{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.301 visninger | Oprettet:

Er du bange? {{forumTopicSubject}}

<b>Alle er bange for noget, hvad løber dig koldt ned af ryggen?

</b>Vi har alle et eller andet vi er bange for, eller føler os utrygge ved. Det er dog ikke ensbetydende med, at vi lider af en fobi. En fobi udvikler man, når angsten tager kontrollen, og vi begynder ikke at kunne gennemføre en almindelig dagligdag. Årsagerne kan være svære at påvise. Fobien kan opstå på grund af en pludselig, traumatisk oplevelse eller den kan udvikle sig langsomt over flere år.

Ordet fobi kommer af græsk for angst eller skræk, og derfor skal alle forstavelserne også være græske. Der er sågar et ord for angsten for at være bange eller få en fobi - fobifobi. Forhåbentlig bliver du ikke fobifobisk af at læse denne tråd :o)

<b>Hvad er du bange for ?


Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Opsætning af lamper 900 kr.
  • Cover holes in walls and ceiling 1.000 kr.
  • Hoved og terasse dør lukker ikke ordentligt 1.300 kr.
  • Lavet et makeup bord 750 kr.
  • Ophæng af TV og ophæng af lamper 1.485 kr.
  • Fixe opvaskemaskine der lækker vand 1.090 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Er du bange?
  • #3   25. apr 2010 Jeg er bange for vandmand. Er egentlig en smule sikker på det er en fobi, fordi det slet ikke giver mening og kommer af en traumatisk oplevelse. Men ved det sgu ikke smiley jeg går i hvert fald enten i panik eller stivner når jeg ser en. Brr
    Og så er jeg vel også bare bange for det almindelige, mørke, edderkopper osv.


  • #4   25. apr 2010 Der er også det der kaldes panikangst :o)

    Panikangst er angst, der opstår pludseligt og voldsomt. Man får åndenød, hjertebanken, bliver svimmel og bange for at dø eller for at blive sindssyg. Anfaldet udvikler sig i løbet af få minutter og varer som regel kort, men det er så voldsomt at man kan være påvirket af det i flere døgn.
    Nogle mennesker får panikangst uden at de ved hvorfor det sker. Andre får angstanfald i bestemte situationer.

    Det skønnes at ca. to procent af befolkningen lider af panikangst. Panikangst begynder i 20-30 års alderen, og der er flere kvinder end mænd, der får lidelsen.


  • #6   25. apr 2010 Lisbeth - det at man er bange for at køre med busser hører under panikangst :o)

    Det står her:

    <b>Årsager til panikangst
    </b>Hvis man for eksempel oplever et angstanfald i et supermarked, vil man uvilkårligt flygte ud af supermarkedet, hvorved angsten vil forsvinde. På den måde indlærer man, at det er farligt og ubehageligt at være i supermarkeder, således at angstreaktionen til sidst er blevet så forstærket, at det er fuldstændigt umuligt for en at gå ind i supermarkedet.

    Noget tilsvarende gælder over for andre situationer som for eksempel at tage med offentlige transportmidler eller lignende. Under behandlingen er det meget vigtigt at finde frem til den slags uhensigtsmæssige indlæringer og modvirke dem, hvorved angsten kan bekæmpes. Det er blandt andet det, der er idéen ved såkaldt kognitiv terapi




  • #8   25. apr 2010 jeg er bange for at gå alene i mørket udenfor..og hvepse og bier..jeg går i panik hvis der kommer en hveps eller bi..

  • #10   25. apr 2010 Jeg har vist en mild grad af klaustrofobi. Jeg kan sagtens køre elevator - hvis den ikke er overfyldt. Men jeg kan godt gå mere eller mindre i panik, hvis jeg står fastklemt og ikke kan komme væk hvis jeg vil, eller hvis (som min storebror gjorde ved mig som barn) jeg bliver fastholdt med hovedet nede i en lukket sovepose eller jeg bliver holdt fast om begge håndled.

  • #11   25. apr 2010 Jeg er bange for edderkopper og har en fobi for slanger.
    Jeg lider af klaustofobi og er så småt ved at kurere min vandskræk.


  • #12   25. apr 2010 Jeg er ENORMT bange for slanger. Så bange, at jeg nær besvimede i vandet, da en skubbede mig af mit badedyr i Ungarn, da der er slanger i vandet dér. Ellers har jeg klaustrofobi, men det har jeg efterhånden fået under kontrol. Men jeg har tidligere sprunget ud af solarie og givet mig til at græde, gået i panik i en elevator, fordi den åbnede langsomt, været ved at besvime, fordi min kæreste lå sig inden i et sengetøjbetræk osv. Tror min klaustrofobi stammer fra, da jeg var lille og "sad fast" i en sovepose, da jeg legede i den, så jeg næsten ikke kunne komme ud.

  • #13   25. apr 2010 Jeg er meget bange for at være alene hjemme når det er mørkt... Ellers har jeg stor angst for kanyler, ædderkopper og fugle... en gang jeg var ude og rejse fløj en flagermus ind i mit hår, og siden da har jeg været skrægslagen overfor alle former for fugler når de nærmer sig mig...

  • #16   25. apr 2010 jeg er bange for højder, og jeg er ikke så glad for at være i rum hvor der er for mange mennesker. jeg er bange for edderkopper hehe det skal lige sige at jeg lider af angst det er ikke så sjovt


  • #17   25. apr 2010 Jeanette det er det jeg tror jeg har det kommer lige pludselig og det du beskriver om angst det et lige pricis sådan jeg får det, jeg skal have snakket med min læge om det....
    Forleden dag da jeg var i bilka med min kæreste der begyndte jeg at svede og jeg følte at mine ben var ved at gå under det var ikke særligt rart jeg hade det bare rigtig skidt jeg hade hjertebanken og svimmel og kvalme men det gik væk efter noget tid


  • #18   25. apr 2010 Jeg har selv svært ved at være i rum med mange fremmede mennesker - ikke private fester og familiesammenkomster, men feks. hvis jeg skal i byen med vennerne. Jeg HADER alle de folk der er. Jeg får en slags paranoia, når folk går for tæt på mig i Gaden eller til Randers Ugen. Bare lige eks.

    Har også haft det sådan til koncerter - kan feks. ikke stå forrest til en koncert hvor folk skubber og maser eller i midten af en folkmængde - så hyperventilere jeg. Også derfor at jeg kun har været til Aalborg Karneval en eneste gang. Kan simpelthen ikke fordrage alle de mennesker der om en. Kan ikke få luft.

    Men jeg kan også få det sådan i en fyldt bus eller tog. Heldigvis sjældent jeg tager off. transport :o)



  • #19   26. apr 2010 Mørke, indekter især edderkopper.
    Gå i mørke.

    Jeg er fuldstændig mørke ræd fordi jeg har oplevet en meget spooky ting i mørke jeg går i panik hvis jeg ikke kan se noget jeg tør ikke engang lukke øjene når jeg er i bad:/


  • #20   26. apr 2010 Jeg er bange for at flyve, eller måske ikke helt bange men jeg hader det !
    Men ellers er jeg ikke rigtig bange for noget, kun edderkopper :o)


  • #21   26. apr 2010 Min største frygt er højder, jeg kan gå helt i panik. Især hvis jeg ikke er forberedt på at det.

  • #22   26. apr 2010 Har fundet en liste på Wikipedia med alle fobierne. Man kan endda have fobi overfor tallet 13 og klovne..XD
    Jeg er lidt højdeskræk, dog ikke meget. Lidt mørkeræd, men heller ikke noget at tale om. Til gengæld er jeg bange for edderkopper og er noget klaustrofobisk - bange for lukkede, små rum. (:


  • #25   26. apr 2010 uhh ja tandlæge er en af mine meget store skræge og at komme i narkose.. er ikke vild med edderkopper, vebse og krabber..
    får stor ubehag når jeg er i rum med fulde ældre mænd (barndomsting) er nu heller ikke vild med for mange fremmet på en gang.. for meget højte er heller ikke min sag, og slet ikke hvis det er i for af en stige...


  • #26   26. apr 2010 jeg bange for mus og for bitte små rum fx kan ikke klare tanken når man dør skal i den kiste

  • #27   26. apr 2010 jeg er bange for store mængder mennesker, lider af socialangst, kan ikke gå til købmanden alene, kan ikk kører i tog/bus det er jeg os bange for.
    Og ja så lider jeg os af panikangst.
    Så det er det jeg vist er bange for hvis man kan sige det sådan


  • #28   26. apr 2010 Jeg har været bange for rigtig mange ting,jeg mistede i en alder af 10 år min mor og i en alder af 13 min far,så klart er jeg meget bange for at miste selv den dage i dag i en alder at 30år...
    Virkelig bange for at blive forladt, har også sat sit preg på mig pga. svigt i barndommen,jeg er derfor bange for, ensomheden & tomrummet.
    Ja, nu vil jeg ikke belemmere jer med alt mit,men det korte af det lang er bare at jeg ville fortælle at man kan komme langt med den rette hjælp. Jeg har den dag i dag over "vundet" mange af de generelle angst former som forsamlinger,bus kørsel,at tale i telefon,bange for ikke at så til (den kommer man nok aldrig 100% af med men alligevel) bange for at være alene hjemme,for mørke... ja hvad der ikke alt ophober sig i en...
    Men jeg har snakket mig igennem det hele,er kommet af med de tanker og ideer om at "det er nok bare mig der ikke kan/er normal" det er min egen fejl... Osv.
    Nå men husk det derude der er hjælp at hente!!! :o)

    Skulle der være nogen der har brug for hjælp til noget brug for en snak,brug for nogen der "bare" gider lytte til en så må i meget gerne skrive,jeg har modtaget hjælp, ER kommet langt, og har nu den overskud som jeg i mange år søgte efter hos andre...
    Så intet er for dumt eller for lille en ting at snakke om...
    Jeg er hverken psykolog,læge eller andet fint,men jeg har taget min tørn,tro mig!

    Knus til jer alle!


  • #29   26. apr 2010 Yvonne, hvor er det stort af dig at tilbyde din hjælp, hvis der var mange fler af din slags ville verden være et mere lykkelig og fredlig sted!!!

    kæmper selv med spiseforstyrelse og får også noget hjælp nu, men har haft den siden jeg var 5år og er nu 33år, så det tager tid..

    men igen tager hatten af for dig.. stort knus


  • #30   26. apr 2010 Suzette W Ja det tar tid... Jeg har også en årrække været plaget af netop spiseforstyrrelse! Folk vil korse sig hvad jeg ikke alt har oplevet.. Det er skrækkeligt og jeg tar hatten af for du kæmper! Du skal kæmpe,kampen KAN vindes sevom det virker umuligt så kan det lykkes! Så godt gået at du kæmper!!!!
    jeg har været en svingdørs patient i psykiatrien... Såå jo livet er ikke let! :o(
    Jeg har diagnosen Borderline...Sååå træls træls... Men jeg kæmper og jeg gir IKKE op.
    Jeg tilbyder min hjælp, da jeg ved hvad det vil sige ikke at være "normal" eler "lige som alle de andre"
    Men tak for de pæne ord!
    Knus


  • #31   27. apr 2010 jeg HAR været bange for at gå ud oa handle,køre bus,lukkede døre,sammen med nye mennesker,fester,køre i bus,O.S.V. MEEN kan de`t hele nu,pga.gik på et kognitivt kursus på Vejle daghospital !!!!!! YES er Så glad for jeg gjorde dèt,selv om det indebar en del ting af det jeg havde Angst for,det værste er NU kører FOR TIT MED BUS,til Horsens,el Vejle for at SHOPPE...HE HE Så der er HJÆLP at hente...så gør noget ved dèt,og dit liv bliver SÅ SKØNT med så meget frihed til at gøre hvad man gerne vil...er dog ik meget for at være alene hjemme om natten,har fået sat Alarm op,har hjulpet lidt...meen

  • #32   28. apr 2010 Jeg er bange for alt. smiley .. Jo mere jeg tænker over hvad jeg er bange for, jo større en svækling synes jeg jeg er.. Hehe..

    Alle insekter undtagen dem der er flotte eller meget små. Jeg er rædselsslagen for edderkopper. Jeg elsker sommer, men for dælen et kaos, for der er jo dyr overalt.
    Dog mht. edderkopper, måske nogen af jer kan bruge min teknik.. Når jeg ser en edderkop jeg ikke kan flygte fra tænker jeg ting som, tænk hvis den godt ved den er grim - og faktisk er ked af det.. Og at det jo ikke er dens skyld den er født sådan.
    Jeg er bange for højder.. Og tandlæger.. Jeg føler mig tortureret hver gang jeg skal til tandlæge, og jeg går altid grædende der fra.

    Jeg har haft et par perioder hvor jeg er overdrevet bange for at min søster dør. Hvor jeg græder mig i søvn om aftenen og bare har lyst til at give hende knus hele tiden og fortælle hvor meget hun betyder for mig, selvom jeg overhovedet ikke er sådan normalt.

    Og så er jeg åbenbart enormt bange for at flyve. Her næste sommer skal mig og min søster til London, og det bliver jo bare vildt fedt. Specielt fordi ingen af os rigtig har været udenfor danmark. Men helt ærligt, så føler jeg mig nødt til at sige farvel til folk inden vi tager afsted. Jeg føler jeg skal forberede mig på at dø, og ordne ting som at spørge min mor om hun ikke godt vil tage sig af kattene hvis jeg ikke kommer tilbage..
    Jeg har også været enormt bange for hvad andre tænker om mig. Ikke bare om mig, men alt hvad jeg gør og siger. Der var et par år hvor jeg ikke rigtig kom ud blandt folk, fordi jeg skulle anstrenge mig alt for meget for at forsøge at opføre mig "normalt" hvilket jeg alligevel aldrig mente jeg kunne. i starten af sidste år var jeg nede ved min daværende kæreste og spise. Ikke noget højtideligt, bare pasta og kødsovs foran tv'et.. Men jeg har 3 computerskrevne sider hvor jeg beskriver alt det der går igennem mit hoved, så simpel en ting fyldte uendeligt meget og nærmest udmattede mig..
    Så arbejdede jeg sidste sommer i min fars kiosk, og startede på HF sidste sommer, og nu er det nærmest væk. Altså jeg får ikke panikanfald mere, men det kan være meget tæt på hvis jeg skal fremlægge for klassen.. Men, taget i betragtning af hvor slemt det har været er det nærmest ovre..
    Det der hjalp mest var at jeg blev forelsket i en, der så viste interesse for mig.. Det var lidt som om at når jeg var god nok til at HAN ville tale med mig og røre ved mig, så var der ingen og intet der kunne få mig til at tro at der var noget som helst i vejen med mig..
    Det var lige OT.
    Jeg er også bange for at blive kørt over.
    Min søster er bange for at blive klemt i de der automatiske døre i butikker. smiley .. hun kan ikke bare gå igennem, men må stå og tage sig lidt sammen og tage tilløb..


  • #33   1. maj 2010 Kun en ting:

    Edderkopper, smiley


  • #34   2. maj 2010 Ikke lige noget fobisk, men jeg er virkelig dårlig til nytårsaften.. Bekymrer mig SÅ meget for alle mine dyr, fordi jeg ved at de bliver så utroligt bange...

Kommentér på:
Er du bange?

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce