{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
  1. {{breadcrumb.text}} {{breadcrumb.text}}
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.190 visninger | Oprettet:
Julie
Julie
Tilmeldt:
10. apr 2006 Følger: 38 Følgere: 36 Emner: 132 Svar: 1.549

Fedmeoperation og fordomme {{forumTopicSubject}}

For noget tid siden, meldelte Johanna herinde, at hun havde besluttet sig, for en fedmeoperation... kan huske mange ligefrem med skuffede miner, mene at dette var en dum og "nem" løsning...

Jeg selv står i den situation at jeg er meget overvægtig... meget!
Og min læge har allerede presset mig flere gange til at blive skrevet op til sådan en, men jeg har sagt nej gang på gang... på grund af mine fordomme om dette indgreb...
Hvad andre siger, går mig meget på... har hørt mange fordomme... så som det er en doven løsning mm.

Men er det nu også det?

Jeg har psykiske problemer... dog forventer jeg ikke at sådan et indgreb kan løse andet en vægten... men vil det ikke også være en god start til at få det bedre med sig selv??
Jeg ved jeg ikke kan selv... har prøvet gang på gang på gang... og er kun endt med at tage det hele + mere på igen...
Jeg trøstespiser, og det har gjort at jeg har taget 30 kg mere på siden jeg blev sygemeldt med depression...
Oveni det, bliver jeg ikke taget alvorligt med min sygdom, fordi jeg sulter mig selv og ikke har selvmordstanker... :s

Hvorfor er det, vi har fordomme om fedmeoperationen?
Man sidder jo ikke bare på sin fede røv og bliver tynd uden at røre en finger... det er en kamp, ligemeget om man vælger en eller anden latterlig pulverkur, en ren livstilsænding eller operation...
Mange vil mene kun livsstilsændringen er den rette vej... og det har jeg også ment selv frem til nu...
Men de hårde facts er altså også, at chancen for at holde et vægttab er mindre, end chancen for at holde et rygestop... mener kun det er omkring 2-3% af de overvægtige, der har tabt sig, der ender med at holde tabet... smiley

Jeg har også snakket med en, der har fået foretaget operationen, som havde psykiske problemer... hun fortæller mig at det har hjulpet hende meget at tabe i vægt, men at det bestemt ikke er nogen dans på roser...

Er bare bange... hvad skal jeg gøre... hvad vil folk tænke om mig...? Hvad vil jeg tænke om mig selv... og hvordan bliver min fremtid hvis jeg vælger at gøre det, eller ikke at gøre det...?
Det skal siges at jeg pt. vejer 165 kg., så det er bestemt ikke bare for lige at smide 30-40 kg eller så... og at jeg har problemer med knæ og ryg, der gør livet svært...

Pludselig ser jeg, hvor svært det må ha været for Johanna, at komme frem til den beslutning, hun tog...


     Se svar (21)    >>     

Spar penge på din forsikring

Gå til sidste svar
Kommentarer på:  Fedmeoperation og fordomme
  • Pia H
    Pia H Tilmeldt:
    apr 2007
    Følger: 6 Følgere: 5 Katte: 2 Emner: 24 Svar: 60
    #1   25. jul 2007 min kusine har vejet 130 kg.... hun valgte at få en operation.. det synes jeg er MEGET for dårligt, og tilmed har hun fået den betalt!! grunden til at jeg synes det er for dårligt, er at jeg ved hvad hun selv spiste daglig i laaaang tid. det var f.eks ikke kun en is eller 2, nogle gange en hel kasse med 15 eller 20 i. og fastfood næsten dagligt. her mener jeg, at hvis man kan æde som et s... og bare sig; øh nu vil jeg tabe de 50 kg jeg nu har taget på, og vælger den "lette" vej.

    tværtigmod synes jeg det er en god hjælp til dem som ikke selv har valgt at "æde" sig stor. her synees jeg at der skal være mere hjælp at hente.

  • Ditte og Chimp. O
    Ditte og Chimp. O Tilmeldt:
    dec 2006
    Følger: 3 Følgere: 22 Katte: 5 Emner: 73 Svar: 1.154
    #2   25. jul 2007 Julie
    det er virkelig flot det du skriver og jeg ønsker dig alt mulig held med den beslutning du har taget stort knus her fra

  • Ditte og Chimp. O
    Ditte og Chimp. O Tilmeldt:
    dec 2006
    Følger: 3 Følgere: 22 Katte: 5 Emner: 73 Svar: 1.154
    #3   25. jul 2007 pia : har du mon overvejet at når man spiser meget er det en afhængighed som cigeretter og andre stoffer ????
    så det handler iikke bare om at ha ÆDT sig fed ..........
    vi alle har laster ... men det er bare ikke alle det kan ses på som med mennesker der vejer for meget ..... flot af din kusine at hun har taget den beslutning *S*

  • Julie
    Julie Tilmeldt:
    apr 2006
    Følger: 38 Følgere: 36 Emner: 132 Svar: 1.549
    #4   25. jul 2007 Pia... der er selvfølgelig forskel på folk, store som små...

    En sådan operation, er egentlig ment som sidste udvej og ikke første... Det er derfor synd at kalde det for den lette vej...
    Det er nok blevet lidt for udbredt, men man skal altså godkendes af lægen for at få indgrebet... dog tror jeg også nogle læger siger ja, lidt for hurtigt...

    Der er meget bag facaden på en stor person, som folk ikke ser, fordi de syntes synet er så skrækkeligt... desværre...
    Mad er for nogle, ligesom alkohol er for andre... det kan være trøstende, betrykkende... og meget svært bare at droppe...
    Men det folk ser, er en fed person der propper i sig...
    Jo nogle kan bare godt lide at spise, men de fleste har en grund bag, som de måske ikke fortæller om...

  • Tine J
    Tine J Tilmeldt:
    nov 2005
    Følger: 14 Følgere: 12 Katte: 7 Emner: 18 Svar: 222
    #5   25. jul 2007 Jeg synes du skal gøre det . men først vil jeg lige spørge dig om noget . har du prøvet at gå hos vægt konsulenterne ? jeg tabte mig nemlig 10 kg der og har holdt det siden uden problemer .. Jeg synes ikke der er noget forkert i at folk får lavet den slags operationer hvis de har meget svært ved at tabe sig .

  • Julie
    Julie Tilmeldt:
    apr 2006
    Følger: 38 Følgere: 36 Emner: 132 Svar: 1.549
    #6   25. jul 2007 har ikke prøvet vægtkonsulenterne direkte, men har prøvet deres metode... har været meldt ind i slankedoktor... har været til kontrol hos min læge... har prøvet at ændre livsstilen helt... har før prøvet alle mulige kure, som kun gjorde det hele værre...
    Har tabt mig masser af gange, men når kun til omkring 15 kg... så går det galt... vægten står stille... selv om jeg fortsætter... og så bliver jeg ked... bryder sammen og falder lige ind i trøstespisningen... smiley

    Mit proplem har aldrig været at jeg spiser for meget... spiser sådan set meget normalt mængde... men når jeg er ked trøster chokoladen mere end en gulerod...

    Og det er altså ikke bare mangel på viljestyrke... en psykolog har forklaret mig hvordan kroppen reagere når man er ked... hvordan man mangler visse stoffer i kroppen når man har en depression...

  • Tinka
    Tinka Tilmeldt:
    dec 2006
    Følgere: 102 Katte: 2 Emner: 68 Svar: 9.950
    #7   26. jul 2007 Jeg kan bestemt godt forstå, at du “panikker” over, at det ikke er lykkedes for dig at gå ned i vægt. Men du er deprimeret, du trøstespiser, der er altså en årsag (eller flere årsager - det er der som regel) til, at du har taget så meget på. Og årsagerne kan ikke fjernes operativt. Nej, jeg tror ikke på den type operationer. For mig at se svarer det til at løse anoreksipatienternes problem med at transplantere fedt over på dem - og den ide er der trods alt ikke nogen der har fået. Endnu.

    Du skriver, at du ved, du ikke selv kan klare at tabe dig. Så det skal du selvfølgelig have noget hjælp til, men behøver den hjælp nødvendigvis være en operation? Det må være muligt at blive henvist til en psykolog med speciale i spiseforstyrrelser, eller en gruppeterapi for overvægtige, en daghøjskole el.lign.Der er da så meget fokus på overvægt i disse tider, at der må være noget behandling, du kan henvises til.

    Beslutningen er selvfølgelig din, men når nu du skriver her, så er det nok fordi du gerne vil have ærlig respons.
    I hvert fald håber jeg, du får det bedre, uanset hvad du vælger.


  • Julie
    Julie Tilmeldt:
    apr 2006
    Følger: 38 Følgere: 36 Emner: 132 Svar: 1.549
    #8   26. jul 2007 tinka...

    Tro mig... det er heller ikke ligefrem nemt det her... kan komme til at sidde og tude over at tænke på det...

    Jeg har heller ikke endeligt besluttet mig endnu... ja, jeg har psykiske problemer, men kan heller ikke bare vente på, jeg får det bedre, da meget af grunden til jeg har det så skidt også er på grund af vægten...

    Jeg har tænkt meget over det i nat... snakket med min kæreste om det... og bekymret mig...
    Tro ikke at jeg ikke har tænkt over, hvad sådan en operation vil gøre ved mig, og hvordan følgerne vil blive...
    Jeg har selv siddet og tænkt før, at dem der fik det gjort, ikke anede noget om det og tog den nemme løsning... men det mener jeg ikke længere...

    Jeg forventer, som sagt før, IKKE at en operation vil løse alle mine problemer... jeg vil STADIG ha trang til sødt, når jeg er ked... men så vil det simpelthen være fysisk umuligt for mig at kværne et halv kilo chokolade... og det vil være en god start!

    Og tro endelig ikke jeg bare vælger dette, fordi nu har jeg ædt og ædt, og bare vil af med det igen...
    Jeg har så mange dårlige tanker om mig selv, at jeg blokere mig selv, har jeg fået at vide... jeg bryder sammen hvis folk bare siger det mindste dårlige om mig, eller noget jeg har lavet...
    At have det sådan er rædselsfuldt... og det skal jeg også ha hjælp til... jeg ved bare, jeg ikke kan blive ved sådan her... jeg ved, jeg vil bryde helt sammen, hvis jeg kommer ind i endnu en yoyo...
    Jeg ved at hver eneste gang i mit liv, hvor det er lykkedes mig at tabe mig, er det gået galt, og jeg er kun blevet større og større...

    Hvordan tror du det føles, når man allerede er psykisk nede, at alle folk glor på en, og går i en stor cirkel udenom, som om man har pest, hvis man endelig bevæger sig udenfor en dør...?

    Ville jeg blive gladere, hvis jeg fik operationen...??
    Ja, når jeg begynder at tabe mig, vil det bestemt give mig styrke igen...
    Og nej, det vil ikke magisk kurere det hele... men som sagt, det vil være en start til at komme videre...

    Man skal stadig kæmpe jo... det er også derfor, det ikke burde kaldes "den nemme løsning"...

    Selvfølgelig har folk ret til deres meninger, men fordomme kommer oftes ud af uvidenhed...


  • Pia H
    Pia H Tilmeldt:
    apr 2007
    Følger: 6 Følgere: 5 Katte: 2 Emner: 24 Svar: 60
    #9   26. jul 2007 nu har vi heldigvis alle vores egne meninger;o))
    Jeg tager hverken stoffer eller ryger..nu har jeg selv vejet 95 kg og jeg er 167 cm. så jeg har oz været "lidt" overvægtig. nu vejer jeg 74 kg, og har selv tabt det, som jeg selv har spist mig til.

  • Julie
    Julie Tilmeldt:
    apr 2006
    Følger: 38 Følgere: 36 Emner: 132 Svar: 1.549
    #10   26. jul 2007 Pia... det er også flot du har tabt dig... ingen tvivl om det...

    Men helt ærligt... som jeg læser det, eftersom du skriver DU SELV har gjort så og så... så er det lige som om du derfor er bedre, end en person, der får en operation...??

    Indgrebet er jo præsis heller ikke til dem, der bare vejer 30-40 kg for meget... men for en som jeg, der vejer 90 kg for meget...

  • Snowbell .
    Snowbell . Tilmeldt:
    jan 2006
    Følger: 22 Følgere: 63 Emner: 421 Svar: 4.876
    #11   26. jul 2007 jeg vil lige først og fremmest sige at jeg ikke er overvægtig.jeg kunne godt klare og tabe mig men jeg er ikke overvægtig. meeen jeg synes dæleme det er hulens svært og tabe de kg selvom det er noget jeg virkeligt ønsker mig brændene men jeg bliver så nemt fristet af mad og jeg arbejder med fast food som ikke gør det nemmere for mig for det er der bare hver dag.

    jeg kan godt forstå hvis i får det operation og jeg ville os ha gjort uden tvivl og synes på ingen måder det er svagt og få hjælp. jeg har før tabt 20 kg men det var da fordi jeg stod som ung mor og lige pludseligt havde jeg valgt og være alene med min søn og alt det gjorde at jeg tabte mig så jeg vejede 46 kg indtil jeg får to år siden fik min datter. og ja nu har jeg altså lige lidt ekstra om maven og låerne og jeg er bare ikke stærk nok til at komme af med det og jeg mangler kun 5 kg så kan godt forstå at folk der skal smide 90kg gerne vil ha hjælp med det for det er en lang vej som ikke altid lige er til at finde en ende på.

  • kira a
    kira a Tilmeldt:
    mar 2006
    Følger: 31 Følgere: 29 Katte: 4 Emner: 48 Svar: 311
    #12   26. jul 2007 julie - du er så stor så det er en alvorlig risioko for dit helbred- og kan faktisk godt forstå at du overvejer en operation. for du er ung og tror ærligt ikke at du bliver 50 på den måde.
    og operationen kan være en god start - det er dog en voldsom ændring som varer ved- men det er jeg også sikker på både du og lægen er klar over!
    noget andet er at depressionen+ trøstespiseriet skal afhjælpes- og ikke med at vente!!!!!!!!! ved ikke hvad behandling du får - men det kan altså lade sig gøre at slippe ud med den rette kombi af terapi og medicin ( ikke at det er lige sjovt at være prøveklud - det ved jeg alt om)

    men kun en kan afgøre det og det er dig !
    og alle de fordomme folk har- dem må de selv tumle med - det er dit liv og dit helbred !

  • Julie
    Julie Tilmeldt:
    apr 2006
    Følger: 38 Følgere: 36 Emner: 132 Svar: 1.549
    #13   26. jul 2007 Jeg er også selv bange for mit helbred... har ikke tænkt så meget over det før i tiden, men nu oplever jeg smerte indefra, der bekymre mig meget... det er især blevet slemt på det sidste...
    Jeg ved godt jeg ikke bliver gammel på denne måde... det er præsis derfor, jeg så gerne vil af med det...
    Jeg ved det også er farligt at ligge sig under kniven... uden tvivl... men det er også farligt for hjertet at fortsætte med at tabe og tage på, på den yoyo måde, jeg har oplevet igen og igen...

  • Misha Chloé W
    Misha Chloé W Tilmeldt:
    nov 2006
    Følger: 28 Følgere: 27 Katte: 12 Emner: 8 Svar: 313
    #14   26. jul 2007 Det at være meget overvægtig er ikke det samme som at veje lidt for meget, det er ikke et spørgsmål om bare at tage sig sammen, eller at man ikke har vilje nok til at tabe sig.
    Der er større ting som spiller ind her, og ja på nogle virker det som den lette vej. Men det er det ikke, da det ikke er en operation som man bare bestiller tid til, selv ikke hos betalings hospitalerne. Man skal igennem en del samtaler, og undersøgelser for at blive indstillet til den, vis man bliver.
    Og man skal regne med at havde en eller anden form for bivirkninger resten af ens liv.

    Julie, jeg tag hatten af for at du vil prøve denne operation, og at du klare hverdagen som du gør, med de ting du må kæmpe med. ;0)

  • claes s
    claes s Tilmeldt:
    mar 2005
    Følger: 20 Følgere: 19 Katte: 8 Emner: 16 Svar: 236
    #15   27. jul 2007
    Mht. operationen skal helt klart gøre som du føler du skal, - men koble det sammen med terapi og livssilsændring.
    Ellers vil det kun være symptombehandling, fordi du ikke fjerner årsagen til trøstespisningen og dine problemer. Kan ellers varmt anbefale:
    http://www.kuren.dk/
    som din læge også må kunne henvise til. Kender en der har haft det rigtigt godt med et ophold der.
    Uanset - så skal du gøre det for dig selv og s... på hvad andre måtte mene.


  • Julie
    Julie Tilmeldt:
    apr 2006
    Følger: 38 Følgere: 36 Emner: 132 Svar: 1.549
    #16   27. jul 2007 Anette... fik helt tårer i øjnene da jeg læste dit indlæg... det har virkelig ramt helt inde i mig.

    Mht. psykolog, får jeg ikke længere hjælp.
    Jeg har været 8 uger i en depressionsgruppe med 6 andre mennesker... det er gået ud på at møde op 3 gange ugentligt, hvor vi har fået 1 time med undervisning i psykologi (ang. hvad depression er), 1-1½ times motion og 1 times afspænding...
    Deri fik vi 1 time om ugen hos psykologen...

    Må indrømme jeg var lidt skuffet over, hvordan det er gået...
    Vi har været så meget i pengeproblemer... og det har været så slemt... at jeg droppede mine piller cold turkey... jeg havde simpelthen ikke penge til en ny portion, da jeg skulle betale fuld pris igen efter ½ år med tilskud...
    Pengeproblemerne har givet mig så mange kvaler oveni, at psykologen direkte sagde jeg blokerede mig selv lige nu, og så længe jeg var så bekymret om vores økonomi, kunne jeg ikke hjælpes med de andre ting, der ligger bag min depression...
    Og alligevel, kom han frem til, kun ved hjælp af et s**** spørgeskema, at jeg er gået fra en svær til en middelsvær depression...

    Aner ikke hvad der skal ske med mig lige nu... jeg fik at vide på den sidste dag af de 8 uger, at nu tog min sagsbehandler over, og jeg skal vente på at blive kaldt ind til møde... de vil jo gerne ha mig ud i job nu...

    Min læge har sagt, han ikke kan henvende mig til psykiater... jeg kunne kun komme med på det projekt.
    Der er en laaaang historie bag, men kort fortalt handler det om at da jeg blev sygemeldt i september sidste år, blev jeg indkaldt til et møde på den skole jeg gik på... da jeg brød sammen under mødet, sendte de mig ned på psykiatrisk skadestue...
    Der mente de dog ikke der var noget alvorligt galt, da jeg ikke havde selvmordstanker!!! men jeg kunne da godt blive indlagt og sove der natten over, hvis det var... det sagde jeg nej til, da det jo ikke ville hjælpe mig en dyt alligevel...

    Men anede ikke at det at sige nej til det, ville betyde at lægerne så ville tolke det som om jeg har afvist hjælp og jeg derfor ikke kan henvises til psykiater... "jeg kunne jo bare havde ladet mig indlægge"...

  • Julie
    Julie Tilmeldt:
    apr 2006
    Følger: 38 Følgere: 36 Emner: 132 Svar: 1.549
    #17   28. jul 2007 Må indrømme jeg heller ikke rigtigt forstår systemet...

    Får at vide jeg "bare" skal komme mere ud og være blandt mennesker igen... så skal det hele nok gå... og at jeg da vil blive "gladere", når jeg så fik et arbejde...

    Men de har bare slet ikke lyttet til noget jeg har sagt så...
    Jeg fik det værre i depressionsgruppen, fordi jeg var tvunget til at være blandt fremmede mennesker hele tiden... det har jeg fortalt flere gange, at jeg nærmest bliver paranoid, og hele tiden tænker på, hvad de så tænker om mig... det er faktisk enormt belastende, men jeg kan ikke bare slukke for min hjerne og være ligeglad...
    Lige så snart jeg går udenfor døren kører tankerne konstant...
    Jeg prøver virkelig at være "tapper" og komme ud... men der skal sådan set næsten ingenting til, før jeg bryder sammen i gråd...

    De får det til at lyde som om, jeg bare lige sådan kan knipse med fingrene og så være okay igen... at jeg bare skal opføre mig som et normalt menneske, og vigtigst for dem, tjene nogle penge så jeg kan betale skat...

  • Julie
    Julie Tilmeldt:
    apr 2006
    Følger: 38 Følgere: 36 Emner: 132 Svar: 1.549
    #18   29. jul 2007 Ved ikke om det er angst...

    Det lyder bestemt ikke rart i hvert fald, som du bekriver det, Christina...

    Jeg kan godt klare at være blandt mennesker nogle gange, men har det skidt blandt mange... der går ikke langt tid før jeg gerne vil hjem igen...
    Det er meget slemt for mig ved f.eks familiefester el. lign... undgår helst at tage med til sådan noget.
    Jeg bliver hurtigt ked over næsten ingenting og forsvinder lidt væk for mig selv... men det syntes mange jo også er en underlig ting at gøre...
    Hvis nogen spørger ind til hvordan jeg har det, kommer jeg til at græde og derfra går det bare helt ned af bakke...

  • Julie
    Julie Tilmeldt:
    apr 2006
    Følger: 38 Følgere: 36 Emner: 132 Svar: 1.549
    #19   29. aug 2007 Hej Charlotte...

    Hvor er det dejligt at læse dit indlæg igennem og vide, der er andre herinde, der går med samme tanker som jeg... smiley

    Jeg er allerede bruger inde på fedmeoperationer.dk og har allerede lært meget mere ved at læse om andres forløb...
    Jeg hedder BabyDragon derinde.

  • Selma L
    Selma L Tilmeldt:
    jan 2015
    Følger: 1 Svar: 1
    #20   29. jan 2015 Hej med jer!

    Jeg blev selv opereret med gastrisk sleeve i december 2014.

    Denne tråd er nok lidt dødt allerede. Men jeg har fundet en god infografic her, måske bliver det nyttigt for nogen, som blev opereret eller overvejer operationen.

    http://www.nordbariatric.com/da/infografik/ernaering-pyramide-vaegttab-kirurgi

    profilbillede
  • Husk vildkattene
    Husk vildkattene Tilmeldt:
    aug 2010
    Følger: 51 Følgere: 360 Katte: 4 Emner: 176 Svar: 7.208
    #22   2. feb 2015 Kære Julie.
    Håber at du har fået din fedmeoperation. Når lægen presser på, så er det jo ikke uden grund vel?
    Jeg kender én der har fået den. Han skulle først tabe 30 kg. inden han kunne få det betalt - og det gjorde han.
    Men:
    Diverse antidepressiva som du sikkert får, gør ikke sagen bedre. Bivirkningen kan eks. være en betragtelig vægtøgning.
    Så håber jeg at du har fået professionel rådgivning af en psykolog samt hjælp fra en bankrådgiver til at få styr på økonomien.
    Økonomiske problemer kan føre til at det hele falder fra hinanden - også psykisk, for det hele bliver uoverskueligt, og så kan man jo ligeså godt spise en Rittersport...
    Håber inderligt at det er gået dig godt smiley

Gå til toppen
Kommentér på:
Fedmeoperation og fordomme

Annonce