{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
600 visninger | Oprettet:

Anna O
Anna O
Tilmeldt:
13. aug
Emner: 1 Svar: 10

Ny kat adfærd {{forumTopicSubject}}

Hejsa smiley

I min familie har vi fået os en stor killing på 10 måneder, som er en intelligent og kærlig lille missepige. Hun flyttede ind i lørdags, og er stadig ved at vænne sig til tilværelsen i vores hjem, selvom hun lader til at finde mere ro og sover i løbet af dagen - helst sammen med nogen!

Hun snakker meget, og det føles lidt som at have en siameser, men ofte lader det til at hun faktisk er ret stresset. Selvom jeg/vi sidder i køkkenet eller stuen, går hun ofte ind i et andet rum for at mjave og kalde på os eller noget, selvom hun har fri adgang til at komme til os. Vores tidligere katte har været meget stille og kun givet lyd, hvis der var noget de gerne ville, så vi ved ikke helt, hvad vi skal stille op. Ofte hænger hendes kald sammen med, at hun er ved at blive legesyg. Jeg forsøger at aktivere hende så godt jeg kan, men jeg er ved at løbe tør for ideer der gør legen spændende. Er det normalt at katte snakker så meget, eller er der noget vi kan gøre for at hjælpe hende?

Jeg tror ofte at hun også snakker, når hun føler sig alene, og det synes jeg er synd. Jeg passer hende om dagen indtil jeg starter på universitetet, hvis ikke en af mine forældre arbejder hjemme, og indtil da skal vi langsomt have vænnet hende til at være lidt alene. Lige nu kan jeg dog ikke gå i bad uden at hun kalder udenfor. Hvordan starter man det op?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Ny kat adfærd
  • #1   13. aug Nogen katte snakker bare meget smiley
    Har I overvejet en jævnaldrende ven til hende?


  • #2   13. aug Har hun gået sammen med andre katte?

  • #3   13. aug Ham jeg har tilbage, har haft snakke og løbeture 1-2 gange i ugen, siden jeg fik ham, knapt et år gammel, men siden han er blevet alene, snakker han rigtigt meget, nu er jeg jo hans eneste selskab, så det er først her som 11årig han er startet på, at kalde og snakke, i mange forskellige tonelejer, lige fra næsten at viske, til meget højlydt, og jeg er 100% sikker på, at det er fordi han er ene kat.
    Ved du noget om, hvordan han var, hos tidligere ejer? Ok selvom han var på en måde der, kan han ændre sig meget i nyt hjem, bliver til nye vaner.


  • Anna O
    Anna O Tilmeldt:
    aug 2024

    Emner: 1 Svar: 10
    #4   13. aug Vi fik hende fra internat, hvor hun var indleveret som herreløs, så vi ved meget lidt om hendes fortid, desværre. Dog ved vi, at hun har været "mager". Men hendes søde og opsøgende tilgang til mennesker siger os, at hun formentlig er opvokset med nogen der har snakket meget med hende. På internatet virkede hun ligeglad med de andre katte og søgte mest menneskelig kontakt, men vi har haft en kat mere på tale. Men vi ser lige, hvordan det udvikler sig, før vi får en kat mere smiley

  • #5   13. aug Jeg ville nok snuppe en kat mere. Så behøver du ikke lege helt så meget med hende, plus når hun er alene hjemme, så har hun en ven at være sammen med. Helst en ven så hurtigt som muligt, inden hun får for meget "ejerfornemmelse" over sit nye hjem smiley

  • #6   13. aug jeg har haft flere som har snakket meget
    faktsk har de "værste" været huskatte. Har haft siameser, og han kunne ikke være med

    nu er vi vant til det, så vi svarer bare katten.

    men tænker i dit tilfælde er det nok mere fordi hun lige er flyttet ind
    hun er gået fra at der har været flere katte - også selvom at hun ikke ligefrem har søgt de - så har de været der. og det er sikkert det hun mangler lige nu
    men når hun vænner sig til at hun bor hos jer, så forsvinder det sikkert igen . ikke at jeg lover det smiley
    men netop det at hun stresser samtidigt med, er derfor hun kalder på de andre - som ikke er der
    man skal forvente op til 3 uger inden katten er 100 % - nogen faktisk længere

    man kan give hende lidt zykleen så hun slapper mere af


  • #7   13. aug Ps, selvom hun er inde, så ser, høre og lugter hun de katte som er i nabolaget.
    Da min nabo fik kat, som var inde kat som mine, så var det kattene som reagerede først, før jeg vidste, at der var kommet en ny i nabolaget.
    Samme når der er nye katte uden for, eller en kat i løb, det reagere mine kastrater også på.
    Giv tid, så går det hele i orden.


  • Anna O
    Anna O Tilmeldt:
    aug 2024

    Emner: 1 Svar: 10
    #8   14. aug Tak for jeres overvejelser og erfaringer! Det har vist sig, at det formentlig bare er tid til at falde til, som hun mangler. Alligevel begyndte panikken at spredes i mig. Hun er på magisk vis holdt op med at mjave i et andet rum siden i går smiley Hun er stadig frisk om formiddagen og særligt aften, men sover om natten.. men det ændrer sig nok, når hun får lov til at komme ud om nogle uger. Det ser desuden også ud til, at seperationsangsten er mindre udtalt i dag. Sjovt at det går så hurtigt smiley

  • #9   14. aug Katte har brug for tid.og tålmodighed. Voksne mere end killinger.

    Har du hegnet haven ind? Ifølge mark- og vejfredsloven skal katte holdes på egen matrikel.


  • Anna O
    Anna O Tilmeldt:
    aug 2024

    Emner: 1 Svar: 10
    #10   14. aug Det har vi ikke nej, det kan ikke lade sig gøre her smiley

  • #11   14. aug Selvfølgelig kan det lade sig gøre. Alt andet er blot en dårlig undskyldning. At der er mange andre katte i området betyder blot, at din bliver underst i det hierarki og får bøllebank.

    Du lukker vel heller ikke din hund eller kanariefugl ud i det fri?


  • #12   14. aug Mange regner desværre ikke katte for noget og lukker dem ud, så de kan blive kørt ned, kørt langt væk ud i en skov, mishandlet, forgifter, druknet eller skudt. Det er på tide, at katte værdsættes på højde med hunde og bliver passet på. Alt andet bliver der passet på bare ikke katte, for det er jo "kun" en kat.

  • Anna O
    Anna O Tilmeldt:
    aug 2024

    Emner: 1 Svar: 10
    #13   14. aug Hvis alle hegnede deres katte inde, ville det gå betydeligt ud over både naboskabet og forstyrre dyrelivet i området smiley Mange steder er det almindeligt accepteret, at katte strejfer frit omkring, og det har altid fungeret godt her smiley

  • #14   14. aug Det ville da netop forbedre naboskabet, og gør noget godt for dyrelivet, hvis kattene blev holdt på egen matrikel?

  • #15   14. aug Ja, det er jo bedre, at kattene fanger de få fugle, der er tilbage or not. Jeg ville ELSKE, hvis alle holdt deres dyr på egen matrikel uanset art, som loven rent faktisk forskriver. Andres katte er skyld i skader på mine, som rent faktisk overholder lovgivningen og er i en løbegård. Men ved du godt, at du også er erstatningsansvarlig for skader forårsaget af din kat? Og at hvis din kat gør skade på mennesker og dyr, så står ejeren af det dyr, hvorpå der bliver gjort skade, uden ansvar for, hvis din kat kommer til skade eller dør, når h*n fjerner din kat fra sin matrikel?

    Jeg sætter gerne fælder op, når jeg har problemer med katte i området. De færreste er mærkede og registreret, så dem ser vi ikke igen, når de er afleveret hos dyrlægen.


  • Anna O
    Anna O Tilmeldt:
    aug 2024

    Emner: 1 Svar: 10
    #16   14. aug Vi holder alle kat på hver vores måde, men det gør ikke at nogen af os elsker vores kat mindre end den anden smiley Der er en balance mellem at beskytte en kat og at sikre, at den kan leve et liv, der opfylder dens naturlige instinkter.

  • #17   14. aug Jeg elsker ikke alle andres fritgående katte. Hvem respekterer dette? Hvem respekterer en gældende lovgivning? Hvis man ikke respekterer mig, kan man ikke forvente, at jeg respekterer dem og deres katte. Så nupper min hund en kat, er det skide ærgerligt for kat og især den ejer, der ikke respekterede sin kat nok til at passe på den.

  • Anna O
    Anna O Tilmeldt:
    aug 2024

    Emner: 1 Svar: 10
    #18   14. aug Så er det godt at min kat ikke bor i nærheden af dig smiley Jeg bor i et kattevenligt område.

  • #19   14. aug Jeg elsker MINE katte. Jeg elsker ikke naboernes fertile, sygdomsbefængte kræ. Jeg har valgt MINE katte. Ikke alle naboernes katte eller dem et par km væk på jagt efter en fertil hunkat.

    Kører du ofte overfor rødt? Nu hvor du ikke respekterer loven?

    Der kan komme nye naboer, og hvad så? Hvad hvis den nye hader katte? Skyder dem? Kører dem langt væk? Hvad hvis den nye nabo er så allergisk, at DIN kat slår naboen ihjel ved sin blotte tilstedeværelse i naboens have?


  • #20   14. aug Altså når det er et spørgsmål om at følge loven eller ej, så står det altså ikke til diskussion. Så SKAL man holde katten på egen matrikel...

  • Anna O
    Anna O Tilmeldt:
    aug 2024

    Emner: 1 Svar: 10
    #21   14. aug Ja da, jeg kører over for rødt hver gang, jeg får muligheden for det smiley Spøg til side tror jeg, vi skal være enige om at være uenige smiley Desuden vil jeg altid opfordre til at holde den gode tone på internettet, selvom det kan være svært, når der er stærke følelser bag.

  • #22   14. aug Det gør jeg skam. At du er lovbryder er jo fakta, og ikke fordi jeg er sur eller noget. Måske bliver din kat en dag indfanget. Det kan man lidt håbe, for det straffes med bøde at bryde loven, ligesom det koster at køre overfor rødt.

  • #23   14. aug Bryder du loven, så bryder du jo loven. Man kan da håbe, at du får en bøde en dag.

  • #24   17. aug Susanne, det var da en underlig og respektløs holdning at have til andre katte, om det er hjemløse eller andres. Man kan da tvivle på hvor meget du holder af katte! " hvis min hund snupper en kat er det bare ærgerligt " katten kan sguda ikke gøre for det! Og forøvrigt husker du vel også at holde din hund i snor når du går tur med den ? Hvis den skal kunne nå at fange en kat må det da betyde at du løber enormt hurtigt efter den når den har snor på.

  • #25   17. aug Linda B: Tænker at Susannes hund vel teoretisk set kunne snuppe katten, hvis den teoretisk set kom ind i hendes have?

  • #26   17. aug Vores hund er altid i snor, ellers ville den æde alt vildt. Desuden overholder JEG loven. Men min have er stadig min, og har andre ikke respekt overfor min ejendom, må de påregne at deres kat kan komme til skade.

  • #27   17. aug Det tager tid at ændre holdninger, det tog mange år, at ændre fra, at alle hunde rendte løs i min barndom, eller nogle få havde lænkehunde med et hundehus, jeg er glad for, at hunde idag bor i hjemmet, går i snor og behandles godt, sjældent man ser straffe deres hund fysisk.
    Det jeg ønsker og som er på vej, med nyere lovgivning, er jo at katte mere og mere får samme forhold som hunde, altså bor i hjemmet, har løbegård eller går i snor, mærkes og registreres, ja det bliver sikke et held mere og mere almindeligt, måske mere nu, hvor uregistrerede katte, kan ompladseres efter bare 2 dage.
    De katte jeg har haft de sidste 16 år, har haft en lille lukket have, og ja de har fanget fugle, mus og frøer, men på et år har de ikke fanget mere, end de fleste katte fanger på en dag.
    Idag er Røde jo en ældre kat, så han sidder med åben dør, og holder øje med, at solsorten bader i hans havevandskål, han ved at kommer han for tæt på, så flyver solsorten, så er det sjovere at se på den i længere tid.
    Da Røde var ung spiste han bier, og er også blevet stukket, hvor Mitti gik efter fluer og sommerfugle.
    Når vi med indekatte taler hårdt om udekatte, så er det både lovgivning og hensynet til kattene, udekatte er heldige hvis de bliver gamle, gennemsnitsalderen for en udekat er ca det halve af en indekat, jo der er da udekatte som også bliver gamle, nok mest fordi de er heldige, at bo i et godt område.
    Her hvor jeg bor, har vi mange grøndeområder, men også veje med tung trafik, en del landbrugsmaskiner, og mange katte forsvinder, nogle dukker op igen, enten som trafikofre eller dem som kommer hjem via hjælp fra lokalgrupper, som holder øje, nogle bliver snuppet af ræve, nogle bliver afleveret på internatet, som regel dem som ikke kan finde hjem, men søger ind til mennesker i nabolaget, eller hvor ejeren ikke reagere på fremlysning.
    Jeg bliver både harm og ked af det, når det er killinger helt ned til 4 mdr, som bare lukkes ud, nu og da sker det at en indekat smutter ud ved et uheld, men de bliver som regel fundet, de har en anden adfær og de bliver altid fremlyst på alle sider, og meget hurtigt, hvor udekatte bliver efter lyst, når de har været væk flere dage eller en hel uge.
    Det svømmer med katte her ude, mange flere end området kan bære, og man bliver så vandt til løse katte, så man bliver “blind for” om en kat har brug for hjælp, hvis den ikke er skadet.
    Jeg håber fremtiden bliver bedre for katte, og at man ikke fortsat høre om katte som bliver skudt, fordi naboerne ikke gider dem, og altså har adgang til krudt og kugler eller gift, katte har fortjent bedre!


  • #28   17. aug Jette: kunne ikke være mere enig!

  • #29   17. aug Men nu kan katte vel heller ikke komme ind i Susannes have eftersom hendes egne katte ikke kan komme ud da der er lukket af? Derfor kan hendes hund jo heller ikke få fat i en kat derinde

  • #30   17. aug Linda, det kan være en kat som kommer ind, hvor hendes ikke kan komme ud.
    Min søster havde 2 schæfer hunde, som var i løbegård så de kunne gå ud og ind i godt vejr, naboens kat havde for vane, at side på toppen af hegnet eller garagen, når hundene var ude, så der blev koncert af hundegøen, en dag var den listet ind i løbegården, for hundene var inde, den tænkte bare ikke over, at døren var åben, min søster kom løbende fordi der var larm, men intet og ingen kunne stoppe det som var igang, hundene bed og flåede i katten som skreg, den blev flået ihjel og ædt, min søster kunne kun se til i chok, så det er noget som kan ske smiley det er ikke kun historier, en mårhund og en ræv kan også klare en kat, så der er mange fare der ude i det vilde liv, det er ikke kun sukkersød romantisme, at katte skal have frihed til at jage alt de vil og rende ind til naboerne, det er ikke bare teori men virkelighed, særligt når man bor i et kvarter, hvor der ikke er ret langt fra nabo til nabo.
    Ps min ene opdrætter, oplevede hvilken skade en hankat kan gøre, når han kommer ind til mødre med killinger, kæmpe slagsmål, og flere killinger måtte aflives på grund af skader, og de to mødre som ellers passede killinger i fællesskab, blev så meget uvenner i kampens hede, at de ikke kunne være i hus sammen, så jo der kan komme nogen ind, selvom der er hegnet ind, også med el, selvom ingen kan komme ud.
    Min datter har adskillige gange, måtte lukke katte ud af sin have midt om natten, selvom hendes blev holdt inde.


  • #31   17. aug Jeg har løbegård, og den fylder altså ikke hele haven. Så selvfølgelig kommer der katte ind i haven. Ellers kunne jeg jo heller ikke indfange dem, der skader mine katte. Et almindeligt havehegn holder min hund inde men desværre ikke kattene ude.

    Vi bor i udkanten af byen, men da vi har andelsboliger lige bag os, er der et væld af katte her. Vi har kun 300 meter ned til en hovedvej, så jeg forstår ikke, at de holder så lidt af deres katte. Der ses både ræve, mårhunde, vaskebjørne og ulve om natten. Vi bor i et typisk byhus, så naboer er her nok af. Kun overfor er de rolige på kirkegården.


Kommentér på:
Ny kat adfærd

Annonce