Frygt {{forumTopicSubject}}
Lang historie, jeg skal prøve at gøre den kort og forhåbentlig så objektiv som muligt:
Min kastrerede hankat Aslan er 4 år gammel.
Fra han var 13 uger til han var 3½ boede han sammen med to mennesker (min eksmand og jeg) og en anden kastrat, som var tre år ældre end ham. Begge er, og har altid været, indekatte.
Fra han var de 13 uger til han var ca. 2 boede vi alle på 4. sal. Fra han var 2 til han var 3½ boede han (og vi andre) i stueetagen.
Mens vi boede på fjerde var der ikke de store issues med ham. Udover potteplanter på gulvet i ny og næ. Typisk glad, normal kat.
Da vi flyttede i stuen, fik vi en stor glas-terassedør, som kattene kunne kigge ud igennem. I starten gik det rigtig godt, vi havde katte på besøg på terassen, og begge vore kastrater var meget interesserede i disse fremmede katte. Men med tiden udviklede Aslans interesse sig i meget negativ retning.
Han begyndte at stå og kradse på ruden, når han så en fremmed kat. Kom de for tæt på, kunne han finde på at springe imod ruden. Kom jeg eller min hunkat for tæt på, fik vi overført vreden på os. Han begyndte at "trøstespise" og tog ca 1 kilo for meget på.
Da jeg i november flyttede fra min mand besluttede vi os for, at det ville være bedst for Aslans psyke, at han flyttede med mig. jeg havde fået lejlighed på 2. sal, dvs. ingen direkte øjenkontakt med fremmede katte. Jeg valgte at lade min hunkastrat blive hos min eksmand (og hun stortrives som enekat)
Gid jeg kunne sige det samme om Aslan. Han flyttede ind hos mig i starten af december, og hans psyke er gået mere og mere tilbage. Han angriber folk, jeg har på besøg. Og så ofte er det heller ikke, jeg har besøg. Starter med at hvæse af dem, og kommer de i nærheden af ham, kan han finde på at springe på dem.
I februar havde jeg ham med til dyrlæge, som fandt ham sund og rask. Jeg blev af en adfærdsterapeut anbefalet, at bede alle besøgende i mit hjem om fuldkomment at ignorere ham. Det virkede faktisk rigtig godt... indtil i fredags.
Fredag havde jeg en kollega med hjemme for at fejre vore elevers dimission. Min kollega var fuldt opmærksom på Aslans særheder og vælger fuldstændigt at ignorere ham. Han hvæser af hende, da hun kommer ind ad døren, og så ellers ikke de næste 20 minutter, hvor jeg viser lejlighed frem og laver varm kakao til os begge.
Vi sidder ved bordet, og Aslan springer op på bordet og sidder en stund og kigger på hende. Jeg rækker ud efter ham for at tage ham af bordet ned på en stol, og få sekund før jeg når ham, kan jeg se, han spænder op, og det er mere held end forstand, at jeg når at stoppe ham, idet han springer efter min kollega. Hun havde ikke haft øjnkontakt med ham eller rørt ham eller noget, hun var der bare.
Jeg tror, det er chokket over min reaktion, der efterfølgende gør, at han reagerer meget kraftigt over for mig. Og det er først der, da jeg står og ser ind i hans fortrukne ansigt, med virkelig vred vokalisering til følge, at det slår mig, at han ikke bare er aggressiv - han er decideret bange! Hans opførsel lignede helt hundrede de katte, folk ser videoer af på nettet og griner af, fordi de snakker sjovt... Jeg har aldrig fundet de videoer sjove, og at se de symptomer hos min egen, elskede kat er meget skræmmende!
Jeg går gennem min stue for at lokke ham ind i et andet lokale, så vi kan forlade lejligheden. De 5 meter der er over stuegulvet, gør han tre udfald mod mine fødder, men lader sig lokke og ender i mit soveværelse, hvor jeg lukker døren. Går til dyrlægen, bestiller tid til mandag og da jeg kommer hjem 20 minutter senere er han sit eget kærlige selv igen.
Han er meget vagtsom. Hvis nogen larmer i opgangen, knurrer han. Hvis nogen larmer ude foran vore vinduer, sætter han sig på vagt.
Jeg har MIN teori om, hvad der har udløst hans frygt og efterfølgende agressive adfærd, og jeg har også en teori om, hvordan jeg kan løse det... men jeg vil også gerne høre jeres indput. Hvad har min kat behov for, hvis I skulle give et bud? Og har I erfaring med evt. (natur)medicinsk behandling af frygt hos kat, vil jeg også meget gerne høre fra jer!
nov 2013
Følger: 14 Følgere: 781 Katte: 21 Emner: 109 Svar: 7.528
feb 2013
Følger: 1 Emner: 1 Svar: 6
maj 2007
Følger: 24 Følgere: 40 Katte: 10 Emner: 141 Svar: 7.121
feb 2013
Følger: 1 Emner: 1 Svar: 6
nov 2013
Følger: 14 Følgere: 781 Katte: 21 Emner: 109 Svar: 7.528
nov 2013
Følger: 14 Følgere: 781 Katte: 21 Emner: 109 Svar: 7.528
feb 2013
Følger: 1 Emner: 1 Svar: 6
Min egen teori går nemlig på, at han ikke fungerer som eneste kat på fortet. At han savner en anden (ældre) kat, der har "ansvaret for vores flok og hjems sikkerhed". Nej, det er ikke sandt, han savner Madonna, og hende kan han ikke få igen, desværre...
Men jeg overvejer, om jeg kunne have held med at introducere ham til en mentalt stabil (ældre) førerkat, mens han er påvirket af det beroligende medicin, og så håbe, at denne kat ganske naturligt overtager styringen fra Aslan, så han ikke føler behovet for at være overbeskyttende.
En sådan sammenføring vil sikkert tage lang tid, men det er en teori, jeg skal have kørt forbi dyrlægen i morgen, skulle han ikke finde noget fysisk galt med ham...
jul 2008
Følger: 58 Følgere: 726 Katte: 12 Emner: 700 Svar: 7.900
og han forsøger faktisk at fortælle dig det, men det bliver ikke hørt.
og desværre er det nået så langt ud at det bedste vil være at finde et nyt hjem til ham, hvor han vil få mulighed for at komme ud.
jeg har mødt nogle stykker som dig, og desværre er det endt med aflivning, men det har mere været pga ejeren end af katten. For alt ejeren skulle gøre, var at lade katten komme ud.
feb 2013
Følger: 1 Emner: 1 Svar: 6
Men tak for input, jeg tager det med i overvejelserne.
jul 2013
Følger: 4 Følgere: 32 Katte: 6 Emner: 36 Svar: 408
feb 2013
Følger: 1 Emner: 1 Svar: 6
Jeg må dog sige, at selvom jeg ved, dette er et åbent forum, så havde jeg alligevel ikke forventet mellem linjerne at blive kaldt en dårlig katteejer, af to, der baserer deres begrundelse på noget, de har opfundet til lejligheden.... Nej, Aslan længes ikke efter udelivet, det ved jeg, som hans ejer, eftersom han de tre gange jeg har forsøgt at have ham med ude, da er han flygtet ind igen....
Mere vil jeg ikke kommentere på det.
jul 2013
Følger: 4 Følgere: 32 Katte: 6 Emner: 36 Svar: 408
jul 2013
Følger: 4 Følgere: 32 Katte: 6 Emner: 36 Svar: 408
jul 2013
Følger: 4 Følgere: 32 Katte: 6 Emner: 36 Svar: 408
feb 2013
Følger: 1 Emner: 1 Svar: 6
Tonen er nemlig især svær at ignorere, når den stammer fra at blive proppet i en kasse, man ikke hører hjemme i, ene og alene fordi propperen åbenbart har en agenda, så passe i det firkantede hul, det skal den runde klods altså, om man så med vold og magt skal tvinge den...
Jeg har svært ved at være objektiv, når jeg føler mig angrebet, som jeg gjorde af Felis og efterfølgende Anja. Jeg lægger mærke til at Lubas siger nogenlunde det samme, men i en mere objektiv og neutral "tone", så tak for det...! Dine råd er i SÆRDELESHED noteret.
Derfor har jeg valgt, at jeg ikke vender tilbage til tråden her mere. Jeg har ikke behov for at være under angreb, når jeg spørger ind til forskellige muligheder og så bliver præsenteret med den gyldne sandhed, en sandhed, der MÅSKE er hold i, men det er et meget lille måske. Visse mennesker har kun én sandhed, og det kan jeg helt ærligt ikke bruge til noget...
Jeg vil dog som en sidste kommentar give følgende update til de, der kunne være interesserede:
Aslan var ved dyrlæge her til morgen. Dyrlægen (som er ny) fik samme historie som jer, og jeg kom med både min teori (mangler selskab, kan ikke lide rollen som enekat) OG "han egner sig ikke som indekat"-teorien, for hey... jeg sagde jo, jeg ville tage den med... Dyrlægen nikkede anerkendende til første teori og begrundede med mange forandringer i november, der kunne have udløst agressionen (flytning, overgang til enekat, mere alene hjemme end før, da jeg jo har arbejde)
Men Aslan er blevet røntgenfotograferet her til morgen og har fået taget blodprøver. Svarene på blodprøverne kommer i morgen, men dyrlægen fandt umiddelbart intet fysisk galt med ham. Der var en hudfold, der lå ind over en kidntand, der lå og generede når han tyggede, så denne blev fjernet.
Per dyrlægens råd er Aslan kommet på Royal Canin Calm den næste måneds tid, kombineret med Zylkene. Dette er dyrlægens råd, ikke min "smarte symptombehandlingside". Dyrlægen mente, vi sagtens om en måned kunne opleve at trappe ud af behandlingen og opdage, at han var kureret for sin skræk, fordi der er kommet ro på. Jeg starter også op med en adfærdsterapeut (hedder det sådan?) i løbet af de næste ugers tid, når han er ordentligt trappet ind i medicin og foder... Blot for at få nogle værktøjer til at håndtere hans adfærd, og i et forsøg på at lære ham, at mennesker ikke er så farlige, selvom de er i vores lejlighed ...
Og det er der, jeg vil hen... Jeg vil gerne afprøve flere muligheder, før jeg afskriver et problem som værende af en bestemt årsag. For det er der, no offence Felis og Anja, ikke andre end katten, der ved. Af samme årsag søgte jeg flere muligheder, ikke den endegyldige sandhed (og da slet ikke på den måde, som I præsenterede den...)
Til de, der har givet gode og brugbare råd, tak, og til jer andre: God fornøjelse med fremover at afskrække folk fra at spørge på jeres forum igen...
jul 2008
Følger: 58 Følgere: 726 Katte: 12 Emner: 700 Svar: 7.900
jeg fortæller bare hvad jeg har set og oplevet i de mange år jeg har været for kv. Og ja det er ikke det du vil hører. men sådan er livet bare ikke altid. jeg har da også selv prøvet det.
maj 2007
Følger: 24 Følgere: 40 Katte: 10 Emner: 141 Svar: 7.121
Har det hjulpet lidt at fjerne hudfolden?
jun 2014
Følger: 1 Emner: 1 Svar: 103
Derudover syntes jeg at mange af svarene er fyldt med negativitet.
Det det hele drejer sig om, er at få denne kat til at trives i det hjem den har, for i mine øjne virker det som om kattens "ejer", vil gå rigtigt langt, for at dyret skal have et godt liv. Så få lige den positive tone frem.
Katten har en psykisk reaktion på at dens familie er "gået i stykker". Menneskets adfærd er med til at påvirke kattens adfærd, i positiv eller negativ retning. Menneskets følelser, reagerer dyr sindsygt hurtigt på, meget hurtigere en andre mennesker.
Qiriyie, du er måske ked af det og trist, og har måske ubevist følelsen af at mangle beskytelsen i, at have et andet voksent menneske i din husstand. Din kat reagere på din sindstilstant - også det ubevidste. Den forsøger måske at beskytte dig, men gør det selvfølgelig på en uheldig måde.
Posivitet er et godt redskab, som menneske, kan man vende dyrets sindstilstand, ved at vise glæde når man ser det. Brug kropssprog - ret ryggen og løft hovedet, brug kattens egen kropssprog - altså det langsomme blink, som signalere at man er godt tilpads. Brug også din stemme, katten reagere på tonen i den, og selvom den ikke forstår ordene du bruger, skinner noget af budskabe alligevel igennem.
Leg er også et redskab, og leges der med katten i ca 15 minutter - 2 gange dagligt - og hver gang til den er træt, kan også virke angstdæmpene.
Find gerne flere ting du kan bruge i din daglige rutine, for det er sjældent kun en ting man skal rette ved sig selv - for at rette sin kat ind til højre.
Katten kan også stimuleres ved at komme ud. Hvis der er for meget trafik til at man som "ejer" tør lukke katten ud, kan jeg anbefale at seletøjstræne katten, og simpelthen gå turer med den.
Jeg har selv gode erfaringer med seletøj. Mine to, kommer ud på egen hånd hver dag, men de er seletøjstrænet. Hvilke gjore underværker, sidst den ene skulle til dyrlægen. Katten kan ikke fordrage at være lukket inde i sin fragtkasse, og tog sin første køretur i seletøj i stiv pote. Jeg var overrasket og stolt på den fede måde, da katten efter 15 minutters spænding, bare lagde sig ned og slappede af, hvilke han ikke ville gøre i fragtkassen.
Man kan også købe lidt forskellige "trænings knas", til katten (F.eks Dreamies), så man kant lære den triks, som f.eks at side pænt, gi pote, og High five. Man skal bare sikre sig at det man får købt, er lige præcis den type trænings knas, som katten vil gøre alt for. Det er faktisk temmeligt sjovt, og har givet mig et tættere bånd til mine katte.
Jeg håber virkeligt at noget af min erfaring kan bruges, selvom jeg godt ved at hver familie skal bruge de råd der virker for dem, idet ikke to familier er ens, og derfor har forskellige behov.
jun 2014
Følger: 1 Emner: 1 Svar: 103
Eksempel: Katten kradser hvor den ikke må, f.eks på en sofa! Altså skal man ikke forbyde katten at kradse, netop fordi det er dens natur. Istedet placerer man et kradsebræt foran det sted dyret kradser, og rose den når den bruger kradsebrættet. Efter en periode kan man eventuelt flytte kradsebrættet, til et mere ønskværdigt sted. Kattens natur er hermed ikke ændret, men kanaliseret den rigtige vej, så den ikke modarbejder menneskets natur. Hvilke jo - i sagens natur -er det det egentlig drejer sig om!
Det er kloge dyr vi har med at gøre, og de kan godt lære at forstå en del af den menneskelig adfærd, men kommunikation foregår begge veje - ligesom mellem to mennesker der taler. Altså er det en god idet, at mennesket ikke er arrogant, og tror det kun er mennesket der taler til dyret - men også omvendt.
Der er jo rigtigt nok enkeltstående tilfælde hvor katten er syg, og dens adfærdsmønster desværre ikke kan korrigeres den rigtige vej. I de tilfælde er der ingen vej udenom en aflivning. Men det kan jeg ikke forestille mig er det egentlige problem her! Desuden skal der i svære tilfælde nogle fagfolk på, som har mere forstand på tingene end os der er på herinde! For jeg kan ikke sige hvad der er rigtigt at gøre i et enkeltstående tilfælde, og slet ikke uden at have mødt den ramte familie!
Jeg kan kun give nogle - forhåbentlige - brugbare råd, og så er kattes "ejer" nødt til - som alle andre, at sorterer i de råd der kommer - og bruge det der passer ind i lige præcis deres familie.
(Når jeg siger fagfolk, så mener jeg dyrlæger og sertifiserede adfærdseksperter, og ikke "kloge" hoveder som jeg selv)
jun 2014
Følger: 1 Emner: 1 Svar: 103
For jeg har set katte - der på beskrivelsen - ligner Aslan, ændre adfærd. Det "eneste" der skulle til, var at kattens mennesker, fandt ud af hvad det egentlig var katten sagde til dem. Når menneskets adfærd ændres, ændres kattens adfærd. Jeg har endda gjort det med min den ene kat, og han er en sej lille kanut idag, og kun fordi jeg forstår det meste af det dyret "siger" til mig.
jun 2014
Følger: 1 Emner: 1 Svar: 103
Jeg syntes bare det er synd at aflive, bare fordi det er en let løsning, og det har mange en tendens til herhjemme. "katteejere" skal som udgangspunkt ligge alt den energi i dyret, som de kan opdrive, og som allersidste udvej aflive dyret. De fortjener samme chance for et godt liv, som vi mennesker.
Vi er dog helt enige i at umotiverede angreb er = med en aflivning.
Når jeg læser beskrivelsen om Aslans, er jeg ikke sikker på om dens angreb er helt så umotiveret, som man i første omgang skulle tro, eller om der faktisk er noget der kan gøres. Jeg vil helst lade tvivlen komme dyret til gode - men igen - det er ikke min kat, og jeg skal ikke leve sammen med den. Altså må dyret aflives, hvis alle muligheder er udtømt.
Det skal lige siges, at det er sindsygt svært at udpege en kats problemer, og at gøre det i tide - speciel hvis man ikke har overskud til at sætte sig grundigt ind i kattenes adfærdsmønstre. Men i langt de fleste tilfælde kan det lade sig gøre at rette op på dyret - og jeg ved godt at jeg er stædig og en påstålig pralhals hvad gælder dette emne - men jeg har været der - og succes smager fand.. godt :).
Samtidigt har jeg måske også været heldig, at få taget hånd om min kats problemer, inden det blev for stort for at klare for mig. Det er bestemt ikke alle der er i min situation, og tingene vokser sig alt for store - inden man opdager det - det kan jo sagtens være det der er sket her!
maj 2007
Følger: 24 Følgere: 40 Katte: 10 Emner: 141 Svar: 7.121
jun 2014
Følger: 1 Emner: 1 Svar: 103
Aslans "ejer" gør hvad hun kan for sin kat - jeg ville selv have gjort noget lignende, hvis jeg stod i samme situation. Aslans "ejer" har min støtte, for jeg syntes hun gør det rigtige for sit dyr.
maj 2007
Følger: 24 Følgere: 40 Katte: 10 Emner: 141 Svar: 7.121
Frygt