781 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 9 Svar

Hund og Kat imellem part 2 Hund og Kat imellem part 2

Hej igen alle i skønne på kattegalleri.
Jeg skrev for noget tid siden et indlæg omkring det at få hund når man allerede har kat og hvad jeres tanker om dette måtte være.
I indlægget skrev jeg om vores kat Frida og situationen i det hele taget - så for at gøre dette indlæg en smule kortere, vil jeg henvise til det, hvis i har brug for info om lillemissen inden i giver et eventuelt svar. smiley

Og nu kommer vi så til part 2 spørgsmålet.
Vi har nemlig fundet et hundebarn som har været hos os siden hun fyldte 8 uger - ca 2 mdr. smiley
Hun kommer fra et hjem med 4 katte, så hun ved godt hvad en kat er for en størrelse og har også en vis respekt for Frida.
MEN hun vil så gerne hilse og det er Frida altså ikke helt okay med endnu.

Er det fordi det simpelthen bare er for tidligt for katten og derfor siger den fra?
Eller er det fordi hun ikke trives i den nye situation og i så fald er der noget vi kan gøre?

- Det er jo trods alt kun 2 mdr. at hvalpen har været her, så jeg tænker at det nok stadig er nyt for hende - som det jo også er for os andre. smiley

Ekstra:

Frida (katten) har hele første salen for sig selv og har derudover også massere af plads i stuen - oppe i højden så hvalpen ikke "kan nå".
Der er derudover lavet en låge med hegn til trappen og med kattelem i, så hun kan også komme ned som det passer hende men uden at hvalpen kan komme op af trappen.

Frida er forholdsvis nysgerrig men holder sig pt mest oppe - hvor hun har sine ting (også mad, vand og wc). Hun har også alt hernede, men det bruger hun pt ikke så meget, udover når hun hopper rundt på borde og kattetræer osv.. og så selvfølgelig når hun går gennem stuen og undersøger hvalpens ting eller vil ud i udestuen (som også er hendes).

Hun har det med at "slå" efter hvalpen når de sidder på hver deres side af ruden til udestuen, men ellers hvæser hun eller siger en brumme-lyd hvis hun ikke gider at blive fulgt efter.

Det skal derudover siges, at hun stadig ligger i arm om natten, og jeg bruger tid med hende flere gange om ugen alene på første salen.

Min mor er bare bange for at hun ikke trives, fordi hun ikke ligger nede i stuen som hun plejede inden hvalpen kom, så derfor skriver jeg her for at se om i har nogle kloge ord som måske kan hjælpe hende/os lidt på vej. smiley
Som jeg har skrevet tidligere, så tror jeg personligt at det har noget at gøre med den korte tid der er gået og at katten nok bare er længere tid om at vænne sig helt til hvalpen - hvilket også er helt okay... Rom blev jo ikke bygget på én dag smiley

Jeg håber virkelig at i har nogle gode råd eller bare et super svar smiley
Og mange gange undskyld for det lange indlæg, men hellere nok info end ingen.

- Michella,


Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Udskiftning af stik til “grisetryne” 230V ifm fjernvarmeinstallation. Haster! Vi skal have etableret et 230V el-udtag med jord inden fjernvarme installationen indendørs kan etableres på mandag. Skal udføres autoriseret. Vi har ikke selv materialerne. 1.500 kr.
  • Montering af gardinstang – soveværelse. 500 kr.
  • Monter lampe på badeværelse, og fjern gammel fastmonteret lampeudtag. 1.000 kr.
  • Hovedrengøring 2.000 kr.
  • Udskiftning af køkkenbatteri 1.000 kr.
  • Have mand 500 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Hund og Kat imellem part 2
  • #1   31. jan 2017 Hej jeg har en kat som er meget sky. Vi har også en hund. Til at starte med kunne min kat ikke så godt lide min hund , men efter lidt tid er de blevet mega glade for hinanden. Jeg har også en anden kat som er bedste venner med min hund, den tror at min hund er dens mor :):)

  • #2   31. jan 2017 Nu vover jeg mig ud på meget tynd is. Ja, faktisk burde jeg nok ikke svare, men jeg håber, at jeg bliver korrigeret behørigt af mere erfarne. Dog har jeg haft både hunde og katte sammen. Da de var flest, havde jeg 2 hunde og 3 katte.
    Det, der slår mig, er alt den hensyn I tager til katten. Havde I er barn, og fik endnu et, så ville I vel komme hjem og præsentere. Sørge for at den ældste ikke led overlast, men overordnet få den ældste til at forstå, at dette nye familiemedlem, var det nødvendigt at acceptere.
    Med så mange særhensyn ville jeg frygte, at katten i stigende grad ville dyrke den nye position som primadonna.
    Dog skal siges, at når en ny kat er kommet ind i hjemmet, er det sket med en fransk dør imellem kattene, til de viste hinanden den fornødne interesse. Og én gang lykkedes det ikke. Og jeg frygtede efter 3 ugers forsøg, at min darling ville flytte, så jeg måtte finde andet hjem til den lille ny kat.


  • #3   1. feb 2017 Glemte at skrive, at det selvfølgelig er vigtigt, at katten føler, at I stadig elsker den lige så meget som før - eller lidt til ;-). men det virker som om I har fuldstændig styr på den del.
    Og på nær en enkelt kat, der i forvejen var vældig reserveret, har mine dyr været meget glade for hinanden. Nogen med stærkere bånd end andre.
    Fortsat held og lykke med sammenføringen smiley


  • #5   1. feb 2017 En hvalp er altiden stor mundfuld for en voksen kat.
    Hvalpe kan godt virke lidt voldsomme fordi de gerne vil lege og er nysgerrige og har det med at følge efter det de vil undersøge.
    Samtidig så snakker katte og hunde hvert sit sprog, hunden Lotte med halen når den er glad og interesseret, katte slår med halen når de er sure. Så når din hvalp glad kommer logrende mod katten læser katten, "den er sur, så er jeg også sur, eller i hvertfald på vagt"

    Frida virker ikke sur på hvalpen og forsøger ikke at jagte hvalpen væk, men fortæller blot hvalpen, "hold dig væk fra mig" det er gode tegn på at de nok skal vænne sig til hinanden, men det tager tid, og det er klart at jo mindre hvalpen ser til katten des mere interessant er katten for hunden, men katten skal klart have lov til at trække sig hvis den vil ellers føler den sig presset og stresset.
    Dog tænker jeg lidt, er det meningen at hvalpen aldrig skal have adgang til førstesalen?? Eller er det meningen at den med tiden skal have lov at være i hele huset når de har lært hinanden at kende?
    Grunden til mit spørgsmål er at hvis hvalpen skal have adgang til 1.sal så gør det at hvis du nogle gange om dagen skal op og hente noget feks vaske tøj eller hvad ved jeg, så lad hunden følge med dig og sørg for den kommer ned igen, mit mål er at katten måske vil opleve at blot fordi den ligger og evt slapper af på sengen så sker der ikke noget ved hunden kommer, det skal blot være i små bidder, min tanke er at stille og roligt oplever katten at hunden ikke er farlig og ikke vil gøre den noget selvom den ikke er på vagt.

    Jeg tvivler på Frida mistrives, hun trives fint med sin lille del af himlen på1. Sal, hun kommer jo på besøg i stueetagen fra tid til anden, men du skal passe på ikke at bekræfte hende i at hunden skal hun være vagtsom over for, du er tæt på at gøre det nu, ved at beskytte hende, men det er lidt en balancegang du går på, for du har egentligt i tet gjort forkert, men efter 2 måneder hvor du ikke oplever kampe mellem dem, men blot nysgerrighed, så kan du godt begrænse kattens hellige steder, hun har jo rigeligt muligheder for at være i fred for hunden, men det gør også bare at hun ikke behøver at forholde sig til hunden.
    En anden mulighed nu med være at hun kun har mad i stueetagen er sted, feks på hendes kradsetræ, og at hun får lidt vådmad 1-2 gange om dagen i køkkenet sammen med hunden, eller på hver sin side af glasdøren til udestuen.

    Det er blot forslag, de skal såmænd nok finde ud af det men det tager tid, og forvent aldrig at de bliver bedste venner, men blot acceptere hinanden og lever i fordragelighed side om side.


  • #6   1. feb 2017 Nysgerrighed i øvrigt.
    Hvilken race hundehvalp har du valgt??


  • #7   1. feb 2017 Halv: Alaska Mammut og Halv: labrador.

  • #8   1. feb 2017 Freya Silke N
    Hvis det var svar til mit spørgsmål, så var det egentligt Trådstarter Michella G det var rettet mod.
    Men OK smiley


  • #9   1. feb 2017 Mange tak for svar allesammen.
    Jeg tillader mig at slå svaret sammen da vi jo snakker om samme emne alligevel smiley

    Frida har alle dage været en reserveret lille prinsesse og har aldrig været en kælepotte udover når hun ligger i sengen med en af os og putter.
    - så den med skødet på sofaen kommer nok næppe i spil, desværre. Men hun kommer ned ad sig selv flere gange i løbet af dagen og observere tingenes gang. og nogle gange får hvalpen endda lov til at snuse og alting.

    Da vi først fik hvalpen - som er en blanding af gammeldags lab og gammeldags hønsehund, da vi har erfaring med den blanding - introducerede vi dem også som vi fik besked på af dyrlægen .
    Derudover er der ingen tvivl om at Frida ved at hun er første dyret og elsket til stjernerne, for var hun det mindste i tvivl gør hun os opmærksom på det! smiley

    Som udgangspunkt skal hvalpen kunne færdes i hele huset, men fordi trapperne er for meget for hende på nuværende tidspunkt er hun kun med når hun bliver båret eller når vi øver os i at klatre på dem.
    Men hun er med os oppe flere gange dagligt.

    Jeg håber at jeg fik svaret på jeres spørgsmål nogenlunde og endnu engang mange tak for svar!! smiley smiley


  • #10   1. feb 2017 Jamen med det svar så gør du jo alt efter bogen og så skal du bare have tålmodighed, så skal de 2 nok finde ud af det hen af vejen.
    Så længe hunden ikke overfalder eller jagter katten ( hvilket den jo ikke gør, men blot er nysgerrig) og så længe katten ikke angriber hunden ( hvilket hun jo ikke gør, men blot fortæller hvem der bestemmer) så er du/i på rette vej, der er ikke rigtig mere du kan gøre, eller skal gøre andet end at have tålmodighed smiley


Kommentér på:
Hund og Kat imellem part 2

Annonce