Historie om at hjælpe :-) {{forumTopicSubject}}

Manden og stjernerne af Loren Eiseley


Der var engang en vismand, der plejede at gå ned til havet, når han skulle
skrive.

Han havde fået for vane at gå en tur langs stranden, før han begyndte på sit arbejde.

En dag, da han gik langs kysten, så han langt henne ad stranden en menneskeskikkelse, der bevægede sig som en danser. Han smilede for sig selv ved tanken om en person, der dansede for den nye dag, så han satte farten op for at indhente vedkommende.

Da han kom nærmere, opdagede han, at skikkelsen var en ung mand, og at han slet ikke dansede. Den unge mand bøjede sig mod stranden, samlede nogle små ting op og kastede dem i havet. Manden gik nærmere og råbte: ”God morgen! Må jeg være så fri at spørge, hvad du laver?”

Den unge mand stoppede, kikkede op og svarede:”Kaster søstjerner i havet.”
”Så må jeg spørge, hvorfor du kaster søstjerner i havet?”

Dertil svarede den unge mand:”Solen er på vej op og tidevandet på vej ud. Hvis jeg ikke kaster dem ud, dør de alle.”

Efter at have hørt det; sagde vismanden:”Men, unge mand. Forstår du da ikke, at der er kilometervis af strand, og hele stranden er fyldt med søstjerner? Du kan umuligt gøre en forskel.”

Derefter bøjede den unge mand sig ned, samlede endnu en søstjerne op, og kastede den i havet. Da den ramte vandet, sagde han: ”For denne her gjorde jeg en forskel.”