{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.018 visninger | Oprettet:

Syn på sig selv og vægten. {{forumTopicSubject}}

Mange kender det sikkert.
Man står op og går ud på badeværelset og sidder på toiletet og kigger over på vægten som man om 5 min stiller sig op på. langsomt gør man sig færdig og tager vægten frem fra under skabet. stiller sig op på den, og den tænker lidt og man lukker øjnene og åbner dem så og man sukker så højtlydt så ens bedre halvdel kommer ud og spørger hvad der er galt.

Man sidder så i frokost pause og enmet "vægt og slankekur" kommer altid op -.-

kollegaer snakker og deler deres vægt og sukker på hinandens vejne. de kommer så til mig og jeg kigger opgivende på dem og siger at jeg ikke vil sige det.
fair nok de skifter enme.

enmet er der hver uge, og man bliver ikke i bedre humør af det.

i dag kom den dag jo så selvfølgelig hvor jeg fortalte hvor meget jeg vejer...... og alle bliver så glade på mine vejne for det må da være dejligt at veje så lidt som jeg gør...

sandheden er at jeg lægger altid 5 kg til når jeg fortæller min vægt. ikke fordi jeg er pinlig berørt over det men fordi jeg ikk vil ha de bruger mig som målestok.
jeg hader min vægt på badeværelset, jeg får min kæreste til at veje sig efter mig fordi jeg er sikker på der er noget galt med den hver morgen.

jeg føler mig ikk tynd og slank, og det giver mig en mærkelig følelse at tænke på at mit syn på min kropsform ikk ændre sig sammen med min faldende vægt.

er der andre som har oplevet det samme?
altså hvis nu i har gået på en slankekur og i taber jer, ændre i så synet på jer selv?


Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Vaskemaskine med vand problemer 490 kr.
  • Ophænging af 80’ tv og væg reol 1.299 kr.
  • 2x Radiator der skal genstartes 1.200 kr.
  • Hjælp til at samle skab 490 kr.
  • Reparation fuge i bruser mellem flise og afløbsrist. 1.500 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Syn på sig selv og vægten.
  • #1   13. jan 2013 Jeg har det på samme måde med vægten, jeg kan ikke li at gå på den, og jeg kan ikke lide at fortælle folk hvad den siger, ikke engang til min egen kæreste kan jeg lide at sige det. smiley

  • #2   13. jan 2013 Jeg har aldrig bevidst været på slankekur, vægttab har altid været medicinsk betinget eller sorgrelateret - det med at man tilsidesætter sig selv.

    Tro mig:
    Når man har haft en normal vægt - måske lidt til "den gode side", så er det mega træls at kunne se kravebenene så tydeligt så man køber bluser efter at det skal dække knoglerne.
    Det er irriternde når man bliver generet med at man ikke spiser nok eller at man er radmager.
    Ja, selvtillien stråler da ikke ligefrem ud af én, men jeg har også for maange år siden vejet en del for meget og der blev jeg så glad for de butikker med tøj hvor jeg kunne passe en str. s eller m.
    Jeg tror at det er farligt at fokusere for meget på antal kg, for det afhænger jo også af højde og muskelmasse, det er jo ikke fedt det hele!

    Lad være med at veje dig hver morgen, gør det evt. 1 gang om ugen, det andet kan blive en form for besættelse.
    Din kæreste elsker dig jo som du er og din omgangskreds kræver jo sikkert ikke at du skal tabe dig eller tage på.
    Se dig i spejlet i stedet for (kun ansigtet) og sig: "Godmorgen! Du ser sgu da godt ud:)".
    Elsk dig som du er!
    Når du så har vejet dig, så gå ind og spis en god portion A-38 med muesli og drik noget juice, så er kroppen igang.


  • #3   13. jan 2013 Ja du har ret Marianne, men for sådan en som mig, jeg er en del undervægtig kan jeg godt fortælle, og det er ikke nemt at undgå at tænke på, at hver gang man ser folk man ikke lige se hver eneste dag så siger de "Hold kæft hvor er du tynd, tag da på".. Det er så der jeg tænker, ja hvis bare jeg kunne, men jeg kan ikke tage på lige meget hvad jeg har gjort. smiley
    - Jeg er ikke selv utilfreds og min kæreste er heller ikke. Men det er stadig lidt svært når man får sådan nogle ting af vide gang på gang.


  • #5   13. jan 2013 hvilken spise forstyrrelse? smiley ej kan godt se din point.

  • #6   13. jan 2013 Marianne: ja det er godt en god ide at pakke vægten væk et halvt års tid og så se hvad der er sket til den tid.

    jeg kan sagtens tage de kg der er tabt på igen men hva hjælper det at gøre sin hverdag mere usund end jeg er i forvejen.


  • #7   14. jan 2013 Jeg tror man finder meget få kvinder der nogensinde bliver tilfredse med deres vægt og krop, vi ser på vores krop med andre øjne end andre.

    Jeg var som teenager og ung på den undervægtige side, jeg vejede 48 kg indtil jeg fyldte 18år jeg er 166cm. jeg fik altid at vide at jeg ikke spiste nok og var for tynd, sandheden var at jeg kunne spise alt uden at tage på, jeg spiste slik, flødeboller, chips og alle mulige usunde ting, jeg tog ikke på, så fik jeg kørekort, og begyndte at køre i bil istedet for at cykle, så kom jeg op på 52 kg. lidt mere ok. men kunne stadig spise alt muligt uden at tage yderligere på.
    Så blev jeg 25år og da ændrede mit stofskifte åbenbart, for pludselig kunne jeg ikke rigtig spise alt uden at tage på..
    I dag vejer jeg omkring 10kg for meget og kan ikke rigtig tage mig sammen til at ændre kost, det er jeg pænt ked af, men hvis ikke motivationen er der så er det svært, jeg forsøger at træne og ikke spise så usundt.. Jeg nægter at gå på en vægt og har ikke stået på en sådan i omkring 3 år. jeg måler mig på om jeg kan passe mit tøj..

    Jeg kunne godt lide da man kunne se mit kraveben tydeligt, og ville ønske jeg kunne komme derned igen, men ved det kommer jeg aldrig, hvilket heller ikke ville være sundt for mig..


  • #8   14. jan 2013 Heidi N - Det med at kunne spise alt uden at tage på, det kender jeg ALT for godt. Jeg håber da jeg en skønne dag kan tage på i stedet for bare at tabe mig. Jeg synes da også det er pænt at være tynd, men man kan skam også være alt for tynd efter min mening. smiley

  • #9   14. jan 2013 Ja klart man kan være for tynd, jeg har aldrig selv følt mig for tynd, men andre har syntes jeg var for tynd..
    Da jeg blev konfirmeret vejede jeg 45 kg og var ca 162cm, jeg syntes jeg havde en passende vægt.

    Men ser jeg piger i dag på den størrelse, så syntes jeg de er monster tynde..


  • #10   14. jan 2013 Ja, jeg synes jo heller ikke selv jeg er for tynd, men alle siger det til mig.
    Men jeg ved jeg er undervægtig, og det siger min BMI også hvis man har en BMI på 18,5, så er man kun lige undervægtig men min BMI ligger på 16,26, så det er alligevel en del under. Men når man ikke kan tage på, hvad gør man så? smiley


  • #11   14. jan 2013 Jeg har smidt min vægt ud. Er undervægtig og har været det hele mit liv. Har et højt stofskifte, der gør at jeg kan spise hvad jeg vil. Jeg håbede dog at det ville ædre sig efter jeg fik min søn, men nej. Jeg har også tit hørt den med, når storken dør er du igen den med de tyndeste ben osv. Jeg endda oplevet et dame der kom hen til mig og sagde neej, hvor er det synd for dig at du er sååå tynd! Jeg bliver faktisk ked af det, når jeg får sådan en kommentar, for jeg kan ikke tage på. Ikke engang en diætist kunne hjælpe mig. Og jeg synes da ærlig talt ikke det er fedt at min lillesøster på 13's tøj er for stort til mig.

  • #12   14. jan 2013 Sanne: jo ser du så tager du med mig på arbejde og så bestiller vi en familiepizza og vi deler den foran de "dumme" duller. så de kan se man kan være tynd og spise pizza på samme tid smiley

  • #13   14. jan 2013 Ja du er godt nok lille bitte smiley
    Tjaa man kan jo ikke rigtig gøre så meget, spise fornuftigt og prøve at lade være med at tabe sig smiley

    Men du er jo ikke så gammel, så chancen for at dit stofskifte ændre sig er der jo i rimelig grad..


  • #14   14. jan 2013 Ja, altså mange forbinder det med at være tynd at man ikke spiser noget, men det er jo ikke alle det er sådan ved. smiley

  • #15   14. jan 2013 Jeg synes at du skulle søge kvalificeret hjælp Hvis jeg var i familie med dig ville jeg være meget bekymret for dig

  • #16   14. jan 2013 Ja Heidi, jeg håber. Men det meste af min familie er faktisk overvægtige og har altid været det, lige undtagen mig og min ene storbror, han har samme problem som mig. smiley

  • #17   14. jan 2013 Har i evt. nogle gode råd til undervægthed der ikke er præget af for højt stofskifte?
    Jeg og min kost er blevet tjekket af lægen og de kunne ikke finde noget galt. Jeg vejede på det tidspunkt 50 kilo 168 høj.
    Kom på sådan en speciel vægt som regnede flere ting ud.

    Har tabt mig og taget på efterfølgende, og i starten af dec. prøvede jeg sådan en sindsyg dyr vægt, der kunne regne en masse forskelligt ud.

    Skriver det lige ind her (det meste)
    Vægt: 45,8 kilo
    Fedt % 11 kilo
    Fedt masse: 5,1 Kilo
    Muskle masse: 38,6 kilo
    Knoglemasse 2,1 kilo

    Har henover julen tabt mig yderligere to kilo, har dog taget halvandet på igen den sidste uges tid.

    Af en eller anden grund mister jeg appetitten hvis jeg er nedtrykt/sur/ked af det, men ellers så spiser jeg alt, og især slik, chips og cola :S


  • #19   14. jan 2013 Felis - 11 er fedtprocent - ikke kilo. Hvad knogler angår: pas.

  • #20   14. jan 2013 Ja de 11 kg ved fedt % er ikke ment som kilo, men som % smiley
    Var vidst ikke helt vågen fra morgenen af smiley

    Jeg har prøvet denne vægt, to gange og mine knogler vejede det samme begge gange..


  • #22   15. jan 2013 Man KAN godt tage på - med mindre at der er noget galt med stofskiftet.
    Jeg tog på ved bl.a.
    ERstatte Minimælk med Letmælk
    Lave flødesaucer
    Levede af "god dansk mad, som i gamle dage hvor man ikke tænkte på fedtstoffet.
    Spiste mindst 4 gange dagligt
    Det betød dog også, at jeg måtte forny min garderobe - men gemte den gamle hvilket jeg er glad for nu, for nu er jeg sgu ved at tabe mig - igen!
    Når BMI'et viser undervægt, så er det altså med at få den op, for et er heller ikke sundt.
    Ikke cola og chips, men evt. hjælp fra en diætist.
    Når man ligefrem er undervægtig, så skal man altså tjekkes af lægen.


  • #23   15. jan 2013 Fabrikanten Tanita oplyser flg: Knoglemasse er ganske enkelt den estimerede vægt af knogler, og på ingen måde en indikation af knogle densitet (tæthed). Det er estimeret ud fra måling, og fratrækning af fedtmasse, muskelmasse, væske i kroppen m.v., og dermed den estimerede vægt af ren knoglemasse.

    Felis: Lårbensknoglen vejer CA 1 kilo, hos en fuldvoksen mand på 70 kilo.


  • #25   16. jan 2013 Cecilia:
    Det kan da måske godt være arveligt betinget, det har jeg ikke forstand på, men det er korrekt at der er andre sygdomme der kan være skyld i det, derfor skriver jeg også at når man er undervægtig så skal man tjekkes.

    Lad være med at være fedtforskrækket og prøv at tvinge lidt mere ned, så går vægten måske et par kilo op.
    Men tænk også lige på en anden ting:
    Har du stress? Sorg? Spekulationer så du tilsidesætter dig selv - helt uden at vide det? Propper du en færdigret i mikroen næsten hver dag og lever du af det? Så får du nemlig ikke meget mad.
    Prøv med 2 retter - desserten behøver ikke at være usund, bagte æbler f.eks. med Creme Fraiche...mmmmm:)


  • #26   17. jan 2013 Jeg var faktisk irriteret over det, for jeg kunne ikke gå i en alm. forretning og købe tøj uden at lægge kortene på bordet.
    Det kostede også en formue i bukser.
    Og det irriterede mig når nogen sagde "Du spiser da heller ingenting". Jeg spiste til jeg var mæt - og det var jeg åbenbart af ingenting.

    Nej, jeg gik ikke op i hvordan folk på gaden mon tænkte om mig, men jeg sukkede når mine kolleger bekymrende så på mig og sagde: Du skal da kun have str. 36 i bukser! Normalen er str. 42.

    Da det var værst havde jeg tabt mig 15 kg. Jeg var ved lægen som sagde at mit BMI var lige på normalen og jeg blev undersøgt på kryds og tværs. Jeg fejlede ikke mere end jeg plejede ")

    Problemet tror jeg bundede i, at jeg mistede 2 familiemedlemmer og havde i den tid 2 meget syge katte der flere gange var ved at "stå" af. Jeg gjorde mere ud af dem end mig selv.
    Samtidigt sled jeg i det for at fastholde mit job og fritidsinteresser som også smuldrede.
    Sådan havde jeg det og nu ved jeg at det er medicinsk betinget at jeg smider kilo igen, men det får ikke lov til at gå så vidt igen:)


Kommentér på:
Syn på sig selv og vægten.

Annonce