nu er hun blevet lidt små tyk (buttet) og dyrelægen sagde i går at hun skal have mad til steriliserede katte, så det får hun nu fra HIlls, men problemet er at min killing på 15 uger syntes den stores mad er meget mere spændende end hende egen lige pludselig. Jeg skynder mig nu hver gang jeg kan hører at den store spiser og give hende det mad hun skal have og så forsøger jeg at få den lille til at spise hende egen mad, men det er mega svært og er jo ikke altid hjemme hele dagen så jeg kan holde øje med dem.
Hvad kan jeg gøre for at få dem til at spise sin egen mad ? smiley


Play video
Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Køkkenamatur er løst 800 kr.
  • Vandhane skiftes 750 kr.
  • vinduespusning 800 kr.
  • Samle gyngestativ 630 kr.
  • Hænge badeværelsesspejl og soveværelsesspejl op og ophængning af loftslampe ikøkken 850 kr.
  • Græsslåning naturgrund 750 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Killing spiser mad til steriliserede katte???
  • #1   21. jun 2011 Er der ikke bare én der vil hjælpe med gode råd ? smiley

  • #2   22. jun 2011 Foder til neutraliserede katte er typisk smækfyldt med korn - altså endnu værre end alt andet tørfoder. Så det er i virkeligheden ikke noget særlig godt forslag fra din dyrlæge.
    Giv hellere begge katte et godt lødigt alm. voksen-tørfoder (og meget gerne et af de mærke, der indeholder ekstra meget kød) og desuden en MASSE vådfoder. Vådfoder indeholder jo i sagens natur en masse væske og fylder derfor bedre i maven og giver en mere korrekt mæthedsfornemmelse, fordi katten nu engang er skabt til at spise kød. Desuden sikrer det, at kattene får det væske, de behøver. Prøv at få dem til at spise min. 200 g. vådfoder om dagen til sammen - gerne mere, hvis de gider - så skulle deres indtag af tørfoder gerne falde betydeligt.
    Killingen kan sagtens vokse som den skal på alm. voksen-tørfoder + vådfoder. Derimod vil jeg mene at tørfoder til neutraliserede katte er FOR fattigt på energi for en killing.


  • #3   22. jun 2011 Tak for dit MEGET brugbare svar smiley
    Jeg har altid bare tænkt på vådfoder som en dårlig ting, der er usundt og mine katte tager på af ?? Men det må så være indbildning ?
    Min store kat skal altså tabe 1 kg, hvordan vil du så foreslå jeg gør det bedst ?
    Og hvilket foder vil du foretrække ? Bruger Hills nu og ville det ikke være nemmest at blive i mærket ? smiley


  • #4   22. jun 2011 Jeg ved ikke, hvorfor det i en periode var så smart, at katte KUN måtte få tørfoder. Måske noget producenterne plantede i dyrlægerne, der så gerne anbefalede det sådan, fordi det nu engang også primært er tørfoder de har på hylderne. Og mange dyrlæger mener stadig, at tørfoder er det eneste rigtige. Men det er bare SÅ fjernt fra kattens naturlige mad.
    Derimod har vådfoder den fordel, at det som sagt indeholder en masse væske, der meget bedre ligner kattens naturlige mad. Ud over at det ikke indeholder så meget korn, kan ofte også fås helt uden korn.
    Du kan jo vælge en af de helt alm. Hill's-varianter, sådan noget Science Plan Feline Adult Optimal Care <lam/kylling/kanin/tun> eller hvad de nu hedder smiley Bare det ikke er noget light eller noget til steriliserede katte.
    Og så er der rigtig mange, der er glade for LUX-vådfoder fra ALDI, da det er ren kød uden korn og sukker, og så er prisen rigtig god. Jeg har også samlet en liste over andre kornfrie vådfodre i supermarkederne her: (link fjernet) Desuden er vi mange, der køber foder fra http://www.zooplus.de/shop/katzen , hvor der kan nævnes mærker som Bozita, Cosma, Porta 21 og Animonda Carny, der er rigtig gode til prisen.
    Men altså pointen med vådfoderet er, at det mætter meget bedre end tørfoder, i forhold til det nærringsindhold, det har. Så mange katteejere ser faktisk, at deres katte taber sig, hvis de var overvægtige, og får en mere passende afbalanceret vægt af at spise meget vådfoder. Det kan så til gengæld være en udfordring at få katten til at vænne sig til vådfoder, hvis den igennem længere tid kun har fået knasende tørfoder...


  • #5   22. jun 2011 Ej hvor er dine svar bare brugbare smiley Er meget glad for du vil hjælpe mig !
    Altså med hensyn til vådfoder, så er prisen ikke det vigtigste, det behøver ikke at være billigt bare det er godt.
    Men vil klart prøve at finde det rigtige vådfoder, og med hensyn til om de vil spise det så tror jeg ikke det er det store problem, i hvert fald ikke for den lille af dem smiley
    Men hvordan ville du så dosere maden både våd og tørfoder til den lidt buttede af mine missere ?


  • #6   22. jun 2011 Jeg ville prøve at få den til at spise mest muligt vådfoder og mindst mulig tørfoder. Ofte kan det være en fordel at fjerne tørfoderet, imens vådfoderet er fremme, så ikke det velkendte tørfoder lokker.
    Nogle katte kan alene ved at få store mængder 'fri' vådfoder tabe sig. Men man hører også ind imellem om katte, der ikke gør - jeg har een smiley Men det finder du først ud af, når du har prøvet. Det nemmeste og rareste for alle er jo, hvis du kan have en relativ fri fodring uden mængdebegrænsning. Så prøv bare først at se om ikke alene et skift fra kun tørfoder til at du giver 200-400 g. vådfoder om dagen (og har tørfoderet stående fremme resten af tiden), om ikke det hjælper.


  • #7   22. jun 2011 De skulle jo gerne ikke have særlig meget appetit til tørfoderet, hvis du giver meget vådfoder.

  • #8   22. jun 2011 Men tager de ikke på af vådforet ? Min ene er 9 mdr og vejer 4,5 kg, få hun skal kunne tabe sig af det ? smiley

  • #9   22. jun 2011 Mange katte bliver slankere af vådfoder. Vådfoder består af 70-80% væske som katten jo altså ikke tager på af smiley Mens tørfoder sådan er 'koncentreret'. Så derfor kan de spise en langt større mængde af vådfoder i forhold til tørfoder uden at tage på. Men altså prøv. Jeg kan ikke sådan love dig noget. Men at fylde kulhydrater på katten ved brug af light-foder er i hvert fald ikke vejen frem for et rovdyr smiley Og fungerer det ikke at give delvis fri vådfoder, delvis fri tørfoder, så kan du jo derefter prøve at skifte over til ren vådfoder. Men giv det nu lige en chance. Uanset hvad må katten også kun tabe sig ganske langsomt! Når katte ikke får nærring nok, begynder de at nedbryde fedtdepoter, men det giver desværre en ophobning af fedt i leveren, såkaldt fedtlever, som er en meget farlig tilstand. Derfor tåler katte ikke at faste eller sultestrejke særlig lang tid af gangen og heller ikke at blive tvunget til at tabe sig hurtigt.

  • #10   23. jun 2011 Okay smiley jeg prøver mig frem !
    Og nej kunne aldrig finde på ar sulte min kat smiley hun et jo kun lidt buttet .
    Mange tak for din hjælp smiley


  • #11   23. jun 2011 Det er bare hvis nu den ældste kat overhoved ikke vil røre vådfoderet - det skal du være opmærksom på. For så må du have nogle tricks til at få den til at vænne sig til det.
    Man kan godt fjerne tørfoderet og kun stille vådfoder frem i nogle timer. Men du skal bare sikre dig, at de begge spiser på et tidspunkt - og ellers stille tørfoder frem igen indtil næste gang, du giver vådfoder.


Kommentér på:
Killing spiser mad til steriliserede katte???

Annonce