{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.334 visninger | Oprettet:

Selektiv brug af kattebakke - nogle idéer? {{forumTopicSubject}}

Hej allesammen, smiley

Nu vil jeg lige prøve at høre jer ad, om I har nogle idéer til, hvad jeg kan gøre med min kat, der mener, at han hellere vil skide udenfor bakken, end i den.

Lige lidt forklaring, ellers er det selvfølgelig ikke let. Han kommer fra internat, hvor jeg først havde ham i pleje som killing sammen med sin mor og søskende. Han var virkelig bange for mennesker den første måned - og begyndte derfor at besørge rundt omkring i min lejlighed. Dengang var det nok pga. stress, hvilket jo er forståeligt nok, men det har bare hængt ved, selv nu hvor han er ganske tryg og ellers glad og velfungerende.

Han ved godt, han skal bruge bakken - og det kan han også sagtens. Han har perioder, hvor han bruger bakken uden problemer, og så lige pludselig får han den idé, at nu vil han lige gøre det udenfor i lidt tid - for senere at bruge bakken igen. Når han gør det udenfor bakken, sidder han og holder øje med mig, og opdager jeg ham, løber han væk - og prøver at finde et sted, hvor jeg ikke kan se ham, hvor han kan gøre det. Finder han ud af, at det kan han ikke, sætter han sig et sted, hvor han kan holde øje med mig i et kvarters tid, og når han så indser, at han kan ikke slippe afsted med det, så går han ganske pænt hen i bakken - hvor han ikke holder øje med mig, for der ved han godt, han må gøre det.

For mig at se blev det en dum vane. Han har ødelagt gulvet i min gamle lejlighed (er lige flyttet) i både stue og soveværelse, plus tisset min sofa til, så den måtte smides ud - og sengetøj så det har måtte vaskes igen og igen og igen.

Nu er jeg så flyttet i ny lejlighed, og jeg regnede faktisk med, at problemet derved ville ophøre, da et nyt sted betyder nye vaner (nogenlunde i hvert fald) - og det havde jeg også ret i. De første 5 dage brugte han bakken upåklageligt - intet ved siden af og ingen tis nogen steder overhovedet, trods jeg efterhånden lod tæpper osv. ligge fremme for at teste det af.

Men så fik han lige dårlig mave af noget vådfoder, jeg gav dem - og så blev der skidt udenfor bakken. Jeg tænkte åh nej, for så skulle det nok begynde igen. Og det gjorde det så. Det er endnu ikke så slemt, som det var i gamle lejlighed, men det bliver værre for dag til dag. Først gjorde han det kun lige udenfor bakken på badeværelset, så begyndte han i gangen udenfor badeværelset - og nu begynder han både i køkken og stue. Det er ikke hver gang, han skal bruge bakken - måske halvdelen af gangene eller lidt mindre. Dog er han ikke begyndt at tisse udenfor bakken overhovedet.

Da jeg flyttede lovede jeg mig selv, at hvis han fortsatte, måtte han finde nyt hjem - et sted hvor han evt. færdes i en stald og det er lettere ligegyldigt hvor han besørger. Men det er også lidt svært, for trods han er blevet rigtig rolig og kælen, så bliver han stadig let nervøs - og jeg tror egentlig ikke rigtig, han ville have det for godt som udekat - eller kat i stald. smiley

Nu må I endelig ikke tro, at jeg "bare skaffer mig af med dyret, fordi det har et problem" - han har gjort det her i over et halvt år, og allerede fra start sagde andre til mig, at de synes, jeg skulle aflevere ham på internatet igen - men det ville jeg ikke, for jeg vil altid give et dyr en chance, de fleste ting kan der jo arbejdes med. Men han er bare forbandet stædig med det her - når han vil gøre det udenfor bakken, så VIL han gøre det udenfor bakken. Langt hen af vejen er det ikke et økonomisk spørgsmål for mig, da forhold (altså mit forhold til dyret) betyder langt mere for mig end penge - men han har ødelagt ting for mange tusinde allerede, og det skal ikke ske med gulvene i denne lejlighed også - det har jeg altså bare ikke penge til. smiley

Efter jeg er flyttet har jeg optimeret bakke-vilkårene en hel del. De har en bund fra et stort kanin-bur som bakke - altså KÆMPE bakke. Den bliver tømt HVER gang, jeg selv er på toilet - hvilket nok er en 10 gange om dagen + der kommer et godt lag nyt, rent grus i hver morgen eller efter behov. Gulvet omkring bakken fejer jeg hver gang, der ligger noget der, og vinduet derude står hele tiden åbent, så der lugter ikke overhovedet. Gulvet derude bliver vasket og skrubbet hver gang, jeg er i bad - altså en del gange i ugen. Laver "Baby" noget på gulvet bliver det fjernet ASAP og gulvet bliver vasket.

Baby virker til ikke at bryde sig om at dække det til. På gulvet går han bare fra det, og så kommer flere af de andre katte og forsøger at "dække det til af gulvet" - alle de andre er desuden 110 % renlige. Selv i bakken dækker han det ofte ikke til.


Så folkens - er der nogle, der har nogle gode råd? Jeg vil meget, meget nødig af med min Baby, og var simpelthen så glad, da han de første 5 dage ikke grisede overhovedet. Jeg ved heller ikke helt, hvor han skulle passe ind et andet sted, for andre vil højst sandsynligt heller ikke synes, det er videre fedt, at skulle rende og gøre rent efter lort diverse steder flere gange dagligt - og Baby selv vil nok være ked af at blive udekat.

Før nogle nævner, om han ikke evt. stadig er stresset - nej, det tror jeg slet ikke. Han er super madglad, virkelig kælen, leger med de andre katte, ligger og slænger sig i solen i vindueskarmen - og er den mest "puttede" af dem alle og nyder i fulde drag at ligge og hygge med de andre (og mig) - gerne som den i midten med alle de andre omkring sig. Og så ligger han bare der og smiler, strækker sig, ruller rundt og slikker de andre katte. Dårlig mave skyldes heller ikke stress, da jeg (endelig) har fundet et foder, der giver ham rigtig fin afføring - men får han bare lidt andet, hans mave ikke kan lide, går der flere dage før, det er rettet op igen. Og så er det åbenbart bedre, at gøre det udenfor bakken.. smiley

Forskelligt grus i bakken er afprøvet - det gør ingen forskel. Forskellig tilgang til at "opdrage ham" er prøvet - først selvfølgelig blot at vise ham, at hov - her skal det gøres i stedet, og så ligge bæ'en op i bakken. Har også forsøgt at rose ham, når han gør det i bakken - sommetider med en godbid (en han kan tåle, selvfølgelig). Og at blive sur og skælde ud er også forsøgt som sidste udvej - men intet hjælper.

I processen med at skrive dette indlæg har jeg måtte rundt og vaske gris væk 3 steder. Han satte sig i hjørnet her i stuen, da jeg så ham løb han ud i køkkenet og fortsatte - jeg satte ham i bakken, men derfra gik han tilbage i køkkenet et 3. sted og gjorde det.. smiley

Alle råd modtages med kyshånd - men bevar det i pæn tone, tak.

Vedhæftet et billede af Baby (og de andre). Han er den røde - puttedyret der troner i midten. smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Selektiv brug af kattebakke - nogle idéer?
  • #1   11. apr 2013 Jeg kan på billedet se at du har flere katte, så her er lige et par spørgsmål. Er alle katte neutraliserede ??? har du mere end en kattebakke ???

  • #2   11. apr 2013 Ja, de er alle neutraliserede. Jeg havde oprindeligt 3 kattebakker, men har nu "kun" 1 - der dog er større end de 3 almindelige til sammen. Info omkring kattebakke står i teksten.

  • #3   11. apr 2013 Selvom den bakke du har nu er større end de 3 du havde før til sammen, så kan en ekstra kattebakke måske løse dit problem..

    Det er nemlig sådan at nogle katte bedst kan lide at der en kattebakke til høm og en kattebakke til tis, så hvis jeg var dig ville jeg starte med at sætte en kattbakke eller 2 mere op igen og se om det bliver bedre..

    Dernæst vil jeg høre, hvad rengør du med efter "uheldne??
    Du må endelig ikke bruge ajax eller noget rengøringsmiddel med salmiak, det tiltrækker kattene, det bedste er rodalon og så husk at skylle grundigt efter med rent vand da rodalon er giftigt for kattene..


  • #4   11. apr 2013 Jeg tror at du skal prøve at stille mindst en kattebakke mere op. Nogle katte vil bare ikke altid lave nr 1, i den samme som de laver nr 2 i. Nogle vil endda ikke bruge samme bakke som andre katte. Ændringer af den type adfærd kan komme fra dag til dag.
    Jeg vil anbefale dig en åben, som du har og en lukket.
    Dernæst vil jeg anbefale at du prøver feliway til stikkontakt i en periode og ser om det har nogen virkning.
    Selv om alle katte er neutraliserede, kan det sagtens dreje sig om duftmarkering også. Der skal nemlig også være en vis rangorden i sådan en flok.

    dernæst kan jeg varmt anbefale at du anskaffer dig R10, til at sprøjte på, når der har været uheld, det tager al lugt og så animerer det ikke til at tisse eller lave samme sted som rengørringsmidler med fx salmiak i


  • #5   11. apr 2013 Hmm.. altså jeg havde jo 3 bakker for blot en uge siden (har kun boet i den nye lejlighed en uge i dag) - og der var ingen forskel - andet end at det var værre. Havde endda det sidste stykke tid de 3 små + den store fremme. Selv hvis der er flere, er det jo svært at få dem alle med på idéen om, at den ene bruges kun til tis - eller den ene er kun Babys. Men jeg har en af de andre små stående derude ved siden af, så det er jo bare at komme lidt grus i og se, om det gør nogen forskel. Men det tror jeg nu ikke, for de plejer jo at have 3. En med top er værd at prøve, jeg tror ikke, det vil hjælpe - men det er et forsøg værd. Han vil jo bare netop ikke putte sit med det - men helst gøre det midt ude på et åbent gulv.

    Jeg vasker det af med rodalon. smiley

    Søger lige på Google for at se, hvad Feliway er for noget. smiley


  • #6   11. apr 2013 Markering - er det ikke blot en let strinten? Baby sætter sig ned og tisser en ordentlig pøl, når han gør det. Jeg tror ikke, det er en markering - det virker det ikke som, når jeg tænker på hans generelle adfærd omkring det. Det er heller ikke nogle bestemte steder - eller steder der har "betydning".

  • #7   11. apr 2013 Markering behøver ikke kun at være strinten..

    Det kan være at Baby vil forsøge at dominere de andre katte med sin duft for at komme højere op i hierakiet..


  • #8   11. apr 2013 Det kan vel ikke udelukkes, men det ville undre mig. Jeg ved godt, at katte har et hieraki, men lige med min flok kan jeg ikke se det overhovedet. Der er ingen af dem, der prøver at tryne de andre - de er alle bare "lalleglade" venner der kommer og går på hinanden/skubber hinanden væk efter lyst, og der er ingen der bliver sure over det. Og hvis en af dem alligevel skulle blive sur, så bliver det mere eller mindre bare ignoreret. Og jeg synes nu ellers for det meste, at det er tydeligt, at se hierakiet ved katte - vi havde 3 katte da jeg boede hjemme ved min mor, og de havde et tydeligt hieraki. De lå så heller aldrig sammen, men passede hver sit.

  • #9   12. apr 2013 Selv om de er lalleglade venner, som du skriver, så oplevede jeg efter en flytning sidste år at der skete noget i flokken. Ganske lidt om jeg tror kun at jeg opdagede det, fordi jeg er hjemme hele tiden. Ciddi, fertil hun, som jeg altid havde troet var øverst, var faktisk nederst og hun begyndte nettop ikke at benytte bakken hver gang. Det løste jeg ved at fjerne toppen og have bakker delt op i flere rum. Træls for mig, men det ændrede hendes adfærd med at prutte ved siden af.
    Duftmarkering sker både med urin og afføring, der ikke bliver dækket til, eller lagt ved siden af bakken eller andetsteds.

    I forhold til rodalon, så er min erfaring at det ikke når R10 til anklerne, når vi snakker om fjernelse at lugt. Alt efter hvordan du fortynder, så kan det tage lugten af fertilt hankattetis. Det kan rodalon ikke. Rodalon er tilmed giftigt for katte, det er R10 heller ikke.


  • #10   12. apr 2013 Jeg vil sætte en åben bakke mere op + anskaffe mig en med overdel. Og så prøve at købe det R10, selvom det nu mere eller mindre aldrig er de samme steder, han gør det.

    Det ville være fantastisk, hvis det hjælper, men problemet har jo været der i over et halvt år og i flere forskellige flokke - og han er i hvert fald ikke nederst i hierakiet nu. Tværtimod vil jeg næsten tro, at han er øverst.

    Feliway er jeg nødt til at høre nogle dyrlægers syn på - så jeg ved mere om, hvad det er for noget, set fra en eksperts synsvinkel.

    Hvis det er duftmarkering pga. noget hieraki-halløj - er der så nogle flere ting, man kan gøre, for at "booste" hans selvtillid?


  • #11   12. apr 2013 I forhold til Feliway er der delte meninger om det produkt. Jeg har fosøgt mig med det, men det hjalp ikke her. Men til gengæld har det hjulpet for andre.

    Der kan være problemer med de killinger/katte der har haft en træls start på livet. Jeg taler af erfarring, da jeg er plejemor for KV og har haft en del mellem hænderne gennem tiderne. Urenlighed kan nettop være et af de problemer.
    Jeg eller rettere min datter har den sødeste langhårede blanding, der blev smidt på vores gårdsplads for ca 1 år siden og han er stadig en gris, med både urin og afføring. Da alt er prøvet, overvejer jeg nu at aflive, da det er tvivlsomt at andre vil tage ham, når han er sådan en gris. Men for pokker han er bare så sød og kælet. Men jeg gider heller ikke tørre op efter ham flere gange dagligt.
    Jeg fortæller dig dette, da det kan blive nødvendigt at tage den trælse beslutning. Men det er svært, for Victor er bare så kælen og dejlig.


  • #12   12. apr 2013 Det er rigtigt, Marianne. smiley Jeg er godt klar over, at der er nogle risici ved de katte, der har haft det svært. Men jeg synes virkelig også, det ville være stor synd og skam, at aflive Baby, for han er alletiders glade og hyggelige kat - det var noget andet, hvis han stadig mistrivedes, men det gør han ikke - ved mindre katte nu er udviklet så godt, at de kan spille skuespil.

    Hvis jeg endelig skulle af med ham, så tror jeg, jeg først ville forsøge mig med et sted, han kan være staldkat - men selvfølgelig have kontakt til stedet og selv holde øje med hvordan, han klarer det. For trives han ikke med det, skal han selvfølgelig ikke det.

    Jeg kan godt lige overkomme at vaske gulvet nogle gange om dagen - men så skal jeg bare finde et måde at sikre gulvet på, da det er pengene til at istandsætte dette, der er mit største problem. Og så når han pisser på alting og derved ødelægger det - men det har han stadig ikke gjort i nye lejlighed - heldigvis. smiley

    Baby er forresten oprettet herinde nu, hvis nogle skulle have interesse i at se ham. smiley


  • #14   13. apr 2013 Gun S - det vil jeg helt klart prøve -. altså med madbelønning. smiley Jeg har haft lidt gang i det, men skal lige finde en godbid, han ikke får dårlig mave af.

    Men din - hvad så, når du ikke er hjemme, og han ikke kan få sin belønning? Gør han det så stadig i bakken? Min gør det nemlig mest udenfor når jeg ikke er her. smiley


  • #16   15. apr 2013 Ja, hvis han skal have en hel kylling for det, så når den nok at blive stjålet flere gange. smiley Men det burde da være muligt at finde en lille snack, han er vild med, som han kan spise tids nok til, at han kan have den for sig selv. smiley

Kommentér på:
Selektiv brug af kattebakke - nogle idéer?

Annonce