godnat lille Chester {{forumTopicSubject}}

Jeg skrev igår et indlæg om Chester de måske havde epilepsi.
Nu er min lille dreng væk.

Han havde i sidste uge et anfald og vi ringede til dyrlægen, som mente det var epilepsi. Hun vil dog gerne tjekke ham nærmere og vi fik derfor en tid til blodprøve m.m. tirsdag.
Min forlovede tog ham til dyrlægen om morgenen og da de kom hjem havde han det fint. De nussede og Chester var afslappet og rolig da han gik.
Kl.12 kunne jeg ikke koncentrere mig på arbejdet, det var som om der var noget jeg skulle uden at kunne huske hvad. Jeg besluttede derfor at tage hjem og arbejde.
Så kunne jeg vente på prøvesvarene sammen med Chester. Da jeg nåede ind i min opgang følte jeg at jeg skulle skynde mig og løb derfor op ad trappen til 4.sal. Åbnede hoveddøren, og Chester plejer altid at komme løbende og sige hej, men han kom ikke og så tænkte jeg bare...han er død.Jeg ved ikke hvorfor, han havde det fint da jeg tog afsted..det slog mig bare. Så jeg løb ind i stuen og ganske rigtigt..der lå min lille skat, ved siden af madskålen, med alle 4 ben lige ud i luften og tungen ud af munden, klemt fast mellem tæt sammenbidte tænder.
Han havde savlet voldsomt og øjnene var opspærret.
Han var kun lige blevet kold og jeg prøvede febrilsk at vække ham.
Jeg er helt knust nu.
Han havde det jo fint, jeg så ham aldrig være sløj, det var min forlovede der så det første anfald. Nu er han væk og jeg kan slet ikke forlige mig med tanken..græd hele den igår og har næsten ikke sovet i nat.
Jeg savner ham helt vildt, han var altid tæt på mig når jeg er hjemme, storspindende og nusse agtig. Nu er han væk og han er så savnet!

Dyrlægen forstod slet ikke hvad der var sket, hans tal så fine ud, og hans hjerte og lunger lød også normalt.