Den tunge vej til dr dyr :o( {{forumTopicSubject}}

Puha, det er altså udlempen ve at have dyr. det er kun en sorg i sidste ende :o(
Sylvester fik fred i mandags d 28. Sylle var jo blevet en ældre herre, stadig stor-men ikke så mægtig som han førhen var. Tænder havde han ikke så mange af mere, men han klarede sig ;o) MEN der er en stor gråstribet kat på vejen som syntes den skulle have magten, og var efter gamle Sylle altid. Han kom oftere og oftere hjem med sår, og lå tit et par dage i sin stol og helede. De manglende tænder gjorde jo også han faktisk kun kunne gumle lidt i den anden.
I mandags kom han hjem, og var sønderrevet. Hele halsen var flået op på staklen. men som altid lod han sig ikke mærke med noget. Vi valgte dog at det var sidste gang gråmissen skulle have fornøjelse af at banke Sylle. Så vi tog den tunge vej til dyrlægen, for at sende ham over broen.
Han tog den som altid i stiv arm, sprang op på deres bord og lagde sig midt i det hele, så alle kunne nusse ham :o) Dyrlgen var imponeret over hans størrelse, og ikke mindst den ro han udviste. Hun mente også det var værdigst at lade ham komme over broen nu.

Gode gamle Sylle. Du har haft et godt langt liv, og fået os til at grine med alle dine særheder. Kun ville drikke af vandhanen, blev der ikke tændt, jamen så lagde du dig bare i håndvaksen og ventede til der kom en forbi *gg* Du, den kæmpe kat, som ikke kunne miave, men kun komme med et lille hvin, det kommer vi til at savne :o( '
Hvil i fred dreng.