Katte i forsøg {{forumTopicSubject}}

I Lov om Værn af Dyr står, at ”enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Skulle man følge ”anerkendte, praktiske og videnskabelige erfaringer”, når det gælder dyrenes adfærdsmæssige behov, så skulle det være forbudt at holde forsøgsdyr under de forhold, de i dag lever under!

<b>Katte i bur
</b>Katte der indgår i forsøg sidder som hovedregel opstaldet i et bur fremstillet af metalplader, to metalskåle til mad og vand (ofte monteret på indersiden af lågen) og til tider en mindre hylde placeret oppe i den bageste del af buret.

Europarådsdirektivet om beskyttelse af dyr, der anvendes til forsøg og andre videnskabelige formål foreskriver, at et bur til en voksen kat skal være mindst 0,2 m². Der er altså ikke noget der forhindrer forsøgsinstitutterne i at købe bure af betydeligt større dimensioner, men det er de færreste, der vil betale denne merudgift.

I tiden op til de skal indgå i forsøg, er der mulighed for at lade killinger gå sammen i større rum, hvor de også kan have legeredskaber. Når forsøget påbegyndes, bliver kattene imidlertid som hovedregel isoleret i hver deres bur.

Voksne katte sidder alene fra det øjeblik de ankommer til forsøgsinstituttet. Når en kat indgår i forsøg, kan der være behov for at foretage analyser af kattens urin og fæces eller katten kan være blevet påført skader eller defekter der gør, at den har ændret adfærd, f.eks. at den ikke kan gå, ikke kan holde på urinen eller lignende. Det betyder, at kattene ikke kan opholde sig i samme bur.

<b>Forskningen
</b>I grundforskningen anvendes katte i særlig høj grad i neurobiologiske forsøg, mens de i den veterinærmedicinske forskning bl.a. indgår i forsøg, der vedrører Feline Immunodeficiency Veries (FIV – populært benævnt katte-aids), som dog også bruges som model for Human Immunodeficiency Veries (HIV).

I FIV-forsøg lever kattene i forsøgsinstituttet i meget lang tid, så udviklingen af sygdommen kan følges. I de neurobiologiske forsøg kan katten meget vel have opholdt sig på forsøgsstedet længe, men når forsøget går i gang, bliver katten ofte aflivet, mens den endnu er bedøvet.

Ved en række andre forsøg følges kattene over lang tid som f.eks. i søvnforsøg og visse hjerneskade- eller rygmarvsforsøg.

<b>Foder-forsøg
</b>Katte anvendes også i foderforsøg. Nogle mennesker tror noget naivt, at sådanne forsøg blot består i, at man skal konstatere, om katten bedst kan lide maden i madskål A eller i madskål B. Det er ikke tilfældet.

Foderblandinger med højt eller lavt indhold af en lang række stoffer og i forskellige blandinger afprøves på kattene i længerevarende forsøg. Der opsamles urin og fæces fra kattene, så man kan undersøge hvor meget eller hvor lidt der udskilles af alle disse stoffer og endelig tages der blodprøver.

Når der skal opsamles urin og fæces fra en kat skal den opholde sig i et såkaldt metabolismebur. Burets bund består af en metalrist, hvorigennem både urin og fæces kan passere og opsamles i en bakke nedenunder. Katten har derfor ingen mulighed for at tildække sine efterladenskaber med grus eller andet.

Stort set alle dyr er meget omhyggelige med enten at besørge bestemte steder og/eller at tildække det, de kommer af med. Det er meget stressende for et dyr ikke at kunne følge dette adfærdsmønster, og bl.a. for kattene betyder det, at de ”holder sig” i meget lang tid. Det resulterer igen i lange ophold i metabolismeburene og det påvirker deres velbefindende.

Kilde Forsøgsdyrenes Værn