ekstra følsom efter aflivning {{forumTopicSubject}}
Ja ELSKER KATTE og har altid gjort det, men for 2år siden måtte mig og kæreste desværre aflive vore ektrem dejlige kat April efter hun var kommet til skade, vil lige sige at selve aflivningen var meget ubehageligt men havde meget svært ved dyrlægen da han var MEGET KOLD, og jeg har stadigvæk et meget stort problem med ham(har skiftet dyrlæge) Det skal siges at det er første gang jeg har fået aflivet en af mine katte, jeg var alene ved afliveningen da kæresten ikke kunne overskue det,hun var hans "baby" Men efter aflivening er jeg blevet etrem følsom når det gælder katte og det er alle katte.
Kort efter tabet af min kat, fandt vi en kat der var kørt ned ved det bustopsted jeg bruger til at komme på arbejde, og jeg brøde fuldstædigt samme og tude,rystede og var helt færdig kunne på ingen måde rumme det,brugte flere dage på at finde ejen ,hvilket desværre ikke lykkes.Falck hentede den, og nu er jeg bange hver gang jeg skal ned til det bustopsted, der er ikke et andet i nærheden som jeg kan bruge.
Men igår var jeg ude og går med kæresten og der var der selvfølgelig en kat der var kørt ned og igen brød jeg sammen, og kæresten måtte hive mig over på en anden side af vej og hive mig videre.
Hvad fanden skal jeg gør, førhen ramte det mig ikke sådan når jeg så katte der var kørt ned, det var ikke rart men jeg bryd ikke sammen som nu.
Undskyld det lange indlæge..
jul 2009
Følger: 9 Følgere: 9 Katte: 1 Emner: 8 Svar: 540
åha hvor føler jeg med dig.... jeg har det helt på samme måde som dig.... har i julen fået aflivet en kat på 6 år som bare havde givet op, dyrlægen forsøgte ALT for at redde ham fordi hun godt vidste hvor meget han betød for mig, selve aflivningen var en ok oplevelse da det gik ekstremt hurtigt ( tror osse det afhænger af tillid til sin dyrlæge ) men puha bare det at gå ud i køkkenet hvor han plejer at ligge giver mig tårer i øjnene og det samme når jeg ser dyr der er døde eller kommet til skade....
jeg tror det vigtigste er at give sig selv lov til at være ked af det, du har mistet noget du holdt meget af og det kan tage lang tid at komme over.... snak om det og vær ikke bange for at blive ked af det.... min gamle psykologi lærer sagde engang at hvis man ikke tog fat om problemet blev det ikke løst ( dermed snak om det der er svært og giv dig selv lov til at være ked af det )
på en eller anden måde varmer det osse mit hjerte at vide at ikke alle er lige glade med dyrene, hvis du forstår hvad jeg mener ?
håber du får held til at få det bearbejdet så du kan blive mindre følsom....
stort trøste knus fra Marlene som kæmper den samme kamp lige nu
jul 2009
Følger: 9 Følgere: 9 Katte: 1 Emner: 8 Svar: 540
jeg ved ikke om din kommentar om at " du ikke håber du er en katte ejer der er ligeglad " var et svar på min kommentar
nej det jeg prøvede at sige var at hvis man ikke får lov at sørge " rigtigt " så kan sorgen nogen gange være svær at komme over.... ja 2 år er længe at sørge men måske er det netop fordi sorgen ikke er bearbejdet ordentligt.....
hvis man har et godt netværk som kan rumme en osse når man er ked af det så behøver man ikke en psykolog... vi mennesker er faktisk ret gode til at fikse problemerne selv hvis vi har de rigtig forudsætninger
god dag til jer alle
dec 2006
Følgere: 102 Katte: 2 Emner: 68 Svar: 9.943
Samtidig med den store sorg over at have mistet, ikke blive mødt med forståelse hos dyrlægen, svigtet af kæresten (der overlod det sværeste til dig alene), kan du måske tilmed have fået et chok ved aflivningen? Din reaktion kunne i hvert fald godt tyde på, at der er noget med den aflivning, der trænger til at blive bearbejdet. Og hvis April blev aflivet pga.. hun kom til skade, er det vel ikke så mærkeligt at skadede katte er det, der trigger for dig. Måske noget kortvarig terapi kan hjælpe….
Jeg synes overhovedet ikke det er for drastisk at søge prof hjælp. Det dur jo ikke, at du går og er bange for at gå til det busstoppested, og måske udvikler en angstneutrose.
Den ekstreme følsomhed omkring katte kender jeg udmærket til, selv om den giver sig udtryk på andre måder. Jeg er aldrig kommet mig helt over det chok jeg fik ved en dramatisk og helt forfærdelig aflivning af en elsket kat. Nu ca. 20 år efter kan jeg stadig ikke tale om episoden uden at bryde sammen. (har været i terapi, det hjalp ikke, men kan vel hjælpe for andre…).
Noget andet. Du har stadig et problem med den dyrlæge. Dét forstår jeg godt! Overvej evt. om det kan lette noget for dig at fortælle ham, hvordan du oplevede, og hvad du synes om, hans måde at agere på.
dec 2009
Følger: 1 Katte: 6 Emner: 41 Svar: 88
Vil først sige tak for jer søde ord,de betyder meget for mig.
Vil helt sikkert prøve det med brevet og se om det ikke kan hjælpe lidt.
Det kan godt tænkes at jeg har fået et chok af aflivningen, for fra hun kom til skade og til hun blev aflivet gik der 3timer..
Tror ikke der ligger mere bag, men prøve at snakke med min læge om det og se hvad han siger.
Jeg ved godt psykologer ikke kan trylle;-)
dec 2006
Følgere: 102 Katte: 2 Emner: 68 Svar: 9.943
Til det med, at der kan være andet og mere bag vil jeg lige sige, at den sorg man føler, og det chok man kan få fx ved en slem aflivning af sin kat, kan være aldeles ligeså slemt som alt muligt andet, man sørger over eller kan få chok af. Og ja, det kan sagtens være, at det chok har trigget noget andet bagvedliggende, men ikke nødvendigvis.
Jeg (der ellers har oplevet lidt af hvert gennem livet) kan kun tale for mig selv, men INTET har bragt mig længere ud i tovene følelsesmæssigt end noget med katte. Selv om det måske ikke er normalt/almindeligt at føle så stærkt for dyr, så behøver det jo ikke være forkert.
En dygtig og empatisk terapeut mærker hurtigt hvornår h'an skal fiske efter andre ting, og hvornår den "spade" klienten omtaler rent faktisk er en "spade".
PS: Forresten, hvis du er til blomstermedicin er der jo Bachs nødhjælpsdråber. Jeg har ikke selv oplevet effekt af dem, men har da hørt om flere, der har.
ekstra følsom efter aflivning