Føler mig som verdens dårligste kattemor. {{forumTopicSubject}}

Åha, Jeg er helt fortabt, og har bare brug for at komme ud med det, og håber der måske er nogle der kan råde mig i mit rod.

For 2 år siden flyttede jeg i lejlighed alene, jeg er 23
Jeg fik mig Merle en killing som jeg elskede over alt på jorden, jeg tog katten helt ind i hjertet og kælede og legede med den heletiden. med tiden skulle jeg studere og den begyndte at kede sig og lave ulykker der hjemme, så jeg fik mig endnu en sød killing Nora. de tro hyggede sig hver dag, legede og puttede sammen.
Men merle begyndte at lave flere og flere ulykker, hun tissede over alt store pøle af vand, og det var i sofaen, i sengen, på gulvet i hele huset, i vindueskarmen. jeg gik flere gange til dyrlæge men de sagde hvergang der intet var galt med hende, jeg fik noget beroligende til hende, men det hjalp ikke, jeg fik hende stereliseret, det hjalp heller ikke. jeg gennem kæmmede nettet for information, lånte bøger på biblioteket, og ringede til andre dyrlæger, . jeg ville gøre alt for den mis, jeg græd flere gange. fordi jeg følte det var håbløst, jeg ville ønske hun kunne tale. den anden kat Nora gjorde intet forkert, og igen var de bedste venner, det var nemt at se. Merle var indekat, en dag tænkte jeg at hun måske havde godt at at blive udekat, så det blev hun, hos en veninde, men om natten når hun kom ind, gjorde hun stadig de samme ting. vi tog så til dyrelægen, og de mente at hun nu skulle aflives, for de kunne ikke finde grunden til det, og mente hun var hjerneskadet... Jeg har været ulykkelig ligesiden. og for det ikke skal være værre, bliver det værre...... Nora har jeg stadig, men jeg er nu blevet smidt ud af min lejlighed, og jeg har ikke råd til at flytte i øjeblikket.. hun er en lækker perser, og jeg føler ikke jeg kan svigte hende. jeg vil beholde hende. men ingen kan passe hende for mig. så det hele er håbløst lige nu. Men hvad kan man gøre, når nu det var meningen at jeg skulle være der for dem resten af deres liv, og så ikke kan få lov til at beholde det som giver aller mest latter og kærlighed.. Åhh det er en katestrofe for mig. jeg vil aldrig kunne tillade at få mig en ny kat i fremtiden. For jeg føler mig elendig og hammer uheldig.. selv om jeg har studeret katte nok til at vide hvad de har brug for...

Det gør så ondt i mig, fordi jeg føler at jeg skal til at svigte en mere kat.. Jeg fik dem jo ikke for sjov, jeg fik dem fordi katte bare er skønne. Jeg ved ikke om jeg knytter mig for meget til dyr. Familie og venner gør lidt grin med hvor stor en omsorg jeg føler for dem. Mine forældre bor på en gård, uden dyr.. de vil ikke have hende hos dem for en stund. og det gør mig jo ked af det, at mine forældre ikke vil hjælpe, når de har muligheden., At de ikke kan se hvor ulykkelig jeg er.. Men man kan jo ikke tvinge folk heller...

Jeg føler mig modbydelig..... er jeg det ?? Jeg kan ikke helt finde ud af den laburent her af dårlig samvittighed, savn og følelsen af at være magtesløs... hjælp , råd søges til det hele , hvad der falder dig ind ?..