Aktivt fravalg af børn Aktivt fravalg af børn
Ude i dagligdagens verden har jeg nu gennem en del år efterhånden, mødt utroligt mange vantro blikke, måbende udtryk og forsøg på at "omvende mig", når samtaler har nærmet sig emnet børn, og jeg er blevet spurgt hvornår min mand og jeg skal igang.
Svaret er nemlig, at det skal vi ikke.
Jeg prøver altid at undgå spørgsmålet så længe som muligt, fordi jeg af erfaring har indset at mange ikke forstår det når jeg forklarer hvorfor. Til gengæld får jeg mærkelige blikke som om jeg ikke er rigtig 
For en hulens masse år siden (18 for at være præcis), blev jeg opereret for en svulst i hjernen. Den sad en lidt uheldigt sted i forhold til kroppens hormonstyrende center og det betød at jeg selv med hormonbehandlinger sandsynligvis aldrig ville kunne få børn.
Som 13årig er man måske ret ligeglad men jeg tænkte at det måske egentligt var meget godt for selv dengang havde jeg aldrig haft en drøm om at mit liv skulle indeholde børn.
5 år senere blev jeg faktisk gravid (for beskyttelse var en by i Rusland da jeg var i fast forhold og jeg jo ikke kunne blive gravid - men det kunne jeg så.
Der var ikke nogen tvivl hos mig. Jeg kunne simpelthen ikke stå som 18årig og være mor. Jeg var for bevidst om at kæresten ikke var den rette og lysten til st blive student var væsentligt større end lysten til at blive mor.
Så jeg gjorde det eneste rigtige for mig, med mine forældres opbakning (og iøvrigt glæde over at deres datter "virkede" som hun skulle -på det punkt )
I de sidste 11 år, hvor jeg har været sammen med min mand, har familie og bekendte ofte prikket til os. Og hver gang har svaret været, at vi ikke skal have børn. Nu er det efterhånden ved at være forstået men møder vi nye mennesker og samtalen drejer sig i retningen af børn, kommer spørgsmålet altid.
Ingen af os har nogensinde haft lyst til at få børn.
Der er ikke noget instinktiv behov - eller lyst - til at reproducere.
Og dét som flere kvinder kan (alle kvinder i min familie), når de ser en baby, det kan jeg simpelthen ikke. Jeg har ikke den funktion, der gør at jeg tænker at "det må jeg da også prøve!"
Det mest positive jeg kan sige jeg har tænkt ved synet af en baby er, at det er imponerende at mennesker kommer i så små størrelser. Men der stopper det også.
Der er født utroligt mange børn i min familie, og hver gang kan man fra de meget skruk kvinder i min familie, hører æggestokkene i et sådant omfang at jeg nogle gange ville ønske jeg havde den knap, så jeg kunne prøve hvordan det er de har det. Men uanset hvor meget jeg prøver så kan det ikke lade sig gøre.
Når jeg fortæller at vi ikke skal have børn, er det første spørgsmål typisk; ej, er det fordi i ikke kan få børn?
Når jeg så forklarer at det ikke er derfor (for jo jeg fortæller det som det er i stedet for den nemme løsning og de medfølende blikke der ville følge med at lyve) så er der flere der begynder at fortælle hvor fantastisk det bare er.
Men det er jo ikke fordi, at jeg ikke er klar over, at det må være fantastisk og proppet med gode og skønne oplevelser og øjeblikke. Men hvad nytter det, når jeg nu bare virkeligt ikke har lyst?
Det blev en længere smøre.. Sorry!
Men er det virkeligt så uforståeligt at nogen aktivt vælger børn fra?
Og kan det passe jeg er den eneste der oplever de spøjse blikke?
maj 2007
Følger: 24 Følgere: 40 Katte: 10 Emner: 141 Svar: 7.112
Men så blev jeg gravid, og tja, nu har jeg en dejlig datter
Jeg skal dog sterilliseret sidst i februar
aug 2013
Følger: 1 Følgere: 142 Katte: 1 Emner: 101 Svar: 616
Jeg har aldrig haft trangen til og blive mor.
Der udover har jeg siden jeg var 15-16 år vist at jeg kun har ca 5 % chance for og blive gravid.
Så i årenes løb har jeg vennet mig til tanken om at jeg aldrig vil blive mor. Og det har jeg der ganske fint med.
Jeg er pt ikke i forhold. Men skulle den rigtige mand for mig have børn fra tidligere forhold er det ingen hindring for mig. Så længe at forholdet mellem ham og barnets mor er "voksent"
(At man tænker på barnets behov og ikke sine egen stridigheder)
Men jeg kender godt følelsen af at folk sender underlige og spørgene blikke, når man fortæller man ikke vil være mor.
Ved mig har de så også meget og gøre med avelige sygdomme som jeg ikke ønsker at videregive.
aug 2012
Følger: 1 Følgere: 1 Katte: 3 Emner: 92 Svar: 1.036
Jeg kan heller ikke mærke æggestokkende som du nævner.
jun 2010
Følger: 14 Følgere: 24 Katte: 4 Svar: 61
Men når jeg så også engang i mellem støder på de der samtaler ang. børn. Så siger jeg det som det er.. Og så får jeg af vide at det er noget pjat med mig og jeg skal bare vente til jeg finder den rigtige (er single) så vil jeg helt sikker gerne have børn. Jeg må indrømme jeg bliver så dårlig, når folk begynder at belærer mig om, hvordan jeg skal leve mit liv. Er simpelthen så træt af det.
Jeg kan ikke forstå hvorfor folk ikke kan respektere, mennesker som fra vælger børn eller for den sags skyld andre ting i deres liv. Vi bestemmer vel for F*** da selv over vores eget liv !!!
jan 2013
Følger: 2 Følgere: 2 Katte: 4 Emner: 11 Svar: 210
Det er kompliceret, det med børn. Alt skal være rosenrødt og perfekt, ellers er man uansvarlige, dårlige forældre.
nov 2011
Følger: 38 Følgere: 95 Katte: 15 Emner: 62 Svar: 388
Før jeg blev snippet skulle jeg også høre på når du bliver ældre så vil du gerne blabla hjalp da jeg fortalte dem hvilke diagnoser et evt barn kunne få med sig så stoppede de hehe
nov 2008
Følger: 6 Følgere: 14 Katte: 3 Emner: 6 Svar: 75
Det er ikke fordi, at jeg ikke ville kunne tage mig af et barn, men der er bare så meget mere, i det at være forælder, så der skulle virkelig ske en meget, meget markant ændring i min psyke for, at jeg overhovedet kunne overveje at skifte mening, og sandsynligheden for den ændring er nærmest lig nul.
Derfor mener jeg selvfølgelig også, at det er helt op til folk selv, om de vil have børn eller ej. Der er som regel en grund til, at man fravælger det, og dem der ikke kan respektere det, har jeg ærligt talt lidt svært ved, at opretholde respekten for. Det er fint, at man måske ikke forstår det, men man må da trods alt respektere andre folks valg.
feb 2010
Følger: 27 Følgere: 28 Katte: 9 Emner: 15 Svar: 5.562
Jeg synes faktisk der var flere der skulle vælge børn fra. Det er tydeligt at der er mange der ikke har den fornødne tid. Hvorfor få børn, når de passes af andre og man kun "låner" dem, når der er stress på, enten på vej ud af døren eller på vej i seng. ? Ikke så sært at der er mange, der ikke formår at give deres barn/børn et nej. Jeg er sådan set ligeglad med om det er far eller mor, der bliver hjemme ved barnet, men en burde. Men det er meget vigtigere med karrieren. Mange kan ikke komme hurtigt nok i gang.
Jeg hører også til dem der mener at det ikke er en ret at få børn, men en gave.
Du skriver at der er mange børn i jeres familie, så jeg er sikker på at du har nok at nyde, ikke mindst at aflevere dem igen.
Du og din mand har taget et bevidst valg, som jeg synes bør accepteres. Det kan jo være at i pludseligt en dag ombestemmer jer, men indtil da, mener jeg at jeres valg af hvilket liv i ønsker, ikke er til debat.
jan 2012
Følger: 9 Følgere: 109 Katte: 3 Emner: 132 Svar: 11.508
Jeg er selv 39 år og siden jeg var 15 år har jeg sagt at jeg ikke ønskede børn, og fandt jeg en mand der ønskede børn, så måtte han finde en anden og få dem med..
Min familie og omgangskreds sagde i rigtig mange år til mig _"ja ja bare vent til du finder den rigtige mand så skal du nok skifte mening", en af de få der nok aldrig tvivlede på at jeg mente det var min mor, men jeg mente det den gang og jeg har aldrig på noget tidspunkt haft blafrende æggestokke, eller haft en anelse af tvivl på om jeg valgte rigtigt..
Det skal nok her nævnes at jeg ingen hverken fysiske eller psykiske sygdomme har der skulle hverken gøre det svært eller umuligt at få børn, efter min bedste viden så er der intet til hinder for at jeg skulle kunne få børn, det er et absolut frit og egoistisk valg, men et valg jeg føler jeg har ret til at tage, da det er min krop og mit liv der bliver påvirket af det..
Efterhånden, som jeg er blevet ældre er det blevet mere acceptabelt at jeg har fravalgt børn, og i dag er jeg jo ovre den fødedygtige alder, så nu har spørgsmålet ændret sig til om jeg aldrig har ønsket børn, og jeg føler egentligt at det er blevet mere ok ikke at ville have børn, og jeg føler faktisk også at flere kvinder syntes det er modigt at vælge det fra og indrømme det og stå ved det, for jeg tror der er en del kvinder der får børn fordi -"det skal man"..
Så nej det er ikke uforståeligt at nogle vælger børn fra det er en guds ret man har.. Det er ikke en ret man har at få børn det er et privilegium, og mange burde tænke sig om en ekstra gen inden de formerede sig..
Og nej du er ikke den eneste der oplever spøjse blikke og undrende spørgsmål, men lad dem kigge og lad dem spørge, for lige så meget som de kan forstå dit valg, lige så lidt kan du forstå deres, for vi er nogle der aldrig oplever de blafrende æggestokke..
Jeg vil lige tilføje som sidste bemærkning, at jeg altså godt kan lide børn og jeg har forkælet min nevø over alle grænser og passet ham siden han var 6 mdr. når hans forældre skulle noget eller knægten var syg, han er i dag 20 år og jeg forguder ham stadig, jeg har også rigtig mange venner med børn og dem forkæler jeg såmænd også, men hvor er det dog rart at aflevere dem tilbage til forældrene og altid være den søde og sjove, som ikke altid sætter en masse regler
nov 2011
Følger: 17 Følgere: 15 Katte: 5 Emner: 8 Svar: 367
Da mig og manden mødte hinanden, ville vi have 4 (!!!) børn! Vi var pænt unge (19 og 20 år) og livet var så let.
En masse er sket, både fysiske og psykisk - og vi endte med at vælge fra.
Vi fortryder ikke - og det er også for sent, for jeg er 40 nu!
Så slipper jeg for alle de der underlige blikke, eller dem der nærmest gemmer deres baby væk, "fordi jeg nok bliver ked af det".
Jeg eeeeelsker babyer - men jeg er også meeeeeget glad for, at jeg kan aflevere dem tilbage
Og min nevø og niece er blevet SÅ forkælet af os
aug 2010
Følger: 49 Følgere: 387 Katte: 4 Emner: 191 Svar: 7.568
Dette fordi jeg har nogle sygdomme, hvoraf den ene er arvelig. Den anden gør mig sindssyg træt og derfor ved jeg på forhånd at et skrigende barn der ikke kan sove igennem, det magter jeg ikke.
Det har så skræmt alle potentielle kærester væk, men så må de jo ikke være det værd.
Det er værst for mine forældre, for hvorfor skal de da ikke være bedsteforældre? Det bliver de spurgt om adskillige gange.
Min søster har også valgt det fra, men det er pga. karriere
jul 2008
Følger: 63 Følgere: 743 Katte: 13 Emner: 711 Svar: 8.015
det vil sige at jeg altid har sagt at skulle jeg have børn, ja var det inden jeg blev 25 år. Og det er for længst overstået
Børn siger mig nu hellere ikke så meget. fatter ikke at folk er helt oppe og kører bare pga en baby. jeg forsøger faktisk at slippe for bare at holde den størrelser. er måske lidt sippet, men vil altså hellere ordnet kattebakker (selv med dårlig mave) end at skifte ble på et barn
Så du er ikke alene.
jeg er så så heldig at min lillebror søger for avleslægten, da han har ikke mindre end 3 drenge, så når de kommer ja så får jeg børn nok - og dem kan man heldigvis komme af med igen
nej jeg holder mig bare til mine dyr
feb 2011
Følger: 3 Følgere: 6 Katte: 1 Emner: 33 Svar: 579
Jeg bliver 34 om 2 uger, og jo jeg havde da en periode, da jeg var først i 20'erne, hvor jeg måske gerne ville have børn. Men det gik hurtigt over igen.¨
Jeg kan som godt lide børn, og har også altid fået af vide jeg er rigtig god med børn. De opsøger mig altid, nar vi er sammen med nogen. Jeg har også i mange år være babysitter for forskellige familiebørn. Men jeg var også glad for at kunne aflevere dem tilbage igen, og at det ikke var mig der stod med det ansvar.
Jeg har også fysisk svært ved at få børn, og skal igang med at finde ud af, om jeg kan få fjernet mit underliv p.g.a. store problemer. Og så mener jeg selv ikke, det er psykisk forsvarligt af mig at få børn. Vil heller ikke give dem de sygdomme, jeg selv kæmper med!
Min familie spørger ikke mere. De har vist accepteret mit valg. Og ellers undgår jeg gerne emnet, når vi er steder med "nye" folk. Gider ikke skal forklare og forsvare mig hver gang.
Min lillesøster er gravid nu. Hun skal have en dreng til April/Maj, Og jeg glæder mig til at blive moster! Jeg glæder mig til at trille ham rundt i Kongens Have og forkæle ham osv. Men jeg glæder mig også til at kunne aflevere ham til hans mor igen, og gå hjem til mit fredelige hus, hvor kun Feline kræver min opmærksomhed!
aug 2010
Følger: 49 Følgere: 387 Katte: 4 Emner: 191 Svar: 7.568
Ja, der er én fordel:
Man kan aflevere dem igen når de bliver alt for umulige
apr 2012
Katte: 3 Emner: 19 Svar: 306
Anyways, jeg er også med i "gruppen". Jeg har aldrig haft den trang til børn, eller den der ihhh og åhh når jeg ser et barn.
Self. havde jeg da dukker og barbier som barn, men har aldrig været den moderlige type.
Mange af mine venner og veninder er begyndt at få børn, en af dem har sågar været i hormon behandling og venter nu barn.
Jeg er selv 23, så dvs. forholdsvis ung, og min mor plager HELT VILDT om at få børnebørn, og alle omkring mig kommer med den der "Det kommer nok når du bliver voksen/ældre", der har jeg ærlig talt en stor lyst til at losse dem lige i cremebollen med sikkerheds sko på (Dette er self. ikke noget jeg udtrykker eller gør alvor af), jeg nikker bare og siger jaja.
Men hold nu op hvor er det belastende.
Jeg er så så "heldig" at jeg ikke kan få børn, eller jeg har ca. 10 % chance for at blive gravid og 5 % chance for at gennemføre en graviditet, dvs. not gonna happen. Og det er jeg ærlig talt rigtig glad for, dette er jeg så også begyndt at fortælle dem der plager.
Bare det at passe andres børn giver mig pip, altså jeg kan lige holde det ud en dags tid af gangen, men så skal de dælme også hjem.
Specielt den der spørge fase de går igennem, nej hvor jeg sukker meget i den periode
jan 2012
Følger: 9 Følgere: 109 Katte: 3 Emner: 132 Svar: 11.508
Men det forklarer måske hvorfor vi er så passioneret med vores katte
Jeg må indrømme at jeg er fuld af beundring over dem som er modige og ansvarlige nok til at vælge det fra, og jeg må indrømme at mange flere burde tænke sig om en ekstra gang før de valgt at få børn..
Det at få børn er et egoistisk valg, lige så egoistisk som at fravælge det, men det er modigt at sige fra, der er intet modigt ved at få børn..
Jeg har mødt mennesker der ikke på nogen måde kan forstå at man ikke ønsker børn, de mennesker mener at børn er meningen med livet, til dem plejer jeg at svare at "jeg har valgt at have et liv i stedet for at have børn", så bliver de meget fortørnede, men undskyld mig, jeg har oplevet indtil flere kolik børn og fortæl mig en gang til at de forældre har et liv mens børnene har kolik...
Der er rigtig mange måder at have børn på, men de fleste oplevelser jeg har haft er at når folk får børn drejer hele deres liv sig om deres børn, og sorry så meget vil jeg ikke opgive for et lille menneske, det er jo så min ret, lige så vel som det er andres ret at lade deres børn styre deres liv..
Jeg kan som sagt godt lide børn, det er bare ikke altid jeg kan lide deres forældre
Nå men det var egentligt ikke for at træde nogen med børn over tæerne, men det kan bare lige blive lidt træls, især når man får stukket sådan et undrende blik efterfulgt af et NÅ i hovedet når man fortæller at man har fravalgt børn...
Men tomlen op tl jer tøser for at vælge det der er rigtigt for jer, og så træk på skuldrene af dem som ikke forstår jer, for det vigtigste i livet er at gøre det der er bedst for en selv og ikke blot tage den nemme løsning og please andre, vær tro mod jer selv
dec 2012
Følger: 21 Følgere: 228 Katte: 2 Emner: 77 Svar: 2.871
Jeg har altid (!!!) sagt at jeg skal have et barn, det skal være en pige og hun skal hedde Sarah (efter min dejlige farmor). Tænke sig at jeg var så heldig at få en pige i et forsøg!
Efterfølgende har jeg så måtte lægge ører til rigtig mange kommentarer omkring mit bevidste valg om kun at have et barn. Flere har kaldt det børnemishandling
Jeg har verdens dejligste unge, har altid fået ros for hvor dejlig hun er at være sammen med osv osv. og jeg har altid været glad for at det var os to (min og hendes far gik fra hinanden da hun var 2). Så fik jeg først Sofus og så Sofie og så begyndte æggestokkene at blafre og nu har jeg 2 år til at finde en kæreste (gider jeg at bo med nogen??) og lave et barn (hvor stor er lige sandsynligheden?)
Det er også lidt svært når jeg ikke vil være alene med to børn og ikke har lyst til at bo sammen med nogen
feb 2010
Følger: 27 Følgere: 28 Katte: 9 Emner: 15 Svar: 5.562
apr 2012
Katte: 3 Emner: 19 Svar: 306
Men skal absolut ikke have børn, jeg har snakket med lægen omkring sterilisation når jeg fylder 25, så der er sat kryds i kalenderen
okt 2007
Følger: 7 Følgere: 60 Katte: 1 Emner: 144 Svar: 4.145
Jeg har lige siden jeg var et stort barn sagt at jeg ikke ville have børn...
I dag er jeg 25 år og er kun blevet endnu mere sikker i mit valg...
Børn kan faktisk nærmest irritere mig, jeg undgår dem helst...
De kan da finde på nogle sjove ting, men jeg kan ikke se noget sødt i børn..
Det eneste tidspunkt jeg bliver skruk på, er når jeg ser på kattekillinger (og andre dyrebørn)
Mit valg betød så også at jeg for små 3 mdr. siden måtte vinke farvel til mit livs kærlighed gennem næsten 9 år, da han ikke mente at kunne leve et liv uden børn.. Og det har været rigtig hårdt for mig, men jeg står ved mit valg.. Jeg vil IKKE have børn for andres skyld..
Og jeg møder også de undrende blikke når snakken kommer ind på børn og jeg fortæller hvordan mit forhold til det er.. "Ja ja det kommer nok når du bliver ældre" får jeg altid smidt i hovedet... Helt ærligt? Nu har jeg været fast besluttet de sidste 13 år, jeg tror helt ærligt ikke jeg skifter mening... Eftersom jeg kun bliver mere og mere sikker i mit valg..
Jeg nyder at kunne tage en spontan beslutning lørdag aften klokken 23 og smutte i byen med veninderne (de af dem der endnu ikke har fået børn).. Jeg nyder at kunne holde vilde fester uden at tænke på at bette bøvs skal sove ellers passes, jeg nyder at være MIG!
aug 2012
Følger: 15 Følgere: 30 Katte: 2 Emner: 127 Svar: 1.750
Kan kun tilslutte mig flertallet , at det selvfølgelig er helt op til den enkelte om man vil have børn eller ej.
Jeg respektere fuldt ud de der ikke vil have børn.
Men disse 2 ville jeg nødigt undvære
dec 2006
Følgere: 102 Katte: 2 Emner: 68 Svar: 9.943
Mine yngelplejeinstinkter må være gået i koks, for jeg har det med katte, som de fleste kvinder har det med børn.
I en af de årelange perioder, hvor jeg boede for dårligt til at have kat, længtes jeg, så jeg var ved at blive bims. En dag kom jeg fx til at købe kattemad- og grus, selvom der aldeles ikke var kat lige på trapperne. Blev sådan lidt høj af at købe det :-S.
maj 2004
Følger: 8 Følgere: 8 Katte: 3 Emner: 18 Svar: 30
Vi valgte at beholde, men vores søn havde en misdannelse
Var selvfølgelig ulykkelig, men samtidig var vi enige om vi ikke skulle have børn, familien blev ved med at lokke og sige det kommer, men da jeg var rundet 31 og manden 30 og vi stadig sagde nej begyndte de at acceptere det..
Jeg har aldrig været vild med børn, har ikke anet hvad jeg skulle stille op med dem når jeg fik en stukket i armene..
Men pludselig en dag kom mig og manden til at snakke, da der var kommet baby i den nærmeste familie og en mere på vej.. Og pludseligt viste det sig at vi begge pludseligt følte os klar
Så for 4 år siden kunne jeg have skrevet et lignende indlæg, nu ja der er jeg gravid med nr 3
Aktivt fravalg af børn